Opslag til denne artikel

Emneord:fagbevægelsen, uropakke
Personer:Dennis Kristensen
Organisationer:3F, BUPL, FOA, Folketinget, LO, Politiet
Steder:København

Det erklærede mål er at ramme uromagere under klimatopmødet i København. Men stramningerne i regeringens uropakke er så omfattende og upræcise, at de risikerer også at ramme arbejdstagere, der i fremtiden demonstrerer eller laver blokade mod en virksomhed.

Sådan lyder advarslerne fra en række fagforeninger, Information har talt med.

»Det her er rent ud sagt noget rod. De mennesker, der har udtænkt det her lovforslag, har ikke tænkt på, at vi lever i et retssamfund, hvor man skal have mulighed for på fredelig vis at give sin mening til kende,« siger Per Christensen, der er faglig sekretær i 3F.

Og Dennis Kristensen, der er formand for FOA, opfordrer direkte Folketinget til at præcisere i lovgivningen, at de nye regler ikke rammer fagforeningerne.

»Der må ikke herske nogen som helst tvivl om, at de redskaber og muligheder, som politiet nu bliver udstyret med, ikke må berøre de kampmidler, som arbejdsmarkedets parter har vedtaget. Alt andet er fuldstændigt uacceptabelt.«

Uværdig vilkårlighed

I dag gælder der allerede hårde fængselsstraffe til uromagere, der er voldelige eller laver hærværk. Men den nye lovpakke lægger op til en markant forøgelse af straffen til demonstranter der - uanset at de ellers forholder sig fredeligt - »lægger hindringer i vejen for politiets arbejde« på steder, hvor der foregår »grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden«. Dét kan ifølge lovforslagets bemærkninger f.eks. være demonstranter, der blokerer for en vej, eller en person, der modsætter sig anholdelse ved at gribe fast i en lygtepæl. Som udgangspunkt skal det takseres med 40 dages fængsel - en potentiel straf, der er hård nok til, at folk kan varetægtsfængsles.

Men forslaget præciserer ikke nærmere, hvad »grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden« vil sige, påpeger fagforeningerne.

»Det lægger op til en vilkårlighed, der ikke er en retsstat værdig. Vi synes ikke, at det her virker særligt velovervejet,« siger LO-sekretær Ejner Holst.

Reglerne kan betyde, at deltagerne i en ellers lovlig blokade mod en virksomhed kan risikere at blive ramt af de nye regler, hvis politiet på stedet vurderer det, påpeger Per Christensen fra 3F.

Vi er ikke bøller’

»Vi har rigtig mange gange blokeret for eksempel en virksomhed, der har ansat illegal arbejdskraft, og hvor politiet så af en eller anden årsag har følt sig foranlediget til at bryde blokaden. Hvis indsatslederen dér vurderer, at der pludselig er en situation, hvor de må anvende deres udvidede magtbeføjelser, så spidser situationen alvorligt til,« siger han.

Der er også tilfælde, hvor arbejdstagerne har grebet til overenskomststridige og ulovlige fysiske blokader mod virksomheder. Især sådanne blokader kan blive omfattet af de nye, skrappere sanktioner. Dennis Kristensen fra FOA er ikke i tvivl om, at politi og anklagemyndighed vil bruge de nye muligheder.

»Politiet har allerede i dag alle de redskaber, der skal til for at håndtere også ulovlige blokader. Men når politiet får nye muligheder, så vil man selvfølgelig bruge de dem. Og dét ville være helt urimeligt. Vi vil ikke betragtes som bøller,« siger Dennis Kristensen.

Fagforeningerne frygter ikke bare for de af deres medlemmer, der går på gaden for at demonstrere. De hårde regler vil også skræmme borgere væk fra på den måde at give deres mening til kende, frygter Henning Pedersen, der er formand for BUPL, pædagogernes fagforening.

»I virkeligheden er det her et alvorligt indgreb mod demonstrationsfriheden. På grund af de hårde sanktioner og den store usikkerhed om, hvornår de kan anvendes, risikerer vi, at mange borgere vil holde sig væk fra at demonstrere i fremtiden,« siger han.

Per Christensen fra 3F er enig: »Jeg kan ikke forestille mig, at borgerlige politikere har dén intention med forslaget. Har de det, så er de i hvert fald ude på et helt uacceptabelt skråplan.«

Ejner Holst fra LO frygter for fagforeningernes og borgernes muligheder for at protestere i fremtiden.

»En del af de resultater, som den danske fagbevægelse har nået, har vi nået ved at benytte vores grundlovssikrede rettighed til at protestere, demonstrere og kræve vores ret. Selvfølgelig ønsker vi ro og fred til klimatopmødet - men vores ønsker om dét må ikke træde de rettigheder under fode, som vores demokrati bygger på,« siger han.

Denne artikel er anbefalet af: