Der går en lige linje fra den enevældige konges omfattende åbning af borgernes private breve i 1700- og 1800-tallet frem til de tusinder og atter tusinder af overvågningskameraer, som i dag og døgnet rundt observerer borgerne på togstationer, på benzintanke, i gaderne, fra bygninger.
Det er tankegangen bag den særudstilling, som netop er åbnet på Post & Tele Museum, som er placeret i det gamle hovedpostkontor i Købmagergade i København.
Udstillingen er opbygget tematisk omkring en række videoer og effekter, der beskriver statens overvågning i udvalgte epoker: 1700-tallet, 1800-tallet, Første Verdenskrig, besættelsen, Den Kolde Krig og til sidst krigen mod terror.
Med den voldsomme udvikling af overvågningsteknologien risikerer privatlivet snart at være en historisk parantes, mener museumsinspektør Sune Christian Pedersen:
»Ideen om, at borgerne havde ret til fri og hemmelig kommunikation opstod med de borgerlige revolutioner i slutningen af 1700-tallet og varede frem til den 11. september 2001.«
»Helt fra oprettelsen af Postvæsenet i 1624 har magthaverne set den frie kommunikation mellem borgerne som en udfordring,« supplerer særudstillingens projektleder Kirsten Benn Lykkebo.
»Udstillingen er derfor en kommentar til den udbredte ligegyldighed, der synes at være med den moderne elektroniske overvågning,« siger Sune Christian Pedersen.
Julius’ revolver
Udstillingen rummer et væld af historiske rariteter som f.eks. den forniklede revolver, xylografen Julius Rasmussen brugte til sit fejlslagne attentatforsøg mod konseilpræsident Estrup i 1885. Af sparehensyn havde han nøjedes med at anskaffe sig den billigste revolvermodel, og derfor slap Estrup med overfladiske skrammer. Til gengæld førte attentatet til skærpet overvågning af skytteforeningerne, hvor utilfredse tilhængere af protestpartiet Venstre dengang skarede sig.
Man kan også granske det verdensberømte Zimmermann-telegram fra januar 1917, der med sin bekendtgørelse af den uindskrænkede ubådskrig blev den direkte årsag til USA’s indtræden i Første Verdenskrig. På grund af verdenskrigen blev telegrammet i kodet form sendt fra udenrigsminister Arthur Zimmermann i Berlin til den tyske gesandt i Washington som et US-telegram, der kunne sendes via Købmagergade.
Dengang var København et knudepunkt for international telegramtrafik, men Zimmermanns telegram blev på mystisk vis opsnappet af englænderne, der hurtigt fik brudt koden.
Eller hvad med et nostalgisk kig på en nydelig og blankpoleret Rivere De Luxe-spolebåndoptager i en fiks lille trækasse, kun lidt større end en moderne ølkasse. Den er udlånt af CIA og blev brugt af den private organisation ‘Firmaet’ til at aflytte den kommunistiske folketingsmand Alfred Jensens lejlighed med i 1950’erne.
Man kan også som en anden telefonistinde sætte sig ved et omstillingsbord, forbinde en telefonlinje og i en gammeldags telefon (husk at trykke tangenten ind!) høre en af de aflytningssamtaler, som modstandsbevægelsen gennemførte mod Gestapo, hvor KTAS under besættelsen ellers blev tvunget til at aflytte danske statsborgere, der var i tyskernes søgelys.
Til gengæld er det begrænset, hvad museet kan udstille om dagens udbredte overvågning:
»Vi havde en føler ude hos PET, fordi vi gerne ville låne visse effekter hos dem. Men det kunne ikke lade sig gøre,« beklager Sune Christian Pedersen.
Da Ellegaard tøvede
Flere steder undervejs i udstillingen spiller dagbladet Information en rolle. Det gælder ikke mindst i temaet om Den Kolde Krig, der bl.a. beskriver Forsvarets aflytningscentral i Kejsergade bag hovedpostkontoret, der blev afsløret i 1969 med en artikel i Information.
I en kælder inde under Københavns Universitet sad medarbejdere fra Forsvarets Centralradio og aflyttede de telexforbindelserne fra østblokkens ambassader.
