Man bliver ikke frivillig på bestilling. Tværtimod består den frivillige indsats netop på den enkeltes frie vilje og motivation, hvorfor det også er udtryk for en menneskelig handling, som hverken kan eller skal kontrolleres af staten.
Omvendt kan politikerne heller ikke lukke øjnene for eller undlade at forholde sig til den betydning, som den frivillige sektor spiller i Danmark. Desværre har det dog været tilfældet for de danske politikere. De har hvilet på laurbærrene og taget det danske civilsamfund som en selvfølge.
Aldrig sparestrategi
Derfor er vi uenige i den kritik, som professor Bjarne Ibsen har fremført over for Ceveas nye rapport ‘Borgerens inddragelse - Afdækning af det frivilliges potentiale’, der blev præsenteret den 16. oktober i Information. Det ærgrer det os, at Information slet ikke behandler analysen, men kun retter skytset mod tre enkeltstående forslag baseret på en enkeltstående kilde. Ikke mindst fordi Ole Pass, formand for Socialcheferne, så sent som i søndags i Jyllands-Posten talte om behovet for mere frivillighed, som en måde at spare på.
Vores budskab er, at det aldrig må blive en sparestrategi, men hans udmelding understreger, at debatten er højaktuel.
Større krav
Rapportens budskab er nemlig, at danskerne ønsker mere frivillighed, og at der derfor skal stilles større krav til politikerne om at pleje og udvikle civilsamfundet. Det, den tidligere konservative social- og finansminister, Palle Simonsen, også peger præcist på i sin nye erindringsbog Gemt - eller glemt: »Der er holdt mange pæne skåltaler om værdien af frivilligt socialt arbejde, men der er ikke gjort særlig meget fra politisk side med hensyn til virkelig at gå ind og anerkende og stimulere det frivillige arbejde i civilsamfundet.«
Allerede i 2008 vedtog vores svenske naboer en ny handlingsplan. I Sverige deltager befolkningen over dobbelt så meget i frivilligt arbejde, som vi gør i Danmark. Det skyldes naturligvis en række særegne historiske bundne forklaringer, som det blev fremført i artiklen i Information den 16. oktober.
Halter bag dansen
Men det handler også om, at de svenske politikere lægger vægt på det frivillige, fordi de anerkender og understøtter det frivillige. I handlingsplanen fremhæver den svenske regering blandt andet civilsamfundets bidrag til en god samfundsudvikling: »Civilsamfundet er en kraft for demokratisk forankring og vitalisering, for lokal og regional udvikling og for velfærdens fornyelse. Et godt samspil mellem den offentlige sektor og civilsamfundet er central for en god samfundsudvikling.«
Venter på handling
Den nye rapport fra Cevea viser, at det i den grad er muligt at fremme det frivillige engagement fra politisk hold. 78 procent af danskerne anerkender nemlig behovet for frivillige hænder, og rigtig mange danskere vil gerne selv lave frivilligt arbejde. Mest markant er det, at 53 procent af de danskere, der ikke allerede deltager i frivilligt arbejde, ville gøre det, hvis de blev spurgt af en fra en pårørendes organisation eller institution.
Det, vi efterlyser, er at politikerne går længere end de utallige skåltaler og skrider til reel handling. Som tallene viser, kan kommunerne aktivt fremme det frivillige engagement. Dette kan ske ved, at kommunerne tager ansvar for etableringen af den nødvendige infrastruktur for udfoldelsen af det frivillige arbejde:
Etablering af frivilligeråd og frivilligecentre i alle kommuner.
Stabile økonomiske rammer for det frivillige arbejde.
Udpegning og uddannelse af medarbejdere til samarbejdet med de frivillige.
Etablering af innovationsplatforme mellem erhvervslivet, kommunen og den frivillige verden.
Ligesom med alt andet i samfundet, så er der med frivillighed en hårfin grænse for, hvornår politisk indblanding er fremmende for engagementet, og hvornår det bliver hæmmende på grund af kvælende bureaukrati og politiske luner. Derfor skal en politisk strategi for et styrket civilsamfund i Danmark være gennemarbejdet og have respekt for det frivilliges unikke karakter. Det vil først ske, når politikerne får øjnene op for det frivilliges potentiale og i samarbejde med forskere og praktikere kommer ud af busken for at sætte fokus på konkrete, konstruktive og fremsynede modeller for inddragelse af civilsamfundet
Johs Bertelsen og Karl Kjær Bang er henholdsvis formand for Frivilligt Forum og projektleder for Cevea
Kommentarer
VILLIGHED ER POITIK,
- fivillighed er en personlig beslutning om at udføre en egenhandling, ofte forstået som den gode gerning blandet med en samvittighedsappel.
Det er politikere med et bestemt formål, der gør frivillighed til politik. For ikke mindst liberale politikere.hører borgernes frivillighed til forudsætningen for at gennemføre centralismen og privatiseringen. Det er en væsentlig del af minimalstaten. Et oplagt sparemål ved at appellere til den private selvstændighed, en forudsætning for at samfundet alligevel kan fungere uden de store offentlige udgifter. Kommunerne sparer normering og løn, virker tilmed som løntrykkere, ved at finde gratis erstatning for offentlige ydelser.
I kan jo selv, siger liberalisten, og får os alle sammen til at farte rundt på vejene i privatbiler for at nå hen til de centraliserede enheder: skole, plejehjem, vuggestue, borgersevicecentre, bilbliotek, politistation, sportscentre osv. Skulle I alligevel ikke klare opgaver, finder vi en frivillig. Frivillighed har tilmed en fordel, den er ansvarforflygtende, for den frivillige har jo ingen forpligtelse til at fortsætte eller at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende normer. Det gælder blot om at organisere / politisere en tilstrækkelig stor hær af frivillige, der står til rådighed for det offentlige, der altså ikke længere er offentligt, men privat.
Holder vi politik udenfor, må man til gengæld sige “al respekt for frivilligheden”.
Politik betyder; Teorier om bæredygtige samfund. Af den grund er alle samfundsspørgsmål politik. Det er ikke så svært at forstå.
Vel kan de fleste vedkende sig en fælles sproglig definiton på politik og alligevel villigt og frivilligt tolke dens konsekvenser højst forskelligt.