»Jeg syntes, hun var uhyre velbegavet, tænksom og tiltalende. Hun var en meget spændende person.«
Sådan beskriver overborgmester i København Ritt Bjerregaard (S) sit første møde med Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt tilbage i 1992. Anledningen til at fortælle om de to socialdemokraters første møde er en ny samtalebog med Ritt Bjerregaard og hendes mand, historikeren Søren Mørch. Bogen hedder ‘Ritt & Søren - samtaler om krig og kærlighed’ og udkommer 29. oktober.
Men allerede i denne uge blev enkelte citater fra bogen afsløret, og det satte nyt blus under en gammel konflikt. Konflikten om en overborgmester, der kritiserer sin partiformand, og en partiformand der giver igen med resten af sit Christiansborghold. Da citaterne fra bogen kom frem, var partiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen også hurtig til at afværge kritikken.
»Det er, som det plejer at være. Det er den måde, Ritt Bjerregaard altid har levet sit politiske liv på: Internt at forsøge at skabe splid og ufred og gerne ved at angribe personer,« sagde han til Ritzau. Helle Thorning gjorde det også klart, at det var lang tid siden, hun var holdt op med at lytte til Ritt Bjerregaard.
»Jeg er skuffet over Ritt. Det går ikke særlig godt i København,« supplerede hun med at sige til TV 2.
Lagde aldrig skjul på linje
Ifølge Ritt Bjerregaard gør skuffelsen sig også gældende den anden vej rundt. I bogen fortæller hun blandt andet om, hvordan hun tidligt spottede Helle Thorning-Schmidts manglende erfaring som politiker.
»Hun havde ikke engang siddet i Folketinget, og jeg ved, hvad det kræver af viden og håndværk at sidde med på det niveau. Så jeg var ikke spor glad for den situation. Opgøret kom fire-fem år for tidligt, og så gjorde det mig betænkelig, at Helle var promoveret af højrefløjen i partiet,« skriver Ritt Bjerregaard i samtalebogen.
Hun valgte dog alligevel at stemme på Helle Thorning-Schmidt frem for Frank Jensen, da der skulle vælges en ny formand for partiet. Derfra gik der nu heller ikke lang tid, før Helle Thorning-Schmidt og resten af ledelsen ifølge Ritt Bjerregaard kom ud på et sidespor.
Tæt op ad regeringen
»Hun og resten af toppen i gruppen bestemte sig for, at de på de mest aktuelle spørgsmål skulle lægge sig meget tæt op ad regeringen, om det så var integrationspolitik, skattepolitik eller sikkerhedspolitik,« fortæller Ritt Bjerregaard og tilføjer.
»Det synes jeg simpelthen var forkert«.
Det undrer dog journalist og forfatter Hans Mortensen, at Ritt Bjerregaard kritiserer Helle Thorning-Schmidts politiske linje.
»Helle Thorning lagde aldrig skjul på, hvilken linje hun stod for. Derfor kan det forekomme lidt uforståeligt, at Ritt Bjerregaard ikke pegede på Frank Jensen dengang. Hun kritiserer sådan set Helle Thorning for en linje, som hun selv har været med til at støtte,« siger Hans Mortensen, der senest har udgivet ‘Dét, Svend mener, er …’ om Socialdemokratiets nyere historie.
Hans Mortensen ser et generelt mønster i den kritik, som Ritt Bjerregaard er kommet med i løbet af sin politiske karriere.
»Ritt Bjerregaards kritik er ofte meget lidt konkret. Hun efterlyser en diskussion og skaber ballade, men hun kommer ikke med bud på, hvad man i stedet kunne gøre,« siger han.
Snarere for tæt på SF
Når Ritt Bjerregaard kritiserer Socialdemokraterne for at lægge sig for tæt op af regeringen, så holder det heller ikke, påpeger Hans Mortensen.
»Den linje har de jo forladt for i stedet at gå over til en SF-alliance, så den kritik ville have været berettiget at komme med for et par år siden«.
Hans Mortensen mener sådan slet ikke, at en socialdemokrat som Ritt Bjerre-gaard har grund til at være så pessimistisk.
»Selv om deres meningsmålinger stadig hænger, så står Socialdemokraterne for første gang i mange år med en realistisk chance for at genvinde regeringsmagten,« siger han og peger på, at Ritt Bjerregaards kritik derfor heller ikke vil påvirke partiet.
»Det er stemningen slet ikke til i øjeblikket«.
Ifølge Hans Mortensen er det tydeligt, at partiet nu har samlet sig om formanden, og at fløjkrigene nu er slut for en stund.
»Kritikken vil slet ikke fange an i Socialdemokratiet, for Ritt har ingen tilhængere tilbage i Socialdemokratiet. Det er klart, at der kommer en voldsom diskussion af Helle Thornings lederskab, hvis partiet ikke får regeringsmagten efter næste valg. Men det er ikke på grund af Ritt Bjerregaard«.
Kommentarer
Det er måske interessant alt det der personkævleri …
Det er helt sikkert interessant, at socialdemokratiet synes at have en politik, der i den grad minder om regeringens.
Hvem kan bruge et parti, der vil prøve at gøre som regeringen, til noget som helst. Regeringen, med støttepartierne, er da god til at gennemføre dens samfundsnedbrydende politik.
Hvorfor skulle VKO’s vælgere, som da må være ganske tilfredse med resultaterne efter mere en otte års tilfredsstillende arbejde - nedbrydning af det danske samfund, dog have tiltro til, at socialdemokratiet kan gøre dét bedre ? Tåbeligt!
Slå dog alle partierne minus Ø sammen så vi kan få et reelt billede af hvad der foregår i Danmark. Det ville give et flot billede af en samlet nation i de internationale nyhedsmedier: “Den danske regering genvalgt med 98 procent af stemmerne!”
“Eksperter” modsiger, hvad enhver, som ikke for længst har deponeret sin iagttagelsesevne i de rigide og professionelle italesætteres snævre interessefællesskab, kan se.
De modsiger den gode Ritt, som har meldt sig ud af spillet. Hun blev træt af det. Hun gik, fordi det var svært at gøre en forskel.
Hun er næsten lige så umoderne som den sidste umoderne statsminister, vi havde, Anker Jørgensen, som også gik, fordi han ikke kunne få sin politik igennem.
Hele parnasset og samtlige regeringer har siden klæbet til taburetterne udelukkende med det formål at klæbe til taburetterne.
Selvfølgelig må vi have nogle “eksperter” ind, som kan forklare os, at hun ikke bare er umoderne, del af elendigheden, men at hun ikke har noget at sige.
Eksperterne er moderne, lige som den lille søde modstandsavis, der også lever for at overleve.
http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=…
Er det efterhånden ikke indlysende at S har et kapløb med DF om at udvikle den første spiselige fedtfattige version af fascime (“Nu med 15% mindre svin”).
Totalitarismen ligger ikke langt under overfladen i begge partier (tænk på love om burka-forbud, ludere og lommeknive) Måske er vi på vej tilbage til 30erne ?
Man kunne ønske nogle rigtig gamle socialdemokrater og konservative kunne give vores nutidig politikere en opsang og en lektion i almindelige demokratiske principper.
Problemet er vel at folk foretrækker fascisme med fjernsyn, samtalekøkken, to biler, vuggestue, mcdonalds og diskotek in frem for demokrati med temmelig meget færre penge at rutte med, da et rigtigt demokrati ville indebære at vi ikke deltog i udbytningen af ulandene…
S har nogle problemer.
For det første, så har S vel bevæget sig mod højre tæt fulgt af SF.
S-SF samarbejdet har reelt gavnet SF mest, og hvis der ikke skiftes signaler fra S, så er SF det kommende store og ledende parti i “rød-blok”.
S har ved 3 folketingsvalg tabt til “blå blok”.
S er mandatmæssigt slet ikke på “sit historisk naturlige niveau”.
Det går ikke så godt for det “gode gamle Socialdemokrati” - det er nok klogt at rokere lidt rundt i forlketingsgruppen inden man går til valg næste gang - men der mangler nogle talenter .
Korrekt med antagelsen af, at en centrum-venstre regering er mere plausibelt end længe set.
Dog kan man være bekymret over, at meningsmålinger ikke ser bedre ud end, hvad tilfældet er.
Vi har en regering der på mange områder sejler rundt, og deres primære mål med at forbruge os ud af finanskrisen(jvf. frigivelse af SP-midlerne og de kommende skattelettelser), den ser ikke just ud til at virke.
De Konservative havde burkasagen og har ikke oplevet den Lene-effekt, som regnede med. Og ind kan med rette i sindet beskylde Lars Løkke for at have været en(indtil videre) visionær statsminister.
Taber S næste valg, så er det vel ingen vej udenom, Helle bliver nødt til at gå.
Først kritiserer “eksperten” Ritt for at stemme på Helle i sin tid, fordi “Helle Thorning lagde aldrig skjul på, hvilken linje hun stod for. , - underforstået: at Helle var ude på højrefløjen af socialdemokratisk politik, meldte hun ud fra starten.
Så påstår han i næste åndedrag, at Helle ikke er på partiets højrefløj og dermed tæt på regeringens politik, med »Den linje har de jo forladt for i stedet at gå over til en SF-alliance, så den kritik ville have været berettiget at komme med for et par år siden«.
Nå, - men han er vel ved at koge vand til en biografi om Helle, i en satsning på at magten skifter til næste valg, og så kan han jo ikke gå imod hende.
Det’ jo det med det, - men at avisen udnævner ham til ekspert, bare fordi han har været referent på Svend Aukens livshistorie, det er altså en overdrivelse!
Lad os nu bare få den DF-regering så vi kan få det overstået…
Tja, lidt nihilistisk kan man vel altid være.