Af og til skulle de flittige medarbejdere dog træde af på naturens vegne, og derfor måtte de op i gården. Her blev de midaldrende mænd i deres traditionelle lyse cottoncoats snart observeret af tidens venstreorienterede studenter, der fejlagtigt troede, at det var dem, der blev aflyttet. Centralens beliggenhed blev som skrevet afsløret i Information, men ifølge udstillingens video om Den Kolde Krig skete det først efter, at avisens daværende chefredaktør, Lasse Ellegaard, havde været udsat for et vist pres fra Studenterbladet. Her residerede en anden senere Informations-chefredaktør, nemlig Peter Wivel, og han forklarer, hvordan Ellegaard tøvede og tøvede, fordi sagen virkede for sprængfarlig. Da det ikke var muligt at få nyheden bekræftet på traditionel vis, lavede Wivel og Ellegaard til sidst en lokumsaftale: Studenterbladet skulle skrive en artikel om centralen, som Information så kunne citere fra, inden den blev bragt i Studenterbladet. Derefter rullede skandalen.
‘Overvåget’, Post og Tele Museum, Købmagergade 37. Indtil 24. oktober næste år.
Kommentarer
Det er jo det “perfekte” tidspunkt og et høj-aktuelt emne, den artiklen rammer.
Jeg har længe forsøgt at fange folk opmærksomhed ang. de yderlige forringelser, af borgerne retsikkerhed, der sker i sammenhæng med private organisationer, forsøger at redde deres utidsvarende forretningsmodel.
Resultatet er at der idag, er en omfattende konsensus i befolknigenn som accpetere at folk internetforbindelse bliver aflyttet, og tilmed har de private organisationer, smurte så meget i EU, at en paragraf, som skulle beskytte borgerene ret til internettet er blevet fjernet.
kampen fortsætter…
”..der med sin bekendtgørelse af den uindskrænkede ubådskrig blev den direkte årsag til USA’s indtræden i Første Verdenskrig.”
Ah, mon dog ? - det var nu nok snarere det faktum at Mexico (i telegrammet) blev lovet en pæn bid af det sydlige USA ( TX,AZ,NM), hvis de ville alliere sig med Tyskland mod USA, der fik USA ind i 1.verdenskrig.
Venlig hilsen Claus
“derfor slap Estrup med overfladiske skrammer”
Ikke en eneste skramme fik han. Et skud ramte forbi, et andet ramte en frakkeknap. Knappen knækkede, men ellers skete der ingen skade på hverken Estrup eller hans beklædning.
Samme aften var han til selskab, hvor han fik megen opmærksomhed. Selv tog han ikke synderlig notits af det.
Et rigtigt spændende emne, er implementeringen af Logningsbekendtgørelse, sidst i 2007. Denne medfører, at stort set al digital kommunikation registreres, og er tilgængelig for bl.a. PET.
Særdeles spændende. Jeg har på fornemmelsen, at hvis PET skulle ønske det, ville de, på baggrund af vores elektroniske fodaftryk, være i stand til at konstruere et dossier på en hvilken som helst borger, der trumfer alt, hvad STATSI havde til rådighed.
Måske ikke samme typer af data. Never mind overvågningskameraer, men dankortkøb, telefon- og internetaktivitet alene kombineret med mønstergenkendelses-algoritmer burde nok kunne give et solidt indblik i soveværelserne rundt omkring.
Men det er ikke det værste. Det værste er, at om føje år vil det sikkert være muligt for private at købe sig til sådan et dossier med et museklik.
Interessant med noget historie. Men stadig må man skare sin røv for at afkode alle ord.
“Ideen om, at borgerne havde ret til fri og hemmelig kommunikation opstod med de borgerlige revolutioner i slutningen af 1700-tallet og varede frem til den 11. september 2001.«
Så den idé er altså død?
Stanley Opmann.
Jeg vil mene at forudsætingen for et moderne og legitimt demokrati, er netop at systemet kan modstå interne angreb. Og hvorfor fri og hemmelig kommunikation er en grundpille i et modent demokrati.
Jeg tror aldrig at idéen vil dø. Men så længe at illegitime majorinetter og moral-løse karrierepolitikere kan overbevise den mediebedøvet befolkning om at kritiske tanker og ytringer er terror imod velfærdsvacuumet. - Lige så længe vil befolkiningen tillade at blive undertrykt og depriveret elementære borgerrettigheder.
