I programmet DeadlineDR2 søndagen efter Dansk Folkepartis årsmøde sagde Pia Kjærsgaard om et indslag om regeringens klimadagsorden:

» … der er andre forskere, som vi godt kunne tænke os komme på banen, professor Henrik Svensmark fra DTU eksempelvis, som har nogle andre ideer, som mener, at det kan skyldes andre ting end hele det klientel, som regeringen rådfører sig med, som siger, det er udelukkende menneskeskabt.«

Den 7. september, sendte svensk TV2 et afsnit i Vetenskapsmagasinet med fokus på Svensmark og hans solteori.

To af verdens førende eksperter på området, heraf den ene professor Jon Egill Kristjánsson fra Universitetet i Oslo sagde om Svensmark og hans solteori:

»Det er useriøst - slet og ret,« og den anden ekspert, professor Mike Lockwood fra det britiske Royal Society i London, sagde, at Solens aktivitet de seneste 24 år havde udviklet sig på en måde, der efter Svensmarks teori skulle medføre en afkøling af Jorden, og ikke den opvarmning vi i virkeligheden konstaterer.

Det betyder altså, at de faktiske observationer af Solens aktivitet og Jordens klima er i total modstrid med Svensmarks solteori.

Professor Lockwood - der tidligere har støttet Svensmark - tilføjede, at han gerne ville tro på solteorien, men at »man jo ikke kunne bruge spin og retorik til at ændre de videnskabelige fakta«.

Så der er forskellige meninger om fornuften i at bringe Svensmark ‘på banen’ og satse på hans solteori.

Jeg er sikker på, at såvel Kristjánsson som Lockwood med glæde over for offentligheden vil underbygge deres udtalelser med hårde videnskabelige kendsgerninger og på et alment forståeligt sprog, hvis de blev bedt om det. I deres publikationer er disse kendsgerninger allerede fremlagt i fagsprogets termer.

Det spørgsmål, vi her står over for, har en helt afgørende betydning for den globale klimadebat:

• Er det i det væsentlige Solen, der er årsag til de seneste årtiers globale opvarmning, sådan som det synes at fremgå af Svensmarks forskning?

• Eller skyldes opvarmningen menneskeskabte drivhusgasser, sådan som FN’s klimapanel, IPCC, konkluderer?

Hvis Svensmark har ret, er det meningsløst at bruge kræfter på at mindske CO2-udslippene, og det kommende klimatopmøde i København er dermed også meningsløst. Har derimod IPCC ret, er CO2-reduktionen afgørende nødvendig for at undgå en global klimakatastrofe.

Talmanipulation

I denne situation er det relevant at se lidt nøjere på kvaliteten af Svensmarks bidrag til klimaforskningen, det vil sige undersøge, hvor velunderbyggede hans konklusioner er. Jeg vil her nøjes med at kommentere hans tidlige videnskabelige resultater, dem han blev verdensberømt på.

Disse tidlige resultater har jeg nemlig et indgående kendskab til, idet jeg publicerede en videnskabelig artikel i Journal of Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics’ i 2003 med en sønderlemmende kritik af to artikler Svensmark publicerede i 1997 og 1998 (den første havde Eigil Friis-Christensen som medforfatter). Jeg påviste heri, at artiklernes tilsyneladende støtte til solteorien er opnået ved datamanipulation. Hvad angår hans nyere arbejder, vil jeg henvise til professorerne Kristjánsson og Lockwood.

Først lidt forhistorie: Jeg var i mange år videnskabelig rådgiver i klimaspørgsmål, først for Energiministeriet og derefter for Energistyrelsen. Min opgave var at følge den stadige strøm af videnskabelige artikler inden for klimaforskningen, og jeg skulle altid være parat til at gøre rede for den til enhver tid nyeste viden. Det gjaldt spørgsmål fra ministeriet, Folketinget og journalister. En væsentlig del af denne opgave bestod i at skelne mellem ‘skidt og kanel’, altså mellem god videnskab og dårlig videnskab.

Under mit arbejde med at analysere Svensmarks artikler opdagede jeg, at den figur (fra 1998-artiklen), der for alvor gjorde ham verdensberømt, var manipuleret. Det drejer sig om en figur, der dels viser en kurve, der repræsenterer solaktivitetens variation over nogle år, dels en mængde målepunkter, som ifølge Svensmark er observationer af Jordens ‘totale skydække’ og som således har noget at gøre med Jordens klima.

