I går blev Erdem tvangsudvist til Bagdad sammen med 11 andre afviste irakiske asylansøgere. Tre år tidligere blev han som 25-årig arresteret af dansk politi på vej til Sverige, hvor han ville søge om asyl.
»Jeg fortalte, at jeg er jezidi, og at min morfar er åndelig leder. Men de spurgte mig ikke mere om det og spurgte videre om noget andet. Jeg troede, det var nok og fortalte ikke mere. Jeg var meget nervøs.«
Sådan sagde han tirsdag formiddag under et interview med Information i Ellebæk Fængsel.
Men det var ikke nok til at få asyl at tilhøre den lille kurdiske jezidi-minoritet, der ifølge enstemmige internationale kilder er udsat for systematisk forfølgelse i Irak, og hvis medlemmer automatisk får asyl i flere lande, blandt andre Tyskland.
Erdem fik afslag fra Udlændingeservice. Og dernæst fik hen flere gange afslag fra Flygtningenævnet, som han anmodede om at ændre afgørelsen fra Udlændingeservice.
Over for nævnet forklarede han, at han er i særlig stor fare, fordi han må betragtes som en mulig efterfølger til sin morfar.
Men som Flygtningenævnet skriver til Erdems advokat Helge Nørrung, mener nævnet ikke, at »der er fremkommet en rimelig forklaring på, hvorfor Deres klient ikke på et tidligere tidspunkt i sagen har forklaret herom.«
Forklaringen bekræftet
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor Danmark ikke vil hjælpe mig. Nu bliver jeg tvangsudvist til forfølgelse,« sagde Erdem tirsdag.
Og det er ikke kun Erdem selv, der hævder, at hans familie er særlig højt placeret blandt jezidierne og derfor er i særlig risiko for forfølgelse.
De irakiske myndigheder har bekræftet hans identitet, og ifølge næstformanden i den danske jezidi-forening, er Erdems efternavn velkendt.
»Vores system er en slags kastesystem, og hans familie er en præstefamilie, som befinder sig allerøverst og derfor er i stor fare i Irak. Jeg er selv tyrkisk jezidi, så jeg kender ikke til familien, men det gør alle de irakiske medlemmer af foreningen, som jeg har talt med,« siger Yilmaz Yildiz.
Han hørte for nylig om sagen og gav sig til at undersøge den nærmere. Blandt andet har han korresponderet med det øverste irakiske jezidi-råd, og mandag modtog han en skrivelse fra rådet, der bekræfter Erdems forklaring om hans families position.
»Jeg sendte det videre til advokaten, men nu er det for sent. Det er en meget sørgelig historie,« siger Yilmaz Yildiz, der henviser til de talrige veldokumenterede angreb mod jezidi-landsbyerne i den nordvestlige del af Irak, som lige nu regnes for det absolut mest voldsramte område i landet.
»Hvis man er en højtstående, kendt jezidi, er man et oplagt mål for de ekstremister, der betragter os som hedninge,« tilføjer han.
Vil flygte igen
Selv var Erdem nedslået, da Information talte med ham tirsdag.
»Jeg tror, de snart sender os af sted. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke blive i Irak. Lige så snart, det kan lade sig gøre, flygter jeg igen,« sagde han og fortalte om sin lillebror, der forsvandt for otte måneder siden.
»Han var ude at gå, men han kom aldrig tilbage. Nu vil hele min familie prøve at tage til Syrien eller Jordan.«
Helge Nørrung, der er advokat for Erdem, har klaget til ombudsmanden over Flygtningenævnets håndtering af sagen.
Nævnet ønsker ikke at udtale sig om enkeltsager til pressen.
Af sikkerhedshensyn er Erdem et opdigtet navn. Information er bekendt med hans rigtige identitet.
Ifølge internationale kilder er jezidierne udsat for forfølgelse af blandt andre sunnimuslimske terrororganisationer som al-Qaeda. Det skyldes blandt andet, at jezidierne opfattes som djævletilbedere, fordi de tilbeder den engel, kristne og muslimer kalder for Lucifer eller Satan.
FN’s flygtningeorganisation UNHCR skriver i den seneste Irak-rapport, at jezidier bliver udsat for drab, kidnapninger, chikane og offentlige kampagner for at omvende eller dræbe dem.
Al-Qaeda dræbte i august 2007 over 400 jezidier i krigens største selvmordsangreb. Siden er jezidi-byerne i provinsen Mosul blevet udsat for talrige, målrettede angreb.
Den 13. august tvangsudviste Danmark en afvist irakisk asylansøger, der også er jezidi. Som det er fremgået af Information, gennemførte al-Qaeda samme dag to selvmordsangreb i byen Sinjar i netop det område, som den afviste asylansøger stammer fra. Mindst 21 blev dræbt.
