Man kan ikke andet end at ønske held og lykke til Københavns nye overborgmester. Frank Jensen (S) får god brug for alt det, han kan skrabe sammen af begge dele. Udfordringerne for hovedstaden er voldsomme, og de har skiftet karakter, så bystyrets traditionelle måde at fungere og arbejde på har svært ved at matche problemerne. Derfor kan han ikke bare fortsætte i sine forgængeres fodspor.

Mest iøjnefaldende er den aktuelle rockerkrig, som i månedsvis har ført til næsten daglige skyderier i de københavnske gader. Rockerkrigen har to sider - først og fremmest er det en kamp om narkotikamarkeder og masser af penge, men store interesser forsøger samtidig at gøre krigen til et opgør mellem etniske grupper. Frank Jensen bliver nødt til at forholde sig til begge dele. Hashen er kommet til København for at blive. Danmark er det land i Europa, hvor der ryges mest hash. Forsøg på at nedlægge Pusherstreet på Christiania, lukke hashklubber og stresse narkomaner og andre tiltag har slået fejl. Hashen er stadig let tilgængelig, og der tjenes styrtende med penge. En politimæssig indsats er ikke det, der skal til - alene.

Hvad angår de etniske uroligheder, så er de ved at udvikle sig til en krudttønde, som endnu ikke har været antændt for alvor i København. Hvis ikke overborgmesteren og resten af bystyret formår at sætte ind over for de ghettoproblemer, der er i hovedstadskommunen, så kan det gå helt galt. Den indsats, der skal til mod de kriminelle miljøer, involverer både kommunen, politiet, staten og domstolene. Hvis Frank Jensen med den autoritet han har - også som tidligere justitsminister - tør gribe rorpinden og indtage den koordinerende rolle, så kan han komme igennem rockerkrigen som vinderen.

Men dermed er trængslerne ikke slut. København oplever en social polarisering, som den stigende arbejdsløshed kun vil forstærke. Antallet af hjemløse, narkomaner og psykisk syge i gadebilledet er stigende. Det kræver en indsats ud over det sædvanlige at tage livtag med. Endelig er der den voksende københavnske middelklasse, som har sat sig tungt på borgerrepræsentationen, at tage vare på. Politikernes angst for at pille ved privilegierne er stor, fordi det er denne sociale gruppe, der bestemmer magtforholdene. Derfor sprang flere partier fra det nyligt indgåede budgetforlig inden valget, da pædagoger og forældre begyndte at demonstrere og blokere.

De københavnske daginstitutioner er dobbelt så dyre som andre steder, men hidtil er man veget uden om at gøre noget ved det, og det leder direkte over i Frank Jensens måske største udfordring: At gøre noget ved det vildtvoksende bureaukrati og det ineffektive demokrati på rådhuset.

Den afgående overborgmester Ritt Bjerregaard (S) fik en svær tid i spidsen for Københavns Kommune - blandt andet fordi hun ikke forstod at samarbejde og danne alliancer. Men en ting havde hun ret i: Styreformen i København med alle dens udvalg og magistrater er ikke til at leve med.