Københavns delte skoler er kommet ind i kommunalvalgkampen. Et flertal på Københavns Rådhus bestående af socialdemokraterne, SF og Venstre og måske også de radikale vil have lov til at sende børn fra stærkt segregerede skoler til andre skoler med færre tosprogede elever. Det skal ske på baggrund af en sprogtest. Kommunen har med SF-borgmester Bo Asmus Kjeldgaard i spidsen i de senere år forsøgt at ændre sammensætningen på skolerne via en frivillig ‘mangfoldigheds’-model. Men for nylig slog en rapport fast, at København ikke lever op til sin egen målsætning på uddannelsesområdet. Trods investeringer er det faglige niveau ikke øget markant, hvilket også gælder ‘hverdagsmødet’ mellem de et- og tosprogede. SF har været imod tvangsspredning og sprogtest, men efter at Undervisningsministeriet har givet udtryk for, at også etnisk danske børn kan sprogtestes og muligvis derefter spredes - det kræver dog en lovændring - har partiet ændret holdning.
De delte skoler er tilsyneladende noget, der optager københavnerne, som dagligt kan iagttage, at der inden for få kilometers afstand eksisterer skoler, der er lysår fra hinanden fagligt og socialt. Ifølge en ny Megafon-måling er over halvdelen af borgerne parate til at tvinge ressourcestærke skoler med få tosprogede til at optage flere elever med sociale og faglige problemer. Ressourcestærke forældre er altså parate til, at andre skal tvinges. Og det selv om de aldrig selv ville acceptere at blive tvunget til at støtte op om integrationen og tage den lokale skole med i købet, når de nu har valgt at bo på det ellers så multietnisk tiltrækkende Nørrebro. Hvis privatskolen ikke allerede var valgt, så vil den stensikkert blive det. Middelklassen vinder, og de socialt svage betaler prisen. Det er det moralske argument mod tvangsspredning.
Omvendt er man nødt til at forholde sig til, om man ønsker apartheid. For sådan er det de facto på flere skoler i hovedstaden. Og her betaler de socialt svage også prisen. De seneste tal viser, at de tosprogede elever i København ved afgangsprøven i 2008 havde et gennemsnit på 5,78, mens de etsprogede elever havde et snit på 6,36. Desuden viser undersøgelser, at et flertal af forældre til tosprogede børn helst ser, at deres børn går i klasse med etnisk danske børn.
Hvad siger fagkundskaben? Det er svært at give et entydigt svar på. Pædagogiske forskere advarer mod tvangsspredning, fordi de ikke har dokumentation for, om elevernes faglige niveau løftes. Andre undersøgelser peger imidlertid på, at den såkaldte klassekammerateffekt er med til at forbedre de svage elevers præstationer. Trygheden for de børn, der skal ‘busses’ til andre skoler, og dermed tvinges til at forlade deres nærmiljø, har også været diskuteret. I Århus, hvor man i flere år har spredt tosprogede børn på baggrund af test, kører nogle børn over ti kilometer for at komme i skole. I København vil den afstand ikke blive over tre kilometer, forsikrer politikerne.
Kan en større spredning nås ad frivillighedens vej? Nogle har hæftet sig ved, at der er flere familier, der vælger den lokale skole på Nørrebro end for fire år siden. Men det drejer sig stadig kun om 38 pct. Initiativer som ‘Brug din lokale folkeskole’ har måske nok stoppet sivningen, mens mange ressourcestærke forældre arbejder med at bidrage positivt til integrationen. Måske kan det nås, men det går meget, meget langsomt. En række københavnske skoler har formået at ændre deres elevsammensætninger. Det drejer sig bl.a. om Guldberg Skole, som blev slået sammen af Sjællandsgade Skole og den belastede Stevnsgade Skole, og Amager Fælled Skole, hvor man ved at ansætte nye driftige ledelser og lærere har fået vendt skuden. Fælles for disse skoler er, at de i forvejen har mange etnisk danske børn i optagedistriktet. Andre steder er boligmassen lige så segregeret som skolerne. Så hvad med så at nedlægge de belastede skoler og bygge helt nye og flotte, der kan tiltrække etnisk danske familier? Det har man gjort i England, hvis skolerne ikke præsterede fagligt og blev fravalgt af de ressourcestærke. Det er radikalt og samtidig en massiv investering i en folkeskole, der som den københavnske, allerede er en af de dyreste i landet.
Der er ingen nemme løsninger i spørgsmålet om de københavnske skoler. Sprogtest af samtlige børn inden skolestart er en bekostelig affære. Og som man allerede har set det med sprogscreening af treårige i de københavnske daginstitutioner, opfattes det af mange pædagoger som endnu mere bureaukratisering og tyveri af voksentid fra børnene. Men test kan være det figenblad, politikerne har brug for, så de ikke sender et marginaliserende signal til byens borgere af anden etnisk herkomst. Samtidig med at man anerkender, at der indlysende nok er andre faktorer som spiller ind på integrationen så som social- og arbejdsmarkedspolitik. Hvis man vil forbedre sammenhængskraften i København og ikke vente på, at tingene ændrer sig ad frivillighedens vej, skal der politik til. På den måde er det glædeligt, at de delte skoler er kommet ind i kommunalvalgkampen.
