Fire danske billedbøger og fire måder at forholde sig til sin omverden på
- fra det universelt kærlighedsfavnende til det monstrøst selvafgrænsende

BØRNEBØGER
Der er befriende luft under vingerne i Hanne Bartholins nye helt ordløse billedbog Rejsen, som i et enkelt symbolsprog og med varmt favntag folder en universelt besværgende billedfrise ud med kærligheden som ledemotivisk bindemiddel. En hund og en giraf bevæger sig ud i det natblå og stjernebestrøede himmelrum om bord i en rød bananformet flyvemaskine, hvis gule projektørlys i et landskab af højhuse indfanger konturerne af en smuk glasbygning.
I et nærbillede glider vi med hunden og giraffen som rejseførere ind gennem døren og fortsætter i en svømmende bevægelse gennem det fiskefyldte ocean, der åbenbarer sig i bygningen.
Næste stop er en tropisk ø på hvis højeste punkt et blomstrende træ i toppen af sin krone afslører et bord, hvor en varmebelyst gylden frugt befinder sig omgivet af to engle, udstyret med henholdsvis en lyre og en vandkande.
Da vanddråberne - sekunderet af det kys, hunden og giraffen giver hinanden - rammer frugten, skyder en rød tulipanlignende blomst frem og ryger i eksplosiv vækst op gennem glasbygningens top og ud i himmelrummet, hvor blomsten springer helt ud og afdækker et pige- og et drengebarn i blomstens bund.
På det sidste opslag flyver de to rejseførere - nu i fuldt dagslys - videre ud i verden.
Denne poetiske billedrejse i tid og kærlighed - som uanset alder kan billedlæses og sanses i en samlet opløftende bevægelse - gestaltes med lige dele naivistisk charme og overgiven beruselse over tilværelsens magi. Bogen åbner en verden, som nærmest er omvendt proportional med dens fysiske størrelse: Den fylder af ydre ikke meget mere end to DSB-billetter og koster 188 kr. - en pris, man i virkelighedens verden kun lige kan komme fra København til Fredericia for.

Småfisk og skidtfisk
Der er alene i titlen på Lisbeth Eugenie Christensens helt selvstændige debut som billedbogskunstner en del forventning om munter søgang og sprælsk energi. Den fænomenalt fæle fiskefrikadellefælde hedder den, og den former sig med stor veloplagthed som en rablende fabel om kontroverserne på havets bund mellem De Små Fisk og Den Store Stygge Skidtfisk.
Småfiskene bliver trætte af at se hovedløse kusiner og halve onkler flyde rundt, så de beslutter en gang for alle at sætte tyrannen med de sylespidse tænder på plads og konstruerer derfor et net, som Skidtfisken skal lokkes ind i med en lille slørfisk med lækre koteletter som lokkemad.
Planen lykkes, hvorefter Skidtfisken bryder hulkende sammen. Det smitter af på de sentimentale Småfisk, som også lader tårerne løbe i en grad, så hele andedammen bliver oversvømmet så selv "ænderne blev aldeles våde om maven".
Efter denne effektive vandgang bryder alle ud i et forløsende grin og hele tabernaklet munder ud i et forsonende fællesmåltid omkring Johnny Åls saftige søpølsevogn.
Med fin variation i fiskenes gestik og bevægelsesmønster kommer Lisbeth E. Christensen tørskoet i land i denne fortælling om frygt og sammenhold og om fjendskab der transformeres til venskab. En debut med en sikkert kontrolleret blanding af alvor og fnis.

Chagallsk poesi
Med Mads Stages og Jens Fink-Jensens Jonas og himmelteltet bevæger vi os over i den lysende renfærdige sommerpoesi.
Der er et næsten chagallsk anstrøg i den følsomt indlevede beskrivelse af drengen Jonas, som en morgen vågner op og uden for sit vindue opdager en vognkaravane fra et omrejsende tivoli. Spændt følger han det myldrende liv, der udfolder sig, helt ind i spåpigen Stellas gule vogn, hvor man kan få vist vejen til fremtiden for tyve kroner.
Under Stellas kyndige vejledning åbnes Jonas' øjne og han føres ind i himmelteltet, hvor han ser en fantastisk verden med snebjerge, ørne og ildsprudlende drager. Jonas opdager, at hvad der findes i himmelteltet også er i ham selv, "hvis du bare kigger ordentligt efter" som Stella formulerer det.
Da den magiske tivoliplads igen er blevet til en forladt stubmark, kan Jonas stadig i morgensolen ane konturerne af himmelteltet. Smukt vævet sammen med Fink- Jensens lydhørt sansende sprog står Mads Stages illustrationer side om side med en fint vibrerende poesi.
På alle venstresiderne er der blyantstegninger, der i en meget blød musikalsk streg portrætterer Jonas og hans nære verden, hvor farverne i fint afstemte pasteller så slippes løs på højresiderne, hvor den farverige tivoliverden træder frem med et let sanset næsten pastoralt touch.

Nejsiger Kaj
Så er der anderledes ekspressiv fut og fart i Peter Mouritzen og illustratoren Søren Jessens Nej sagde Kaj, som med en sært kroget næsten syret energi lægger opfindsomt rimede ord og en letløbende furiøs streg til beretningen om drengen, om hvem det indledningsvis hedder: "Han hed Kaj. / Han sagde altid nej. / han var trodsig, han var tvær. / Det bedste han vidste var at være til besvær."
I det prosaiske afsæt handler det om, at moderen prøver at lokke knægten med på en ferietur til Rom, men Kaj er ikke til at rokke. Og Mouritzen og Jessen tager alle virkemidler i brug i den rablende iscensættelse af de to kombattanters sværdslag: Rejsekatalogernes løgnagtige paradisidyller afløses af Jessens skævt vinklede landskabsbaggrunde, hvor den trodsige Kaj og den vildt grimasserende Mor nærmest sprænger rammerne med deres hidsige gestik i billedernes forgrund.
Undervejs i forløbet er Kaj på besøg i et rejsebureau, der fremstilles som en mellemting mellem Dantes helvede og en slikreklame fra Haribo. Om det sted hedder det:
"Der var rejser til lande, der slet ikke fandtes: / Kukkerpfiff, Pøjtenpuf, Xylogofjantes / der var rejser til Spögenok, Bulldox og Phis - / men der var heldigvis ingen til Rom og Paris!"
Det eneste, der kan lokke Kaj, er en rejse til Rutschbania, som foregår via den rutschebanetogperron den sortklædte og slibrigt smarte sælger afslører bag et gammelt forhæng i forretningen. Den tur går gennem et indre landskab af monstrøse rariteter og for enden af sporet befinder sig et fælt kvindemenneske iført kost og heksehat og på hvis ryg, der står "Rom".
Da hun vender sig om afsløres den sande identitet bag spejlvendingen - "Mor" træder i stedet.
Således trængt op i en krog, siger Kaj for første gang "ja", men det er til at få gentaget rutschebaneturen, baglæns vel at mærke - væk fra moderen.
Denne gøglende rundtur i sindets irgange serveres i en herlig grublandet cocktail af de herrer Mouritzen & Jessen. Sidstnævnte boltrer sig lystigt i legen med airbrush på computerbaserede tegninger.
Min eneste anke er de lidt flade dukkeansigter personerne er udstyret med. Her er computersoftwaren endnu ikke på omgangshøjde med pen og pensel, som i de rigtige hænder stadig muliggør en mere levende tekstur i persontegningen.

*Hanne Bartholin (ill.): Rejsen. 32 s. 188 kr. Alma
*Lisbeth Eugenie Christensen (tekst og ill.): Den fænomenalt fæle fiskefrikadellefælde. 38 s. 198 kr. Alma
*Jens Fink-Jensen (tekst) & Mads Stage (ill.): Jonas og himmelteltet. 32 s. 188 kr. Høst & Søn
*Peter Mouritzen (tekst) & Søren Jessen (ill.): Nej sagde Kaj. 28 s. 188 kr. Apostrof

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu