I Information 8. oktober forklarede professor Eva Smith, hvordan der tilsyneladende var sket overtrædelser af forskellige principper i forbindelse med afhøringen af de afviste irakiske asylansøger. Måske er der også sket en overtrædelse af selve lovgivningen. Senere er adskillige andre usikkerhedsmomenter blevet påpeget i Information - senest i går jvf. forsideartiklen: »Danmark risikerer dom ved menneskerettighedsdomstol.«

Ingen bisidder

I paragraf 8 i Forvaltningsloven er det bestemt, at den, der er part i en sag på ethvert tidspunkt i sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre. Der gælder dog den undtagelse, at retten til bistand ikke gælder, hvis partens (altså privatpersonens) interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at måtte vige »for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser …«

Som bekendt besluttede Rigspolitichefen, at de pågældende irakere kunne afhøres af en delegation, som vi måtte gå ud fra indbefattede repræsentation fra den irakiske efterretningstjeneste. Den irakiske delegation havde efter rigspolitiets nu foreliggende argumenter tilkendegivet, at »man ikke ønsker bisidder/advokat til stede under de interviews, som den irakiske delegation i disse dage gennemfører«.

Fremmede magter

Rigspolitichefen besluttede, at der ikke måtte være bisiddere til stede. Det skyldtes, at man »lægger særlig vægt på, at gennemførelsen af fremstillingerne for den irakiske delegation er en væsentlig forudsætning for Rigspolitiets muligheder for at skabe forudsætningerne for udsendelserne af de irakiske asylansøgere«.

Man tilføjer, at man således har lagt vægt på »statens forhold til fremmede magter og samarbejdet med de irakiske myndigheder«.

Man tilføjer yderligere at Rigspolitiet jo i øvrigt er til stede under afhøringerne.

Fornærme Irak?

Der er grund til at hæfte sig ved disse begrundelser. For det første er det måske overraskende, at hensynet til fremmede magter tilsiger, at man nægter opfyldelsen af et lands retsgarantier. Det er svært at se hvilken form for hensyn, der er tale om. Er det en slags høflighed? Er det udtryk for, at man vil være så forekommende som overhovedet muligt? Ville det fornærme Irak, hvis man gav udtryk for, at efter dansk ret er retten til at have en bisidder til stede den absolutte hovedregel, som man ikke ønsker at fravige?

Retsgaranti

Det er også en interessant tankegang, at gennemførelsen af fremstillingerne er en væsentlig forudsætning for Rigspolitiets mulighed for at få asylansøgerne udsendt. Det kunne jo omformuleres således, at man kan nægte bisidders tilstedeværelse, hvis dennes tilstedeværelse ville vanskeliggøre myndighedens beslutninger. Men vil det sige, at hvis bisidderen optræder så dygtigt, at myndigheden ikke lykkes med det myndigheden skal foretage, så kan man udelukke bisidderen? Mig forekommer det at være en noget absurd tankegang. Man kunne udtrykke det på denne måde: »I må gerne have bisidder med, hvis dette ikke vanskeliggør vores arbejde.«

Det er vist det modsatte af, hvad man normalt ville kalde en retsgaranti.

Ole Espersen er formand for Retsikkerhedsfonden og professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet

Denne artikel er anbefalet af: