180 læger er der i dag til at uddanne de cirka 4.000 medicinstuderende på landets tre bacheloruddannelser i medicin.

Resten af undervisningen varetages af naturvidenskabeligt uddannede og studerende. Ole Sonne, lektor på medicinstudiet Aarhus Universitet og formand for de universitetsansatte læger, forklarer, at antallet af lektorer og professorer, der er uddannede læger, er faldet markant.

»Vi er en uddøende race på universiteterne,« siger Ole Sonne. Langt de fleste af de godt 180 læger på universiteterne, der primært underviser på bacheloruddannelsen, nærmer sig desuden pensionsalderen.

»Derfor kan vi godt frygte, at der om ganske få år ikke er flere undervisere tilbage, der er uddannet læger, hvis ikke ledelsen griber ind,« forklarer Ole Sonne.

Lektor på medicin på Københavns Universitet Jesper Brahm, der er tidligere tillidsmand for lægerne, frygter, at manglen på medicinsk uddannede undervisere vil føre til manglende viden blandt de studerende.

»Uddannelsen bliver let drejet væk fra det lægelige perspektiv og over imod en mere naturvidenskabelig uddannelse, hvis de studerende ikke tidligt nok bliver sporet godt nok ind på de lægefaglig relevante områder som f.eks. patientkontakt og diagnose af sygdomme,« siger Jesper Brahm og understreger, at forskellige faglige baggrunde hos underviserne selvfølgelig også har en værdi.

Men læsset er ved at vælte.

Mindre attraktivt

En af forklaringerne på lægemanglen er, at læger får langt højere løn på sygehusene end på universiteterne. Og den dårlige finansiering af forskning og uddannelse på universiteterne gør jobbet som universitetsansat læge endnu mindre attraktivt.

Taxameteret til medicinstudiet dækker ifølge Videnskabsministeriets McKinsey-undersøgelse kun 60 procent af de faktiske udgifter til lægestudiet. Resten bliver dækket af fakultetets basismidler til forskning. Det gør det livsnødvendigt for forskningen at hive et stort antal kroner ind fra offentlig og privat råd og fonde.

»Vi har simpelthen ikke råd til at forske, hvis ikke vi henter eksterne midler hjem. Derfor kan jeg godt nikke forstående til, at ledelsen ansætter folk, der kan forske penge hjem, og der har naturvidenskabsfolk en fordel, fordi de bliver mere forskningstrænede end lægerne allerede i studietiden. Spørgsmålet er, om ikke hospitalerne vil blive bekymrede for at tage imod de studerende, vi uddanner, hvis ikke de har set en læge i tre år,« siger Jesper Brahm.

Formand for de studerende i Medicinerrådet på Københavns Universitet, Steven Andersen, mener, at mange af de naturvidenskabelige undervisere er dygtige teoretikere inden for f.eks. biokemi eller molekylær biologi.

»Men de mangler overblik over, hvad vi skal bruge den viden til som læger. Derfor oplever vi, at der er et kæmpestort spring mellem bacheloruddannelsen og den kliniske undervisning ude på hospitaler på den sidste del af uddannelsen,« siger Steven Andersen.

Mangler rollemodeller

Lægemanglen på universiteterne betyder også, at de studerende på medicin mangler rollemodeller, der underviser, forsker og er læger.

»Når du læser til læge, møder du en masse biokemikere, der underviser, og det betyder, at det bliver svært for de studerende at forestille sig en karriere som forsker og underviser på universitetet,« siger Steven Andersen.

At sundhedsvidenskab oftest ligger i top, når det gælder om at tiltrække eksterne forskningsmidler, kan imidlertid ikke mærkes på undervisningskvaliteten, mener Steven Andersen.

»Det er selvfølgelig lækkert med nye forskningscentre, der tiltrækker en masse stjerneforskere, men de bliver jo frikøbt fra undervisningen, så de kommer aldrig ud bag katederet og i forelæsningssalen. Derfor har det ikke nogen effekt på undervisningen. Det, vi oplever, er mindre og dårligere undervisning.«

Ledelsesansvar

Professor Jørgen Tranum-Jensen, der er med i tilrettelæggelsen af anatomiundervisningen, mener, at manglen på læger allerede nu er kritisk. I anatomi har naturvidenskabsfolk svært ved at tage over, og det betyder, at der er hele kurser, som kun har studenterundervisere.

»Vi kan sagtens køre undervisningen med et vist antal studenterundervisere, men når der slet ingen faste lærere er, så bliver det svært at styre, fordi de studerende ofte kun underviser et par semestre her,« siger Jørgen Tranum-Jensen.

Dekan på Sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet, Ole Skøtt, kan godt genkende problemerne.

»Når folk begynder at læse til læge, vil de som regel ud og arbejde på hospitaler. Desuden får de hospitalsansatte en markant højere løn, og når der så oven i købet er lægemangel, så bliver det svært for os at rekruttere læger til undervisningen,« siger Ole Skøtt.

Han mener det er ledelsens ansvar at sørge for, at der er nok læger ansat på lægestudiet.

»Det nytter ikke noget bare slå et job op og så regne med, at lægerne søger det. Som universitet er vi nødt at skabe nogle karriereveje for læger, så de får nogle klare muligheder, for lægerne kommer ikke af sig selv,« siger Ole Skøtt.