Danske kvinder skal blive bedre til at vælge de ‘hårde’ naturvidenskabelige fag, for vi får brug for kvinder med teknisk indsigt. Det mener journalisten Dorte Toft. Hun er mest berømt for sin afsløring af Stein Bagger-sagen, men hun har længe interesseret sig for problemstillingen - og i de seneste år arbejdet på bogen Lykkelig i Nørdland, som udkommer på Gyldendal i dag.
»Kvinderne skal holde op med at stå på sidelinjen og brokke sig over dårlig brugervenlighed på elektriske apparater og i stedet komme ind på banen og være med til at skabe nogle bedre. Så vil vi nå langt,« siger Dorte Toft, som mener, at der er enorme gevinster ved at få flere kvinder med teknisk specialviden:
»Der vil ikke være nok varme hænder fremover, så vi får eksempelvis brug for robotter til at hjælpe os med at lave mad og komme på toilettet, når vi bliver gamle. Jeg er ikke i tvivl om, at robotter, der er lavet af kvinder med deres meget brugsorienterede syn på tingene, vil være at foretrække,« siger Dorte Toft.
Hun er iført en meget blå jakke og matchende øjenskygge. Der er en alvor i hendes stemme, som understreger, at hun finder sagen alvorlig.
Fravalg
For de unge danske kvinder fravælger i høj grad de ‘hårde’ naturvidenskabelige fag - faktisk har de en grundlæggende modvilje imod naturvidenskab. I en international undersøgelse svarer kun 19 procent af de 15-årige danske piger ‘ja’ på spørgsmålet: »Jeg synes bedre om naturfag/teknik end de fleste andre skolefag«, og Danmark lander dermed som det land med mindst interesse overhovedet. I Indien svarer 70 procent af pigerne ‘ja’ til samme spørgsmål. Det skyldes ifølge Dorte Toft, at vi i Danmark er lidt forkælede:
»I Danmark har vi det hele. Vi har rent vand i hanen. Vi ved, at vi klarer os gennem dagen i morgen. Vi har det for let. OECD har meldt ud, at jo mere velhavende et land er, jo mindre bliver interessen for naturvidenskab og teknologi.«
Og det er typisk for Danmark:
»I Danmark har det ingen omkostning, hvis du vælger et job, som du kan ikke kan leve af. For vi har et sikkerhedsnet. Hvis man vælger at blive kunstner i Danmark, så får man en status, selv om man ikke kan leve af det.«
- Men kan vi ikke bare lade Kina og Indien om at være gode til naturvidenskab og så prioritere andre fag?
»Det, mener jeg, er meget farligt. Man kan ikke bare udlicitere det tekniske og så regne med, at vi skal leve af at innovere og designe. For hvis man virkelig skal kunne lave radikal innovation, så skal man i dybden med det tekniske,« siger Dorte Toft og tilføjer: »Der er en tendens til, at de få kvindelige ingeniørstuderende, vi har, tager hybriduddannelserne, hvor man eksempelvis kombinerer ingeniørvidenskab og design. Jeg så gerne, at der var flere, der valgte de fag, hvor man kommer virkelig i dybden.«
Tidsånd
Der ligger også noget generelt i den danske kultur, som modarbejder naturvidenskaben:
»Der ligger en vis hovmod i tidsånden i dag. Det er finere at læse de alment dannende fag end de naturvidenskabelige,« siger Dorte Toft. Og den forkælede attitude giver vi videre til vores døtre:
»’Du skal realisere dig selv, lille skat’. ‘Du skal vælge med hjertet’. Så tøffer kvinderne tilbage til de klassiske kvindefag: kultur, omsorg osv. Måske burde de tænkte lidt fremad og se på, hvad der kommer efter uddannelsen.«
Dorte Toft mener, at det skyldes den offentlige debat:
»Man ser ikke særlig mange naturvidenskabsfolk i medierne. Og hvis man ser på, hvem der har topposter i medierne, så er det jo ofte folk med en halv eller kvart humanistisk uddannelse. Det er nok også, fordi de naturvidenskabelige eksperter er meget forsigtige. De vil kun sige noget om præcis det, som de er helt sikre på, mens folk som Carsten Jensen og Georg Metz gladeligt går ud og vrøvler om alt muligt. Hvis naturvidenskabsfolk vil være 100 procent sikre, før de udtaler sig, så er det jo, at de overlader hele tidsånden til forfatterne, præsterne og filosofferne,« siger Dorte Toft. Kort efter tilføjer hun:
»Det her er virkelig imod tidsånden. Det var også derfor, jeg ikke kunne få et forlag til at udgive min bog.«
- Den er da blevet udgivet?
»Ja, men det er da kun på grund af Stein Bagger-sagen. Jeg havde fået afslag på at få den udgivet inden. Men pludselig ringede alle forlæggerne til mig og ville have en Stein Bagger-bog. Så sagde jeg: ‘I kan få to, eller I kan få nul’, og så blev de jo nødt til at tage den her bog med i købet,« siger Dorte Toft og slår for første gang i samtalen en latter op.
Løsninger
Mere mediedækning er ikke den eneste løsning på problemet.
