Kultur er glasur på lagkagen - skær bare ned. Sådan lyder beskeden til politikerne fra masser af borgere. Derfor spiller kulturen næsten ingen rolle i den kommunale valgkamp, der kulminerer i dag, fastslår professor ved Aarhus Universitet, Jørn Langsted:
»På en skala fra nul til 100, ligger kulturens rolle i valgkampen på nul,« siger han.
Og det er der én god grund til: Vælgerne. Næsten hver anden borger mener, at der ligefrem skal skæres i de kulturelle tilbud, mens 47 pct. mener, at kulturen skal have de samme ressourcer som i dag. Kun færre end hver 10. borger synes omvendt, at der skal flere kulturpenge på bordet, viser en ny Gallup-måling for Berlingske og TV2 Lorry. Tidligere undersøgelser peger i samme retning.
»Når så mange danskere prioriterer kulturen så lavt, forstår man godt, at politikerne ikke bruger valgkampen på at fægte for kulturen. Det er der ikke stemmer i,« siger Jørn Langsted.
Og det er beklageligt, mener han. Politikerne skal passe på ikke at ligge under for meningsmålinger:
»Ellers bliver alle partier grimme, grove og gennemsnitlige.«
Kultur udvikles ikke
Professoren er ikke i tvivl om, at det får negative følger, når kulturen nedprioriteres i valgkampen:
»Kommunerne får ikke udviklet en kulturpolitik, hvor kultur betragtes som et fagområde,« siger Jørn Langsted og uddyber:
»Hvis kultur spillede en rolle i valgkampen, var politikerne nødt til at sætte sig grumme meget ind i kulturområdet. De ville være tvunget til at tænke kreative tanker og deltage i kulturpolitiske diskussioner. Men det slipper de for nu.«
Jørn Langsted finder det problematisk, at borgerne har så lidt tilovers for kulturen, når to tredjedele samtidig er brugere af kulturtilbud og vil ærgrer sig, hvis f.eks. det lokale bibliotek lukkes. Men det glemmer borgerne tilsyneladende, når krydset skal sættes på valgdagen. I stedet er skoler, daginstitutioner og ældrepleje hotte emner. Men det er uklogt af borgerne:
»Vi har at gøre med enkeltsagsorienterede paphoveder, der ikke kan se sammenhængen i det, politikerne gør. De lider af overdimensioneret korttidshukommelse,« lyder den hårde kritik fra Jørn Langsted.
Også kommunalforsker ved Journalisthøjskolen, Roger Buch fremhæver, at »kultur spiller en langt mere tilbagetrukken rolle ved valget i forhold til børn, unge og ældre«.
Kultur er ofte fraværende på plakater, i debatdueller og læserbreve, netop fordi emnet ligger så langt nede på vælgernes dagsorden.
»Vælgerne mener, at kultur er overflødig og luksuspræget - den kan godt undværes,« påpeger Roger Buch.
Han mener dog, at politikerne opfører sig rationelt, når de i stedet bruger tid på de emner, hvor borgerne har noget personligt og direkte i klemme.
Men det er der intet rationelt i, mener Dansk Kunstnerråd, der består af 24 medlemsorganisationer med cirka 17.000 medlemmer.
Trist tendens
»Kulturen spiller helt klart en alt for lille rolle i valgkampen. Politik er blevet noget, der udelukkende handler om fordele for vælgergrupper, og det retter politikerne sig i for høj grad efter,« lyder kritikken fra formand i Dansk Kunstnerråd, Franz Ernst, som tilføjer:
»Selv om alle er enige om, at kultur er en væsentlig samfundsfaktor, har politikerne ikke mange visioner. Det er meget trist og betegnede for den tid, vi lever i.«
Også han fremhæver de manglende stemmer som forklaringen på den ringe interesse for kultur. Men det bør politikerne se bort fra, for nedprioriteringen får alvorlige konsekvenser, pointerer formanden:
»Den kommercielle faktor i kunstlivet bliver stadig stærkere. Det forringer kvaliteten i udbud af kunst og forringer befolkningens mulighed for at blive klogere på tilværelsen. Derfor er det vigtigt med politisk opmærksomhed.«
Når kulturen nedprioriteres i valgkampen, er det dog ikke ensbetydende med, at kommunerne til daglig overser kulturen, påpeger både Roger Buch og Jørn Langsted.
»Mange kommuner brander sig på deres kultur, f.eks. ved at afholde store koncerter. Det har før givet pote og ændret en kommunes image,« siger Jørn Langsted og henviser til Horsens, der forvandlede sig fra fængselsby til kultur by, da bl.a. Madonna og Rolling Stones gav koncert i byen.
Frank Jensen, Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten erkender, at kultur ikke spiller nogen fremtrædende rolle i valgkampen:
»Det er rigtigt, at de temaer, der har været meget berørt i den her valgkamp, er banderne og børnene. Og det er også det, der står højest på min dagsorden,« siger han, men understreger, at Borgerrepræsentationen er enige om at sætte fokus på børns muligheder for at kunne røre sig og udfolde sig kreativt.
»For mig er det vigtigt, at kultur er noget, man deltager i - og ikke bare noget, man er tilskuer til,« siger Frank Jensen.
Kultur får hverken borgere eller politikere op at ringe i den kommunale valgkamp.
Mange borgere ser slet ikke noget problem i at skære i kulturen:
47 pct. mener, at kulturtilbud skal have samme ressourcer som nu
42 pct. mener, at kulturtilbud skal have færre ressourcer
8 pct. mener, at kulturtilbud skal tilføres flere ressourcer
40 pct. mener, det er i orden at skære ned i det kommunale tilskud til kunst og musik
Kilde: Gallup-måling, Berlingske og TV2 Lorry
_peter_a_b_.jpg){kind=small}
Kommentarer
Det er da ærgerligt, at kultur ikke er mere i fokus i politisk sammenhæng, men vi lever altså i et demokrati, og flertallet bestemmer - politikerne vælges ikke for at “tryne deres vælgere”, men for at gennemføre det, som vægerne ønsker.
Kunstnere har gennem historien altid haft det bedst, når en stærk pave, konge , kejser , diktator o s v sugede penge ud af folket og bestilte fine kunstværker og flotte bygningsværker - i demokratierne må kunstnerne på linie med alle andre argumentere deres sag og sælge deres varer bedst muligt - kunstnere er ikke en elitegruppe, som har et særligt krav på at blive forsørget af samfundet.
I Fredericia var kulturen nævnt i valgmaterialet fra den borgerlige fløj: De vil privatisere (bedre kendt som “sælge”) Det bruunske Pakhus, det lokale kultur- og musikhus, ud fra den sædvanlige lettere monomane galen om, at det hellige private erhvervsliv kan gøre alting bedre og billigere (ja, faktisk er billigere jo bedre i sig selv)
Hvis man kender den slags “nekulturnij” ret, så vil de sælge billigt til en kammerat, som så kan få lov til at rive skidtet ned til fordel for en smuk betonklods til kontorer…
Den samlede besparelse vil beløbe sig til omkring 1 promille af kommunalbudgettet.
Hertil kommer effekten af, at kulturinteresserede og frivillige holder sig fra byen, lige som byen på den måde helt selv finder stemplet med “provinshul” frem til kritikerne.
Bygge kultur
Samtale kultur…også kaldet demokrati, evnen til debat om indhold, mangler, fremtid, you name it…
Kultur er alt det modsatte af regeringen, som kun interesserer sig for den tomme værdi i mennesket…..
Penge. How much do you got………….give me give me give me give me give me give me
Or go to hell
Netop byggekultur er så illustrativt….
ALT FORFALDER !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Kultur er helheden.
Man kan ikke pille en eneste klods ud af strukturen, uden at det styrter sammen på et tidspunkt.
Man kan ikke leve af at sælge uden at nogen kreerer indholdet.
TOMME VÆRDIER HOLDER IKKE I LÆNGDEN !!!
De sælger bygninger, de bygger dem ikke.
De sælger musik, de skaber det ikke
De “sælger” mennekser til en usikker fremtid.
De sælger
De sælger
Tager overpris, til det hele styrter sammen………
De skaber intet, de udnytter skaberne.
Sådan går det når man sætter en flok analfabeter til at varetage vores hverdag.
At Karin øver 10 timer om dagen, har ingen interesse, men at en idiot med kropsudsmykning, der tjener penge på at forhindre et stykke læder i at trænge indenfor et afmålt område, mener at bøsser er ulækre, er en artikel værdig, og et kulturelt højdepunkt i danmark.
Say no more.
Gert Frisch, jeg er så enig - og det tydeligt i samfundet, hvorfor middelklassen til alle tider har været både forhadt og forsøgt knægtet.
Det parasitiske mellemlag…
Kære Gert Frisch,
nu ved jeg ikke hvad Karin øver sig i 10 timer om dagen, men uanset hvad, så vil jeg da gerne høre argumentet for, at hun har krav på opmærksom omkring det?
Tilhængere af marginalkultur har altid himlet op om dens store betydning for vores samfund, men ud over det imponerende argument om, at det “er en del af vores fælles kultur”, så kniber det gevaldigt med argumenter for at bruge offentlige penge på det.
Om folk vil spilde deres tid på fodbold, en digtsamling, golfbanen eller Charlottenborg, rager mig langsomt, hvis jeg blot kan blive fri for at blive inddraget.
Tag ikke fejl: jeg protesterer ikke over at betale til hverken den ene eller den anden mærkelige interesse, men det skyldes udelukkende at jeg går ind for pluralisme i samfundet, - ikke fordi jeg tror at jeg ville savne hverken kunstens randområder eller diverse konkurrencesportsgrene, hvis de forsvandt.
Sven Karlsen, det kan du ikke! Du tilhører den vestlige kulturkreds, du er i besiddelse af de i vores kultur definerede færdigheder til at sanse, tænke og opfatte på et højt abstraktionsniveau - og det er deri din første forpligtelse som borger i dette samfund ligger.
Det eneste, der er marginalt i finkulturen, er, at den hidtil er blevet forholdt den brede befolkning, så overklassen kunne have den for sig selv og derigennem bevare sin magtposition. Udbredelse af den kultur, der bygger på de fineste og ædleste sider af menneskets væsen, er klassekampens væsentligste kampplads.
Kære Peter Hansen,
at “finkulturen” er en del af min hverdag, må jeg naturligvis vedkende mig, al den tid at der kun er en hårfin grænse mellem en “kunstner” og en AD’er på et reklamebureau.
Men jeg er så sandelig ikke blevet forholdt hverken den ene eller anden slags kultur i mit liv, al den tid at jeg har rigeligt økonomisk råderum. Og jeg har såmænd også , med jævne mellemrum på 5-10 år, haft mulighed for at checke om min smag for f.eks. klassiske koncerter eller teaterforestillinger skulle have ændret sig, når jeg har været tvangsindlagt til et eller andet virksomhedsarrangement.
Så, når jeg tillader mig at vælge finkulturen fra, med samme lette hånd som jeg zapper væk fra en (anden slags) reklameblok, så sker det altså på informeret baggrund.
Jeg hverken nedgør eller foragter finkulturen per se, og betaler som sagt mit tilskud til den uden at gny, - tænk, hvis alle de forfinede og kultiverede mennesker, som har så stor glæde af denne kulturform, kunne have samme indstilling til min foretrukne kulturform, og lade mig nyde en bajer og en smøg i fred og ro på et værtshus, fri for deres elitære proletarbashing!
… det er en uudbredt misforståelse at vi alle bærer et gran af selv de mærkeligste kulturmarginaler i os.
Virkeligheden er, at der er en “kernekultur”, en slags fælles identitet, smag, adfærd, whatever, og den smitter derimod af på aktørerne i de randkulturelle øvelser.
At Lars von Trier både lavede Forbrydelsens Element og Riget, betyder ikke at de er to sider af samme mønt, men blot at han kan udtrykke sig både marginalt og bredt.
Og at påstå at jeg i min negligering af finkulturen er påvirket af den alligevel, al den tid at jeg dermed skulle erkendelseat der er noget betydningsmæssigt at afvise, holder heller ikke.
For jeg forholder mig til finkulturen som jeg forholder mig til gude- og anden overtro: jeg er ikke ateist, men bare noget så agnostisk kold i r….! ;-)
desværre en meningsforstyrrende tastefejl i seneste indlæg, - første sætning skulle naturligvis være:
“… det er en udbredt misforståelse at vi alle bærer et gran af selv de mærkeligste kulturmarginaler i os.”
Der var engang en eller anden der formulerede sentensen: ”Rend mig i kulturen” – afledt af: ”Rend mig i traditionerne”.
Jeg har det lidt med kulturen, og især finkulturen, som med en fin vin. Enten kan jeg lide den eller også kan jeg ikke. Men jeg skal ikke afvise at jeg kan have været blevet påvirket af begge i tidens løb i en eller anden grad.
Men der er altså noget, kultur, som jeg ganske enkelt ikke forstår noget som helst af.
Det er interessant, at kravet til kunsten synes at være, at den skal være umiddelbart forståelig. Det er jo intet! Kunsten er imidlertid en bærende søjle i de menneskelige samfund og har været hos os siden hulemalerierne.
I vor tid er vi sygeligt oprtagede af sandheder og svar; men kunsten og videnskaben, de kulturbærende søjler i vore samfund, beskæftiger sig tværtimod med spørgsmål, og hvad disse kan føre til.
Når der således er noget, man ikke forstår, er der altid den mulighed, at der ikke er noget at forstå, men noget at spørge om eller tvivle på. Eller sanse, for den sags skyld.
Kære Peter Hansen,
jeg kræver såmænd ikke at kunst skal være til at forstå, - hverken umiddelbart, eller efter reflektion.
Jeg ser diverse kunstformer som varianter af kommunikation - kunstnerens udsagn - det være sig i billede, lyd, form, eller whatever.
Men jeg forbeholder mig også retten til at afvise at bruge tid på at skulle tolke et budskab, der ikke bliver fremsat i et sprog jeg kender, - nøjagtigt som jeg ikke kaster mig over at lære Swahili, bare fordi en eller anden står og råber på det sprog nede på gadehjørnet.
Så er der selvfølgelig de kunstnere der siger, at deres budskaber ikke skal tolkes, - bare opleves, og det er da fint nok. Men igen må det vel være min sag om jeg gider at bruge tid på den oplevelse, eller foretrækker at bruge mit liv på noget andet.
Men det er jo nok meget få værker der bliver anerkendt som kunst, uden en tolkning. Jens Jørgen Thorsen var jo et rigtigt godt eksempel på det: en sand ekvilibrist i både at jonglere med symbolerne og i at tolke dem … men om værket så bliver nok så meget tolket og udlagt, så har det dog kun værdi for to grupper mennesker: dem der føler noget ved at opleve værket, og dem der tror at man skal føle noget for det, fordi en eller anden siger at det er storartet.
I sidste ende er forudsætningen for, at noget som helst værk skabt af et menneske (og her taler jeg bredere end bare kunst) kan opnå beundring, at det giver os en følelse af at opleve et ækvilibristisk udtryk i den ene elle anden form, - meget lig den måde vi kan nyde den form for planlagte overraskelser som kaldes komik.
Og skal jeg vælge imellem at bruge tid på et af Heerups nissebilleder eller et par gamle Ryg & Kaas-klip, så vælger jeg det sidste ;-)
Og det anser jeg ikke for arrogance, - jeg er bare ikke til kunstneriske budskaber
Dette er ikke et sprøgsmål om kultur er berettiget eller ej. Den er her, idet alt er kultur.
Det er et spørgsmål om HVILKEN kultur der er acceptabel i helheden.
Byggekultur
Madkultur
Samtalekultur
Troeskultur
Sovekultur
Sportskultur
Krigskultur
Uddannelseskultur
Musikkultur
Partnerkultur
Teaterkultur
Billedekultur
Virkelighedskultur
Matematikkultur
Informationskultur
Børnekultur
Teknologikultur
Aviskultur
Kultur er en faglig bet, da det INTET har at gøre med de kundskaber der ligger til grund.
Det er et overfladisk budskab, som ingen kan forholde sig til.
Spørg direkte, om sport er vigtigere end musik, og se på hvilke mennesker der følger i kølvandet på det valg.
Det er den virkelighed i står op til.
Arketyper