Efter i månedsvis at have været fanget som en lus mellem to negle og presset tilbage til stadig mindre områder af Somalias hovedstad, Mogadishu, har den somaliske regering fået en smule større leverum den seneste tid.

Det skyldes ikke mindst at være, at de to negle, der har presset regeringen; de to islamistiske militser Hizbul Islam og al Shabab, i stigende grad er kommet i konflikt med hinanden.

De to grupper, der begge har som mål at indføre en streng islamisk stat i Somalia, og som tilsammen kontrollerer langt hovedparten af det centrale og sydlige Somalia, har i et stykke tid været allierede i kampen mod den vestligt sanktionerede overgangsregering, der på papiret har styret Somalia, siden en fredsaftale indgået først på året tegnede rammerne op for en afslutning på 18 års borgerkrig.

Den seneste tid har i midlertid budt på flere sammenstød mellem de to grupper. Senest i havnebyen Kismayo, som indtil for få uger siden hovedsaligt var kontrolleret af Hizbul Islams militser. Efter kampe i og omkring byen har Shabab-militsen imidlertid overtaget kontrol med havnebyen. En erobring, militsen prompte udnyttede til at udskrive en lettere bizar ramadan-quiz i samarbejde med en lokal radiostation, hvor belønningen til byens unge for at svare korrekt på en række spørgsmål om Koranen og Somalias geografi var AK47-rifler, håndgranater og forskelligt andet potent krigsudstyr.

Fornuftsægteskab

De to militser er suverænt de mest magtfulde i Somalia, og kampene i Kismayo har skabt formodninger om, at de to grupper kan være på vej ud i åben krig. Et opgør, der i givet fald vil lette presset på regeringen, mens det er mere tvivlsomt, om det decideret vil gøre livet lettere for civilbefolkningen i landet, der af FN flere gange er blevet udnævnt til det humanitært set værst ramte område i verden.

»Regeringen vil afgjort se det som en mulighed, også fordi den selv har fået mere samling på sine støtter,« siger Roger Middleton, der beskæftiger sig med Somalia for den britiske tænketank Chatham House.

De nylige sammenstød tolkes af nogle som mere isolerede sammenstød mellem klaner og fraktioner i Somalias komplicerede net af klaner og krigsherrer. Men efter at en våbenhvile har sikret en usikker fred de seneste uger, er nye kampe i de seneste dage igen brudt ud mellem grupper fra de to militser omkring byen. Samtidig har Hizbul Islam evakueret en række militærstillinger i Mogadishu, som omgående er blevet overtaget af Shabab-militsen, og de fleste tolker udviklingen som et udtryk for, at et større sammenstød mellem de to militser er uundgåeligt.

»Alliancen mellem Hizbul Islam og al Shabab har hele tiden været et fornuftsægteskab. De har forskellige visioner for Somalias fremtid og ser hinanden som trusler. På langt sigt er der ikke nogen tvivl om, at al Shabab ønsker at være den eneste repræsentant for politisk islam i Somalia, og at der på et tidspunkt ville komme et sammenstød. Hvis det er det, der sker nu, kan det have afgørende betydning for udviklingen i fremtiden,« konstaterer Roger Middleton.

Tæt parløb

Mens Shabab-militsen i høj grad består af internationale jihadister og har et internationalt perspektiv, er der større tvivl om Hizbul Islams mål. Militsen består af en række forskellige grupper og klaner, som skønt de har en islamistisk dagsorden, også ses som mere pragmatiske og nationalistisk indstillede end Shabab-militsen.

Shabab-milisen menes at være den bedst organiserede, mens Hizbul Islam angiveligt har flere soldater, og for regeringen vil det kunne være afgørende at få gruppen som allierede.

Hizbul Islams leder, Sheikh Aweys, var officer i Somalias hær før borgerkrigen og har haft et tæt parløb med overgangsregeringens leder, Sheikh Sharif Sheikh Ahmed. De to ledte De Islamiske Domstole, der styrede Somalia forud for den vestligt sanktionerede invasion i 2006, og selv under de mest intense kampe menes der at have været kontakt mellem regeringen og oprørslederen.

Men trods den gryende splid mellem de islamistiske militser er en decideret omvending af oprørslederen Aweys og hans alliance af oprørere næppe sandsynlig, vurderer Roger Middleton:

»Drømmen for regeringen er bestemt at vinde Sheikh Aweys støtte, men det bliver en meget vanskelig ting at gennemføre på grund af personlige relationer. Sheikh Aweys har fra tiden i De Islamiske Domstole set præsident Sharif som sin protegé, og det er vanskeligt at forestille sig ham underordne sig. Og selv hvis han gør, vil det være uhyre vanskeligt og meget dyrt at bringe alle hans folk over på regeringens side,« konstaterer Middleton.