Information har tidligere været i kontakt med en jezidi, der blev tvangsudvist fra Sverige. ’Jezidier forsvinder. Hvis nogen tager af sted, kan man ikke være sikker på, de kommer tilbage,’ sagde han blandt andet.
Kommentarer
i et klan samfund som Irak er alle potentielt truet af andre familier, klaner, sekter, religioner osv.
Det er virkeligheden i Irak og har altid været det.
Så det er vel naturligt der kræves mere end teorier om forfølgelse for at få asyl.
@Peter Jensen: Bør alle, der er truede ikke få asyl? Du skriver jo selv, at “alle” irakere er truede af hinanden. Det er måske lige lovlig forsimplende, men du har da ret i, at det er et meget farligt land at leve i for alle - men det kan da kun være et argument for, at alle irakere, der søger asyl bør tildeles det. Derudover er der selvfølgelig grader er fare, og det er altså velkendt, at jezidierne hører til de allermest udsatte.
At det “altid” har været sådan er lidt af en ahistorisk påstand. Alle de irakere, jeg har snakket med, synes det er blevet værre efter invasionen (men det giver måske sig selv, når jeg kun har snakket med flygtede irakere.)
“Så det er vel naturligt, at der kræves mere end teorier om forfølgelse for at få asyl”. Hvad der er naturligt, og om det naturlige nødvendigvis er det rigtige, vil jeg lade ligge her og i stedet spørge: Hvad er en teori? Nej, heldigvis ved vi ikke med sikkerhed, at Erdem her vil blive fængslet, tortureret og dræbt. Men vi har god grund til at frygte det. Vi ved med sikkerhed, at jezidier generelt er forfulgte, og at Erdems familie er særlig forfulgt. Det at Erdem også vil blive det, er altså en meget velunderbygget og veldokumenteret teori. Hvad skulle asylvurderinger ellers baseres på? Hvordan beviser man, man er forfulgt “i praksis”? Ved at fremvise dødstrusler med navn? Ved at pege på, at hele ens familie er blevet dræbt? Ingen af delene er nok for Flygtningenævnet. De kan jo ikke være sikre på, at dødstruslerne vil blive ført ud i livet. Sådan lyder argumentet. Skal man være død for at få asyl?
Kære Niels Standell
Jeg har svært ved at forstå dig. Hvor vil du hen med at alt det, du skriver om ezidierne? Hvor meget ved du egentlig om dem, siden du skriver sådan uden at vise dem den mindste respekt. Jeg er selv ezidier og kommer fra den kurdiske del af Tyrkiet, og det var mig, som journalisten af denne artikle, Anton, talte med i går.
Skønt Anton kalder os for “jezidier”, så er det rigtige navn, vi bliver kaldt for altså “Ezidier”. “Ezidi” kommer fra det kurdiske ord “Ezdahi”, som betyder, “den, der har skabt mig”. Altså et navn, der henviser til Guds navn, og som betyder tilhængere af Gud.
Kære Niels, hvis du tillader, vil jeg her kort fortælle, hvad ezidierne står for. Ezidierne er oprindlig kurdere og de findes kun blandt kurdere. Dvs. du kan ikke finde en ezidier blandt andre folk end hos kurdere. Ezidierne tror på gud og kun på en gud. De accepterer ikke andre kræfter ved siden af ham. Ezidierne tror ikke på det onde. Og Ezidi-religionen har eksisteret i flere tusinde år, længe før både Jødedommen, Kristendommen og Islam. Før Islam kom til Kurdistan var alle kurdere tilhængere af Ezidi-Religionen, men med tiden, og efter mange krige mellem arabere og kurdere, konverterede de fleste kurdere til Islam, således, at ezidierne kom i få tal over hele Kurdistan. Med andre ord findes i dag ezidier i både Tyrkiet, Iran, Irak, Syrien og i de tidligere sovyetiske republikker så som Armenien, Georgien osv osv. Der er ialt omkring 2 mio. ezidier på verdensplan. Ezidierne har igennem deres historie været udsat for utallige massakrer pga. deres tro. Ezidierne selv taler om 73 massakrer. Og uanset hvor de lever, så har man fra visse kredse set ned på dem, diskrimineret dem og forfulgt dem.
Under Det osmanniske Rige, da armenerne blev massakreret, blev titusindvis ezidier også massakreret. Hvorfor? Fordi de ikke var muslimer. Men der er ikke ret mange, der taler om dem.
I Europa kendte man ikke ret meget til ezidierne, før ezidierne fra Tyrkiet begyndte at komme til Europa, navnlig til Tyskland som gæstearbejdere i 1970’erne og derefter som flygtninge efter militærkuppet i Tyrkiet 12.september 1980 og efter kriget mellem staten og PKK efter 1984.