@ Heinrich R. Jørgensen,
I forbindelse med din omtale af Logningsbekendtgørelse anfører du, at “stort set al digital kommunikation registreres”. Dette er forkert.
Følgende data registreres:
§ 5. En udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal registrere følgende oplysninger om en internet-sessions initierende og afsluttende pakke:
1) afsendende internetprotokol-adresse,
2) modtagende internetprotokol-adresse,
3) transportprotokol,
4) afsendende portnummer,
5) modtagende portnummer og
6) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
§ 6. Udover de i § 5 nævnte oplysninger skal en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere registrere følgende oplysninger om egne e-mail-tjenester:
1) afsendende e-mail-adresse og
2) modtagende e-mail-adresse.
Der er altså ingen indholdsregistrering, men alene det, man kan kalde trafikdata, og det er således blot en naturlig justering af den eksisterende lovgivning på teleområdet, der jo i stadig højere grad smeltes sammen med internettrafik.
Du anfører endvidere, at alle data er tilgængelige for bl.a. Pet. Javel ja, men fortsat hvis retten i deres kendelse måtte give Pet eller det øvrige politi medhold i deres begæring herom. Der er altså fortsat domstolskontrol.
Johannes Aagaard:
“Der er altså ingen indholdsregistrering, men alene det, man kan kalde trafikdata”
Du har ret - jeg burde have nævnt, at bl.a. indholdet af beskeder ikke logges. En væsentlig pointe.
Men der logges rigtigt mange data. Hvor mange er sikkert techno-babble for de fleste, men det fremgår her: http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag…
Dataene indsamles, og kan benyttes til efterforskningsformål. Der er ingen domstolskontrol i den forbindelse. Det kommer først på tale, hvis der bliver tale om en anklage.
@ Heinrich R. Jørgensen,
Det er korrekt, at “oplysninger vil
kunne anvendes som led i efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold.”
Men det anføres også, at logningsbekendtgørelsens bestemmelser er vedtaget i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 4 og 7 og derfor er omfattet af retsplejelovens regler for “indgreb i meddelelseshemmeligheden”, herunder at “Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse.” (§783).
D.v.s. domstolskontrol
Dybden af registreringer skal ser man flere og flere eksempler på.
Læser man feks. om sagen hvor en mand dræbte sin ægtefælle ved Tårs, fremgår det af informationerne, at manden i tiden op til drabet, har søgt på Google på søgeord som bodeling, skilsmisse etc. Når politiet kan fremkomme med sådan oplysninger, erkender de samtidig en registrering af vores færden på internettet der er betydelige mere detaljeret end jeg umiddelbar var klar over. Manden kan jo af naturlige årsager ikke, såfremt dette er hans “eneste” forbrydelse, have været på en specielt overvågningsliste. Dertil bør der jo stadigvæk være et motiv for at placere ham på en sådan. Hvorfor informationerne må være hentet efterfølgende. Dette kan enten foregå igennem googles nyeste tjeneste, hvor man kan finde sine gamle søgninger, såfremt man er registreret bruger, det kan dog også være at registreringen er betydelig dyber end vi indtil var blevet informeret om.
Ligeledes ser vi i skattesager, specielt rettet imod brugen af firmabiler, ifølge en artikel jeg læste, at de videoovervågninger, vi blev beroliget med, ikke skulle bruges til andet en at skabe sikkerhed, nu også bruges i efterforskning af skattesager. En stolt medarbejder fra skat, fortalte således hvorledes de når politiet på disse aktioner, stopper en person i en firmabil, de formoder er brugt privat, gennemgår konto udtag fra benzinkort og Dankort, for evt at placere personer i nærheden af familie, som de finder fra folkeregisteren, og sammenholder med video overvågning fra feks. storebælts eller øresundsbroens billet anlæg. for på denne måde at fremskaffe et fuldstændigt billede af personens gøren og laden, på dage hvor bilen ikke burde være brugt.
Var det netop ikke denne sammenkøring vi blev lovet, da de skulle sælge feks. videoovervågning.
(billeder fra videoovervågning, bruges til at sikre at det er den rigtige person der førte bilen). Man kan selvfølgelig sige, at man har brugt teknikken og sammenkøringen af oplysninger for at bevise en forbrydelse, men var den den “klasse” af forbrydelser man mener var alvorlige nok til at bruge dette, var det netop ikke det som borgerne blev lovet at der ikke ville ske.