Kursen er jo lagt, folk har brug for en syndebuk for tomheden i deres liv, og jo hurtigere vi kommer igennem det og folk indser at det intet hjalp på deres frustrationer at slå muselmændene i hovedet, så meget desto bedre…
Camilla Stampe:
“Ekspert: Ritt Bjerregaards kritik er forfejlet”.
Står der bombastik som overskrift til denne artikel. Når man så dykker ned i teksetne kan man se at den påståede “ekspert” er journalist og forfatter.
Behøver jounalistik altid at være så overfladisk?
Ritt Bjerregaar tager aldeles ikke fejl. Hendes kritik sidder lige i skabet…
Alle er besat at illusionen om kulturpolitik. Og ud fra dette snævre synspunkt gør, den utopiske venstrefløj udfald imod socialdemokratiet. Socialdemokratiet er blevet højreorienterede, hedder det og sågar fascistisk. Grunden til beskyldningerne ligger i, nogle få menneskers TRO på kultur værdier, som grundlæggende for politisk orden og uorden. Men kære venner socialdemokratiet er ikke noget kulturradikalt parti, men derimod et økonomisk venstrefløjsparti, hvor man tager den økonomiske omfordeling i samfundet alvorligt, hvor man ønsker integration mellem alle mennesker i landet og ikke kulturelle fæstningsværker, hvorfra alle kan bekæmpe alle.
Ritt har jo som så ofte ret et stort stykke af vejen. Thornings proklamation om at “forhandle Fogh ud af regeringskontorerne” betød jo faktisk, at S lagde sig så tæt som muligt på Regeringen. Og det er da heller ikke lykkedes Thoning at vinde et valg endnu, selv om hun åbenbart er blevet klogere og mere illusionsløs, hvad angår regeringens forhandlingsvilje (og -evner?)
Frederik Sjernfeldt har beæret os med sit nærvær, og uanset hvad I ellers mener om sagen, synes jeg I skulle gå over og sige pænt goddag og give ham et skulderklap for at deltage, dels fordi den slags adfærd bør belønnes, dels fordi han har skrevet et godt indlæg, der ikke handler om hvor meget vi har misforstået emnet.
http://www.information.dk/207932
»Den nuværende ledelse synger fjendens viser«, siger Søren Mørch i bogen og fortsætter:
»Det kan ikke nytte noget, at man vil være i opposition og så siger det samme som regeringen. Så må man tage sig sammen og opfinde nogle andre klare forskelle på de afgørende spørgsmål«.
http://politiken.dk/debat/ledere/article815528.ece
Men det er naturligvis mere interessant hvad Ritt B. mener om Helle T-S.
Jeg skal helt sikkert have bogen. Ikke specielt p.g.a. Ritt. B. men fordi jeg ved at Søren Mørch altid er værd at lytte til. Tilsammen må de være et hit.
Jeg forstår det ikke.
Hvordan kan halvdelen af et lands stemmeberettigede befolkning den ene gang efter den anden se gennem fingre med grove overtrædelser af landets love og efterhånden få gjort landet til noget af en politistat med kontrol af alle andre end de ansvarlige politikere?
Og hvordan kan man igen og igen vælge en mand med tydelige neurotiske træk, der pudser sine vindruer og forlanger at alle skal spise hårdkogte æg fordi han dikterer det? For ikke at tale om hans fascination af verdens ”stærke” ”Bush-mænd”.
Og hvordan kan man acceptere, at landet bliver overdraget til en smålig og flabet festabe, der ikke engang kan kende forskel på statens pengekasse og sin egen pengepung.
Når jeg tænker på alle de ulykker der er overgået landet i de sidste 8 år, så kan jeg ikke tro andet, end at det kunne have været gjort en hel del bedre af enhver anden regering, der ikke var i lommen på DF.
Mest af alt fatter jeg ikke, at flertallet af landets vælgere åbenbart mener, at burkaer og ”den muslimske fare” er landets største problem, som må komme før alt andet.
Helle T-S m.fl. i det parti har jeg helt opgivet at forstå.
Nu er Ritt Bjerregård snart forhenværende. Alene derfor er hun ikke interessant, dog har hun ret når siger at Thorning ikke rigtigt trækker læsset, men fru Bjerregårds kritik kommer på så dårligt et tidspunkt, og fordi det kan forventes at socialdemokraterne heller ikke ved næste valg formår at vinde tilstrækkeligt mange mandater, at Helle Thorning også vil være at betragtes som forhenværende.
Lur mig, men også efter sin fratræden vil Ritt B. være en hel del mere interessant end enhver debattør på dette site.
Jeg går ud fra at det skal forståes som selvkritik, blandt andet, fru Inger Sundsvald.
Bortset fra det er Ritt Bjerregård fortid, med plads til den næste generation, med et nyt syn på dansk politik, der forhåbenligt er mere pragmatisk end partipolitikkens sædvanlige mangelfulde og landsskadelige objektivisme.