_peter_a_b_.jpg){kind=small}
Kommentarer
Jeg kom i tanke om denne artikel fra Berlingske i februar:
Akademikerbørn klarer sig dårligere på belastede skoler
http://www.berlingske.dk/danmark/akademikerboern-k…
Tja spred de tosprogede, så har du endnu flere skoler der ikke virker. Så det er et godt for privatskolerne. Der skal ikke mange dårligt fungende børn til før en skole bliver forvandlet til en Ghettoskole med hærværk, mobning og vold til følge. Sorry men sådan er det desværre. Der skal helt andre boller på suppen hvis man skal have folkeskolen til at virke, færre elever i klassen og flere lærene. Har selv haft børn på en blandet skole i Valby og taler af erfaring. En god dag var en dag hvor børnene ikke kom hjem og var bestjålet eller blevet truet.
Indlæring kræver en vis form for diciplin - og en kompetent lærer, som er i stand til at skabe den og gi’ eleverne en forståelse for nødvendigheden af den. Indlæring sker ikke ved at lade elever arbejde på egen hånd, hvis de ikke forstår, med hvad og hvordan.
(Kan man udnytte en computers potentiale, hvis man ikke har en basisviden?)
Har heldigvis gået i skole i et andet århundrede, ikke at alt var godt, der var forskel på lærere, men de gode kunne skabe opmærksomhed og interesse for fagene (og ro).
Siden har jeg oplevet et par Københavnske skoler inde fra, og jeg har meget svært ved at forstå, at det går at lære sig noget der.
Hvis børn allerede er bagud på point mht sproget inden skolestarten foruden negative forhold i boligområdet mv, så er ingen parter ret godt tjent med den nuværende politik.
Albertslundmodellen, som den er blevet kaldt, har været praktiseret fra omkring 1982 og siges at have været en stor succes. Så godt, at meget få børn tvangsflyttes i dag. Dem som starter i skolen er blevet sprogtestet allerede som 4 årige, og måske en del af årsagerne til, at byen trods den forholdsvis store andel af social boligbyggeri og indvandring optræder relativt sjældent i medierne vedr. snak om ghettoskoler, bandekriminalitet end nogle andre nærliggende byer?
Der er 1mia muslimer i Verden. Danskerne er 5mio og for nedadgående. Det er utroligt at vi har så ondt af dem altid og vil integrere dem, give dem asyl, ‘sprede’ dem osv. Det er for helvede danskerne der er ‘segregerede’ - vi er ikke engang nok til at det kan betale sig at udgive en bog på dansk.
Jeg husker kun én kompetent lærer fra min skoletid, fru Lykkebo, i ’Naturhistorie’. Hun sad på katederet og fægtede med arme og ben og fortalte om haletudser m.v. og tog os med ud i naturen på ekskursion.
Vi sad med åben mund og fattede i begyndelsen ikke, at der ikke var noget der hed lektier eller eftersidninger. Efterhånden blev det alles yndlingsfag, men ingen forældre troede, at der kunne komme noget godt ud af dét.
Senere har jeg haft gudbenådede undervisere på HF og nogle rigtig sure paragrafryttere. Gæt hvor klassens gennemsnit var højest.
”Problemet” er vel, at ikke alle undervisere har de naturlige pædagogiske og reelle faglige kvalifikationer. Men hvad i alverden skal man gøre ved det?
Dagens børn er formentlig lige så forskellige som de altid har været, og jeg gætter på at ”spildprocenten” ikke er højere end den var. Men i dag er jeg overbevist om, at de socialt ”marginaliserede” føler dette i langt højere grad end man gjorde dengang – og dét er alles ansvar.
Den offentlig betalte privatskole er de rigtige meningers holdeplads. Den gamle københavnske skoleborgmester, Per Bregnegaard sendte sine børn i privatskole. Den nuværende Bo Asmus gør det vist også. 50 % af danske familer på Nørrebro sender deres børn i privatskoler. Sådan vil det være sålænge priavatskolen for 85% af udgifternes vedkommende betales af det offentlige. Vi har ikke noget imod indvandrerbørn, men mine børn skal bare ikke gå sammen med dem. Den rare Jacob Holts børn går såmænd også på privatskole.
Hvorfor privatskolen er så populær blandt de venstredrejede kan man ikke rigtigt forstå, for privathospitaler det er da noget værre ulighedsfremmende lort ?? I betragtning af at skolen formentlig er det sted hvor den vigtigste sortering finder sted, mens privathospitalet bare er sidste station, er det mærkværdigt at så mange forældre der ælsker de etniske minoriteter ikke vil hjælpe dem med at give deres børn en god opvækst. Skriget mod spredningen af elever er snarere en angst for at nogle af søde børn af anden etnisk herkomst skulle komme til at skubbe til café latteforældrenes afkom.
Spredningen er ikke heldig, men luk tilskuddet til privatskolen og lad det såkaldte overskudsforældre gå ind og knokle lidt på deres lokale folkeskole. For deres egne børn, men så sandelig også for de andres. Som det er nu bliver det blot endnu mere apartheid.