I Lykkelig i Nørdland fortæller 12 kvinder om deres karrierehistorier inden for naturvidenskaben og de tekniske uddannelser. De peger også på hvilke hindringer, de har opdaget på deres vej. Sammenholdt med statistikker og forskningsresultater har det fået Dorte Toft til at komme med nogle konkrete anbefalinger for, hvad man kan gøre for at få flere kvinder til at vælge de ‘hårde’ fag.
»Ildsjæle blandt lærere viser sig at være altafgørende. Derfor er de også et stort problem, at færre lærere vælger de naturvidenskabelige fag. Det bør man gøre noget ved,« siger hun.
Generelt er rollemodeller vigtige hele vejen op igennem systemet. Således er der også brug for flere kvindelige professorer, så de studerende kan se, at det godt kan lade sig gøre at lave en karriere inden for naturvidenskaben, selv om man er kvinde og har familie ved siden.
I de tidligere år spiller fædrene også en central rolle:
»Det er helt typisk, at den far, der har et gammeldags syn på køn, ikke støtter sin pige i naturvidenskabelig retning. Hos den far, der er helt fordomsfri og siger: ‘Skal du ikke prøve det her?’, er chancen meget større,« siger Dorte Toft. Så forældrene - og især fædrene - skal blive bedre til at stimulere døtrenes interesse for naturvidenskab:
»Når pigen kommer hjem fra skole og siger: ‘Jeg kan ikke finde ud af det der matematik’, så er der en tendens til, at forældrene svarer: ‘Det skal du ikke tage så tungt’. Underforstået, at hun nok ikke får brug for det alligevel. Med drengen vil faren mere sandsynligt sætte sig ned og få styr på det.«
Og så har Dorte Toft sit helt eget og noget kontroversielle bud på, hvordan man kan vende udviklingen:
»Man bør indføre dobbelt SU til de naturvidenskabelige og tekniske fag,« siger Dorte Toft. Igen uden at trække på smilebåndet.
»Ja, det er helt urealistisk - det ved jeg godt. Men det ville ikke desto mindre være en god idé.«
Dorte Toft: ‘Lykkelig i Nørdland’. Gyldendal, 254 sider, 249,95 kroner
Kommentarer
Kan nogen forklare mig hvorfor det skal nævnes hvilken farve øjenskygge Dorte Toft har på og hvorvidt hun smiler eller finder sagen alvorlig?
Kedeligt er det også, at farverne m.v. så ikke fremgår af billedet.
Jeg har endnu aldrig i et interview, der skal forestille at være seriøst, set en mand beskrevet med farven på sit slips eller om han smiler.
”»Man bør indføre dobbelt SU til de naturvidenskabelige og tekniske fag,« siger Dorte Toft. Igen uden at trække på smilebåndet.”
Og hvorfor skulle hun trække på smilebåndet? Det er da en glimrende idé; hun siger jo ikke noget om, at det kun skal være for kvinder.
Imod tidsaanden? Sludder, det er fr. Tofts eget ur der ikke virker, som billedet ogsaa viser.
Georg Metz vroevler aldeles ikke, han taler fornuft, og han tegner bestemt IKKE tidsaanden. Carsten Jensen ejheller. Desvaerre. Naar Berlingerens IT-business-skribent fremsaetter saadan noget nedladende nonsens boer vi vaere paa vagt over for hendes hovedtese.
Jeg ser ingen tvingende grund til at fremtidens teknik absolut skal laves af kvinder. Jo, for min egen personlige mageligheds skyld maaske… det er jo haardt og ubehageligt arbejde! Som fr. Toft da ogsaa selv demonstrerer er den slags sundest og behageligst at undgaa…
Inger? Du overdriver. “Billedet er yderst uvenligt”?! Det er da hende selv der er uvenlig. Og naar hun selv siger at hendes SU-forslag er helt urealistisk, saa er det sgu da relevant at rapportere manglen paa smil - og oejenskyggen.
Sagen er jo at danske kvinder har det ganske godt med ikke at beskaeftige sig med teknik. Hvorfor skal fr. Toft pille ved det?
Jeg er tilbøjelig til at give begge de ærede talere ret i lidt af hvert: Ja, det er i disse ekspert- og intellektuelle-hadende tider mere end en anelse grotesk at holde Metz og Jensen op som magtens monolit, der skal gøres modstand mod. Og på den anden side ja, det interview er pænt nedladende i sin stil. En mand havde næppe fået kommentarer med om slips og smilebånd.
Ja, ja. Det med Metz og Jensen kunne jeg også godt være faldet over, men jeg valgte i lighed med journalisten og fotografen at ”vinkle” lige så useriøst som dem - og som det passede mig. (;-)
Dorte Toft er en seriøs journalist, og havde fortjent bedre.
Dorte Toft sparker røv.
Læs også hendes blog på Berlinske Business.dk
Min far har såmænd oplært mig i handyman-fagets ædle kunst. Jeg lærte at køre traktor da jeg var 11 og læser gerne New Scientist, Stephen Hawking og har ofte selv repareret min computer, stereoanlæg, cykel mv.
