Opslag til denne artikel

Emneord:natteliv
Organisationer:Rust, The New York Times, VEGA
Steder:København, Manchester, Nørrebro

Scenariet løber af stablen weekend efter weekend. Forkælede unge mennesker i en dj-pult. I sidste uge inde i en fuldstændig pervers en af slagsen, i hjertet af den engelske super klub Matter der ligger i Millineum Dome i den nye højteknologiske bydel i Østlondon. Her har gode mennesker prøvet at matche resten af det futuriske indkøbscenter ved at designe sig igennem 25 års erfaringer af engelsk klubkultur. Fra hedengangne Hacienda i Manchester, over Ibiza til Ministry Of Sound. Der er state of the art lydsystem, hurtig bar og masser af toiletter og alt andet fest-comfort, der burde få enhver clubber til at slikke sig om munden.

Jeg var ok imponeret omgivet af det absurde antal af maskiner. Dioder blinkede om kap med julelys i øjnene på de tilhørende nørder og andre mænd med lommelygter der altid følger med i pakken af ordentligt udstyr. Jeg følte mig som en superligaspiller på Nou Camp og jeg spillede selvfølgelig som en drøm. Mit entourage derimod vendte himlende øjne, lavede imaginære gab og sagde »vi vidste ikke, vi skulle tilbringe en aften i noget, der ligner et showroom i Aage Jensen eller gys Brinck Elektronik«.

Hvad der er sjovt for mig, er altså ikke nødvendigvis sjovt for dig. Der er intet som en bytur, der kan forstås, opleves og inhaleres forskelligt. Selv inden for en forholdsvis snæver kreds af fælles musiksmag og mangel på rygeforbud og andre abstinenser. Musikken var f.eks. for høj for Kasper. Den var for hurtig for Dora. Anika blev for fuld for hurtigt og nåede ikke at peake. Anton røg sig for paranoid, Muller stod for længe i kø, og Henriette mistede sin jakke. Lars Erik og Olivia var generelt dem, der havde haft det stabilt sjovest. Åh en lang aften kan have så forskellige vidner, og det stiller unægtelig nogle sjove krav til dem, der skaber rammerne.

… og herhjemme

Lad os i den forbindelse lige tage en runde i Københavns natteliv og se, hvordan det står til på barer og klubber: Culture Box ser ud til at have det bedre i vintermørket, og folk forfalder igen til kvalitet og har endelig vænnet sig til at gå hele vejen ud at ryge. Rust er dejligt alene på Nørrebro og kan gøre, som det passer dem og booke yndlingsacts efter behov. Store stolte Vega er fint som koncerthus, men død som natklub hallo! For en æra er slut Kødbyen lugter ikke om vinteren hvilket er skønt, og velkommen til soul & smørrebrød i Mesteren & Lærlingen, og hey Henrik fra Kødboderne 18 tag lige og betal din husleje -I er for seje til at skride. Hipster kvardratmeter som Din nye ven, Drone, Ritz, Riesen & Dyrehaven kører derudaf med skramlet lyd og en perfekt balance af åbne arme og arrogance. Modsat hele den svingende indre-by-farce, hvor en hel håndfuld kannibalske promotere slås om det samme post krise-klientel og spammer igennem med deres patetiske bord-reservations-koncepter og i det hele taget med få undtagelser er nogle onde små kloner af bykongen Jean Von Baden, bare uden hans magi og charme og rocknroll.

En ret sjov tendens har gennem sommeren været, at det er de steder, der ikke får støtte fra hverken stat eller kommune, der går bedst. Enten fordi hus, mand og barn står på spil, eller der bare bliver løbet hurtigere eller mere målrettet mod et eventuelt publikum hvis der er knive på struber.

Ellers er det den samme gode gamle opskrift, der ser ud til at virke: Opbyg et netværk af folk, der uanset hvor meget de kærligt brokker sig og brækker sig i hjørnerne så synes de alligevel, at det er deres sted. De folk er din rygrad, og de støtter og elsker dig -så kys dem lidt og smil i det hele taget til verden ikke Dunkel-Per? Billig bar er også essentiel og kun en entre, der matcher, hvad man får store seje internationale navne koster selvfølgelig penge og stort dekorerede events men nægt i fremtiden at betale f.eks. for at se mig spille medmindre du selvfølgelig bor i provinsen og er fuldstændig desperat.

Noget særligt

Et særligt godt råd til dem, der tænker at åbne et lille sted i fremtiden eller allerede har fingrene godt nede i hands in air. Husk, at al fest er sjovere, jo mere det går amok og at folks gå-i-byen-vaner er totalt uforudsigelige. Det er ikke din fødselsdag eller din dagligstue så tag det ikke personligt, hvis de tagger eller udebliver! Det eneste, man får ud af det, er en fint lille kælenavn, der altid begynder med sure ditten og nærige datten. Beslut dig fra starten til, hvor bredt du vil favne om der må komme jyder med tiden eller om det skal være digtsamling og marginalplader og medlemskort. Husk, at folk vil flokkes om din direkte adgang til øldepot og bagindgang og holde dig ansvarlig, når New York Times ringer, eller røret er rødglødende med ham, der lige er blevet slået ned af din dørmand. I de situationer må du skænke dig selv en stiv whiskey og trække vejret ned i maven, som én af de der rigtige bodegamammas nede på Sønder Boulevard.

Der på Matter stod der en vagt i det ene hjørne af dj-pulten hele aften når vi røg, sagde han ikke noget, når vi inviterede venner op, sagde han ikke noget men da jeg et øjeblik satte en lille bitte drink på selve pulten, fór han op og sagde: Please mam, vil du ikke lade vær med det det her sted er noget særligt pas venligst på det.«