Professor Martin D. Munk er i en række medier i den senere tid fremkommet med det alvorlige budskab, at videnssamfundet har etableret et nyt mandeproletariat på bunden af samfundet - udstødt af både arbejdsgivere og potentielle kvindelige ægtefæller. Det blev bakket op i et læserbrev i Information den 27. oktober af Anders Johansen, der også lagde skylden for de oversete, svage mænd på kvindebevægelsen.
Kønsforskning har lavstatus i forhold anden forskning, og det må være baggrunden for, at Munk føler sig fristet til at udnytte tidens interesse i de såkaldte elitefeminister for at komme igennem med budskabet. Da kvinders minimale repræsentation i bestyrelser og på andre topposter med en vis ret kan hævdes at være et mindre problem end opkomsten af et stort mandeproletariat, bliver Munks primære skydeskive denne gruppe af feminister. Med kvotedebatten forsøger disse de, hævdede Munk i Politiken, at »svække manden i toppen af samfundet,« idet de så negligerer nutidens største problem, den nye underklasse af mænd.
Bebrejder kynisk
Dermed lykkes det både Munk - og efterfølgende Anders Johansen - helt at forvirre debatten om denne enorme udfordring. Det er for det første ikke rigtigt, at problemet har været fortiet. Selv hørte jeg første gang om problemet for omkring 20 år siden, da Anne Knudsen (nu Weekendavisen) som antropolog analyserede netop den samfundsmodel, hvor mænd sidder både i toppen og bunden af samfundet - og kvinderne i midten. Også i den pædagogiske forskning er skolens reproduktion af særligt ‘feminine’ værdier igen og igen blevet påpeget. Selvfølgelig har traditionel kønsforskning været rettet mod kvinders situation. Men det skyldes i høj grad, at fremskridtene er små, fordi kønsspørgsmål også politisk har lavstatus i en sådan grad, at ligestillingsminister Inger Støjbjerg (V) reelt har begravet emnet.
Munk forvirrer for det andet debatten ved kynisk at bebrejde en særlig gruppe feminister, at de taler for en mere ligestillet udvikling i samfundets top. Han hopper på den nederdrægtige vogn, der er blevet salonfæhig efter 2001: at eliter nedsættende udnævner andre til elite for dermed at lukke munden på dem. Sandheden er jo, at den mand, som de såkaldte elitefeminister søger at svække i samfundets top, er meget forskellig fra den mand, der synker til bunds i samfundet uden nævneværdig opmærksomhed fra kønsfællerne i toppen. Det er sjældent frugtbart at operere med kollektiv skyld, men skal vi for eksperimentets skyld forsøge, må elitemænd som Munk og mig selv, der har faste stillinger i samfundets top, nødvendigvis gribe i egen barm, når det gælder svigtet i forhold til dette nye mandeproletariat.
Golde beskyldninger
Anders Johansens indlæg råber jo på spørgsmålet om, hvilken rolle mændene spillede, siden feministerne fik lov til at ødelægge enhver mandeidentitet. Sagen er jo, at vi elitemænd- og vores mandlige forgængere - er gået forrest i skabelsen af dette samfund og spiller en afgørende rolle i dets klasse- og kønsdelinger. Her kunne nævnes den nuværende barselslovgivning, der i Danmark jo ikke indeholder orlov øremærket til mænd. Resultatet er, at kvinderne tager 96 pct. af denne orlov. Forestiller vi mænd os, at det i dette ekstremt vigtige år af det lille barns liv, og ikke mindst den lille drengs liv, er helt ligegyldigt, at moderen bliver den altoverskyggende rollemodel? Må manglen på positive, mandlige identifikationsmodeller ikke antages at spille en rolle for drengenes senere relative mangel på selvværd og orienteringsberedskab først i et undervisningssystem, der har ‘kvindelige’ værdier, og derefter på et arbejdsmarked der har ‘mandlige’ værdier.
De har udsigt til at tabe begge steder, hvilket jo på uhyggelig vis bekræfter Munks hovedtese.
For det tredje kan den langsomme ændring af ligestillingen i samfundets top ikke affejes, som Munk har gjort ved flere lejligheder, med en bemærkning om, at ‘det vil ændre sig’. Fra 1976 til 2009 ændrede andelen af kvindelige professorer sig fra tre til 14 procent, altså en ændring på 11 procentpoint på 33 år, i en periode der bød på enorme samfundsforandringer i resten af samfundet.