Figuren viser, at skydækket i næsten hele perioden smukt følger solaktiviteten og dermed umiddelbart synes at understøtte teorien om, at solaktivitet og Jordens klima er nært forbundne.

Irrelevante data

Jeg opdagede imidlertid, at en del af de skydata, der er afgørende for at skabe denne overensstemmelse, slet ikke angiver ‘totalt skydække’. De har i virkeligheden intet med sagen at gøre og hører slet ikke hjemme på denne figur.

Med andre ord blander Svensmark ‘æbler og pærer’ for at fremtvinge en overensstemmelse med solkurven: Der, hvor de gode data slipper op, tilføjer han nogle aldeles irrelevante data for derved at opnå overensstemmelse med sin teori.

Og så opdagede jeg yderligere en interessant detalje: På 1998-figuren er der - besynderligt nok - udeladt nogle af de nyeste og mest nøjagtige skydata som dengang var tilgængelige. Data som var medtaget på hans tilsvarende figur i artiklen fra 1997. Det er de data, der ikke stemmer overens med solteorien.

Den slags er ikke god videnskab, og det er vel heller ikke den slags ‘snusfornuft’ på klimaområdet, som Kristian Thulesen Dahl efterlyste i sin tale på Dansk Folkepartis seneste årsmøde.

Overbeviste millioner

Manipulationen af denne figur har - efter min vurdering - været helt afgørende for, at der i store dele af offentligheden er blevet skabt det indtryk, at Jordens skydække simpelthen følger solaktiviteten i dens variationer fra år til år.

Og det har formentlig overbevist millioner af mennesker - og ikke mindst politikere - i hele verden om, at det er solen, der er skyld i den globale opvarmning - og at det er god ‘snusfornuft’ at tro på denne forklaring.

Normalt ville en forsker, hvis videnskabelige arbejde kritiseres så alvorligt, udarbejde en tilbagevisning og så offentliggøre den i det tidsskrift, der bragte kritikken. Det er faktisk den eneste form for forsvar, der tages alvorligt blandt forskere.

Omtanke før topmødet

Alligevel er det endnu ikke sket - i dag, seks år efter offentliggørelsen af min kritik. I stedet har Svensmark nøjedes med uformelle kommentarer på internettet og er fremkommet med perfide angreb på min person. Angreb, der er bygget på løgne og citatmanipulation.

I december 2003 forsøgte Svensmark at imødegå min faglige kritik på en helt anden måde: Han klagede til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), bl.a. over, at jeg havde kaldt hans forskningsresultater for »vildledende«.

Efter nogle måneders sagsbehandling fik han i juni 2004 et brev med udvalgets afgørelse. Brevet konstaterer indledningsvis, at Svensmark har opfordret udvalget til at træffe en afgørelse om, »at nogle udtalelser, som forhenværende ingeniørdocent Peter Laut er fremkommet med« og som Svensmark opfatter som beskyldninger mod sig »for videnskabelig uredelighed« er urigtige, og konkluderer, at:

»Det er UVVU’s opfattelse, at uoverensstemmelserne mellem Dem og fhv. ingeniørdocent Peter Laut reelt er udtryk for en faglig strid, som UVVU ikke kan tage stilling til«.

Bortset fra Svensmark og en meget lille kreds af kolleger omkring ham, er der ingen forskere i hele verden, der har kritiseret mit arbejde. Tværtimod har jeg kunnet glæde mig over de mange e-mails, der er kommet fra alverdens forskningscentre med anerkendende ord og et ønske om at få tilsendt min artikel fra 2003. Og den er i mellemtiden blevet refereret i over 50 internationale videnskabelige tidsskrifter.

Jeg vil udtrykke den mening, at såfremt man overvejer at bringe Henrik Svensmark ‘på banen’ som rådgiver i forbindelse med klimatopmødet i København eller som deltager i Dansk Folkepartis ‘Alternative Klimatopmøde’, så bør man nok først se en ekstra gang på troværdigheden af hans videnskabelige arbejde. Læsere, der er interesseret i nogle af de nævnte artikler, kan de blot sende en e-mail til peter@laut.dk.

Peter Laut er pensioneret ingeniørdocent fra DTU