Der bor i dag måske mere end 80.000 ezidiere som flygtninge i Tyskland. Hvem vil egentlig flygte fra sit hjem og ejendom, hvis man bare har den mindste mulighed for at leve et anstændigt liv i sit hjemland? Det er svært og sætte sig i andres sted, når man ikke selv har oplevet det.
Hvad angår forholdet mellem os ezidier og muslimerne generelt Det er jo ikke alle muslimer, eller for den sags skyld alle arabere, der hader ezidier eller omvendt. Jeg kan da sagtens bo ved siden af en araber, hvilket jeg også gør det. Og der bor skam også omkring 300 ezidier i Danmark, hvor mange af dem har et godt forhold til både arabere og andre muslimer.
Problemet er ikke, om vi kan bo ved siden af hinanden eller om vi skal isoleres for os selv. Det ønsker ezidierne heller ikke.
Problemet er bare, at ezidierne siden Irak-krigen i 2003 har været et mål for terrorangreb fra visse ekstremistiske grupper. Alene den 14. august 2007 dræbte selvmordsbombere over 500 ezidiere og sårede ligeså mange. Hvorfor? Fordi de ikke var/er muslimer. Hvor mange tror du kendte til ezidierne før det store angreb? Ikke så mange.
Vi betragter ingen som fjender. Tværtimod ønsker vi at være venner med alle. Ezidi-religionen er en meget fredelig religion. Selv når de beder ved solopgang og ved solnedgang, beder de først for alle andre mennesker i verden og bagefter for sig selv. Altså de kommer i allersidste række.
Situationen for ezidierne i Irak er blevet værre siden Irak-Krigen?
Håber, at det kan kan hjælpe dig med at forstå ezidiernes situation.
For yderligere oplysninger om ezidiere, kan du og andre interesserede kigge på denne hjemmeside: www.ezidi.dk
Kære Niels
I forlængelse af det, jeg skrev, så kan jeg også oplyse, at ezidierne trods deres situation skam også har hjulpet andre religiøse minoriteter, når de er kommet i klemme ligesom dem selv. Under Det osmanniske Rige, da armenerne blev fordrevet og massakreret, hjalp ezidierne i Shingal-området i Kurdistan-Irak med at redde 20.000 armenere fra osmannerne. De startede en krig mod osmanniske soldater og ofrede sig selv, men overgav ikke de armenere, der havde søgt tilflugt i deres bjergrige områder.
Vi har et ordsprog på kurdisk, der siger, at “en mæt mave tænker ikke på en tom (sulten) mave”. Der er jo noget, der hedder moralforpligelse i denne her verden. Egoisme er ikke altid godt. Der bor altså også andre mennesker på denne her klode, som ikke har det godt. Mon ikke man skulle række en hjælpenden hånden frem til dem, der har brug for ens hjælp også?
Kære Yilmaz Yildiz ,
Jeg ville meget gerne debattere emnet, men jeg kan se, at mit første indlæg er cencureret væk. Det viser tydeligt, at det er helt omsonst at forsøge at give artiklen en lidt anden vinkel og videre debat giver ingen mening. Snak du videre med Anton Geist. Bekræft hinanden i jeres fælles mening.
@lise
med de asylkriterier du opstiller hvor potentielle, teoretiske trusler også skulle give asyl ville der i praksis være fri indvandring til Dk.
Med de kriterier du opstiller vil alle der bor ikke demokratiske lande have krav på asyl, alle borgere i ikke demokratiske lande er nemlig i potentiel fare og har konstant potentielle trusler hængende over hovedet.
Er du for fri indvandring forstår jeg dine protester og argumenter.
Fri indvandring vil jeg kalde et luxus standpunkt for de som ikke vil forholde sig til realiteterne og som med stor arrogance ignorerer det store flertal blandt vælgerne som er imod fri indvandring.
Kære Peter Jensen
Lad os tage en ting ad gangen. For det første vil det at give asyl til Erdem og andre i lignende situationer langt fra være ensbetydende med fri indvandring. Der er masser af muligheder for at løsne de nuværende strenge asyllove uden at gå så radikalt til værks som at åbne grænserne – og der er faktisk også mulighed for at give asyl til en som Erdem inden for gældende lov. Desværre bliver loven tolket så rigoristisk, at man som flygtning stort set kun anerkendes som værende i fare, hvis faren kommer fra statslig side – det vil sige, hvis man fx har en officiel dødsdom fra en statslig domstol hængende over hovedet. Det er en tolkning, der er utrolig fatal i sin snæverhed, da man naturligvis kan være udsat for fare fra mange andre sider end statens (man kan fx være ved at dø af sult), ikke mindst i et land som Irak, hvor staten har så lidt magt og autoritet i forhold til et utal af klaner og væbnede grupper.
