Hans Egede Schacks roman Phantasterne fra 1857 drejer sig om tre drenges barndom og deres videre voksne skæbne, som formelig styres af deres ivrige fantasilege, nærmest at ligne ved mentale rollespil. For den snusfornuftige Thomas blev det et tiltrængt livstilskud, for den hektiske Christian endte det i total sindsforvirring, mens det hos fortælleren Conrad førte ind i en eksistentiel krise, som han med møje overvinder for til slut i eventyrets og dannelsesromanens fromme positivitet at vinde prinsessen og sindets ro. Han skal igennem en passage af destruktive vellyst- og pinselsfantasier og ugudelig dæmoni, der pludselig vender sig dødeligt mod ham for hans misbrug af virkeligheden. Han griber da et erindringens halmstrå af et salmevers, tankegods han ellers har hånet:

Tag, Hjerte frem dit Regnebræt, Skriv op dit Lives Dage;

Se til, at Du kan sandse ret

Og tænke lidt tilbage!

Hvad har du gjort de mange Aar, Du har i Verden levet?

Tænk, trygge Sjæl! at Alting staar

I Guds Register skrevet!

I sin sjælekamp må han også protestere mod tanken ved at mumle: »Forbandet besværlig Tjeneste at være Registrator i det Contor!«

I voksende panik styrter han til sidst ud af døren, konfronterer sig med en sovende vægter i den virkelige verden og får liv i ham.

Fortoldede tanker > >

Tanken om, at alt vi har tænkt og sagt står skrevet et sted, er skræmmende nok. Der er jo store kontorer, som holder styr på vores liv, masser af registratorer, som med lethed kan finde frem til vores telefonsamtaler i mobilen og vores mail, der insisterer på en eksistens i cyberspace, hvor meget vi end sletter dem, ligesom computeren gemmer på sin viden om skumle sider, vi har opsøgt. Kameraerne følger os på vores vej gennem byen og mellem varerne på hylderne. Og skulle vi på gammeldags manér have brugt pen og blæk på papir privat eller offentligt, skal det nok også blive fundet interessant en dag sammen med, hvad registratorer har gemt i hemmelige arkiver af deres iagttagelser af vores færden mellem forkerte mennesker på forkerte steder. > > At tanker er toldfri er kun en fordom. Tankeliv kan forkvakle sindet hos fantaster og drømmere, sætte spor i en selv og andre som sorte pletter, man tror at have visket ud, tanker, ord handlinger, man har slettet af erindringen, men som truende kan dukke op ved en hændelse, ved et fund. Tænk, trygge sjæl, at alting står et sted i et register! Religionerne vil holde os fast på, at tankelivet er fortoldet, at ingen er skyldfri, og alt bliver husket. Verdslige totalitære systemer har det på samme måde, som det demonstreres gang på gang og stadig aktuelt. Litteraturen handler om det. Danske salmer synger med på omkvædet, Tænk, trygge sjæl, at alting står/i Herrens bog opskrevet! kan strofen sammenfatte det i Brorsons ovenforciterede salme, der i tidens løb har undergået småændringer, men mere korrekt indledes: »Kom hjerte, tag dit regnebræt«, inspireret måske af den store forgænger Kingo, som med et »Aftensuk« fra Aandeligt Sjungekor (1684) sagde: »Gak, Siel og tag dit Regnebræt«. Men begge med hjemmel i Apokalypsen. > > For tiden er der trængsel om regnebrætter, store og små, frivillige og især ufrivillige hos fantaster og drømmere af enhver art, underkastet folkets aktindsigt.