Det er meget langt fra at være tilfredsstillende. Denne type af uligheder sammenholdt med de alvorlige udfordringer, som Munk peger på, gør, at hverken ligestilling eller feminisme kan handle om ét bestemt køn, men må fokusere på alle de områder, hvor kønnet bliver bestemmende for, hvilke strukturelle barrierer et menneske møder i sit liv. Og her må vi trods alt være nået til et niveau, hvor vi er i stand til at håndtere en række udfordringer på samme tid, og analysere deres intrikate sammenhæng, uden at degenerere til uskøn kamp om spalteplads og medietid, samt golde beskyldninger om elitisme.
Bent Meier Sørensen er lektor, ph.d. på CBS
Kommentarer
Nu skriver Bent Meier Sørensen om at den findes kvindelige værdier i folkeskolen og mandlige værdier på arbejdsmarkedet.
Hele diskussionen om mandlige værdier og kvindelige værdier skygger for hvad der skal til for at få succes i folkeskolen og i arbejdslivet .
Nu arbejder jeg selv i IT branchen. Og for at få succes her så skal man kunne sætte sig på sin ”flade røv” og sætte sig ind i kedelige kravspecifikationer. Læse dårligt strukturerede systembeskrivelser igennem og selv kunne lave beskrivelser.
Det gælder også for de mere ”teknisk orienterede” medarbejdere.
Og det er nøjagtig den samme adfærd som giver succes i folkeskolen.
Nu er Bent Meier Sørensen bekymret for at kvinder ikke bliver forskere.
Det er meget interessant hvad der foregår på Københavns Universitet. Her belønner universitetet de institutter som ansætter kvindelige forskere.
Hvorfor gør de det. Det gør de, fordi der god økonomi i det. Universiteternes største kundegrupper er kvinder.
Og kvinder kan bedst identificere sig med kvinder.
Så ved at have mange kvindelige forskere, vil Københavns Universitet opnå en konkurrence fordel i forhold til andre uddannelses institutioner.
Mandlige potentielle stjerner skal nok få en ansættelse.
Dem det vil gå ud over er den bløde mandlige mellemvare. De vil blive erstattet med den bløde kvindelige mellemvare.
Ville det gøre noget, hvis der var nogenlunde lige mange af de bløde mandlige og kvindelige ”mellemvarer” blandt de mandlige og kvindelige potentielle ”stjerner”?
Hvem skal lære drenge at være drenge og senere mænd, når ”elitemaskulinisterne” ikke føler noget ansvar, hverken for at tage barselsorlov eller senere i undervisningssituationerne?
Egentlig finder jeg det besynderligt, at mænd der har formået at skabe et samfund med denne underklasse af mænd, føler behov for at skylde skylden på kvindedominans. De fleste mænd, der i dag er 50-70+ har i endnu højere grad end i dag været påvirket af kvinder og har haft mødre der var hjemmegående.
Det ser ikke ud til at have været en god løsning for samfundet.
Paradokser er der nok af. Men der må nok findes nogle andre forklaringer, end at det skulle være ”elitefeministers” og kvindebevægelsers skyld at så mange mænd ender i en såkaldt ”underklasse”.
Er det mandlige proletariat ikke et proletariat der altid har været der ?Bunden af samfundet med vagabonder, sprittere, herregårdsbisser, kludesamlere og rakkere var vel for de flestes vedkommende mænd uden koner. I nyere tid næsten opslugt i jagten på arbejdskraft og nuomdage overfløddiggjort af den teknologiske udvikling og globaliseringen. Små børn har vel aldrig set så meget til deres far som nu, hvor mænd i langt højere grad end nogensinde tidligere deltager i omsorgen for børn. Måske ikke nok, men laaangt mere end børneforskrækkede fædre gjorde for et par generationer siden.
Det er interessant at de såkaldte kvindelige værdier, ifl. Torben Madsen, også vægtes på det moderne arbejdsmarked. Hakken og skovlen er ikke længere nok til at skaffe sig en indtægt og de dyder der alene skyldes mandens fysik er stærk svindende. I de sidste 30 år er en række erhverv blevet kvindefag: Læger, tandlæger, lærere og gymnasielærere, men ikke elektrikere eller mekanikere, selv om det var vældigt in i 70’erne at piger skulle vælge mandefag.
Tiden er altså på kvindernes side med det meste.
Det kan stadig ikke være kvinders skyld at der ikke er brug for hakke og skovl længere og at teknologien har taget over.
Ganske vist har der altid været mænd på den virkelige bund af samfundet - bumser og bisser, men det der bekymrer mig er, at den procentvise andel af unge mænd der aldrig får en uddannelse, synes at stige.
De er jo ikke prædestineret til at blive bumser og bisser, men er, som jeg ser det, svigtet af uddannelsessystemet. Regeringen og erhvervslivet har hellere i de gode tider villet indføre fremmed arbejdskraft, frem for at uddanne egne borgere. Oveni kommer nedskæringer på ungdomsuddannelserne og erhvervslivets uvilje til at give praktikpladser til dem der trods alt har gennemført skoleforløbet så de kunne gennemføre deres uddannelse.
Det er jo muligt at der ikke, nu hvor krisen kradser, er brug for så mange, men det er da fjollet, at man i det mindste ikke nu ruster sig til bedre tider.
Oveni kommer så, at man giver kvinder skylden for alle ulykkerne, og påstår at DE har meget bedre muligheder end drenge og mænd. Det er jo løgn.
Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, i stedet for at slå drenge og piger oven i hovedet med ”skyld”, i det mindste at forsøge at imødegå nutidige og fremtidige problemer og investerede i meningsfuld beskæftigelse/fritidsaktiviteter m.v.? – Arbejdsdeling er nok helt syret at foreslå?
I de seneste mange år har man ikke sagt det ligeud, men realiteterne er at man mener:
”Der er ikke brug for dig i erhvervslivet – men du skal fandeme ikke gå der og hygge dig, uanset om du er 17 eller 60 år. Du har værsgo’ at skamme dig og have dårlig samvittighed over at du ikke bidrager til samfundet, for det er samfundet der betaler for at du ikke behøver at sulte. Og så skal du sgu også være taknemmelig!”.
De er jo ikke prædestineret til at blive bumser og bisser, men er, som jeg ser det, svigtet af uddannelsessystemet.
Jamen så er aben jo lissom placeret. Hos damerne som jo dominerer uddannelsessystemet.
Og hvem er det så der har placeret damerne i den position? <[:o)
Jens Peter Hansen:
Damerne i uddannelsesssystemet er embedsmænd og skal rette sig efter gældende lovgivning og rammer på uddannelsesområdet. Disse rammer bestemmes andetsteds. Damerne har derfor brugt en hel del tid på at råbe vagt i gevær med strejker osv, pga at bemeldte system er blevet bombet totalt i smadder under den siddende regering.
Du kan så tælle hvor mange i det siddende folketing der er kvinder, og undersøge hvorvidt undervisningsministeren er en kvinde.
At pege på kvinderne er en let, men nok ikke speciel frugtbare forklaring på at nogen mænd falder igennem i samfundet.
Skolen er ganske vidst indrette “efter kvindelige værdier”, som jo nok mere er industrialderens værdier. Man skal side stille, løse opgaverne forholdsvist linært og have et døgnmønster, der passer til samfundets.
Der er i det hele taget tale om en underkastelse af individets natur. Grunden til at kvinder har en forholdsvis højere succes rate i uddannelses institutionerne kan vel være afledt af, at kvinder i længere tid har været tvunget til at indordne sig under samfundets forventninger.
At der for unge mænd, mangler mande idealer er sikkert. Og jeg er glad for de mænd, der stilled op i min opvækst.
Som unge mand var jeg utrolig rastløs og fyldt med energi, der i mangel af bedre formål blev kanaliseret ud i det, der vel betegnes som forstyrrende adfærd. Dette medførte at jeg, selvom jeg ikke havde svært ved det faglige, altid var i problemer i skolen. Først da denne energi fik et legalt udtryk blev det muligt for mig at deltage på bare tåleligt niveau.
Selvfølgelig er der flere forklaringer på hvorfor vi ender som vi gør, men jeg kan se flere tidspunkter i mit liv, hvor jeg lige så godt kunne være endt i bunden af skalaen.
Jeg tror ikke det udelukkende er et mande problem, da jeg kan se samme træk i både mænd og kvinder jeg kender, der alle havde lidt for meget energi til systemet. Alle disse har ballanceret på kanten og kæmper stadig med at holde sig integreret i samfundet.
Det er lidt ligesom med de gamle påstande:
”Jamen så har vi balladen - så snart der kommer kvinder ind og blander sig i den gode gamle verdensorden, så ser vi resultaterne – finanskrise, krig, fattigdom og mænd der ikke får et ben til jorden”.
Det var til Marie Spliid Clausen
Janus Agerbo
Hvad var det ”legale udtryk”?
Inger Sundsvald: Du giver undervisningssystemet skylden for mændenes position . Et system der er domineret af kvinder og muligvis af det nogle kalder kvindelige værdier og så spørger du hvem der er skyld i at kvinderne er der ? Prøv at forholde dig til dine postulater i stedet for ellers ender man vist i en forklaringscyklus der ender med Adam og Eva.
Mænd fylder altså mest i toppen og i bunden. Det gjorde de før, det gør de nu. I toppen er der ved at ske noget, men langsomt og i bunden tror jeg såmænd også. Glædeligvis ryger nogle flere kvinder vist også på r… og er på den måde til at give en mere ligelig statistik.
Til sidst er ligheden så vidunderlig at alle erhverv, alle chefstillinger og alle bumsebænke er fuldstændig ligelig delt mellem kvinder og mænd. Og
hvad er det uddannelsessystemet skal gøre for at vi kommer så vidt??
Der har altid være drenge som droppede ud af uddannelsessystemet fordi de var utilpassede ‘ud til bens’ uregerlige etc. Jeg ved ikke om det er dokumenteret at der er flere i dag end for 20 - 30 siden.
Der er måske bare mere fokus på dem nu end før fordi kravet til formel uddannelse er blevet strammet næste alle steder. Førhen kunne er ung mand efter at have raset ud og ‘løbet hornene af sig’ skabe sig en karrirerer udenom de formelle kanaler f.eks. via forbindelser og socialt netværk
Det er blevet sværere idag
Derfor ‘vinder’ de pæne piger som følger den lige karrierervej mens de impoviserende drenge taber
jens peter hansen
Hvis du nu forholdt dig bare nogenlunde seriøst til noget af det jeg har skrevet, så vil jeg måske kommentere det seriøst. At skyde alverdens problemer ”damerne” i skoene er for klovneagtigt. Ligestilling på bumsebænken?
Vågn dog op!
Inger, vedr.15:51, dit citat… hvem pokker har sagt det?
Naa men m.h.t. os tabere i det ekspanderende mandlige proletariat, tjoh, vi maa jo bare haabe paa at enkelte barmhjertige kvinder er villige til at lade sig charmere…
Men ellers har jeg en anelse om at vi snart bliver aktiverede/reducerede i krige og revolutioner hvor kvinder ikke automatisk har fordelen. Ja, det er bare en ubehagelig fornemmelse, for kollektiv redning er der da ikke tegn paa.
Damerne i uddannelsesssystemet er embedsmænd og skal rette sig efter gældende lovgivning og rammer på uddannelsesområdet. Disse rammer bestemmes andetsteds. Damerne har derfor brugt en hel del tid på at råbe vagt i gevær med strejker osv, pga at bemeldte system er blevet bombet totalt i smadder under den siddende regering.
Du kan så tælle hvor mange i det siddende folketing der er kvinder, og undersøge hvorvidt undervisningsministeren er en kvinder.
Skriver Marie Spliid.
Jamen der er vel ikke føromtalte kvindelige værdier indskrevet i loven eller ??? Skulle en kvindleig minister for undervisning være bedre end end mandlig til at løse drengenes problem i skolen eller hvad??
Er det ud fra fra et kvindesynspunkt ikke godt at undervisningssystemet løfter kvinder op hvor de før var reduceret til at reproducere familien??? Og igen hvad er det der skal til for at det bliver bedre ??
Jeg synes skylden hele tiden lægges på nogle, men løsninger ser jeg ingen af ?? Hvordan kommer man så videre??
Hvad er det forresten for nogle strejker de kvindelige undervisere har sat i værk ??
JEG skyder ikke skylden på damerne. Det er dig selv der, sikkert uforvarende, gør det, Inger Sundsvald. Kom nu med et bud på hvordan uddannelsessystemet skal laves om så drengene og pigerne med får det bedre.
Ole Falstoft
Der har også altid været piger som droppede ud af uddannelse m.v. Der var så ikke de samme muligheder for en senere karriere via socialt netværk og forbindelser.
Den slags med at ”løbe hornene af sig” er faktisk først nu ved at blive en mulighed for piger, som før i tiden ikke kunne tillade sig den slags udskejelser. Der var kun én vej.
Min niece er nu på sit 2. ”fjumreår” efter en fabelagtig studentereksamen. Hun er lige god til det hele, så hun har frit valg på alle hylder til sommer. Skulle hun have anfægtelser over det?
Mikkel Sørensen
Vedr. 15.51.
Ironi kan forekomme.
Men hvis jeg skal være ærlig, så er det den ”fornemmelse/opfattelse” jeg får ved dagligt at bliver smidt i hovedet af mænd der udtaler sig i medierne om kvindernes fordele og overherredømme. Ikke fra alle mænd, men nogle mænd, som kræver det ene og det andet af kvinderne og beskylder dem for både det ene og det andet.
Men giv nu ikke også kvinderne skylden for din ubehagelige fornemmelse af at mænd snart vil blive ”aktiverede/reducerede i krige og revolutioner”.
Kunne ikke falde mig ind, Inger.
Jeg holder meget af kvinder.
Mikkel Sørensen
Jeg holder også meget at mænd ;-).
Men jeg vil bare ikke finde mig i at kvindekønnet skal tillægges og bebrejdes alle mulige ulykker, uden at jeg i det mindste protesterer og påpeger det urimelige i, at fordi nogle drenge/mænd ikke kan få deres liv til at hænge sammen, så er det kvindernes skyld. Mænd har skabt den verden vi lever i, og indtil videre har kvinder haft meget lidt indflydelse på udviklingen.
Min opfattelse er, at det først bliver bedre i det øjeblik vi kan respektere hinandens svage og stærke sider og enes om at ”bestemme”.
….
jens peter hansen
Du kan selv komme med bud på hvordan både piger og drenge får det bedre i uddannelsessystemet. Det er trods alt mænd der har defineret reglerne og kvinder der klarer sig på trods.
Der er kvinder, som mener at det er forkert
1) Der ikke er flere kvindeligelige forskere.
2) Der er for få kvinder i bestyrelserne
3) Der er for få kvindelige direktører.
Det er forkert fordi, vi har ligestilling her i Danmark
Så argumentet her er ligestilling mellem kønnene.
Når så nogle påpeger at der findes en stor taber gruppe blandt mændene.
Altså hvor mændene bliver forfordelt.
Og man spørger kvinderne hvorfor de ikke i forhold til disse mænd kæmper om ligestilling, siger de, at det ikke er deres ansvar.
Når man vælger at gå i kamp for ligestilling, må det gælde alle grupper.
Ellers så bruger man bare ligestillings argumentet som løste stang for personlige interesser.
Nej den går ikke Inger Sundsvald:
Du siger at det er uddannelsessystemets skyld. Du ikke så meget som sandssynliggør hvordan dette er tilfældet. Det er altså et fritstående postulat. Så meget for din troværdighed.
Hvis uddannelsessystemet er årsagen så begrund det dog og giv et bud på hvordan det kunne blive anderledes.
Der er indlæg der ikke fortjener et svar.
”Mandeproletariatet” er IKKE kvinders ”skyld”. Punktum!
Og så tror jeg ikke at jeg har yderligere kommentarer, medmindre nogen kan komme med vandfaste beviser på at kvinder er skyld i miseren med uddannelsessystemet m.v. og at det ikke skyldes tiden/udviklingen/moderniteten/politik, men udelukkende kvindernes træskhed.
Hvis der er et mandeproletariat, så skyldes det squ da det Neokonservative samfund, med alle dets idealer om arbejde og succes, mennesket besidder ikke længere kvaliteter udover hvad der kan dokumenteres på lønsseddelen.
Inger Sundsvald:
Det er dig der påstår at uddannelsessystemet er årsagen til miseren. Læs dit eget indlæg.
.”nogle mænd … kræver det ene og det andet af kvinderne og beskylder dem for både det ene og det andet”
Ganske sandt og meget traels, altsaa at blive udsat for usande beskyldninger og krav man ikke kan opfylde, og jeg kender frustrationen, f.eks. i fhld. til enkelte kvinder. Og mange andre organismer.
Personligt haaber jeg ikke paa ret meget andet end venlig opmaerksomhed, og det er i sig selv vanskeligt at opnaa, saadan i videre omfang…
Men det er da ogsaa rigtigt at magtopportunister popper op i koelvandet paa enhver social forandring. Tag det saakaldte ministerium for ligestilling hvis hovedsaede p.t. er besat af en larmende rundsav med et sloevt blad. Kan man forestille sig en mand paa posten? Jamen det er jo svaert, ikke sandt. M.a.o.: devisen “alt for damerne” gaelder sgu stadig, m/u officiel (fup-)feminisme og fup-lighed.
Saa traels som det ved gud er - boer fornuftige kvinder ikke totalt afvise maends beklagelser.
Drenge! Ikke taeve paa Inger, hun er soed!
Set fra min side er dette ikke et køns-problem; det er et socialt problem. De fleste drenge og piger fra socialklasse 4 og 5 kan ikke længere klare sig uden en uddannelse, som de kunne f.eks. for 20 år siden.
Og det handler aldeles ikke om at nogle mænd ikke kan få deres liv til at hænge sammen; resurser til at mestre livet (det har aldrig lært) magter de her drenge og piger ikke.
Når det er sagt mener jeg det er næsten direkte pinligt at f.eks. Anita Bay Bundegaard? i en Kronik i Politiken næsten overhovedet ikke vil anerkende, at problemer som dem her eksisterer; hun mener stadig at det er vigtigere at få flere kvinder i bestyrelser - alene fordi de er kvinder…
Mange drenge får ikke en studenter-eksamen i dag; de går i stedet på en ungdoms-uddannelse på erhvervs-uddannelserne…og dropper ud.
Og det er der sikkert mange grunde til….
Karsten Aaen
Når man henviser til en kronik, så er det god tone at give et link. Her er det med en smagsprøve:
”Tænk engang. Nu har pigerne overhalet drengene i folkeskolen. Og på de gymnasiale og videregående uddannelser tillader de sig at være i flertal. Det kan ikke fortsætte på den måde.
For pigernes og kvindernes succes efterlader drengene og mændene som de store tabere. Ja, professorer og forskere taler ligefrem om, at fremtiden vil byde på et ’mandeproletariat’.”
http://politiken.dk/debat/signatur/article820040.ece
Nogen kunne jo få et andet indtryk af Anita Bay Bundegaard og af kronikken end du har fået.
Men jeg er enig i, at det ikke er et kønsproblem men et socialt problem, som der kan være mange grunde til.
Bent Meier Sørensen: “Han hopper på den nederdrægtige vogn, der er blevet salonfæhig efter 2001: at eliter nedsættende udnævner andre til elite for dermed at lukke munden på dem.”
Genial betragtning. Godt set.
Mads Kjærgård har ret! I stedet for hele dette mand-kvinde spilfægteri, som i og for sig kan være interessant nok, er det måske mere relevant at kigge på hele det kapitalistiske set-up, med krig, krise, miljø- og andet svineri! mens Munk og andre lakajer får spalteplads i metermål, bliver vores såkaldte dmokrat udhulet, og magten koncentreret på færre og færre hænder. Og proletaratet “på Bunden” bliver større og større. Klassekamp nu! Selv om Øst-kommunismen er faldet, betyder det jo ikke at den socialistiske model lige pludselig er blevet uanvendelig. Faktisk kan man jo spørge sig selv om den egentlig nogen sinde har fået en chance for at bevise sit værd? Den blev jo voldtaget på det grusomste af Stalin, Mao, Hitler og alle de andre skiderikker!
Mads Kjærgård har ret! I stedet for hele dette mand-kvinde spilfægteri, som i og for sig kan være interessant nok, er det måske mere relevant at kigge på hele det kapitalistiske set-up, med krig, krise, miljø- og andet svineri! mens Munk og andre lakajer får spalteplads i metermål, bliver vores såkaldte demokrati udhulet, og magten koncentreret på færre og færre hænder. Og proletariatet “på Bunden” bliver større og større. Klassekamp nu! Selv om Øst-kommunismen er faldet, betyder det jo ikke at den socialistiske model lige pludselig er blevet uanvendelig. Faktisk kan man jo spørge sig selv om den egentlig nogen sinde har fået en chance for at bevise sit værd? Den blev jo voldtaget på det grusomste af Stalin, Mao, Hitler og alle de andre skiderikker!
Efter min mening skyldes det noget såre menneskeligt.
Da kvinde kampen tog fart i 60-70’erne var det nogle kvinde undertrykkende processer kvinderne (dem der førte kampen) ville ændre.
Der tog de fat, for det drejede sig om dem selv og alle kunne da med tiden se at det var ganske rimeligt.
og der ved blev det.
Ingen tænkte over at hvis der er noget galt med kvinderollen, så er der også med manderollen.
Det hele hænger jo sammen.
Så i stedet for en kvindekamp skulle vi have haft en ny og åben re definering af vores kønsroller.
Altså i stedet for en mand vs. kvindekamp
så bare en ligestillings kamp hvor vi sammen havde fundet nye og bedre måder at definerer os selv som mænd og kvinder.
Når man sætter fronter på den måde så får man krig med vindere og tabere, det ligger i hele konfrontation/kamp scenariet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, og imens er der nogen der tilraner sig magten og de financielle resscoucer…
Tusind tak til Bent M Sørensen for et fornuftigt synspunkt, som jeg kan tilslutte mig.
En af de ting, som altid har frustreret mig i kvindekampen, er at den snobber opad.
Det er min ærlige overbevisning at kvinder og mænd i det store hele er jævnbyrdige. Imidlertid er kvinder qua deres identiske kromosomer skabt til stabilitet. Mænd derimod ejer pga. deres ikke-identiske kromosomer ikke den samme stabilitet, og er derfor pr. natur mere ekstreme.
Det der imidlertid sker i dem feministiske kvindekamp er, at kvinder med en solid basis midt mellem ligeværdige mænd kun ser opad. Derfor ser de kun de meget ekstreme mænd, der har opnået de topposter, som kvinderne ikke er ekstreme nok til at nå. Disse feministiske kvinder ser aldrig bagud eller nedad fra vor fælles median.
Rigtige feminister ser aldrig de ekstreme mænd, der falder bagud af dansen, fordi feminister ser kun opad ad kurven. I deres virkelighed eksisterer “Mændenes Hjem” gerningsMÆND, og andre stakkels mænd på den nedre del af kurven simpelthen ikke.
Der snobbes kun opad fra en rimelig jævn median i “ligestilligens navn” fordi der fra den jævne middelmådighed kan øjnes en misundelsværdig ekstremitet i den ene retning. Det modsatte er ikke misundelsesværdigt og ignoreres.
Ekstremiteten giver sig eksempelvis udryk i, at mænd slår sig selv hurtigere ihjel, altså i en yngre alder, og efterlader enker. Det er derfor der ikke findes andet en en tillempet version som ‘enkemand’ for det udsædvanlige modsatte tilfælde. /Kim
Kim Nielsen:
Ordet enke er mere basalt end ordet enkemand, til trods for at kvinder fra gammel tid har haft for skik at dø unge i barselsseng, fordi enkekategorien har været mere vigtig og relevant end enkemandskategorien.
Hvordan det? Jo, en enkemand var bare en mand, som havde mistet sin kone, men stadig en fuldt gyldig juridisk person, mens en enke juridisk set var en amputeret efterladenskab af den afdøde ægtemands person, som derfor enten skulle kobles på en anden rigtig juridisk person (mand: far/ægtemand) eller leve en tilværelse som bestyrer af sin afdøde mands jordiske efterladenskaber, som en juridisk set efterladt skygge af den døde, indtil de kunne få sig en ny mand og forlade enkekategorien.
At en del kvinder helt åbenlyst har deres “ekstreme” øjne grådigt rettet mod samfundets topposter burde også sige noget om, at kvinder sagtens kan have viljen til at opnå lederposter. Og så mindes jeg ikke at have stødt på forklaringen om “balancerede kromosomer” i den videnskabelige litteratur, og det er et felt, som jeg følger med interesse! Henvisninger modtages gerne.
Jeg opfattede Bay Bundegaards kommentar dybt ironisk. Det er muligvis min fejl ;) –
Men problemet er altså et socialt problem, ikke et kønsmæssigt problem.
Mange drenge vil gerne ind i f.eks. bager eller konditor-faget eller ind i andre fag end de traditionelle drenge-fag f.eks. Men er måske bange for at blive kaldt ‘bøsser’. [Sådan er det altså stadigvæk - tro mig - jeg har undervist de her unge mennesker - så jeg ved det]