Opslag til denne artikel

Emneord:COP15, demonstrationer, lømmelpakken
Personer:Knud Vilby
Organisationer:Folketinget, Københavns Universitet
Steder:Danmark, København

Regeringens ‘lømmelpakke’ indeholder kraftigt skærpede straffe for en række mindre forseelser som at råbe og stimle sammen, hvis de begås i nærheden af uro og grovere ballade.

Det vil ifølge flere af arrangørerne bag de større folkelige demonstrationerne op til klimatopmødet betyde, at mange helt almindelige borgere vil vælge at blive hjemme af frygt for at blive ramt af store bøder eller frihedsberøvelse.

Knud Vilby, der er talsmand for 12. december-demonstrationen under klimatopmødet, mener, at regeringens stramninger sender signaler ud til folk om at holde sig væk, fordi der nok kommer en masse uromagere.

»Vi er bange for, at ældre, svagelige og børnefamilier vil holde sig væk fra demonstrationerne under klimatopmødet, selv om det er deres grundlovsikrede ret. Og det er et politisk problem, hvis regeringen ikke længere ser demonstrationer som en positiv måde at give udtryk for sine holdninger, men dybest set mere ser de grundlovssikrede rettigheder om forsamlingsfrihed som besværlige,« siger Knud Vilby.

Folk er bange

Sammen med to andre arrangører bag demonstrationerne op til klimatopmødet mødte Knud Vilby i går op i Folketingets Retsudvalg for at gøre opmærksom på problematikken.

Også Lene Vennits, der er sekretariatsleder i People’s Climate Action, mærker, at regeringens stramninger skræmmer folk fra at demonstrere: »Allerede før lømmelpakken har vi ofte hørt, at folk i vores bagland er bange for at deltage i demonstrationer, og det bliver ikke bedre af det her. Politikerne sender et signal ud om, at det ikke er velset at forsamles og ytre sig, og det er problematisk at stramme op på reglerne lige nu, fordi demonstrationerne op til klimatopmødet som udgangspunkt er fredelige,« siger Lene Vennits.

Et massivt fremmøde til demonstrationerne er et endnu mere vigtigt signal at sende lige nu, hvor klimaforhandlinger i København i december ikke ser ud til at resultere i en større bindende klimaaftale, mener Lene Vennits:

»Klimaet er hele befolkningens sag og ikke bare nogle vensteorienterede ngoer’s, og det er endnu vigtigere at mobilisere så mange som muligt for at lægge pres på politikerne, nu hvor der ikke ser ud til at blive indgået en bindende aftale i København.«

Hold jer væk

Jonas Christoffersen, der er jurist og leder af Institut for Menneskerettigheder, kan godt forstå, hvis danskerne tolker regeringens stramninger i lømmelpakken som en opfordring om at holde sig væk fra demonstrationer. Han mener ikke, at der er nogen garanti for, at almindelige mennesker ikke bliver ramt af stramningerne.

»Når selv råben og sammenstimlen, som man normalt ikke ville skride ind overfor under en demonstration, nu bliver straffet fem gange så hårdt, så kan det ikke læses som andet, end at man skal holde sig væk fra områder, hvor der er uroligheder,« siger Jonas Christoffersen.

Hvorvidt man er i et uroområde bliver op til politiets skøn, og det er problematisk, mener Christoffersen. For hvordan vil politiet finde ud af, hvem der er en del af en demonstration, og hvem der ikke er?

»Min bekymring er, at man fra det politiske systems side ikke kun vil ramme grove ballademagere hårdt, men at loven også udtrykker, at vi ikke bryder os om, at folk demonstrerer og forsamler sig i nærheden af uroområder. Når det er så usikkert, hvad et uroområde er, og hvem der er omfattet af dem, så får den enkelte demonstrant jo et ansvar for at holde sig væk,« siger Jonas Christoffersen.

Uhyggeligt

Lømmelpakken vil primært ramme de mere hardcore aktivisters rettigheder, mener Rene Karpantchof, der er ekspert i kollektive aktioner og post doc på sociologi på Københavns Universitet.

»Reglerne vil først og fremmest ramme nogle af de miljøer, der i forvejen er stigmatiseret, som ungdomshusaktivister, christianitter, men kan også sagtens komme til at omfatte langvarige faglige demonstrationer. Men mange andre end hardcore aktivister bakker op om de her sager, derfor rammer stramningerne også den brede befolkning,« siger Karpantchof, der mener, at politiet allerede har masser af beføjelser, der gør, at de kun slå hårdt ned på eventuelle ballademagere.

Knud Vilby mener også, at reglerne for, hvordan politiet kan gribe ind ved demonstrationer allerede er strammet rigeligt.

»Alt for meget bliver overladt til politiets skøn med de her stramninger, og det er uhyggeligt. Når man indskrænker folks grundlovssikrede rettigheder, så må man være meget præcis, hvis ikke Danmark skal komme til at minde om langt mere lukkede regimer og politistater,« siger Knud Vilby.

Denne artikel er anbefalet af: