'Ingen tør pille ved velfærdsaftalen'

De sidste dages drama på Christiansborg kommer ikke til at betyde noget for den danske velfærdsstat.

Selv om Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er ude af forliget, vil velfærdsforliget fra 2006 blive gennemført i sin nuværende form, uanset hvilken regering der sidder bag rattet efter næste valg.

Det vurderer en række professorer, Information har talt med.

»Velfærdsforliget er så afgørende for finansieringen af fremtidens velfærdsstat, at selv befolkningen kan se, at det ville være dybt uansvarligt at ændre på den. Derfor er der ingen, der tør pille ved den,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard, professor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

Han bakkes op af Bent Greve, der er professor i statskundskab ved Roskilde Universitet:

»Det vil være en politisk katastrofe for de partier, der vover at ændre på aftalen, og det er alle partierne udmærket klar over. Det er de færreste, der har lyst til at rokke ved så historisk en ordning.«

Skelsættende aftale

Den ‘historiske’ velfærdsaftale fra 2006 var et resultat af lang tids debat i kølvandet på Velfærdskommissionens anbefalinger.

Aftalen sætter rammerne for, hvordan den danske velfærdsstat skal finansieres fremover, hvor flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder lægger pres på velfærdsydelserne.

Med forliget hæves pensionsalderen for eksempel til 67 år frem mod 2024, efterlønsalderen hæves til 62 år frem mod 2022, og der skal satses på at få flere til at tage en videregående uddannelse.

»For en gang skyld traf man de svære og omfattende beslutninger, der var nødvendige. På den måde er aftalen skelsættende og et stort skridt på vejen mod at gøre den danske velfærdsstat finanspolitisk holdbar også om 15 år,« siger Torben M. Andersen, der er tidligere formand for Velfærdskommissionen.

De penge, staten får ind ved, at flere for eksempel tager en længere uddannelse, skal ifølge aftalen bruges på yderligere forskning, uddannelse og innovation via den såkaldte globaliseringspulje, som hvert år deler flere milliarder ud.

Ingen usikkerhed

Ifølge Torben M. Andersen er det derfor ikke en aftale, man kan justere på hvert andet år.

»Det er afgørende, at der ikke er nogen usikkerhed omkring aftalen. Derfor er det vigtigt, at der er et bredt politisk fundament,« siger han.

I 2006 stod både Venstre, DF, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti da også bag aftalen. I går brød forhandlingerne om globaliseringspuljepengene dog sammen med det resultat, at S og R både er ude af globaliseringspuljeforhandlingerne og velfærdsforliget. Der blev derfor efterfølgende spekuleret i, om regeringen kunne finde på at pille ved efterlønnen og efterlønsalderen.

Asbjørn Sonne Nørgaard slår dog fast, at forhandlingssammenbruddet ikke vil rokke ved aftalen fra 2006.

»Forliget er på ingen måde i fare, også selvom S, SF og R får regeringsmagten efter næste valg. Alle regeringer skal vise sig regeringsduelige, og derfor kan den ikke være med til at sætte velfærdsstaten på spil,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Bent Greve forklarer, at aftalen netop skabte en »ro omkring velfærdsstatens fremtid.«

»Den gav plads til, at alle danskere havde god tid til at vende sig til tanken om den ‘nye’ velfærdsstat. Det er ligesom at indgå en kontrakt med befolkningen, og den kan man ikke bryde ustraffet,« siger Bent Greve og fortsætter:

»Nu har man givet rettigheder til folk, og hvis man ændrer dem, så vil folk opfatte det som en forringelse af deres vilkår. Derfor er der ikke én politiker, der vil pille ved den aftale.«