En af vor celebre medieateister har sendt mig en e-mail, hvori han spørger, hvordan en »godhjertet, humanistisk indstillet og intelligent kvinde« som jeg kan føle mig knyttet til »en så afskyelig religion«.

Lad mig sige tak for komplimenterne og for hans bekymring, idet jeg dog begræder hans manglende evne til at forstå de elementer i den menneskelige natur - som kærlighed, hengivenhed og jalousi - der ikke kan måles præcist eller få bekræftet deres gyldighed ved den blotte fornuft. Jeg kan forstå, hvorfor en hjerne, der er trænet i eksakt videnskab, må forkaste guddommelige mysterier og troens indre liv, da ingen af delene kan verificeres. Men »afskyelig«? Er det nødvendigt med en så skinger afstandtagen?

Blandt meningsmagere bemærker jeg mig, at stadig flere giver lignende udtryk for afsky over for islam og over for religionens forskellige tilhængergrupperinger end nogensinde før. Hver gang radikale islamister anretter et nyt angreb, vokser denne lede yderligere og med den forestillingen om, at alle muslimer nok på en eller anden måde må opfattes som ‘vore indre fjender’. Sådanne angreb fra ‘Allahs lejesoldater’ har der været mange af på det seneste. Som følge deraf breder mistroens gift sig nu med øget hast.

En højt kvalificeret 32-årig fransk-algerisk forsker, som arbejdede på et atomart forskningsprojekt for CERN i Schweiz, tilstår at stå i ledtog med al-Qaeda. En britisk uddannet afghansk politimand skyder og dræber fem britiske soldater. I USA anholdes flere amerikansk uddannede muslimer, nogle af dem for mordkomplotter imod danskere. Og i Fort Hood går en militærpsykiater - major Nidal Malik Hasan, født i USA af palæstinensiske forældre og, troede man, dømme en stolt amerikaner - amok og skyder 13 kammerater, deriblandt en gravid kvinde.

Uforenelige islam

Islamofobiske bloggere koger over og kræver hævn. Og selv eftertænksomme kommentatorer spørger, om vi kan blive nødt til at indføre uliberale forholdsregler for at kontrollere denne plagsomme og åbenbart religiøst profilerede befolkningsgruppe. En jødestjerne for vor tid, kunne man kalde det. De indflydelsesrige antimuslimske stemmer ulejliger sig ikke længere med nuancer. Douglas J. Hagmann, chef for Northeast Intelligence Network i USA, skriver: »Det seneste mordorgie burde være nok til at bevise, at islam er totalt uforenelig med frihed, demokrati og vestlig kultur.«

Gad vide, hvor mange af mine europæiske venner, der har tænkt den samme tanke.

Tag passet fra os

I sidste uge fremsatte den tidligere Labourminister, Kim Howells, en chokerende plan for, hvordan islamistisk terrorisme bedst konfronteres i Storbritannien: Træk vores drenge hjem fra Afghanistan, som er en gravplads, der opsluger alle soldater udefra. Og brug denne nations ressourcer, mænd og magtmidler på at øge presset på de britiske muslimer: overvåg dem, følg efter dem, udspionér dem, konfrontér dem.

Men hvorfor ikke gå endnu længere? Hvorfor ikke tage vores pas fra os, så vi ikke kan rejse til muslimske lande? Hvorfor ikke tvinge os til at bære grønne halvmånearmbånd? Straf os kollektivt, alle på en gang, som Martin Amis så passioneret fantaserede om i sit ‘tankeeksperiment’. Internér så mange af os som muligt og tving os gennem genopdragelsesprogrammer efter gamle maoistiske manualer. Så vil vi alle sammen omsider kunne føle os sikre.

Nihilismens fælde

Jeg skal ikke bortforklare eller nedtone islamisternes trusler. Vi har bevæget os ind i en æra, hvor den form for islam, jeg kender og elsker, muligvis ikke kan overleve. Palæstinensernes eller irakernes legitime vrede bliver brugt som gødning til at nære en åndsformørket islamistisk doktrin, som vil kvæle alle fremskridt og menneskelige forhåbninger, hvis den vinder frem. Vi kan se dette ske i Pakistan - selv i kulturelt sofistikerede byer som Lahore. Og også i Europa kan vi se det.

Jeg er forkvinde for Muslimer for Sekulært Demokrati og tilhængere af min organisation gik på gaden i det centrale London i sidste uge for at demonstrere imod sharialove og imod antidemokratiske og kvindefjendske muslimske grupper. Talsmanden for Muslim Council, Storbritanniens muslimske trossamfund, ville ikke slutte sig til os, fordi jeg har taget afstand fra burkaen og tillader mig at drikke vin. På statsfinansierede muslimske friskoler i Leicester er pigerne nu iført fuld burkauniform - samme skoler optager ikke shiamuslimer eller andre, som ikke passer ind i deres dehumaniserende kriterier. I moskeer, familier, religiøse skoler, medborgerhuse, studenterforeninger og frem for alt på internettet bliver islam omstøbt med henblik på at udøve total kontrol over individerne.

Fattigdom, ringe uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet fremkalder andre dæmoner, herunder en magtesløshed, som forvrænger muslimers indre liv, forårsager psykisk kaos og mindsker deres vilje eller evne til at tænke selvstændige tanker.

Men hvorfor falder selv højt uddannede muslimer med succesrige karrierer i nihilismens fælde? Hassan og den algeriske forsker havde fremgang på alle fronter. Deres selvvalgte nye fædrelande havde jo leveret dem alt, hvad de kunne ønske sig. Vi kender ikke svaret på det spørgsmål.

Vestlig magtarrogance

Der er stor og voksende fare for islamisk terrorisme. Den vestlige udenrigspolitik og foragt for muslimers menneskeliv og rettigheder er til dels ansvarlig. Hvor mange har vi dræbt i ‘krigen mod terror’? Hvem husker på dem? Det gør måske de, som sprænger sig selv og uskyldige mennesker i deres nærhed i luften. En grov uretfærdighed, selvfølgelig. Men tilbøjeligheden til at holde alle muslimer ansvarlige for de grusomme handlinger, som nogle få muslimer udfører, er også udtryk for uretfærdighed.

Vrede og vestlig magtarrogance kan dog ikke fuldt forklare eller undskylde den hær af mordere, som er på fremmarch i den muslimske verden, eller spredningen af den reaktionære islam, som undertrykker kvinder, piger og dissidenter, knuser det frie valg og stiler målrettet efter at isolere muslimer fra omgang med ikke-muslimske folkeslag. Radikale islamister falbyder deres fordrejede fortællinger om ‘korsfarernes komplot for at ødelægge islam’ og glemmer helt NATO’s interventioner for at redde bosniske muslimer fra folkemord og glemmer det faktum, at vi er millioner af muslimer, der aldrig kunne drømme om at forlade Vesten, hvor vi stadig har de menneskerettigheder, vi ikke ville have i muslimske nationer.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Denne artikel er anbefalet af: