De taler til hendes mave. Det er maven, som fortæller, hvad de skal mene. Det kom for nylig frem, at Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl styrer efter Pia Kjærsgaards mavefornemmelser. De spørger ikke til Pia Kjærsgaard argumenter, men til hendes intuition: »Hvad er vores holdning her?« Hendes fornemmelser bliver til deres overbevisninger. Deres meldinger er altid markante, men de er ikke produkter af et politisk program. Den ene dag bekæmper man bureaukratiet i den offentlige sektor. Men næste dag forsvarer Pia Kjærsgaard den måde, man nu engang gør det på derude. Partiet er famøst for sine fanatiske overbud, når det handler om flygtninge og indvandrere. Men inden finalen i X-Factor udtaler Pia Kjærsgaard, at hun så sandelig holder med Muhammed. Man har himlet op imod alle former for indvandring. Men Dansk Folkeparti stemmer for en politik, hvor markedet afgør, hvem der må komme ind: Indvandringen er ikke faldet siden 2001. Men det er de produktive, som kommer ind, og de uproduktive, som holdes ude.
Nok er Dansk Folkeparti et protestparti, som instinktivt taler om magt, som noget man ikke har. Men partiet fremhæver ustandseligt sin indflydelse og mobber de røde for, at de ikke sidder med ved bordet. Rituelt taler de intellektuelle i Dansk Folkeparti imod kulturradikalismen, men det sker også, at man i kampen mod rygeforbud og prostitutionsforbud appellerer til Poul Henningsens front imod puritanisme. Dansk Folkeparti har offentligt angrebet forskere, man var uenig med, men Jesper Langballe har gennem de seneste år ført en sand kampagne for forskningsfriheden.
Som om det ikke var nok: Dansk Folkeparti står i dag som forsvarer af hele det bestående samfund, men partiet er vokset ud af Fremskridtspartiet, som ville nedlægge alt fra den offentlige sektor til forsvaret. Der er en logik i Dansk Folkeparti, men den er ikke logisk. Og otte år efter valget i 2001 kan vi konstatere, at der stadig er enorm modstand mod Dansk Folkeparti, men ingen har endnu fundet ud af at tilføje dem et politisk nederlag. Det er partiet, som rigtig mange ikke kan lide, men som rigtig få har fundet ud af at være imod.
Alt er mørkt og sort
Det er derfor en strålende ide at samle forskellige analyser af dette parti i en bog, som erklærer, at den vil »komme nærmere en forståelse« og konstruere et »billede af et parti, der i mere end ti år har formået at sætte aftryk på den politiske dagsorden«. Det annoncerer redaktør Anne Jessen i forordet til antologien Stuerent? Dansk Folkeparti, populisme, antimuslimsk retorik og offermytologi. Man kan så spørge, hvordan bogen forholder sig til Dansk Folkepartis ulogiske logik og anti-politiske politik. Og det er nemt at svare: Det forholder den sig ikke til. Ingen af de otte bidragydere har systematisk analyseret Dansk Folkepartis politiske værk gennem de 14 år, der er gået siden grundlæggelsen i 1995, og ingen har forsøgt at konstruere Dansk Folkepartis politiske position i dens helhed.
»I dag er alt øde og tomt,« skriver Curt Sørensen. Og det kunne være en beskrivelse af hans egen kritiske analyse af Dansk Folkeparti, men det er en karikatur på en samtidsdiagnose: »I stedet for arbejderkulturens værdier som solidaritet, fællesskab, gensidig hjælpsomhed og selvudfoldelse i det sociale samkvem, råder nu egoisme, materialisme, grådighed, griskhed og alles kamp mod alle.« Alt det gode forsvinder, og alt det dårlige vinder frem. De negative kræfter er samlet i en front mod de positive kræfter i verdenshistorien.
Samme anslag præger Christian Braad Thomsens bidrag, hvor følgende slås fast: »Søren Krarup er en intellektuel svindler, som bag sine floromvundne ordtirader ikke kan skjule, at med ham som ideologisk baggrund har også nynazisterne fået et parti, som de med sindsro kan stemme på.«
Det er karakteristisk for bogen, at citater fra Mogens Camre, Jesper Langballe og Søren Krarup fylder langt mere end udtalelser og markeringer fra Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen. De intellektuelles udtalelser overtages som sandheden om partiet, mens dem, der fører partiets politik, ignoreres. Dansk Folkeparti studeres langt henad vejen ikke som et politisk parti, men som et intellektuelt fænomen, der naturligvis udråbes til anti-intellektuelt. De mange selvmodsigelser, som karakteriserer partiets offentlige snak, analyseres ikke som udfordrende paradokser, men ekspederes ofte efter formlen: Når de siger noget ondt, mener de det. De racistiske citater regnes for sandheden, men de gode citater læses som instrumentaliseringer eller strategiske manøvrer. Det grimme er sandhed, og det pæne er løgn.
Næste generation
Det er heldigvis ikke alle, der bekræfter fordommene om modstanderne af Dansk Folkeparti. Idéhistorikeren Henrik Jøker Bjerre anfører i et fint bidrag, at Dansk Folkeparti ikke kæmper for et konkret sæt af sandheder. De kæmper for at vise, at de forsvarer det givne, det stabile og det etablerede. De forsøger at forsvare de vaner, som er baggrunden for de politiske kampe. Derfor kan Dansk Folkeparti ifølge Jøker Bjerre føre politik ved at tale om alt muligt andet end politik.
En anden idéhistoriker fra Århus, Mikkel Thorup, konkluderer sit gode bidrag med en replik, der kommer til at stå som polemik mod hovedtendensen i bogen, at venstrefløjen kort og godt bør glemme Dansk Folkeparti. Man kan ikke besejre Pia Kjærsgaard med identitetspolitik: »Moralske forargelser og påstande om, at hun (og DF) er ligesom i nazismen i 30erne eller lignende tvivlsomme påstande hjælper kun DF. En mere farbar strategi synes at være at ignorere dem.« Thorups tese er, at Dansk Folkeparti insisterer på, at det stadig nytter noget at føre politik. Deres forslag kan forekomme forskruede, og deres krav kan virke latterlige, men partiet fastholder, at politik ikke er overladt til markedet og globaliseringen. Det er lykkedes dem at overbevise om, at de er sande systemkritikere, og deres kamp er den lille mands kamp mod eliten. Det kan være forkert på papiret, men stadig tiltrække vælgere, som identificerer sig med den indignerede attitude.
Det er jo ikke, fordi Thorup ikke er forarget. Det er, fordi forargelse ikke er et argument, der virker imod Dansk Folkeparti. Hvis man vil tage sin forargelse alvorligt, må man kvalificere den med en analyse af lige præcis de grunde, som kan gøre det, der for nogen er aldeles forkasteligt, til indlysende rigtigt for andre. Den bog er stadig ikke skrevet, som redegør for Dansk Folkepartis politik, personer, position og ulogiske logik. På trods af de få gode bidrag forbliver Stuerent? en bog, hvor kritikere bliver ved med at banke hovederne mod Pia Kjærsgaards mave ikke et kønt syn.
Kommentarer
Dansk Folkeparti skal ikke forståes.
De skal bekæmpes!
@ Thorsten Lind
Men, hvordan kan du bekæmpe noget Thorsten Lind, hvis du ikke vil forstå og derved ikke vil vide, hvad du står overfor?
Og i forhold til bekæmpelsen af DF, hvordan synes du så egentlig selv at det går???
@Mikkel Kaels
Hvad er taksten pt. for at hyppe DF´s kartofler?
Jeg forstår skam udemærket racismen, det er ikke
første gang i historien, at den stikker sit grimme
fjæs frem. At den er bredt accepteret i regeringen,
og langt ind i Socialdemokratiet og SF, ændrer
ikke på, at det er racisme. Vi bliver nødt til, at kalde tingene ved deres rette navn.
Vejen mod facismen er ikke en gratis omgang.
Den fører til international isolation, og i yderste
konsekvens KRIG.
Så må hver enkelt dansker gøre op med sig selv,
om det er det man ønsker.
Den gode nyhed er, at Svinehunden trives bedre på
Christiansborg, end i befolkningen. Så det kan vi sagtens gøre noget ved, næste gang vi står og fedter med blyanten i stemmeboksen*
* Bogen kommer ikke til at ligge på mit kakkelbord,
men det er jo en oplagt julegave til Mikkel Kaels.
@ Thorsten Lind
a. Du drejer snakken ind på fascisme. Men, som du jo måske ved, så har jo især den yderste venstrefløj har været leveringsdygtig i fascistiske tiltag i mange mange år. Og selvom den yderste venstrefløj hele tiden ævler og bævler om racisme, så er den stadig mindst lige så fascistisk som andre fascistiske fraktioner i samfundet.
b. Du virker som en presset mand Thorsten Lind, siden du begynder at snakke om julegaver!!!
undskyld jeg siger det, men er der virkelig ingen derinde på borgen der tør at fortælle den gamle sure hjemmehjælper at venligst holde mund og træde til siden imens intelligente mennesker faktisk prøver at komme med holdbare løsninger på nogle af de problemer vi har i samfundet, hvor længe skal den her farce fortsætte, udskriv dog et valg og spar befolkningen frustrationen af at se de bunke idioter vi kalder regering ødelægge, privatisere, og nedlægge resten af det offentlige Danmark
Denne kommentar er anbefalet af:
Ligesom de italienske fascister og de tyske nazister forgreb sig på den socialistiske tanke, og perverterede den med en nationalistisk og etnocentreret fanatisme, har DF forsøgt sig med påstande om at de er det nye socialdemokrati, men modsagt denne påstand med netop nationalisme og etnocentricitet som deres bærende idealer.
Kernen i socialismen - i alle dens afskygninger - er den internationale orientering. Det er ikke for sjov skyld at socialismen symboliseres bl.a. ved sangen “internationale”.
Nazistiske tendenser
Rune Lykkebergs anmeldelse af antologien Stuerent? om Dansk Folkeparti (20.11) er under lavmålet og kunne være skrevet i DFs presseafdeling: sammen med en anden pseudo-filosof, Kai Sørlander, er han ved at træde i karakter som DFs intellektuelle apologet.
Lykkeberg bryder sig ikke om, at jeg så fyldigt dokumenterer, hvad to af DFs ”intellektuelle” bagmænd, Søren Krarup og Jesper Langballe, står for. Derfor nøjes han med at udstille mig som idiot ved kun at citere min konklusion: at med disse bagmænd har nynazisterne fået et parti, de med sindsro kan stemme på.
Men til enhver konklusion hører argumenter, som det er en anmelders pligt at forholde sig til. Her er der kun plads til at refere argumentationen i punktnedslag:
Krarup går ind for selvmordsbombere, når blot de er danskere; han går ind for, at dansk lov og ret sættes ud af kraft over for muslimer; han går ind for sindelagskontrol med et danskhedskriterium om, at hvis vi ikke tror på Guds ord, ”er vi i grunden ikke danskere”; han forsøger at udgrave begrebet ”den danske helhed”, og som svarer til Karen Jespersens ”sammenhængskraft”. Denne retorik svarer nøje til nazisternes brug af ordet ”völkisch”, der også var et stærkt afgrænsende begreb og ikke omfattede jøder, sigøjnere, kommunister og homoseksuelle. Krarups begreb ”folket” udelukker alle, som ikke er kristne.
Krarup mente heller ikke, at NATO havde ret til at gribe ind mod serbernes massakrer på muslimer, for det var et ”indre anliggende”. Med samme begrundelse havde vi måttet lade nazisterne massakrere jøderne i fred, sådan som Krarups åndelige guru Luther jo også anbefalede. Når Krarup alligevel støttede et angreb på Irak, skyldtes det, at det i lighed med serbernes var rettet mod muslimer. Officielt var han dog nødt til at fastholde, at netop Irak udgjorde en trussel mod Danmarks sikkerhed, og at der således var tale om en ”selvforsvarskrig”. Selv efter at de amerikanske krigsløgne om masseødelæggelsesvåben er blevet afsløret og endda officielt erkendt af Bush, Blair og Fogh, har Krarup fastholdt dem.
Også Jesper Langballe fastholder luftkastellerne om, at krigen var nødvendig i kampen mod terror: ”Jeg opfattede ikke den militære invasion af Irak som en menneskerettighedskamp. Hvis det var tilfældet, havde jeg spyttet den langt væk.”
Langballe går desuden ind for dødsstraf, sådan som det fremgik, da en dansk statsborger var dødsdømt i en marokkansk retssag, der omfattede tortur. Han så ingen grund til at hjælpe”en slyngel fra et terrornetværk, der afsiger og effektuerer sine egne dødsdomme i flæng.” DF støtter muslimsk retspraksis, så længe det kun går ud over de af os, der ikke tror på den kristne Gud.
Langballe har endda klart understreget, at modstandskampen under besættelsen ikke var anti-nazistisk og ikke gjaldt demokrati og menneskerettigheder: ”Krigen var en national kamp for friheden, ikke for de demokratiske værdier, en kamp mod tyskerne, ikke mod nazismen.” Endvidere tilslutter partiet sig det nazistiske begreb om ”entartet” kunst og går ind for politisk kontrol med kunsten.
Når Rune Lykkeberg ikke forholder sig til denne omfattende dokumentation, går han Dansk Folkepartis ærinde i forsøget på at gøre partiet stuerent. Jeg finder det chokerende, at en avis, der voksede ud af modstandskampen, nægter at forholde sig til et parti, som i dag bekræfter Poul Henningsens frygt fra 1943 om “en ny nazistisk blomstring efter krigen som vel blir kaldt alt andet end nazisme - ja som kanske kommer til at trives indenfor de eksisterende parlamentariske partier”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Christian Braad Thomsen har ret i sine betragtninger om Søren Krarup og Jesper Langballe.
Rune Lykkeberg har formodentligt ret i, at den omtalte bog formodentligt ikke når sit mål - at bibringe en forståelse af hvad DF er for en størrelse.
Måske skal svaret findes i denne retning?
Når folk skriver om DF, så er det reglen at “De racistiske citater regnes for sandheden, men de gode citater læses som instrumentaliseringer eller strategiske manøvrer.”
Og så må man jo spørge den kære Rune Lykkeberg: hvilke af de racistiske udtalelser DF’ere er citeret for, er ikke blevet vedgået af det ledende triumvirat, og hvad er det for enestående, gode udtalelser fra DF’erne som bliver dæmoniseret?
Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg kommer til at tænke på den gamle vittighed, om dengang kroppens organer skændtes om hvem der var vigtigst, og derfor skulle bestemme.
Mange organer kom med gode argumenter for deres overlegne betydning, men på et tidspunkt råbte røvhullet: “Jeg bestemmer!” - “Dig!?”, råbte de andre, og grinede højlydt … men så snørrede røvhullet sig sammen og nægtede at skide i et par dage, og vips sad det på magten!
Rune Lykkeberg’s hævn. En doven og uhæderlig anmeldelse:
For et års tid siden havde jeg her i Information ( 30/8 2008) en kritik af Rune Lykkebergs tese om ’den kulturelle overklasse’. Det tog han mig meget ilde op. I dag tager han hævn. I sin anmeldelse ( Inf. 21-22/11) af Anne Jessen (red.): Stuerent? Frydenlund 2009 , der rummer en række kritiske indlæg, herunder mit, mod Dansk Folkeparti , sabler den for sine gentagne forsvar for DF kendte Rune Lykkeberg bogen ned. Om mit bidrag, hvori jeg udvikler en omfattende, gennemargumenteret og veldokumentert analyse af den europæiske højrepopulisme, siger han blot arrogant nedladende, at ”det er øde og tomt” og ”en karikatur på en samtidsanalyse”. Hvad det er for en kompetence RL selv påberåber sig som grundlag for sin karaktergivning står hen i det uvisse, den er mig i hvert fald ikke bekendt.
I sin såkaldte ’anmeldelse’ af mit bidrag redgør RL overhovedet ikke for indholdet, ejheller fremfører han nogen egen argumentation. Blot de 2 nedladende bemærkninger, det er det hele. Rune Lykkeberg har tydeligvis overhovedet ikke læst mit bidrag, men har på forhånd besluttet sig for at nedgøre det, som tak for sidst. En lille mand i små sko. RL’s kommentarer til de øvrige bidrag i bogen er utroligt overfladiske og stærkt præget af hans egen DF sympati. Der er ingen åbenhed eller vilje til seriøs diskussion om et så fundamentalt problem i Europa i dag som den nye højrepopulisme , herunder DF i Danmark. Det er i det hele taget en doven anmeldelse.
