Børnecheken til de 15-17-åriges forældre var kernen i den indædte krig, der har kørt mellem regeringen, Socialdemokraterne og de Radikale i den forløbne uge.
Men selv om SR nu har opgivet at få regeringen til at skrotte planerne om at tage børnepengene fra forældre, hvis 15-17-årige børn ikke er i uddannelse, så er det tvivlsomt, om forslaget vil få særligt mange flere unge til at gennemføre en uddannelse.
Det vurderer en række professorer og forskere, som Information har talt med.
»Forslaget ligner lidt symbolpolitik. Jeg er i hvert fald i tvivl om, om vi overhovedet vil se nogle effekter af det her,« siger professor og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Også forskningschef Torben Tranæs fra Rockwoolfondens Forskningsenhed er skeptisk.
»Man kan næppe motivere unge under 18 for uddannelse ved at tvinge det ned i halsen på dem. Det kan godt være, at flere unge i højere grad vil søge ind på en uddannelse, men om der vil finde en egentlig læring sted, er langt fra sikkert,« siger han.
Virker ikke på de svage
Grundtanken i forslaget er, at kommunerne skal kunne true forældre med fratagelse af børnepengene, hvis deres teenagebørn ikke følger den uddannelsesplan, som alle unge skal have lagt, når de forlader folkeskolen.
Sådanne økonomiske trusler - eller ‘incitamenter’, som man kalder dem - har været almindeligt kendt i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet i mange år.
Og de virker på nogen, siger professor og økonomisk vismand Michael Rosholm fra Aarhus Universitet.
»Men det er især over for de personer, der er det, vi kalder ‘modtagelige’ over for dem. Det vil sige de stærkeste grupper med flest ressourcer,« siger han.
Og det er ikke de grupper, som forslaget især vil ramme, viste en undersøgelse, som AE-Rådet offentliggjorde i sidste måned.
I øjeblikket er 11.000 15-17 årige hverken i gang med uddannelse eller i job. Og hovedparten af dem kommer fra familier, der i forvejen er dårligere stillet end den gennemsnitlige befolkning: Familier, hvor forældrene er førtidspensionister, har løs tilknytning til arbejdsmarkedet, er ufaglærte eller lavtlønnede, viste undersøgelsen.
Sådanne grupper vil ikke nødvendigvis reagere på den måde, som politikerne måske forventer.
»Problemet er, hvis du fratager dem noget indkomst, så har det ikke nødvendigvis den tilsigtede virkning. De bliver mere presset økonomisk, men det er ikke sikkert, at de har ressourcerne til at reagere positivt,« siger Michael Rosholm.
Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet har undersøgt effekterne af den såkaldte straks-aktivering, der blev indført under den tidligere regering. Her blev unge under 25 sendt direkte i aktivering i samme øjeblik, de meldte sig på kontanthjælp.
Ingen sammenhæng
»Ledigheden var faldet på nøjagtig samme måde hos dem, der var i straks-aktivering, som hos dem, der var over 25 år. Der var ingen sammenhæng mellem, om der var en sanktion eller ej. Det rejser det grundlæggende spørgsmål, om økonomiske incitamenter altid har den virkning, som man tror, de vil have,« siger han.
Erfaringer fra Helsingør
Hverken Bent Greve eller de andre eksperter vil afvise, at den nye sanktionsmulighed vil have effekt på nogle unge - men langt fra alle. Generelt er trusler på økonomien ikke det rigtige over for teenagere.
»Det forudsætter, at de reagerer meget hurtigt på et økonomisk incitament. Og det mener jeg ikke, at man kan finde belæg for at sige,« siger Bent Greve.
Samtidig er der ingen særlig viden om, hvordan det virker, når det er forældrene, der rammes - og ikke de unge, man vil have til at ændre adfærd.
Det nærmeste, man kommer, er erfaringerne fra Helsingør Kommune, hvor man fratog børnechecken fra forældre, hvis børn ikke mødte op i skole. Dét havde en effekt - men situationen er ikke den samme.
»Her er det lidt noget andet, Det kommer an på, om der er uddannelsestilbud, der er inden for alles rækkevidde. Hvis det for eksempel er typer, der ikke passer og ikke kan finde sig tilrette i det danske uddannelsessystem, så ville de have svært ved at reagere,« siger Torben Tranæs fra Rockwool Fonden.
Professor Michael Svarer hæfter sig ved, at man bare skal have en uddannelsesplan for ikke at blive ramt.
»Og så får alle jo en plan. Det er svært at forestille sig, at der er mange, der vil falde i og sige: Nej, jeg vil hellere bare fortsætte med at slentre rundt uden at lave noget,« siger Torben Tranæs.
Kommentarer
Effekten ville sikkert være større hvis man tog børnechecken fra de rigeste familier og brugte pengene på nogle socialpædagogiske tiltag til gavn for de mest umulige.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er påfaldene hvordan regeringen og dens støtte partis politik overfor de svageste i vores samfund hviler på en modvilge mod at forstå, at der altid er gode grunde til at mennesker handler som de gør. Det er vel indlysende, at der ikke er nogen forældre der ikke ønsker, at deres børn klare sig godt i samfundet. Så udgangspunktet bør vel være, at vi skal hjælpe disse mennesker til at støtte op om deres børns uddannelse. Når de ikke gør det er det vel udtryk for manglende social kapital og belastende sociale vilkår, og ikke at de er dovne eller ignorante. Hvad med at støtte istedet for at straffe?
Når riget fattes penge tager man naturligvis indirekte fra de ikke-myndige. De som endnu er for unge til at have lært eller kan formulere deres sag. Og graver derved blot et større hul for sociale ulighed og et bredt spektre af problemer for fremtiden. Hvor konsekvensen på både kort og lang sigt må bæres af en administrativ forflyttelse af ansvar fra forældre over i det kommunale regi. Og spørgsmålet presser sig på. Hvor længe planlægger man for den lokale recession?
Jakob Holdt :
“Jeg blev overfaldet i starten grundet min angst/mistillid/manglende indsigt, men da jeg mødte dem med tillid stoppede det.”
Det gælder på alle planer.
Stig Larsen Abonnent siger:
Det er vel heller ikke formålet med forslaget.
De kan bare godt lide at træde på folk der allerede ligger ned.
Andre steder i verden ville et sådan forslag blive kaldt racistisk.