Man kan forvente, at forskellene i folkeskolen bliver større fremover, siger Danmarks Lærerforening

Det er ikke problemfrit at nå Undervisningsministeriets, lærernes og kommunernes mål om en fælles folkeskole overalt i landet, siger Danmarks Lærerforening (DLF).
“Danmarks Lærerforening har tidligere peget på uensartetheden imellem folkeskolerne og på, at det ser ud til at blive værre,” siger Michael Tvarnø, informationschef i DLF, til Information.
Allerede i august sidste år lavede DLF en undersøgelse af kvalitetsforskellene i de danske folkeskoler.
“Vi fulgte nogle dansktimer over et skoleforløb i femte klasse, hvor vi sammenlignede timeantallet i alle kommunerne. Der kunne man se, at der er store udsving. Og dengang pegede vi på, at det var problematisk,” siger informationschefen.

Folkeskolen år 2000
I går gav forældreorganisationen Skole & Samfund her i bladet udtryk for, at det - trods de storstilede planer for kvalitet i folkeskolen - går den forkerte vej.
“Forskellen på vores folkeskoler vil i de kommende år blive større end nogensinde,” sagde foreningens formand Birgitte Bjerregaard.
For et år siden forpligtede kommunerne, lærerne og Undervisningsministeriet sig til at samarbejde om at udvikle otte områder inden for skolens felt - deriblandt landets cirka 1.750 folkeskolers fælles kvalitet. Det skete med programmet “Folkeskolen år 2000”.
I foråret indgik kommunerne og regeringen en stram økonomisk aftale, som ikke gør det muligt at forbedre den offentlige service - herunder folkeskolernes forhold.

100.000 flere elever
Michael Tvarnø erkender problemet:
“Det er da ved at være et problem og særligt med den nye kommunalaftale. De kommuner, der har mange elever, vil få svært ved at leve op til standarden i forhold til de kommuner, som ikke har så mange.
Oven i hatten vil der over de næste 10 år komme 100.000 flere elever, som der skal tages højde for. Det er der kommunale udligningsordninger til, hvor man får refunderet et vist antal kroner pr. barn.
“Men det bliver jo ikke udlignet helt, og det er klart, at det vil være dyrere for kommuner, der har mange børn, og som samtidig skal skaffe institutions- og skolepladser. Mange steder bliver man nødt til at bygge nye skoler eller udvide de eksisterende, og det er noget, der koster penge. Man kan nok forvente, at forskellene vil blive større fremover,” siger Michael Tvarnø.