Skal det så også tillades at det benyttes til at checke fusk med sygdagpenge, skal næste skrit være, at firmaer kan abonnomere på sådan “beviser” når de vil have lov at fyre en medarbejder for ikke at møde på arbejde. Hvor stopper vi.
Danskerne har afgivet deres privatliv, og det stort set uden betydelige protester.
Abdullah Jensen:
“Danskerne har afgivet deres privatliv, og det stort set uden betydelige protester.”
Jeg tror egentligt ikke mange forstår, hvad der er sket, er har forstået konsekvenserne af, og perspektiverne i, dette.
Ligesom folk ikke har erkendt risiciene ved at benytte tjenester som facebook. Folk udstiller jo gladeligt alle tænkelige oplysninger om deres sociale netværk. Man skulle næsten tro, at Facebook o.lign. var udtænkt af en efterretningstjeneste…
Der findes software, der kan genkende ansigter. Når én på Facebook har angivet navnet på en person på ét billede, kan samme person genkendes på andre billeder.
Internettet var engang drømmen om det frie udveksling af informationer, uden kontrol og censur. Nu er internettet givetvis efterretningstjenesternes vigtigste redskab.
Ja, pas på hvad i skriver, når det banker på døren…….
Internettet var engang drømmen om det frie udveksling af informationer, uden kontrol og censur. Nu er internettet givetvis efterretningstjenesternes vigtigste redskab.
Internettet er anarkisk af natur, på godt og ondt. iøvrigt er internettet en militær opfindelse, der ikke var beregnet til almindelige mennesker, men kun et lukket system, og derfor heller ikke med indbygget sikkerhed.
Iøvrigt er mobile taletidskort, uden registrering, sammen med internettet også terroristernes vigtigste kommunikationsredskab.
og pædofiles og….
Hans Hansen.
Internettet er anarkisk af natur, på godt og ondt. iøvrigt er internettet en militær opfindelse, der ikke var beregnet til almindelige mennesker, men kun et lukket system, og derfor heller ikke med indbygget sikkerhed.
— det er delvis korrekt. ARPANET, gjorde det netop muligt at åbne systemet, fremfor klasisk telfonliniekommunikation, kunne flere kommunikere over den sammen forbindelse, uden at samtalerne blev blandet sammen.
Plus er der fra rund sten til gummihjuls forskel imellem ARPANET, og til det internet vi kender i dag.
Det er dybt foruroligende at folk i almindelighed ikke forstår de politiske konsekvenser denne overvågning kan have.
Denne naivitet beror i høj grad på at folk i almindelighed tror at det demokratiske system fortsætter i al evighed. Det er der ingen som helst garanti for. Tvært i mod, historien viser at systemer forandrer sig. Så sansynligheden for at der opstår en diktator med fascistoide og imperialistiske tilbøjeligheder er absolut til stede.
De værktøjer en sådan person vil have til rådighed til overvågning og befolkningskontrol, giver nogle fuldstændig uhyrlige perspektiver.
Det er vores allesammens ansvar at opretholde demokratiet, det ligger jo i selve ordet! Vi må stemme, evt. blankt,, skrive, tale, engagere os. Demokrati er ikke nogen selvfølge…
Lars P. Simonsen:
“Vi må stemme, evt. blankt,, skrive, tale, engagere os. Demokrati er ikke nogen selvfølge…”
At sætte sit kryds på en fortrykt bestillingsseddel med års mellemrum bidrager ikke til at opretholde eller udvikle demokratiet. Egentligt udstiller dette ritual blot borgernes magtesløshed, selv om det lanceres som udtryk for det modsatte.
Johannes Ågård skrev:
==
og det er således blot en naturlig justering af den eksisterende lovgivning på teleområdet, der jo i stadig højere grad smeltes sammen med internettrafik.
==
Ja, det er præcis den argumentation, der blev brugt til at indføre logningen.
Men det er bare et forsvar for at skubbe os ud på overvågninsskråplanet.
For er en e-mail erstatningen for et brev, for en telefonsamtale, eller for en snak på kroen?
Hvis jeg køber Information i aviskiosken og læser, den bliver det ikke registreret. Hvis jeg læser Information på nettet, bliver det registreret.
Jeg synes ikke at det er spor naturligt, at staten skal overvåge borgerne.