USA's hær finansierer Taleban

Næh, det er den ikke.

Artiklen er bare vinklet for skarpt. Der findes hundredevis af selvstændige krigsherrer i Afghanistan, og al fragt af varer gennem deres territorier er belagt med beskyttelsestold.

Den betaler de civile firmaer, der kører toiletpapir til vestlige soldater også. Som med alt andet, der handles i Afghanistan ryger nogen af pengene i lommen på Taleban.

Det er dog småpenge i den store sammenhæng, især da fuld kontrol med landet og forsyningsvejene ville kræve en halv million vestlige soldater. Lige nu er det den mindst ringe løsning.

Nej, det er den, der går Afghanistan rundt. Den eneste hovedvej i landet.

Tillad mig at være uenig, kære Kim Vibe … den mindst ringe løsning er, at Vesten trækker sig ud af Afghanistan, indtil de(vi) har fattet at man ikke kan bruge vores geografisk domæneorienterede modeller for demokratisering af et folk som orienterer sig imod sit grænseoverskridende stammesystem.

ja sjovt er vel sagtens ikke det rigtige ord…..

Men kim, hvor har du fra, at stammesamfundet bør ophæves? Har du spurgt afghanerne?
Selvfølgelig er målet at skabe en stærk Afghansk stat, der er loyal overfor og allieret med USA.
Det kan der ved gud ikke være tvivl om at det er målet, men det er da næppe afghanernes mål?

Hurra! Krigen er vundet! Afghanerne har laert “demokrati”:

.”arbejder for begge sider. alt efter, hvad der betaler sig bedst”

Her kniber vores egen store talib, mullah Rasmussen, sandsynligvis en glaedestaare, for liberalleismen har klart sejret. Profit er den hoejeste vaerdi.

Eller ogsaa har den krig i realiteten vaeret tabt fra den forbryderiske begyndelse. Det eneste egentligt uafgjorte er ad hvilken udgangsdoer invasionstropperne vil lade sig udsmide.

Et beskedent forslag til exitstrategi:

Man forbereder en gavepakke til hver enkelt familiefar i Afghanistan - lad os sige 3 millioner.

Pakken indeholder et stk. Kalashnikov, en lille kasse ammo, og to tusinde dollars i soelvmoenter, samt et brev paa lokalsproget.

Brevet er der af juridiske aarsager - og indholdet skal naturligvis (analfabetisme + psykologi) ogsaa leveres verbalt.

.En repraesentant for invasionsstyrkerne tropper op i hvert hjem og afleverer gaven personligt, med en undskyldning for krigsforbrydelserne og loefte om fortsatte betalinger.

Brevet specificerer at Far kan regne med yderligere betalinger af to tusind dollars om aaret i de naeste ni aar.

Hvorefter “vi” fucker af.

Totalentreprise 3 millioner familier gange 10 tusind dollars og en go’ gun, det er sgu billigt sluppet.

Og saa kan afghanerne ellers koncentrere sig om deres liv.

Er det ikke lidt hyggeligt og sympatisk at Verdens største hær og mest agressive mordmaskine køber sig til passage således at de kan få deres Anders And-blade og CoCa Cola igennem fjendeområder.
Det er en adfærd der viser at USA, har forstået at krig er en leg som bedst leges af 2 ligeværdige grupper.
Menneskeheden betragtet over en kam - må sikkert ellers ofte lide den tort at blive betegnet i Pentagon som lutter pacifistiske noksagts eller direkte “skrog” som på ingen måde kan leve op til det trusselsbillede som det Krigsliderlige USA helst så udfyldt.
Men våben er god forretning og skal man have nogen fjender foran det dyrt betalte militære isekram - er man åbenbart kommet det rigtige sted hen da man erklærede krig mod Taleban i Afghanistan.
Det sted og den fjende er nøje udvalgt af USA med sikker sans for tilfredsstillelse af behovet for “evigheds- -krigsførsel” i tankerne.

Her i landet er det strengt forbudt at støtte terrororganisationer økonomisk, men dernede har de jo nok langt mere liberale love i så henseende … og hvis det nu bare drejer sig om et uddannelsestiltag, ikk’ ?

Jeg må vist hellere skynde mig ned i supermarkedet for at købe et eller andet . Så får jeg det nok bedre.

Tak Charlotte Aagaard for denne indsigt i cirkusforestilling i Langtbortistan.

Dit spørgsmål er ikke dumt, det er bare ikke politisk korrekt, Tom W. Petersen.

Kære Kim Vibe,

hele miséren ligger jo i tanken om, at klankulturen skal fjernes, men hvorfor skulle den være en mindre gyldig måde at organisere et samfund på, end den vestlige verdens delstater, counties, regioner, osv.?

Målene er jo blot at der indføres demokrati og at der vælges en national regering, og for mig at se kan dette da godt ske som et demokrati der giver klanerne en vis grad af socialt selvstyre, modsvarende vores regionale selvstyre.

Lignende former for told eller ekstraomkostninger kender man også i forbindelse med ulandshjælp. Selv i mange mere ’civiliserede’ lande betaler almindelige mennesker også gerne beskyttelsespenge til forskellige selvbestaltede vagtværn, for at være sikre på at bilen holder der og i samme stand, når man kommer tilbage.

Hvad angår løsninger på krigen, så kan det være svært at se andre betalelige og nogenlunde kortsigtede end at den ’store satan’ forhandler mere direkte med ’middelalderlige djævel’ i stedet for alle disse håbløse omveje og marionetter.

Samfundet er formodentligt gennemsyret af korruption og pression med alt hvad der findes af forskellige grupper, klaner, narkohandlere og krigsherrers magtstrukturer langt ind i regimet og i den hær, som man håber engang vil skulle holde sammen på butikken og udgøre et retfærdigt loyalt militærdiktatur.

Måske lidt for naivt at håbe, der skulle falde en Afghansk fredsengel ned, flere klasser bedre end Saddam Hussein og som ikke vil basere sig på ‘mørkemænd’, der har den reelle magt. Hellere identificere, forhandle og forsøge at påvirke dem bedst muligt, når de efter alt at dømme alligevel vil tage over eller allerede regerer, som det f.eks. mere end antydes, når bekæmpelsen af opium strander i regeringen.

Kære Kim Vibe,
uanset om vi - i den vestlige verden - kan føre vores historie tilbage til klansamfund i fortiden, har jeg svært ved at se det som et argument imod at et demokrati skulle kunne fungere i i sådan et miljø.

Nøjagtigt som klaner konkurerer på ideologi, etc., har vi jo nationer hvor delstater og regioner er i indbyrdes skarp konflikt omkring opfattelsen af hvordan det fælles samfund bør fungere.

“Staten” er et vidt begreb, og jeg foretrækker at bruge begrebet “nation”. Og jeg har svært ved at se, at en nation ophæver behovet for mindre enheder. I f.eks. vores mellemstore europæiske natiner har vi indtil fler nationer som er føderationer af delstater, regioner, provinser, osv. , og disse undergrupper er så langt fra enige om hvad der tjener nationen bedst.

Og lad os så se på DK.

Vi er en nation, - javist. Og vi har ikke de store politiske kampe imellem de nye regioner (hvilket vel overvejende skyldes deres pt. kastrerede situation, kva manglende skatteudskrivningsret, etc.), men vi er dog stadig en nation som har et klanlignende underlag, al den tid at bevægelser med politiske og andre tematiske idégrundlag er i løbende konflikt med hinanden. Klankulturen er måske nok blevet undertrykt i vore vestlige samfund, men den er på ingen måde udlevet eller -ryddet.

De klaner (politiske, ideologiske, osv.) som vi har i vores vestlige samfund, har samme mål som klanerne i Mellemøsten: at have det bedre end de andre klaner, - at være stærke nok til at tiltrække tilhængere fra andre klaner, og at bestemme over de andre klaner.

Der er ikke grundlæggende forskel på, om Saddam kom til magten ved et demokratisk valg, eller ved at være leder af den stærkeste klan. Den store forskel ligger ikke i magtspillet - om det foregår som en kamp på næver, eller en kamp på ord - men i kravet om et sæt overordnede spilleregler.

For intet “seriøst” demokrati kan fungere uden noget der nærmer sig konsensus omkring den fælles lovgivning. For demokratiet bygger nemlig i virkeligheden ikke på indvidets stemmeret, men derimod på individets tro på, at man kan stole på den basale lighed, som kommer før den lige stemmeret: at alle er lige for loven.

Og det er der man burde sætte ind, i behandling af områder som Irak og Afghanistan: lige ret og ansvar for loven, for det giver en person integritet. Og det er netop på det område, at min eneste indsigelse imod klanerne i de pågældende lande eksisterer: at der ikke er en national overdomstol - eller rettere: et sæt overordnede fælles spilleregler, som gælder for alle - uanset klantilhørsforhold.

OK, - det blev lidt af en brainstorm, men mens jeg skriver dette, går det op for mig at det er ligegyldigt med stemmeret, hvis man ikke har ligeret for loven. Man kan ikke gå til stemmeurnerne, hvis man ikke tror på, at ens stemme er ligeså gyldig som den rigeste eller mest mægtige person i nationen.

Og derfor må essensen af mit indlæg blive:

1. klaner eller delstater, regioner, provinser, whatever, har ingen betydning for om en nation kan være et demokrati.

2. uden en national og objektiv lovgivning og højesteret, med lige adgang for høj som for lav, kan man aldrig skabe et demokrati, og derfor kommer retssystemet før demokratiet.

Bill,

Du bør vist læse lidt mere historie. Afghanistan har under hundrede år på bagen som selvstændig stat. Fra løsrivelsen fra perserriget i 1700 tallet og Indtil 1920’erne var det en marionetstat for det britiske imperium.

Derudover stræber alle nationalstater efter hegemoni. Langt de fleste inklusiv Danmark er sat ud af spillet for længe siden, men der er stadig omkring fem spillere. Fire af betydning og en kommende.

Sven,

Jeg synes, at du blander begreberne sammen. Jeg taler om en retsstat med en stærk centralmagt. Demokrati har jeg netop beskrevet som den besværligste løsning.

At der stadig er indbyrdes modsætningsforhold og interessegrupper i et samfund er jo ikke noget problem så længe tingene foregår under ordnede forhold. Det er dog meget afgørende for klanerne, hvem der skal diktere disse ordnede forhold.
Det er jo det, de kæmper om.

Jeg fatter stadig ikke, din snak om demokrati.

kim for det første glemmer du at afghanistan faktisk havde nået kongedømmestadiet og var sådan indtil omkring den tid russerne invaderede, jeg tror nok de havde en kommunistisk revolution et par år før, og det var den russerne gik ind for at få indflydelse på.
Før den tid prøvede russere, amerikanere og tyskere at tiltuske sig indflydelse, feks ved bygning af hovedveje. Der var åbenbart et vist mål af åbenhed der først i halvfjerdserne, jeg så personligt demonstrationer med masser af røde bannere, og at kvinder kunne færdes frit uden tilsløring, selv om der var en mange burkaer. Så det var ved at udvikle sig helt af sig selv. Så kommer stormagterne og skal have del i kagen og for plumrer det helt. Taleban var ikke afghanernes forsøg på at komme stammesamfundet til livs, det var amerikanernes forsøg på at komme det kommunistiske styre til livs.

on formålet med vores tilstedeværelse er ikke at skabe demokrati som sådan, men først og fremmest at åbne landet for kapitalistisk markedsøkonomi, hvilken tilfældigvis trives bedst i et demokrati. Demokratiet behøver ikke at være virkeligt repræsentativt, det skal blot have de rigtige institutioner, så deres samfund kan fungere på en måde vi kan hitte ud af, når vi sårn rigtig skal i gang med at udbytte dem, f.eks at købe alle deres offentlige funktioner, som f.eks vand, elektricitet, osv. Det er faktisk skrevet ind i deres konstitution, at disse skal privatiseres, men ike i hvcedparten, et eller andet sted i fodnoterne, så det ikke var for åbenlyst. det andet og mere umiddelbare formål er, at der skal lægges gas-og olieledninger gennem det vestligte afghanistan mellem det indiske ocean og de tidligere sovjettiske kolonier nord for afghanistan. det vasr det amerikanerne ikke kunne enes med taleban om. Hvis de havde fået deres olieledning havde de såmænd nok ladet afghanerne i fred en stund endnu.

Mon også det danske militær betaler bom-penge til statens fjender for at få fred og ro til at føre krigen mod dem ?

Mon “far her … direktøren for det hele” én gang til tør stå frem for folket og forsikre, at … nej da, det har Forsvarkommandoen i hvert fald ikke gjort ?

Det største problem, som for alt i verden må afværges er at demokratier udvikler sig af sig selv. Det har de været på vej til i mange tidligere vestlige kolonier, og der var nogle få som udviklede sig i en decideret marxistisk retning, hvilket selvfølgelig er helt forfærdeligt, men de fleste udviklede sig i retning af en slags markedsøkonomi, men med stærke nationalistiske tendenser, dvs. lovgivning blev indført som klart havde til hensigt at gavne landets befolkning selv. Det var selvfølgelig ikke hensigten med at give kolonierne deres selvstændighed. De utaknemmelige bæster skulle selvfølgelig have været glade for deres uafhængighed og have gjort det nemt for udenlandske investorer at forblive eller komme ind og købe alt hvad der var af værdi for en skilling. Vi har ikke noget imod at de har personlig frihed, så længe vi blot kan eje det hele og den personlige frihed er underlagt totale økonomiske begrænsninger. Og storebrors efterretningstjeneste har gjort et beundringsværdigt job hele kloden rundt ved at afskaffe alle de nyformede nationalistiske demokratier som formedes i kølvandet på kolonitiden, og erstattet dem med diktaturer, så man kunne få alle de nationalistiske og kommunistiske elementer udryddet før man kunne risikere at lade dem have demokrati. Demokratiet skulle nødigt falde i de forkerte hænder. Sådan var det forøvrigt også i Europa efter krigen.