Men proffessionelt er jeg humanistisk uddannet og derfor ikke hardcore nok.
Eller hvad.
Det er i orden at Dorte Toft synes der skal flere kvinder over i de tekniske fag, men at de pågældende fag derfor skal favoriseres yderligere, det synes jeg er at blande tingene sammen.
Det er bestemt ikke min oplevelse at det i dagens Danmark ikke bliver betragtet som lige så fint og sofistikeret at være humanist som at være naturvidenskabelig. Snarere er det den samme gamle attitude jeg altid møder, når folk hører at jeg studerer humaniora: At det er noget upraktisk fnadder som der ikke er penge i. Dette afspejles også i for eksempel størrelserne på de portioner af midler, både fra offentlige og private fonde, som bliver afsat til de forskellige fagområder.
Tak, Troels, maskulin solidaritet er bare en smuk ting…
Jeg opfatter den lave (altsaa: i Dk laveRE end i de lande vi saedv-bla-bla-bla) feminine deltagelse i teknikkens haarde verden som et symptom paa velfaerd. Pokker skulle da studere styresystemer, f. eks., hvis man kan lave noget meningsfyldt i stedet. Og den mulighed har mange danske kvinder altsaa (med tak til fortidens Socialdemokrater o.a.).
Men fr. Toft ville maaske have en vigtig pointe hvis hun advarede om at vi får brug for FOLK med teknisk indsigt. Man har jo flyttet til eksempel fremstillingsindustrien til f. eks. Indien (herhos bl.m.a. den paafaldende iver for teknik blandt indiske kvinder). Og der kunne man med rette advare at hvordan fanden skal det kunne fungere i det lange loeb - saa charmerende er vi da heller ikke at vi kan overleve uden at kunne noget praktisk?!
Desvaerre snakker hun som om det handler om kvinder og at det bunder i en særlig dansk mentalitet. Det foerer ingen steder hen.
Men jeg synes oprigtigt godt om hendes skjorte, og jeg kan lige skimte den blaa oejenskygge. Og hvis en interviewer fortalte at mit slips stod godt til min jakke - ville jeg da tage det som en kompliment…
@Mikkel Sørensen
Præcis. Hvis vi skal have flere danskere til at læse naturvidenskab for at kunne konkurrere, fred være med det. Men jeg gider ikke høre om, hvordan en robot ville være mere “brugsorienteret”, hvis den blev designet af en kvinde. Det er ligesom, når kvinder i erhvervslivet pludselig er in, fordi de bare har den der empati og indsigt i “human relations”. Gud fri mig.
Tak, Dorte Toft, for dine bøger.
Det er måske et tilfælde, men der skulle åbenbart en kvinde til at gennemskue Stein Baggers luftcirkus…
Vedr. kvinder og teknik: Der er skam forskelle i de to køns tilgang til teknik. Jeg arbejder i et såkaldt “mandefag” - maskinarbejder - et hardcore teknisk fag.
Forskellene ligger ikke i hvordan man håndterer de grundlæggende teknikker, en drejebænk er en drejebænk, men i hvordan man “angriber” og løser tekniske opgaver.
Det vil jeg ikke rode mig ud i at forklare, men blot sige at det er ærgerligt at stort set alle tror at mænd er bedst til teknik og at kvinder ikke “egner sig”. Det er noget vrøvl, men jeg kan da godt forstå at de færreste unge piger gider at have et job hvor de hele tiden skal bevise deres duelighed og høre at det er “ukvindeligt” osv.
Teknisk arbejde behøver hverken at være beskidt eller tungt og det kræver god finmotorik og kombinationsevne. Egenskaber som mange kvinder har.
Til sammenligning skal en plejehjemsassistent løfte mange hundrede kilo om dagen, hvorfor er der ikke flere mænd i den branche?
“Plejer” og “sådan er det bare” trænger alvorligt til eftersyn. Det burde ikke være det, der bestemmer vores valg af erhverv.
Der tales om naturvidenskab og teknik i en pærevælling i denne artikel, som de blinde taler om farverne.
Lægefaget er et eksempel på en kombination af naturvidenskab og teknik, som tiltrækker mange kvinder.
Hvad er egentlig “hård” og “Hardcore”? Jeg synes det er hardcore matematik og teknik at designe en sweater eller et par sokker, eller noget tøj, der sidder perfekt på kroppen. Det er tit og ofte kvindelige sygeplejersker, der er kommet med ideer til det smarteste medicinske udstyr til sårbehandling, inkontinens, prævention osv.
@ Rachel
Lige præcis, hvorfor er der så ikke flere kvinder beskæftiget med at designe de ting vi omgiver os med?
Naturvidenskab og teknik kan i denne forbindelse godt ses under èt, fordi begge dele er befængt med myter om at det “ligger ikke til piger”.
Og ja, du har da ret i at visse fag som læge- og veterinærvidenskab er blevet populære hos kvinderne, selvom det tidligere blev regnet for “mandefag”.
Det er dog undtagelser. Der er stadig meget fasttømrede forestillinger om hvad kvinder hhv. mænd er dygtige til og i mine øjne ganske ulogiske forestillinger.