Demokratiet i regionerne er ved at blive udhulet. Sådan lød kritikken fra både eksperter og regionrådspolitikere i Information i går.
Eksperterne peger på, at indretningen af regionerne har snævret politikernes råderum gevaldigt ind, mens politikerne selv efterlyser mere indflydelse, hvis det skal give mening at lægge kræfter i det politiske arbejde i regionerne. Men står det til de Konservative, er løsningen ikke mere indflydelse til regionspolitikerne. De mener i stedet, at regionerne helt bør nedlægges:
»Regionerne skal nedlægges på sigt. Danmark er simpelthen for lille til at have tre forvaltningsled, og kommunerne og staten kan sagtens løse de opgaver, der i dag ligger i regionerne. Derfor kan man spare penge ved at skære regionerne væk,« siger partiets kommunalordfører Henriette Kjær.
Den holdning deler Dansk Folkeparti, der helst så, at regionerne aldrig var kommet til verden.
»Kommunerne har allerede overtaget vigtige dele af sundhedsområdet som genoptræning og forebyggelse, og sygehusene vil sagtens kunne drives som en driftmæssig enhed under staten. Derfor er regionerne overflødige,« forklarer kommunalordfører Hans Kristian Skibby (DF).
Henriette Kjær mener, at der er flere alternativer til regionerne. Hun foreslår bl.a., at man kan lade selvejende institutioner eller kommunefællesskaber stå for driften af sygehusene.
Truer demokratiet
Men det synspunkt vækker ikke genklang hos oppositionen. For afskaffer man regionerne, svækker man også demokratiet, lyder det.
»Det er en total fejlslutning og et direkte angreb på vores demokrati. Det er opgaver, som kommunerne er for små til at håndtere, og staten er for stor til at kunne tage regionale hensyn. Borgerne vil heller ikke vide, hvor man kan yde indflydelse« siger kommunalordfører Rasmus Prehn(S).
Han understreger, at det er vigtigt at have et regionalt niveau for at koordinere sygehusene, erhverv og turisme. Det bakker SF’s kommunalordfører, Flemming Bonne op om:
»De specialiserede opgaver er for vanskelige at håndtere for en enkelt kommune. Derfor er det meget mere relevant, at det ligger i regionen.«
Begge partier peger på, at regionerne skal have mere råderum og handlefrihed, end de har i dag. De vil blandt andet give dem mulighed for at oprette permanente udvalg og give dem flere opgaver at tage sig af.
Men Henriette Kjær er helt uenig og mener ikke, at beslutningerne vil rykke længere væk fra borgerne, hvis regionerne bliver afskaffet.
»Borgerne kender deres folketingspolitikere og deres kommunalpolitikere, men der er ingen, der ved, hvem der stiller op til regionsrådene. Det viser, at regionerne overhovedet ikke har noget nært forhold til borgerne,« forklarer hun.
V afviser diskussion
Med strukturreformen var de Konservative selv med til at erstatte de gamle amter med fem regioner. Men selvom partiet allerede har dødsdømt regionerne, mener Henriette Kjær ikke, at man har været med til at vedtage en uholdbar reform.
»Strukturreformen var en kæmpe sejr for os, fordi vi fik amterne fjernet. Nu vil vi bare gerne videre. Det lykkedes at få amterne nedlagt, så jeg tror, tiden arbejder for os, og helt naturligt så vil regionerne også blive nedlagt,« siger hun og understreger, at forslaget indtil videre kun drejer sig om en principiel beslutning. De Konservative må nemlig kigge langt efter Venstres opbakning.
»Det er ikke aktuelt at diskutere nedlæggelserne af regionerne. De er i øjeblikket i gang med at arbejde med det meget store spørgsmål om, hvordan danmarkskortet skal se ud på sygehusområdet,« slår Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, fast.
Selv om både regeringspartneren, Dansk Folkeparti og oppositionen ikke mener, at det nuværende system er optimalt, vil han ikke tage sagen op til diskussion:
»Konstruktionen er nøjagtig, som den skal være. Der er ikke behov for at kigge nærmere på noget, og regionerne skal have deres chance.«







Kommentarer
Et af de helt elementære strukturproblemer i regionerne er opstået, fordi reformen har til hensigt at koncentrere specialisterne i en række “interessante” sygdomme på de store hospitaler, som således får mulighed for udvikling af kompetencer gennem samarbejde mellem de førende forskere på disse områder. De små sygehuse lades tilbage med afdelinger, der i stigende grad er drænet for ekspertise (da der ikke er mange “røde” tilbage udgøres disse af “de døde” og praktikanterne), samtidig med, at specialiseringen medfører, at en række funktioner henlægges til andre små sygehuse- Min sygehistorie er et illustrativt eksempel.
Den 8/6 blev jeg indlagt på neurologisk afd. i Hillerød med henblik på akut scanning. Akut var i dette tilfælde efter 11 dages indlæggelse, hvor jeg i en periode ikke kunne støtte på benene. Den 19/6 blev jeg så henvist til videre behandling på Hørsholm, som den 7/7 - efter et mildt psykisk pres fra min side - fandt en tid til forundersøgelse den 20/10. Via klage til rette instans og den genindførte behandlingsgaranti endte jeg på et privathospital, som henviste mig til en grundigere undersøgelse. Denne fandt sted på Rigshospitalet den 2.-4. september og var nok tiltrængt, idet jeg blev opereret på Hvidovre Hospital den 16. september. Omvejen over Hillerød og den fiktive tid i Hørsholm samt den - i øvrigt forbilledligt hurtige og effektive undersøgelse i privat regi- forsinkede processen med op mod to måneder. Eksemplet er langt fra enestående, idet mindst to af mine medpatienter på Hillerød har været udsat for endnu langsommeligere behandling, selv om den ene faktisk senere fik at vide, at hans førlighed var truet.
De konservative får på længere sigt nok deres vilje. Regionerne og de mindre sygehuse afskaffes, et konsulentfirma overtager driften af resten af butikken, og vi får endelig specialisterne samlet 4-5 steder i landet, som kan fremvises som mønstereksempler på driftmæssig succes, mens privathospitalerne tager sig af resten.
“K og DF vil af med regionerne”
–––-
Ét rige, ét ……….
( Fortsættelse følger - desværre )
Næppe, de kunne jo risikere selv at sidde med ansvaret.
Når man om nogle år ser tilbage på VKO’s hærgen, vil kommunal”reformen” sandsynligvis stå som den mest irreversible og derfor mest ødelæggende for det danske demokrati.
Per Vadmand
Desværre enig.
Min største undring gå nu på, at medierne ikke interesserede sig for alle faldgrupperne som oppositionen og de fleste høringssvar gjorde opmærksom på under behandlingerne i Folketinget. Dengang fortalte medierne mest om hvor dygtig Løkke Rasmussen var til at lave denne store reform.