Opslag til denne artikel

Personer:Barack Obama, Stanley McChrystal
Organisationer:ISAF, Taleban
Steder:Afghanistan, Irak, Iran, Kabul, Kina, Pakistan, Rusland, USA, Vietnam, Washington

Tabstallene vokser dag for dag i Afghanistan og er nu fire gange højere end på samme tid sidste år. Samtidig vokser mængden af kritikere, som mener, at et nederlag er uundgåeligt og tilbagetrækning eneste alternativ.

En af dem, der er overbevist om, at Afghanistan-projektet er dømt til fiasko, er den tidligere amerikanske marinesoldat, diplomat og militæranalytiker Daniel Ellsberg. Han fulgte Vietnam-krigen på nærmeste hold og ser en klar parallel til situationen i Afghanistan.

»Vi er på vej ud i en sump, som minder uhyggelig meget om den, vi endte i i Vietnam,« siger den 78-årige tidligere embedsmand, der blev verdenskendt da han 1971 lækkede over 7.000 hemmeligstemplede Pentagon-dokumenter om USA’s Vietnam-politik til pressen.

Vietnamistan

»Der er ikke bare udsigt til fiasko i Afghanistan. Vi har kurs mod en veritabel katastrofe,« siger Daniel Ellsberg. »Indtil videre er Afghanistan-krigen en lille krig, sammenlignet med Vietnam, men dens karakteristika ligner til forveksling.«

- Hvordan det, Vietnam-krigen var jo et stormagtsopgør mellem ideologier, det er krigen i Afghanistan vel ikke?

»Nej, det er rigtigt, men der er mange andre og mere afgørende ligheder. Først og fremmest spiller Taleban samme rolle, som Vietcong gjorde. Taleban leder kampen mod de internationale besættelsesstyrker, præcis som Vietcong gjorde i Vietnam. Det giver dem en helt anden motivation og folkelig opbakning end den, man kan mønstre på regeringsside og hos de udenlandske styrker. Man kan ikke vinde over en oprørsbevægelse, der næres af nationalisme.«

- Med har Taleban det samme hav af sympati at svømme i, som Vietcong havde?

»Der var aldrig noget folkeligt flertal for Vietcongs og kommunistpartiets politik. Der var aldrig mere en 10-20 procent af vietnameserne, som syntes, at kommunismen var et attraktivt alternativ. Til gengæld var alle enige om, at de ikke ville styres af udenlandske styrker eller af en regering, der var fuldstændig afhængig af udenlandske styrker, sådan som det var tilfældet med regeringen i Saigon, og som det nu er tilfældet med regeringen i Kabul.«

Nationalismens styrke

- >Vietcong kunne trods alt tilbyde et levedygtigt alternativt, hvad kan Taleban tilbyde?

»Det er rigtigt, men et er ikke så afgørende, for Taleban behøver ikke at tilbyde et attraktivt alternativ for at kunne rekruttere. Det er tilstrækkeligt for dem, at de forsøger at smide de udenlandske styrker ud. Og det er årsagen til, at jeg mener, at det er umuligt at få succes i Afghanistan. Det er simpelthen en kamp, vi ikke kan vinde.«

Daniel Ellsberg understreger, at den nationalistiske dagsorden gør det tilsvarende sværere at få den afghanske befolkning til at støtte regeringen, eller endda kæmpe for den.

»Alle taler om, at de afghanske sikkerhedsstyrker skal fordobles, men man skal vide, at det aldrig bliver en effektiv hær. Under den sovjetiske besættelse af Afghanistan havde russerne mere end 350.000 afghanere i hæren, men den blev aldrig nogen effektiv kampstyrke, simpelt hen fordi folk ikke er villige til kæmpe og dø for en regering, der er fuldstændig afhængig af udlandet. Allerede i dag er den afghanske hær i vidt omfang en spøgelseshær, hvor tusindvis af soldater deserterer. Det er aldrig lykkedes at få en befolkning til at kæmpe for udenlandsk indflydelse i deres eget land. Og det vil det heller ikke gøre i Afghanistan. Det er ikke noget tilfælde, at alle selvmordsbomberne befinder sig på den ene side,« siger Ellsberg.

I øjeblikket overvejer USA at sende 30-40.000 mand mere til Afghanistan og en omlægning af strategien i et forsøg på at vende udviklingen.

Jo flere des værre

- Hvad regner du med, Obama vil beslutte?

»Obama har brudt mange af sine valgløfter, men løftet om at gøre Afghanistan-krigen til den gode krig, den nødvendige krig, den rigtige krig - i modsætning til Irak-krigen, har han holdt fast ved. Derfor regner jeg med, at han vil give efter for kravet om flere soldater. Hvis ikke han gør det, risikerer han at blive beskyldt for svaghed, manglede lederevner, mandighed osv. fra højrefløjen, der lurer på at udnytte det mindste tegn på svaghed hos ham. Og i forsvaret tror jeg, han risikerer et veritabelt oprør fra ledelsen, hvis han siger nej til deres krav. Og sådan vil det være, hver gang den slags krav bliver stillet. Jeg regner med, at størstedelen af de amerikanske soldater, som kommer tilbage fra Irak vil blive sendt videre til Afghanistan, så snart det kan lade sig gøre og så nærmer vi os en indsats, der ligner Vietnam endnu mere.«

- I Vietnam nåede USA op på 500.000 soldater og 58.000 dræbte. I Afghanistan er der 67.000 amerikanske soldater og indtil videre 844 dræbte. Er det ikke krig på et helt andet niveau?

»Det kommende krav om flere styrker er blot et af en række kommende krav. Jeg tror ikke, der findes en eneste civil eller militær embedsmand i Washington, som for alvor tror på, at de 40.000 mand, ISAF’s øverstkommanderende Stanley McChrystal har bedt om, vil gøre nogen synderlig forskel. Det vil 80.000 flere soldater heller ikke, tror jeg - eller 100.000 for den sags skyld. Selv hvis vi sender en million soldater til Afghanistan, er der ingen sejr at hente. Vi kan muligvis skabe en vis ro, så længe vi er i landet, men når vi en dag trækker os ud, vil afghanerne ikke være bedre stillet, end de var, før vi kom.«

Ud af regionen

- Hvad er alternativet til en optrapning?

»Jeg er overbevist om, at flere soldater kun gør problemerne værre. Sådan var det i Vietnam. Jo flere soldater, vi sendte til afsted, des stærkere blev modstanden mod vores tilstedeværelse. Og det samme ser ud til at være tilfældet i Afghanistan. Jo flere soldater, jo flere droner, jo flere bryllupsfester, der bliver ramt, des mere Taleban får vi.«

»Derfor mener jeg, at USA skal undlade at sende flere soldater og helst også trække en del af de 67.000, som allerede er i Afghanistan, hjem. Derudover mener jeg, de skal sættes til at løse en mere begrænset opgave, og så bør vi sørge for at iværksætte både regionale og lokale fredsforhandlinger, hvor alle parter er med. I regionen betyder det Rusland, Kina, Iran, Pakistan osv. I Afghanistan omfatter det også Taleban.«

- Skal alle de udenlandske styrker ud?

»Umiddelbart vil jeg foretrække, at alle udenlandske styrker trækkes ud af Afghanistan, ja, af hele regionen. Men det ved jeg jo godt ikke vil ske.«

- Men hvad er konsekvensen af en tilbagtrækning, en ny borgerkrig eller at Taleban igen overtager magten?

»Ja, det er muligvis konsekvensen, men det er der så ikke noget at gøre ved. Krigen i Afghanistan har alligevel intet med terrorbekæmpelse at gøre. USA er alligevel kun interesseret i at stabilisere Afghanistan for i fred og ro at kunne transportere centralasiatisk olie og gas over land.«

Serie: Afghanistan - et nyt Vietnam?

- Opbakningen til den militære indsats i Afghanistan styrtdykker, og stadig flere sammenligner Afghanistan med Vietnam.

- Holder sammenligningen, og hvad er der af bud på at vende udviklingen.

- Dette er del fjerde del i serien. Tidligere artikler blev bragt den 31. oktober, 6. november og 11. november.

Fakta: Danmark i Afghanistan
»Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national, regional og global sikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister.«
»Samtidig skal den danske indsats bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikker­hed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder.«

Kilde: www.um.dk

Blå bog: Daniel Ellsberg
- 78 år, militæranalytiker ved tænketanken Rand Corporation. Er gift og har to børn

- Blev i 1971 verdenskendt for at lække 7.000 tophemmelige dokumenter om USA’s Vietnam-politik til New York Times og Washington Post. Papirerne, der blev kendt som The Pentagon Papers, viste, at regeringen meget tidligt var klar over, at krigen ikke kunne vindes, og at prisen for at fortsætte ville være meget store tab.

- Oprindeligt uddannet økonom på Harward og Cambridge og marinesoldat i Quantico, Virginia. Han var udsendt til Vietnam to år som officer, og senere to år som diplomat og militærrådgiver ved den amerikanske ambassade i Saigon.

- Dokumentarfilmen ’The Most Dangerous Man in America’, der netop har haft premiere i USA, handler om Ellsberg og The Pentagon Papers.