Det går den helt gale vej med videnspredningen i Danmark. I 1998 brugte fire procent af de danske virksomheder universiteterne til innovation. I dag er tallet nede på to procent. Det viser en ny undersøgelse blandt 4.000 virksomheder, som Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA) offentliggør i morgen.
Med andre ord er der 98 procent af virksomhederne, der ikke bruger universiteterne. Og det er alt for mange, mener forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann.
»Det er meget foruroligende, at færre og færre virksomheder arbejder sammen med universiteterne på det her område. Og det er stik imod alle intentioner,« siger han og henviser til universitetsloven fra 2003, som netop taler om videnspredning som »universiteternes tredje ben« - ved siden af forskning og undervisning.
Desuden er der tilført mange milliarder til forskningen de seneste år, men de har altså ikke resulteret i en vækst i videnspredningen, forklarer formand for DEAs tænketank for Videndeling, Henrik Morgen:
»Flere penge til forskningen giver ikke automatisk mere eller bedre videnspredning. Der er i de senere år blevet produceret masser af ny viden. Men virksomhederne får langtfra nok glæde af den. Det viser vores kortlægning,« siger han.
Og det kan samfundet og politikerne ikke være tjent med, mener Jannik Schack Linnemann:
»Universiteterne gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis de ikke sørger for, at vi får brugt den viden, de genererer. Der er ikke mange politikere, der vil blive ved med at poste milliarder ind i en investering, hvis ikke der kommer noget samfundsøkonomisk ud af det i den anden ende,« vurderer han.
Tordenskjolds soldater
Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, mener, at problemet er mindre, end det fremgår af DEA’s undersøgelse:
»Det er jo langtfra alle virksomheder, der kan bruge universiteterne til noget. Så når man tæller alle guldsmedene med også, så er det klart, at procentsatsen bliver lav. Hvis man regner det ud fra virksomhedernes omsætning, så vil man få et helt andet resultat,« siger Jens Oddershede og henviser til, at universiteterne i høj grad arbejder sammen med de store danske virksomheder, som står for en stor del af Danmarks eksport.
Men det er netop problemet, mener Henrik Morgen fra DEA:
»Vores undersøgelse viser, at mange af de virksomheder, der deltager i projekterne, er tordenskjolds soldater - altså de store, velkendte firmaer. De små virksomheder, som Danmark har så mange af, kan ikke overskue, hvad de kan og skal bruge universiteterne til.«
Jens Oddershede mener ikke, at alle landets virksomheder skal kunne bruge universiteterne.
»En møbelsnedker i Nørre Nissum har nok brug for at få løst nogle mere lavpraktiske problemer end en stor biotek-virksomhed. Man må kigge på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Og hvis vi skal satse på det elitære, vil der være mange virksomheder, der ikke kan bruge universiteterne,« siger Jens Oddershede, som dog mener, at universiteterne bør blive bedre til at inddrage også de mindre virksomheder.
»Samfundet vil have glæde af, at vi på universiteterne går bredere ud, end vi gør i dag. Vi skal passe på med kun at fokusere på de få store virksomheder. Ved at brede det lidt ud, vil vi også kunne hjælpe med at skabe fremtidens store virksomheder. Men det er en balancegang, som er svær. For vi skal heller ikke nøjes med at løse lavpraktiske problemer for erhvervslivet.«
Elite
Jens Oddershede mener, at problemet skyldes det store fokus på elite, der er fra politisk side:
»Vi bliver opfordret til at fokusere meget på forskningskvalitet - vi bliver målt på vores placering på de internationale lister. Og hvis man fokuserer på det, så er der ikke så meget tid tilovers til videndeling med det samfund, som betaler regningen,« siger Jens Oddershe-de.
I den sammenhæng kan den generelle mentalitet på universiteterne også være et problem, mener Henrik Morgen.
»I dag foregår det som regel sådan, at forskerne laver en fin opfindelse, tager patent på den - og så går de ud og ser, om der er nogle, der har brug for lige præcis det. Det er der så aldrig. Derfor skal virksomhederne og forskerne mødes meget tidligere i processen,« siger Henrik Morgen.
Jannik Schack Linnemann mener, at universiteterne bliver nødt til at forholde sig til den danske erhvervsstruktur.
»96 procent af virksomhederne har under 50 ansatte. Universiteterne kan ikke forvente, at de selv sparker døren ind. I Danmark har vi ikke lokomotiver som eksempelvis Nokia i Finland og Ericsson i Sverige. Hvis man tager den danske erhvervsstruktur alvorligt, må man give universiteterne nogle økonomiske incitamenter til at øge deres erhvervssamarbejde,« siger han.
Det forslag er Jens Oddershede åben over for.
»Man kan godt spørge, hvorfor vi kun skal belønne vores medarbejdere for at få artikler publiceret i tidsskrifter som Science og Nature. Hvorfor ikke også give incitamenter til at lave aftaler med virksomheder, der kan bringe et produkt frem?«
Rapporten fra DEA foreslår også, at erhvervslivet skal inddrages i universiteternes udviklingskontrakter og dermed få større indflydelse - et forslag, som Dansk Erhverv støtter.
Men det afviser Jens Oddershede.
»Det er ikke vejen frem at indrette universitetsforskningen efter virksomheders behov. Det er ikke sikkert, at de behov, som en virksomhed har i dag, er de samme som dem, samfundet kan bruge til noget om 5-10 år.«
Kommentarer