Udfordringerne tårner sig op for Frank Jensen

Han varslede respekt til København. Men skal han for alvor sætte sig i respekt hos københavnerne, har hovedstadens kommende socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen en lang række udfordringer, han skal håndtere. To af de største er den verserende bandekrig og den omdiskuterede integrationsindsats.

Større billede

Større billede

Større billede

Større billede

Den sidste halvanden måned har bander og rockere ifølge Københavns Politi skudt efter hinanden 13 gange på hovedstadens gader. Og samtidig har historier som den om sognepræst Ulrich Vogel, der efter hærværk og hetz flygtede fra sin præstebolig i Tingbjerg, fået det kritiske lys til at falde på integrationsindsatsen i København, der i øvrigt har haft problemer med at nå sine egne integrationsmålsætninger.

For at løse disse udfordringer har Frank Jensen som udgangspunkt ikke særlig mange nye værktøjer at gribe til. Og skal han overhovedet lykkes med noget, vil det kræve et langt stærkere samarbejde på tværs af borgmesterområderne i København, siger Ulf Hjelmar, der er konstitueret forskningschef ved den uafhængige forskningsinstitution Anvendt KommunalForskning.

Styreformen blokerer

»Det bliver spændende at se, hvilke tanker Frank Jensen har gjort sig på integrationsområdet og for at sørge for, at der kommer noget sammenhængende politik ud af det. For det er i høj grad et område, hvor der er behov for at tænke på tværs. Men det kan bliver svært på grund af styreformen,« siger han.

I august klagede den hidtidige integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) over, hvor besværligt det er at koordinere en samlet integrationsindsats, når der sidder borgmestre fra forskellige partier fra såvel »regeringsflertal« som »opposition« i Borgerrepræsentationen og administrerede social-, beskæftigelses-, kultur-, og uddannelsesområdet.

Det var netop denne styreform, som Frank Jensens forgænger Ritt Bjerregaard (S) gav som begrundelse for at smide tøjlerne. Selv har han i valgkampen været mere tilbageholdende i sin kritik af styreformen, har slået meget på samarbejde og »mindre fnidder« - og i forhold til bandeproblemerne har han lanceret ideen om et borgmesterudvalg, der jævnligt skulle mødes for at koordinere indsatsen for at forebygge bandeproblemer.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole ville det da også kræve et »endog meget stort politisk talent« at få en ny styreform igennem i Borgerrepræsentationen og ikke mindst et VKO-domineret Folketing.

Og når det kommer til indsatsen mod bandekriminalitet, har kommunalforskeren heller ikke opløftende spådomme - på trods af Frank Jensens store viden om området fra sin tid som justitsminister.

Ingen effektive midler

»Sandheden er nok, at hverken kommunen eller staten har særligt meget effektivt at gøre i en situation, der først og fremmest skyldes et kæmpemæssigt illegalt marked for narkotika,« siger Roger Buch.

Han forudser derfor, at Frank Jensens udfordring især bliver at kæmpe engageret for samarbejde - og dermed undgå at komme til at stå som sorteper, hvis bandeproblemerne ikke bliver løst.

Trods den megen fokus er det i virkeligheden ikke kriminalitet og integration, der er de væsentligste udfordringer for den nye overborgmester, påpeger Ulf Hjelmar. Dét er befolkningsudviklingen.

»De kommende ti år vil der komme op mod 50.000 flere borgere. Det er den største befolkningsfremgang i nyere tid i København. Det er en meget væsentlig problematik, der ikke har været så meget fremme i valgkampen,« siger han - og fremhæver både manglen på ungdomsboliger og et stigende antal familier med småbørn og skolesøgende som problemer, der skal tackles.

Manglen på børnepasningspladser bliver en af de helt store udfordringer, siger den liberale kommentator Jarl Cordua, der følger lokalpolitik i København tæt.

»Det bliver en helt altoverskyggende sag, at vi skal have bygget nogle flere institutioner i takt med, at flere børn bliver født. Og hvis folk ikke kan få passet deres børn, så ender det som Frank Jensens problem«.

Men både disse og andre nødvendige investeringer i trafik og infrastruktur skal falde samtidig med, at krisen tager til, siger Roger Buch.

»I over halvdelen af den kommende valgperiode vil arbejdsløsheden stige. Det giver færre skatteindtægter - og det betyder omvendt, at pengene begynder at sive på det sociale område,« siger han.