”Med de kriterier du opstiller vil alle der bor ikke demokratiske lande have krav på asyl, alle borgere i ikke demokratiske lande er nemlig i potentiel fare og har konstant potentielle trusler hængende over hovedet.” Nu er Irak faktisk et demokrati på papiret. Jeg har ikke nævnt ordet demokrati, da jeg bestemt ikke mener, at forskellige asylværdige farer begrænser sig til de stater, vi i Vesten kalder ”ikke-demokratiske” (Irak er fx et bevis på dette). Men når det er sagt, har du da ret i, at mange flere, fra Irak og fra mange andre både ”demokratiske” og ”ikke-demokratiske” lande er i så alvorlig fare, at de bør tildeles asyl. Nu bliver jeg desværre nødt til at gentage mig selv, men ud over det er det selvfølgelig muligt at tale om grader af fare. Jeg kender tilfældigvis ”Erdem” her personligt. Han tilhører det forfulgte religiøse mindretal jezidierne og er udpeget til at være åndelig leder, hvad der gør ham endnu mere udsat. Han har modtaget flere skriftlige dødstrusler, senest ugen inden han blev tvangsudvist. Han har arbejdet i en lufthavn, der tidligere hørte ind under koalitionsstyrkerne, og flere, der har arbejdet samme sted, er blevet dræbt, fordi de betragtes som forrædere. Hele hans familie er flygtet. Jeg har svært ved at se, hvordan et menneske kan være mere truet. Og ja, det er da farer, der heldigvis stadig kun er ”potentielle” og ”teoretiske” - for definitionen på en trussel er vel en potentiel fare? Jeg mangler stadig svar på, hvornår man i dine øjne er berettiget til at få asyl, hvis Erdem ikke er. Beklager endnu en gang at måtte gentage mig selv, men hvad skal asylvurderinger baseres på, hvis ikke ”teorier” om ”potentielle” farer?
For det andet: Man kunne som sagt sagtens give Erdem asyl uden overhovedet at rykke ved gældende lov. Det er et spørgsmål om tolkning. Men det betyder ikke, at det ikke er af fuldstændig vital vigtighed at ændre loven. For at svare på dit spørgsmål: Ja, jeg går ind for fri indvandring og åbne grænser. Det gør jeg, fordi jeg mener, at alle mennesker bør have ret til at leve i fred, sikkerhed og relativ velstand – og ud over det til at bevæge sig hvorhen, de har lyst. Det ville selvfølgelig medføre en markant stigende migration (selv om forestillingen om de horder, der ville oversvømme grænserne er et proportionsløst skræmmebillede skabt af en xenofobisk agenda og desværre ædt råt af alt for mange) og ja, dermed ville det højst sandsynligt også betyde, at vi i den vestlige verden måtte sænke vores urimeligt høje levestandard. Men der er da slet ingen tvivl om, at levestandarden på overordnet globalt plan ville stige. At det på længere sigt ville betyde ophævelse af nationalstater er en sidegevinst, da jeg principielt er imod et ekskluderende fællesskab, der er baseret på etnisk tilhørsforhold.
”Fri indvandring vil jeg kalde et luxus standpunkt for de som ikke vil forholde sig til realiteterne og som med stor arrogance ignorerer det store flertal blandt vælgerne som er imod fri indvandring.” Du bliver nok nødt til at målrette din kritik lidt mere, hvis jeg skal kunne svare på den – og fx uddybe hvilke realiteter, det er, jeg skal forholde mig til. (De borgerkrigslignende tilstande i Irak, delvist skabt af den krig, Danmark har deltaget i? Eller tredje verdens hungernød? Økologiske katastrofer skabt af den vestlige verdens overforbrug?)
At have et standpunkt, der divergerer fra (det parlamentariske) flertal er ikke det samme som at ignorere eller ikke at respektere flertallet – det er jo ikke fordi, jeg med magt gennemtvinger en åbning af Danmarks grænser. Jeg er skam meget bevidst om, at jeg ikke har et flertal med mig i denne sag.
Men som sagt: Det er en diskussion, der egentlig er irrelevant i sagen om irakerne. At irakerne bør få humanitært ophold er en udbredt og ukontroversiel holdning, der er fuldstændig forenelig med både nationalstat og gældende verdensorden, og som deles af så forskellige partier som Enhedslisten og De Radikale samt enkeltpersoner fra S og SF – og en stor del af befolkningen (jeg kan ikke huske den præcise procentsats, men en undersøgelse viste, at det var tæt på 50%).
Venlig hilsen Lise