1. januar 2010 lukker og slukker People’s Climate Action, der har stået for samarbejde, udvælgelse af projekter og alt det praktiske i forbindelse med den folkelige del af klimatopmødet i december i København.

Ikke en krone har regeringen sat af på finansloven til at følge op på nogle af de mange ideer, initiativer og netværk, der er skabt op til og under klimatopmødet, forklarer bestyrelsesformand for People’s Climate Action, Berit Asmussen:

»Ligegyldigt hvilken slags aftale, der kommer ud af klimatopmødet, så er der brug for en opfølgning både politisk og folkeligt. Det er spild af ressourcer at sætte alle de her ting i gang og så ikke følge op på alt det, der er opstået,« siger hun.

Også Klimaforum09, der arrangerer det store alternative klimatopmøde i DGI-byen, mangler penge til at videreføre deres aktiviteter:

»Der er brug for finansiering. Et af de springende punkter, hvis man vil have det her til at blive en vedvarende bevægelse, er, hvor pengene skal komme fra. Vi har kun de 8,5 millioner kroner, vi har fået fra regeringen, som vi bruger på at afholde Klimaforum under topmødet. Thats it,« siger Niels Fastrup, der er presseansvarlig i Klimaforum09.

John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, kalder det ‘utroligt’, at regeringen ikke har sat penge af på finansloven til at følge op på resultaterne fra den civile del af topmødet:

»Det er forkasteligt og i bedste fald kortsigtet, at politikere og embedsmænd ikke har kigget længere ud i fremtiden. Det er nu, man skal have valuta for pengene, men hvis ikke man sørger for at have en plan for at holde det engagement, der er skabt, ved lige, så sender politikerne jo et signal om, at nu er alt klaret,« siger John Thøgersen

Jeppe Læssøe, der er professor for folkeoplysning og bæredygtighed på DPU ved Aarhus Universitet, er enig i, at det er spild af gode kræfter og penge ikke at bygge videre på de mange gode initiativer, ideer og folk, der er sat i gang op til og under klimatopmødet.

»Det er meget sandsynligt, at der kommer et antiklimaks, efter der er blevet sat en masse nye initiativer i gang op til COP15, fordi politikerne ikke har tænkt på at sætte penge af til opfølgning. Og det er ærgerligt, for der er initiativer, der virkelig kunne være med til at sætte noget nyt og innovativt i gang,« siger Jeppe Læssøe, der også er formand for klima- og energiminister Connie Hedegaards rådgivende panel om borgerinvolvering.

Panelet har også gjort ministeriet opmærksom på, at der skal økonomi til, hvis det folkelige engagement skal bibeholdes og udvides yderligere.

Ifølge Jeppe Læssøe er de folkeoplysende institutioner og folkelige bevægelser afgørende for, om samfundet kommer ind i en bæredygtig udvikling eller ej, fordi de kan stå for en læring lokalt.

»Hvis man vil have folk til at engagere sig, udvikle nogle nye visioner og nye måder at leve på, så skal de føle ansvar og ejerskab,« siger Jeppe Læssøe, der i forvejen mener, at budgettet til det brede folkelige klimatopmøde har været noget skrabet.

En del af problemet er ifølge Læssøe, at embedsværket og diverse eksperter inden for miljøområdet ikke har den store interesse i borgerinddragelse.

»Hvis du ser på Miljøministeriet, så er de meget fremmede over for at tænke læring og sociale processer. De er overvejende økonomer, jurister og folk med en masse ekspertise, og mange af dem er meget utilbøjelige til at fremme borgerinddragelse, fordi det åbner op for forhandlinger og gør, at de taber magt,« siger Jeppe Læssøe.

Spørgsmålet er så, om det er statens ansvar at bakke op med økonomisk støtte til miljøengagementet?

John Thøgersen er ikke tvivl om, at det ansvar bliver staten nødt til at påtage sig. Klimaforandringerne kræver, at folk ændrer vaner, og her er det ikke nok med statslige oplysningskampagner.

»Hvis vi skal reducere energiforbruget i vores boliger og biler, så er der brug for at få ændret vaner hos folk, og det slutter ikke med klimatopmødet. Det er en statslig opgave at skabe nogle rammer, som gør, at det her arbejde fortsætter, for det sker ikke af sig selv. Ngo’ernes fordel er jo, at de har en tættere kontakt med folk og kan være lokale opinionsdannere, hvor politikere har et hav af forskellige hensyn, de skal balancere,« siger John Thøgersen.

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo er enig i, at civilsamfundet spiller en central rolle hvis klimaproblemerne skal løses:

»Ngo’erne kan få en del af befolkningen med ved at være meget aktive og engagerede. For det er klart, at hvis de ting, der vedtages på klimakonferencen, skal realiseres, så er det befolkningen, der skal gøre det, og ikke de politikere der sidder inden for i Bella Centeret,« siger han.

Eyvind Vesselbo mener dog ikke, at det er regeringens ansvar at sikre, at arbejdet også bliver videreført efter klimakonferencen er slut:

»Jeg synes, de skal være glade for, at de har fået nogle penge til deres aktiviteter. Alternativet er jo, at de slet ikke havde fået noget. Det er klart, at de altid kan sige, at de ikke har fået nok penge, så de mangler til arbejdet bagefter, men så må de jo bare gemme nogle af dem, de allerede har fået,« siger Eyvind Vesselbo