Opslag til denne artikel

Personer:Bertel Haarder, Lykke Friis, Per Øhrgaard
Organisationer:Københavns Universitet, RUC, Syddansk Universitet
Steder:Berlin, Tyskland

De unge hænger ud på Café Kreuzberg, Märkbar, Gefährlich og Zum Biergarten. De intellektuelle går til arrangementer på Litteraturhaus, og grejnørderne ser So ein ding på tv.

Tysk kultur og sprog har i den grad fået nyt liv. Berlin har en enorm tiltrækningskraft, og unge danskere valfarter til byen i kortere og længere perioder. Men på universiteterne løber de studerende skrigende væk fra tyskinstitutterne. I 1999 blev der optaget 116 studerende på landets to største bacheloruddannelser i tysk på Aarhus og Københavns Universitet. I 2009 er tallet 64 - altså næsten en halvering på bare ti år. Desuden døjer faget med enorme frafaldsprocenter.

Tysk er med andre ord i krise. Og det var anledningen til fredagens konference ‘Tysk nu’ på Københavns Universitet.

Brandsikkerhed

En vis interesse for tyskfaget må der dog være. Det sortmalede konferencelokale er fyldt til randen, og arrangørerne, som tæller tyskfagene på RUC, CBS og Københavns Universitet, indleder med at fortælle, at af hensyn til brandsikkerheden må 50 deltagere sidde i rummet ved siden af og følge debatten på storskærm.

Lykke Friis er prorektor på Københavns Universitet og forfatter til en af de mange bøger, som udkommer i anledningen af jubilæet for Murens fald. Hun kalder situationen paradoksal.

»Den øgede interesse for den tyske kultur har ikke medført en øget interesse for tysk som sprog i uddannelsessystemet,« siger Lykke Friis.

Og den er gal hele vejen op gennem systemet: Færre vælger tysk i folkeskolen, færre vælger tysk i gymnasiet, og de seneste tal fra lærerseminarierne viser, at kun 105 studerende i år har valgt at uddanne sig som tysklærere. Det er en halvering på bare to år. Lykke Friis’ mange triste tal giver anledning til nogen sukken i salen. Her er både repræsentanter fra universiteter, seminarier, gymnasier og folkeskole.

»Gør det noget?« spørger Lykke Friis retorisk.

Femernforbindelse

»Ja,« svarer hun kort efter: »Uden tysk går vi glip af en stor kulturel kapital. Men kapper den sproglige forbindelse til vores største nabo. Desuden mister vi også penge på det kapitale markedet. Tyskland er vores største samhandelspartner, og erhvervslivet vil gerne have folk med tyskkundskaber. Det nytter ikke, at danskere tropper op i udtrådte Ecco-sko og siger ‘du’ til en tysk ingeniør. Så risikerer man at miste den ordre,« siger Lykke Friis, som mener at udfordringen er, at »bygge en sproglig femernforbindelse«.

Det håber hun, at konferencen kan hjælpe til med, siger hun, hvorefter hun straks forlader salen.

Derfor er det op til de tilbageværende at komme med bud på, hvordan en sådan ‘sproglig femernforbindelse’ skal konstrueres. Mange af forslagene går på at tilbagerulle en lang række af de uddannelsespolitiske tiltag, der er blevet vedtaget gennem de seneste år. Gymnasiereformen er skyld i en klar nedgang for tyskfaget og skal ændres, mener flere. Læreruddannelsesreformen er skandaløs og skal rulles tilbage. Tysk skal igen være obligatorisk i folkeskolen. Og så skal taxametersystemet, som betyder, at universiteterne får penge alt efter hvor mange studerende, der gennemfører de enkelte uddannelser, afskaffes.

Det sidste synspunkt står Per Øhrgaard, som er professor på CBS, for.

»Taxametersystemet er dræbende for et hvilket som helst uddannelsessystem. Det får det hele til at handle om, hvad der giver penge i kassen. Ikke hvad der reelt er brug for,« siger han.

Tyskinstitutterne giver på grund af de få studerende ikke mange penge i universitetskasserne - og derfor skranter faget.

To fastansatte

På Københavns Universitet er der lige nu to fastansatte lektorer:

»Der grænser for, hvor få der kan løfte et helt fag,« siger Per Øhrgaard.

Undervisningsminister Bertel Haarder er også til konferencen. Han afviser så godt som alle forslag om ændringer.

»Taxameterordningen er ikke problemet. Det er den ordning, der sikrer universiteternes selvstyre. Universiteterne bestemmer jo selv, hvordan pengene skal fordeles,« siger Bertel Haarder, som dog er klar til at justere taksterne for de humanistiske taxametre.

Desuden vil han lave større fleksibilitet i læreruddannelsen, så flere har mulighed for at vælge tysk som fag.

Indre ændringer

Ud over de ‘ydre’ strukturelle ændringer, diskuterer konferencegæsterne også de såkaldte ‘indre’ ændringer, der må til. Blandt andet mener Moritz Schramm fra Syddansk Universitet, at de mange fremmødte selv må handle.

»Vi også et ansvar. Vi skal gribe den interesse, der er opstået omkring Tyskland,« siger Moritz Schramm.

For det er ikke bare en forbipasserende dille, mener han:

»Bølgen af interesse for det tyske er faktisk et historisk paradigmeskift. Efter 2001 er opstået nye præmisser, så vi ikke længere definerer os gennem en afgrænsning til det tyske. Den afgrænsning, som har været der i adskillige år, er ikke længere i centrum,« siger han og tilføjer:

»Så når de eneste, der ikke profiterer på interessen for den tyske kultur, er germanisterne, så er det også vores eget ansvar. Vi skal koble det tyske på de danske debatter. Både de kulturelle og de samfundsmæssige debatter. Vi skal inddrage det tyske og derigennem skabe en bedre forståelse for os selv,« siger han.

Karen Sonne, der er lektor på RUC, mener, at kodeordet er anerkendelse:

»Vi kan komme ud af krisen, hvis vi anerkender det tyske hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er helt vitalt, at tyskkundskaber skal anerkendes på lige fod med andre kundskaber i skolesystemet. Og virksomhederne skal synliggøre, at de har behov for tyskkundskaber - eksempelvis i jobannoncer osv. Hvis man sikrer den grundlæggende anerkendelse, som mangler i dag, så vil interessen for faget komme af sig selv.«

Denne artikel er anbefalet af: