Opslag til denne artikel

Emneord:fodbold, homofobi
Organisationer:Ekstra Bladet, FC Midtjylland, OB

Når en professionel sportsudøver skriver en bog om sig selv, må den først og fremmest være ærlig. Hudløst ærlig. Som regel leveres ærligheden i form af indrømmelser. I sin bog Sorte Svin, afslørede fodboldspilleren David Nielsen sidste år, hvordan han tabte en kamp med vilje, ligesom han beskriver et overfald på en holdkammerat under træning. Den ene indrømmelse skaffede ham en fyreseddel fra OB, den anden en voldsdom i byretten. Bogen blev en bestseller.

Mandag udkommer en anden selvbiografi skrevet af den knap så verdensberømte Arek Onyszko, polsk fodboldmålmand i Superligaklubben FC Midtjylland. Fucking Polak hedder bogen, der har fået vældig meget omtale den seneste uges tid. Det har den ikke mindst på grund af forfatterens syn på bøsser:

»Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt,« skriver Arek Onyszko i bogen, viderebragt sidste weekend i Ekstra Bladet. »Det er klamt at høre dem tale sammen. Som om de er piger. Jeg kan ikke sidde i selskab med nogen, der er bøsse.« »Se dem kysse hinanden. Det er så vammelt.«

Ærlig snak fra Arek Onyszko, der mødte på arbejde mandag morgen og omgående blev fyret.

»Bogen er et tillidsbrud og en lang opremsning af holdninger, vi ikke kan genkende i FCM kulturen. Holdninger, der er helt uforenelige med at være ansat i FC Midtjylland og dermed rollemodel for de unge på FC Midtjyllands Fodboldakademi og for børn og voksne FCM-tilhængere,« skrev klubben på sin hjemmeside.

Ledelsen indkaldte resten af truppen til et møde, orienterede dem om situationen og indskærpede, at spillerne skulle dele klubbens holdning, hvis de udtalte sig til pressen. Det gjorde midtbanespilleren Claus Madsen:

»Nu er jeg ikke bøsse, men derfor skal der ikke herske tvivl om, at jeg tager afstand for de holdninger, som Arek lufter, og det hører i hvert fald ikke med til mit holdningskartotek,« siger Claus Madsen.

Økonomi betyder faktisk alt

Fyringen er blevet mødt med begejstring hos sportsforeningen for bøsser og lesbiske, Pan Idræt, der samtidig understreger, at Onyszkos homofobiske udtalelser » ikke skal ses som et udtryk for dansk fodbolds generelle holdning, men derimod som en udtalelse fra en nu tidligere spiller, som ifølge vores holdning slet ikke harmonerer med den værdighed, som en professionel topatlet burde vise«.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske glæder sig over det principielle i FC Midtjyllands beslutning:

»Dermed sender de et signal om, at økonomi ikke betyder alt i en fodboldklub,« lyder det fra LBL, der tilføjer:

»Onyszko passer ikke til dansk mentalitet og danske sportsklubber.«

Her er en anden udlægning: Onyszko passer glimrende til mentaliteten i danske sportsklubber, hans holdninger er symptomatiske for dansk fodbold generelt, og fyringen af ham er først og fremmest en symbolsk beslutning præget af økonomiske hensyn.

Hvis vi begynder med det sidste, så kan vi med fordel skrue tiden tilbage til juni måned, da Onyszko som OB-spiller blev idømt tre måneders fængsel for vold mod sin eks-kone. OB’s ry var plettet, der måtte reageres:

»Vi tager afstand fra vold,« sagde de og fyrede Onyszko.

En uge senere skrev han en toårig kontrakt med FC Midtjylland, der formulerede ansættelsen som et udtryk for barmhjertighed:

»Vi vil gerne være den klub, der rækker hånden ud og hjælper ham videre,« sagde sportsdirektør Jens Ørgaard, og Onyszko spillede Superligakampe for midtjyderne, mens han afsonede sin straf med fodlænke på.

»Jeg hader bøsser,« sagde Onyszko så, og det blev nu FC Midtjyllands tur til at tage afstand og vise handlekraft. Klubbens hovedsponsor gjorde klart, at det var en nødvendighed.

»Vi hverken kan eller vil sættes i forbindelse med en spiller, der nærmest konstant er i medierne for diverse skandaler,« lød det fra Spars administrerende direktør, som umiddelbart efter offentliggørelsen af Onyszkos udtalelser havde modtaget en række henvendelser fra kunder, der krævede, at købmandskæden afbrød samarbejdet med boldklubben.

Går efter manden - ikke bolden

Det er måske hyklerisk, men det er ikke besynderligt, at FC Midtjylland ansætter en voldsdømt for så at fyre ham på grund af homofobiske ytringer. Professionelle fodboldklubber er multimillionforretninger, og det var god forretning af hyre Onyszko, ligesom det er god forretning af fyre ham.

Det besynderlige er, hvordan fyringen bliver hyldet vidt og bredt som et opgør med homofobi. Som om homofobi kan reduceres til enkeltpersoners irrationelle frygt på linje med fobier for edderkopper og åbne pladser. Som om Onyszkos udtalelser blot er udtryk for en vildfaren polsk huleboers forkvaklede menneskesyn og ikke et symptom på en fodboldkultur, der er grundlæggende homofobisk i en sådan grad, at der ikke findes en eneste erklæret bøsse blandt tusinder og atter tusinder professionelle fodboldspillere.

Omgangstonen er jo ikke stort anderledes i Superligaen end i Serie 2. Omklædningsrummene er fulde af standardmacho-mandehørm og homo-jokes. Det er ingen tilfældighed, at Onyszkos holdkammerat er nødt til at understrege sin egen heteroseksualitet, inden han tager afstand fra målmandens bøssehad. Han skulle jo nødig skydes noget i støvlerne på en arbejdsplads, hvor det er almindeligt udbredt at bruge ordet bøsse som skældsord.

Arek Onyszko skiller sig ikke ud ved at være homofobisk. Han skiller sig ud ved at sige det højt. Hvis FC Midtjylland vitterligt bekymrede sig om rummelighed og mangfoldighed, havde Fucking Polak været en oplagt anledning til at diskutere diskrimination i fodboldmiljøet. De valgte i stedet at fyre manden og lukke sagen.

»Jeg har aldrig oplevet bøsser på et fodboldhold,« skriver Onyszko i sin bog. »Det kan ikke lade sig gøre.«

Nej, det kan det tilsyneladende ikke. Og det kan det stadigvæk ikke, selv om polakken er ryddet af banen.