Regionerne kan ikke udskrive skat, deres opgaveportefølje er begrænset, og politikerne kan ikke gå i dybden med et område, fordi regionerne ikke må oprette permanente udvalg. Alt i alt er regionspolitikernes indflydelse skrumpet gevaldigt ind i forhold til de gamle amter. Det rammer politikernes lyst til at stille op til regionsvalget den 17. november.
Ifølge en foreløbig opgørelse fra Ritzau kæmper 1.090 kandidater samlet set om de 205 pladser i de fem regioner.
Det er et fald på 23 procent i forhold til valget i 2005, hvor 1.422 kandidater konkurrerede om pladserne.
Det markante fald i antallet af kandidater overrasker ikke Jørgen Elklit, der er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet:
»Den måde, regionerne er skruet sammen på, bærer kimen til sin egen undergang. Indflydelsen er blevet mindre i kraft af, at man ikke har ret til at udskrive skat, og den statslige indblanding er så massiv, at folk simpelthen ikke finder det attraktivt,« siger han.
Med strukturreformen gled de gamle amter over i fem nye regioner, der primært skulle stå for driften af sygehusene.
På trods af dette ansvar mener Kurt Klaudi Klausen, professor i Statskundskab ved Syddansk Universitet, heller ikke, at politikernes indflydelse trives i regionerne:
»På de få opgaver, regionerne har tilbage, går den nuværende regering ind og blander sig og forkaster for eksempel de sygehusplaner, som regionerne selv har udviklet. Derfor oplever politikerne, at de har umulige arbejdsbetingelser, og at deres arbejde er mindre betydningsfuldt end i de gamle amter.«
Ud over at regionerne ikke kan udskrive skat, og opgaverne er langt færre end i de gamle amter, peger Kurt Klaudi Klausen på, at også styreformen i regionerne koster politikerne indflydelse. Den tillader blandt andet kun, at man opretter ad hoc-udvalg og arbejdsgrupper for ét år ad gangen.
»Dermed bliver politikernes mulighed for at sætte sig ind i tingene dårligere. Når de er klædt dårligere på, så får embedsværket mere ind-flydelse, og det er med til at udhule demokratiet,« siger han.
Det svækkede demokrati i regionerne har stor betydning for politikernes lyst til at stille op. Kurt Klaudi Klausen forklarer nemlig, at det især er muligheden for at få indflydelse, der udgør kandidaternes motivation for at deltage i det politiske arbejde.
»Indflydelse betyder alt. Hvis man ikke har mulighed for at forandre noget, hvorfor skal man så stille op?«
Jørgen Elklit tilføjer, at en anden grund til at stille op til politiske forsamlinger er, hvis man vil opbygge sig en politisk karriere. Men uden indflydelse i regionerne, vælger politikerne andre veje og stiller for eksempel op i kommunerne i stedet.
»Man får ikke stærke og engagerede mennesker til at stille op til noget, der ikke er særligt interessant. Konsekvensen er, at man får nogle svage regionsråd, der ikke kan give staten modspil,« vurderer han.
Ingen fremtid
Den ringe indflydelse i regionsrådene skræmmer ikke kun nye kandidater væk fra stemmesedlerne. En rundspørge lavet af DR Nyheder viser, at en tredjedel af de nuværende regionsrådspolitikere ikke genopstiller til det kommende regionsrådsvalg.
Ud af dem mener godt halvdelen, at regionerne ikke har nogen fremtid, fordi politikerne har for lidt indflydelse i beslutningsprocessen.
Én af dem er socialdemokraten Georg Miksa, der efter 16 år i amtspolitik og en periode i regionsrådet i Region Hovedstaden ikke genopstiller.
»Det er simpelthen spild af tid, som det ser ud i dag. I amtsrådet havde man mulighed for at prioritere ydelserne på sygehusene og undersøge klager fra borgere. I dag er det i stedet administrationen, Sundhedsstyrelsen og Folketinget, der styrer det hele,« siger han.
En rundspørge blandt landets 205 regionspolitikere lavet af Mandag Morgen viser ligeledes, at knap fire ud af fem regionspolitikere er dybt utilfredse med lovgrundlaget for deres politiske arbejde.
»Hvis der skal være en mening med, at der sidder folkevalgte politikere i regionerne, så skal politikerne også have magt og indflydelse,« tilføjer Georg Miksa.
Evaluer regionerne
Både Kurt Klaudi Klausen og Jørgen Elklit mener, at det er på tide, at regionerne bliver set efter i sømmene.
»Valget er et passende afsæt til at diskutere regionernes fremtid. Alle kan se, at det ikke fungerer i dag, og de partier, der i sin tid lavede konstruktionen, bliver simpelthen nødt til at finde ud af, om det var det her, de ønskede,« mener Jørgen Elklit.
Hvis man vil sikre regionernes fremtid, vurderer Kurt Klaudi Klausen, må man give regionerne flere politikområder tilbage igen, give dem større råderum til at træffe beslutninger, ret til at lave permanente udvalg eller skære i antallet af regionsrådsmedlemmer.
