Sprækker i Mozambiques forstende politiske landskab

Op til Mozambiques valg i dag skabte et nyt parti for første gang i det ludfattige lands 15-årige historie som demokrati rav i den bestående magtfordeling mellem et totalt domine­rende regerings­parti og den gamle arvefjende som opposition

Tja, regeringspartiet Frelimo vinder jo alligevel igen, så hvorfor egentlig blive ved med at kæmpe? Sådan var stemningen i Mozambique op til det ludfattige sydøst­afrikanske lands præsident- og parlamentsvalg i dag.

For efter en hård start på den mozambiqiske valgkamp 13. september med talrige voldelige sammenstød mellem de forskellige partiers støtter, arrestationer af oppositionsfolk og angreb på sidstnævntes partikontorer så det langt om længe ud til, at oppositionen havde forstået budskabet fra Frelimo: »Mozambique er vores land, og det skal I ikke lave om på!«

Sådan er holdningen blandt mange i Frelimo (Fronten til Mozambiques befrielse), som har siddet tungt på magten i Mozambique – nummer 172 af 182 lande på FN’s 2009-indeks for udvikling og nummer 126 på Transparency Internationals korruptionsindeks 2008 – siden uafhængigheden fra kolonimagten Portugal i 1975.

Domstole under kontrol

Selv om Mozambique siden de første frie valg i 1994 har været anerkendt som et moderne demokrati, ledes det reelt af et-partistyre, som ikke skelner mellem parti og stat. Offentlige myndigheder som politi og domstole er i lommen på Frelimo-bosserne. Denne elite består af stenrige forretningsfolk, der – samtidig med, at de prædiker »Frelimo bekæmper fattigdommen« – tjener fedt på både private samt offentlige, og ofte donorstøttede, projekter uden skelen til, at o povo, folket, sulter og hutler sig igennem tilværelsen.

Over for Frelimo står den gamle arvefjende fra borgerkrigen fra 1976-1992, oppositionspartiet Renamo, der efter tre forgæves forsøg på at erobre magten ved de tidligere valg står til at miste mange stemmer. Det skyldes intern splid samt mangel på tillid fra vælgerne, hvoraf mange vil stemme på Mozambiques nyeste parti, MDM (Bevægelsen for et demokratisk Mozambique).

En endnu større andel af Mozambiques ca. 21 mio. indbyggere vil ikke sætte deres kryds. For efter tre valg og tonsvis af tomme løfter om farvel til fattigdommen har de fået nok og vender demokratiet ryggen. I 2004 var valgprocenten 36 mod 68 i 1999.

Skabt ravage

MDM, der blev stiftet i marts i år af den tidligere Renamo-mand, Daviz Simango, har formået at rokke lidt ved Mozambiques forstenede politiske landskab. Modsat Frelimo og Renamo baserer MDM ikke sin politik på fortidens paroler og krigsretorik, men på, at Daviz Simango har skabt job og vækst som borgmester i Mozambiques næststørste by, Beira. Det appellerer til de yngre mozambiquere, den lille gruppe af veluddannede og en fremvoksende middelklasse i de større byer. Disse kredse har takket være Mozambiques økonomiske vækst på syv til otte procent det seneste arti gjort sig uafhængige af Frelimo.

Anklage om svindel

MDM’s ankomst på den politiske scene bekom hverken Frelimo eller Renamo ved. De to partier har det fint med uforstyrret at dele kagen af donorpenge og andre indtægter mellem sig.
Derfor vakte det megen furore og teorier om svindel, da den mozambiquiske valgkommission, CNE, 5. september udelukkede MDM fra at stille op i 9 af 13 valgkredse.

»Rod i kandidaternes papirer,« lød den officielle forklaring, mens Mozambiques uafhængige aviser og politiske analytikere gav rødt kort til afgørelsen og talte om svindel.

Valgkommissionen er sammensat af Frelimo- og Renamo-folk samt repræsentanter fra et svagt og kuet
mozambiquisk civilsamfund. MDM har klaget over afgørelsen, der reelt udelukker partiet fra at kunne etablere sig i det mozambiquiske parlament, til Mozambiques kammeradvokat.

Klar til anden periode

Mens han kigger på sagen, kan Mozambiques nuværende præsident, Armando Guebuza, med mere end stor sandsynlighed lade op til sin anden fem-årige valgperiode. Samtidig kan Frelimo erobre de fem pladser, partiet mangler i at få 165 af 250 sæder i parlamentet og opnå absoult flertal.

Et sådant resultat vil give partiet mulighed for at ændre forfatningen, der blandt andet kun tillader en præsident at sidde i to perioder. Intet tyder på, at Frelimo og Armando Guebuza har sådanne ambitioner. Det ville nemlig kunne betyde, at donorsamfundet, der bidrager med 60 procent af Mozambiques statsbudget ud fra filosofien: »Et stabilt Mozambique er et Frelimo-styret Mozambique,« ville smække kassen i og kaste landet ud i økonomiske tumulter.
Hvorfor dog risikere den slags, når man sidder totalt på magten?

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu