Titler og troværdighed

Vi ser i disse år flere og flere personer, der bliver hædret med titlen ‘adjungeret professor’. På CBS har flere end 60 personer modtaget hæderen.

En adjungeret professor er en person, der har et højt fagligt niveau, og som et universitet ønsker at hædre. CBS’ liste er lang: Kasper Bech Holten er adjungeret professor, ligesom Uffe Ellemann-Jensen, Klaus Rifbjerg, Tøger Seidenfaden, Poul Nyrup og Bjørn Lomborg har modtaget titlen.

Som opremsningen illustrerer, gives titlen ofte til personer, der er kendte blandt de fleste danskere - og skal vi beholde denne mystiske titel, så skal vi måske blive ved med at lade det være kriteriet. For de fleste danskere ved formentlig godt, at ingen af de nævnte personer er rigtige professorer; de er med andre ord ikke professorbedømt, og derfor vil deres eventuelle brug af titlen i det offentlige rum forhåbentlig hverken gøre fra eller til. Man kan selvfølgelig diskutere, om den enkelte person fagligt set er ‘tung nok’, og om tildelingen af titlen måske snarere handler om den enkelte uddannelsesinstitutions egen branding? Den diskussion tages løbende og er ikke mit ærinde her.

Mit ærinde her er at se på, hvad der sker, når titlen gives til personer, der ikke er kendt af den brede offentlighed. Forleden kunne man i Deadline 2. sektion se to personer, en rigtig (tidligere) professor, Tom Bolwig, som har båret titlen i 25 år, og en adjungeret professor, Allan Holmgreen, der hverken er professorbedømt eller har en ph.d.-grad, men som er psykolog og direktør for et privat konsulentfirma (og som ind til flere gange i øvrigt fejlagtigt i medierne er blevet præsenteret som professor uden ‘adjungeret’ foran).

Løbende i debatten mellem professoren og den adjungerede professor tonede bylinen frem på skærmen, der præsenterede de to debattører som »Tom Bolwig, professor i psykiatri« og »Allan Holmgreen, psykolog og adjungeret professor, CBS«. For de seere, der ikke kender til betydningen af universitetsverdenens mange titler, vil mit gæt være, at mange har troet, at det er to professorer, der taler sammen. Og fordi der formentlig er mange, der ikke kender nogle af de to - de er nemlig hverken tidligere statsministre, nuværende operachefer på nationalscenen, toneangivende chefredaktører mv. - så vil deres titel være helt afgørende for deres troværdighed og for, hvordan seerne vægter deres ord.

Troværdighedsproblem

I den konkrete udsendelse, der handlede om stigningen i antallet af personer med depressionsdiagnoser - journalistisk forsøgt skildret ved at de to ‘professorer’ argumenterede for to modsatrettede synspunkter - vil jeg mene, at titlen som adjungeret professor gav Allan Holmgreen en øget troværdighed.

I virkelighedens verden er Allan Holmgreen som sagt direktør for et firma, der lever af at uddanne psykologer til netop at kunne varetage de mange terapiopgaver, som han - i den salgsposition han talte fra - kunne argumentere for var den rigtigste behandling af depressive personer. Den historisk forankrede, neutrale forskerposition kom derfor til at sløre for Allan Holmgreens egentlige position som psykolog og driftig konsulentdirektør.

Hvis den mystiske titel adjungeret professor fremover fortsat skal tildeles personer uden forskningsbaggrund (og som i parentes bemærket også kan give anledning til, at denne kan deltage i ph.d.-bedømmelser), så lad os nøjes med at give den til kendte danskere, hvor der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt de er rigtige professorer eller ej. Og måske journalister også bør overveje, hvilke titler de tildeler de personer, der skal citeres i diverse debatter.

Nanna Mik-Meyer er lektor på Institut for Organisation, CBS