»Det væsentlige er, at man tager diskussionen op, om det overhovedet er nødvendigt at have et regionalt politisk niveau. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad der er bedst, men jeg synes ikke, at alternativet til regionerne er særlig godt beskrevet,« siger han.
Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen afviser imidlertid, at det er nødvendigt at tage regionernes fremtid op til diskussion.
»Jeg køber ikke den klagesang om, at man ikke har nogen indflydelse. Det kan godt være, at der er en tredjedel, der stopper, men langt de fleste er tilfredse og genopstiller,« siger han og tilføjer:
»Der er altid noget, man kan se på, men vi har lige sat regionerne i verden i forbindelse med kommunalreformen, og nu skal de have deres chance.«
Kommentarer
Viser det ikke bare den tåbelige struktur som Løkke Rasmussen fik skruet sammen i hans Strukturreform. Der mangle ikke advarsler den gang Strukturreformen var til behandling i Folketinget, men dem lo Løkke Rasmussen og DF bare hånlig af.
Målet må være total forbundsstyring som i USA, så regeringen kan komme efter venstreorienterede skoleærere eller straffe usunde danskere, der koster for meget. Den totale centralisering i stil med Foghs og dermed Løkkes egentlige idealsamfund, Sovjetunionen.
Tag nu den vanvittige konstruktion “Region Midtjylland”, med Århus og Herning som dominerende og Silkeborg, den eneste by, der kan påberåbe sig noget med Midtjylland, sat udenfor. Overalt ses idioptien og kassetænkningen. Det er utænkeligt i andre lande: Västergötland fusioneret med Dalarne? Thüringen lagt sammen med Niedersachsen? Hvad er der egentlig sket med Danmark; hvornår faldt kæden af? Velsagtens 11. september i hysterisk solidaritet med frelserlandet hinsides Atlanten.
Kommunernes styrelse går også gennem embedsmandsvældet.
Politikerene har bare at nikke og sige ja, når embedsvældet har talt.
I min kommune fungerer miljøafdelingen og deres politikere slet ikke. man har overhovedet ikke miljøet som førsteprioritet, når det gælder tekniske ting som tåbelige udvidelser af svinefabrikekrne.
Landbrugsmafiaen har førsteret og deres svineri med blandt andet vandmiljøet, grundvand og afvanding til Natura 2000 kommer slet ikke med i udregningerne.
Jeg er et af de medlemmer af Regionsrådet for Hovedstaden der ikke genopstiller.
Årsagerne er flere, men Georg Miksa redegør meget godt for de vigtigste.
For det første-
Regionsrådene har ikke en selvstændig økonomi - altså ingen mulighed for økonomiske prioriteringer.
For det andet så er hovedopgaven Hospitalerne og dertil knyttede opgaver fuldstændig underlagt Sundhedsstyrelsen, Regeringen og embedsmænd.
Hospitalsplanen som i Regionsrådet for Hovedstaden var et kompromis mellem alle partier minus Venstre blev forkastet af et 4 mands regeringsudpeget ekspertudvalg.
Væk var de politiske overvejelser fra regionspolitikere, væk skulle resultat af borgerhøringer og personaleinddragelse og væk skulle regionens egne eksperters vurdering.
Men også indsatsområder, forebyggelsesplaner og alt andet er centralt bestemt - så politiske visioner ender i varetagelse af Regeringens udpegede eksperters strategier.
Et helt omvendt system hvor politikere bliver administratorer af tanker formuleret af regeringsudpegede eksperter og embedsmænd.
Regionsrådene har en vigtig funktion for regeringen; nemlig at være alibi for gennemførsel af en ændringer af sundhedssystemet.
Opgaver privatiseres, hospitaler nedlægges og opgaver centraliseres og ansvaret ser ud til at være regionsrådenes, men de er bare en forlænget politisk arm for regeringen.
Man kan sige at Regionsrådene har været borgernes sikring mod regeringens totale centralisering af sundhedssystemet - med en visionær hospitalsplan satte man regeringen skakmat.
Giv regionsrådene mere råderum, en selvstændig økonomi og mere legal politisk struktur så vil vi kunne nå meget længere med de mange ekstremt dygtige embedsmænd og medarbejder vi har.
Snart afgående medlem for Enhedslisten af Regionsrådet for Hovedstaden
Bjarne Thyregod
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak for Bjarne Thyregods gode og oplysende indlæg. Netop på den baggrund som han opridser, tror jeg at det er meget vigtigt at stemme til regionsvalget. Er man utilfreds med tingenes tilstand vil jeg meget anbefale at man husker at stemme personligt på den måde kan man selv være med til at påvirke den politik der skal føres. Jeg stemmer selv på Miriam Weiss, som stiller op i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet. Miriam har gjort en kæmpe indsats i Socialdemokraternes psykiatrinetværk hvor hun er næstformand; ligesom hun kæmper for et sundhedsvæsen med lige ret til behandling for alle, uanset social status og for et sundhedsvæsen der har mulighed for at prioritere de livstruende og invaliderende sygdomme højt. Miriam arbejder til daglig indenfor sygehus væsnet, så det er en problematik hun kender til fra sin dagligdag.