Det er også en uhæderlig anmeldelse. RL undlader nemlig helt at fortælle bladets læsere, at mit bidrag til bogen også rummer en kritik af ham selv, nemlig af hans overfladiske teori om en ’kulturel overklasse’, som han deler med højrefløjens ideologer og politiske skribenter, og som i sin tid gav ham megen ros og klap fra den kant. Han fortier også sit personlige motiv til at feje mit indlæg til side med nogle flabede bemærkninger. Da RL’s ’anmeldelse’ er så personlig og politisk biased og så lidet informativ, skal jeg opfordre bladets læsere til at danne deres egen mening ved at læse mit –og de øvrige- bidrag i nævnte bog. Jeg skal for mine synspunkter ( i stærkt sammentrængt form ganske vist) også henvise til min kronik i Inf. d.3/9 2009.
RL hører, lige som Erik Meier Carlsen, til de skribenter der igen og igen bagatelliserer truslen fra DF og mere generelt fra den europæiske højrepopulisme. RL har tydeligvis ikke blot tilegnet sig højrefløjens tanker, men også dens debatform. Hans ’anmeldelse’ er rent destruktiv og blokerende for enhver genuin debat om højrepopulismen i Europa og DF i Danmark. Information burde have fundet en anmelder, der var mindre hildet, mindre fordumsfuld, mere kompetent og mere seriøs end dette arrogante og mod tidens overflade og virak søgende unge menneske? De findes. Også på avisen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich R,
Ja, Lykkeberg har formentlig (ikke læst bogen) ramt plet i sin konklusion.
Det virker tragikomisk, når en med et radikalt udgangspunkt begiver sig ud i et frådende korstog – parringsleg? - mod (med) andre radikale med et andet udgangspunkt.
Det er lykkedes dem (DF) at overbevise om, at de er sande systemkritikere, og deres kamp er den lille mands kamp mod eliten.?
Jeg må give Rune Lykkeberg ret. At påkalde Nazismen i forbindelse med Dansk Folkeparti er at råbe: ”Ulven kommer”.
Gammelpartier mistede følingen med en meget stor gruppe mennesker med begrænset politisk interesse. Disse mennesker interesserer sig ikke synderligt for subsidiaritetsprincipper, offentlighedslov, finanslovsdebat, Afghanistanskrig m.v.. De interesserer sig for deres nærmiljø - og alt hvad der påvirker deres nærmiljø negativt skyldes de, “Åh så kloge politikere på Christiansborg.” Og politik er jo ikke blevet mere forståeligt af at vi er kommet i EU.
Gammelpartiernes forsømmelighed skabte et tomrum som Pia dygtigt forstod at udnytte. Hun taler et sprog som når meget langt uden for Christiansborgs tykke mure. Hun er den der kan chokere gammelpolitikkerne. Hun tør sige alle de ting, der ikke er stuerene, og det var Anders Foghs genistreg, at han bragte Pia til fadet. Han hev hende op af muddergrøften og satte hende ved forhandlingsbordet, gav hende en stor pose penge, og så gik de to ellers i gang med at demontere velfærdssamfundet…
…og alle de fortrædeligheder, som de to har igangsat, er endnu ikke nået ud i nærmiljøet - og hvis der er noget som apolitiske mennesker holder af, så er det når Christiansborgpolitik udvikler sig til et skuespil der er til at forstå.
“Hold da kæft. Gammelpolitikkerne er ved at tabe kampen om Næsbygård. Det har de sgu godt af.”
“Vi skal sgu have rusket lidt op i det lort, de går og laver derinde.”
Pia gør hvor Ekstrabladet tør
Curt Sørensen: ” Information burde have fundet en anmelder, der var mindre hildet, mindre fordumsfuld, mere kompetent og mere seriøs end dette arrogante og mod tidens overflade og virak søgende unge menneske”.
Kort sagt, Information burde have fundet en anmelder, der bedre forstod og ville underbyggede munke –og universitetsmarxismens nutidige venstrepopulistiske debatform, helst en bedaget herre fra omkring 68, som man kunne stole på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Svend W,
jeg har heller ikke læst bogen, og kan derfor ikke kommentere den.
Til
Svend Jensen: ‘Munkemarxismen’ kritiserede jeg allerede i 1976, da det kostede noget at gøre det. I dag hyler alle bare med i højrefløjens nye politiske korrekthed og gør karriere på det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis det er rigtigt at RL “glemmer” at nævne, at han selv kritiseres i en bog han anmelder negativt, er det useriøst.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis Dagbladet Information var et tipstegn er der ingen tvivl om at der ville være tale om en helgardering.
Racismen og udlændingepolitikken har i mange år været det mest omdiskuterede emne i Danmark, og Information har tilsyneladende for lang tid siden besluttet sig for at indtage en position, hvor man har mulighed for at sælge aviser til alle parter i den såkaldte værdikamp.
Bedømt ud fra en kynisk økonomisk synsvinkel, har det sandsynligvis ikke været en ubegavet strategi.
Halvdelen af Informations journalister med Georg Metz i spidsen er humanister og antiracister, der skriver et stort antal artikler af meget høj kvalitet, hvis lige man ikke finder så mange andre steder. Det er de artikler der får læserne til at abonnere på avisen.
Den anden halvdel af Informations journalister og chefredaktionen består derimod af personer der i mere eller mindre ekstrem grad har gjort Georg B. Bush neokonservative værdikamp og Dansk Folkepartis nationalisme til deres egen.
I den gruppe af journalister har Rune Lykkeberg længe kæmpet ihærdigt for at få status som værdikæmpernes intellektuelle fyrtårn på Information, eller som Curt Sørensen så rigtigt skriver:
.”RL hører, lige som Erik Meier Carlsen, til de skribenter der igen og igen bagatelliserer truslen fra DF og mere generelt fra den europæiske højrepopulisme. RL har tydeligvis ikke blot tilegnet sig højrefløjens tanker, men også dens debatform.”
Personligt tror jeg at Informations forsøg på at spille på alle heste i værdikampen er en meget risikabel strategi. Jeg tror ikke jeg er den eneste der overvejer sit abonnement hver gang Rune Lykkeberg og hans venner fyrer en artikel af som den ovenstående.
Kære ansatte på Information, i spiller hasard med jeres arbejdsplads. Når jeres læsere på et tidspunkt har fået nok og begynder at flygte skrigende bort, skal i ikke komme og sige, at jeg ikke havde advaret jer!
……………..Jeg går sgu´ud og køber bogen alligevel.
Nysgerriheden får overtaget, da det er pløkumuligt,
at forholde sig til en bog, som man ikke har læst.
Så på en bagvendt måde, har anmeldelsen,
retfærdig eller ej, haft en positiv effekt.
( Håber dog, at bogen ikke indeholder farvebilleder,
af Pia Kjærsgaards mave….yrrrk ).
Sjovt som sandheden om DFs dæmoniserende ideologi og ikke mindst konsekvenserne af den bliver forsøgt skjult eller bagataliseret i medierne. Det er en uofficiel hemmelighed alle kender til. Regeringen ser den anden vej, medierne går ikke RIGTIG i kødet på DF, Pia K. og de andre fremtrædende DF-politikere.
Det lyder unægtelig somom Lykkeberg er mere interesseret i at “forstå” DF, og hellere vil kritisere dem der ikke er nået helt ind til benet i DFs ideologi-forståelse. Det er intellektuelt snobberi på et meningsløst plan. … Se mere…
Forargelsen som Lykkeberg taler om (den forargelse som er enorm stor i befolkningen), er konsekvensen af DFs hærgen og skal vække til bekymring i samfundet. Selvfølgelig.
Lykkeberg synes øjensynligt, det er mere interessant at studere hvordan ”de forargede” formår at udtrykke sig. Og for ham er det vist mere interessant at nå frem til, at forargelsen ikke kan bruges til noget hvis den ikke kan blive ordentlig forklaret udadtil.
Selvfølgelig er det godt, at kunne sætte ord på sin forargelse og bekymring, som kan udmøntes i en god, konstruktiv og effektiv modstand mod DF, så flest muligt forstår ”problemet” med DFs hæsblæsende dæmoniserende optræden overfor muslimer, nydanskere og ”de fremmede”, men Lykkeberg gør det unødigt kompliceret og sætter en tåbelig forklaringsmur op, som ikke er nødvendig.
Modstanden, protesterne og de naturlige reaktioner mod DF er nødvendige.
Denne kommentar er anbefalet af:
Per Thomsen,
Du har ret i, at det først og fremmest er udlændingepolitikken, der har polariseret den politiske debat. Det er sket på baggrund af verdens mest liberale flygtningelov fra 1983, der blev til ved en fejltagelse.
Når DF har fået lov til at være dagsordensættende, er det fordi, det var det første parti, der helt utvetydigt påpegede, at det ville/var gå(et) galt i overensstemmelse med store dele af befolkningens opfattelse og først og fremmest med dem, der tog hele integrationsskraldet – SiD´erne og ”overførselsindkomsterne”, der blev DF´s kernevælgere. Den gamle venstrefløjs kærnevælgere og målgruppe, der blev solgt på den intellektuelle venstrefløjs ædle universelle idealer.
Spørgsmål hvis svar skiller vandene.
1. Skal alle, der ønsker ophold i Danmark have det?
2. Hvis ikke, hvilket regelsæt skal der så være for tildeling af opholdstilladelse?
3. Hvad skal der ske med dem, der ikke opfylder betingelserne for ophold?
Hvis man svarer nej – nej til ”asyl til alle” – til det første spørgsmål og mener at de skal udvises, som svar på tredje spørgsmål, er man så xenofob, racist, prænazist eller nazist?
Hvis man som jeg mener, at Danmark sammenlignet med omverdenen er et af de mest vellykkede samfund med hensyn til demokratiske rettigheder, socialfordeling, gratis (skattebetalt) undervisning, lægehjælp mv, er jeg så nationalromantiker, nationalkonservativ, xenofob, racist, prænazist eller nazist?
Eller kunne det tænkes, at det var en nøgtern konstatering af faktiske forhold? Og at det er disse forhold, der tiltrækker ”de fremmede”.
Og kunne det tænkes, at Rune Lykkeberg har ret i, at det ikke er nok at råbe nazister efter DF, men at der skal en helt anden analyse til, hvis andre end DF skal sætte dagsordenen.
Denne kommentar er anbefalet af:
John Andersen,
” Lykkeberg gør det unødigt kompliceret og sætter en tåbelig forklaringsmur op, som ikke er nødvendig.”
Jeg synes, at det er en uomgængelig nødvendighed at nedbryde ”Lykkebergs forklaringsmur”.
Hvis ikke man kan (vil) forklare sin uenighed med DF og konkretiserer denne til faktiske politiske tiltag, så bliver det kun til uproduktiv snak mellem indforståede – en politisk abort.
John Andersen
Undskyld - jeg ved godt at det er uden for emnet, men din kommentar fik mig til at tænke på Birthe Rønn Hornbecks måde at afvise at besvare et spørgsmål i Folketingets spørgetid i går ved at sige at spørgeren skal dokumenter dit og dat før ministeren vil besvarer spørgsmålet. Det virker grotesk, at spørgeren skal dokumenter dit og dat for at få et svar – ja der er mange måder at undlade at svarer på. Inger Støjbergs måde er lidt mere ubehageligt, da hun undlader at svarer på spørgsmål ved i stedet at overfuse spørgeren med alt muligt andet.
Curt Sørensen,
Kunne du ikke uddybe, hvad du mener med :” højrefløjens nye politiske korrekthed”.
Jeg mener selv , at jeg tilhører venstrefløjen classic (ikke marxist), men er dybt desorienteret over den del af venstrefløjen, som jeg karakteriserer som den højreorienterede venstrefløj.
Den del af venstrefløjen, der på grund af den enstrengede dogmatiske marxistiske samfundsanalyse – socioøkonomien – som altings forklarings –og løsningsmodel ikke alene har solidariseret sig økonomisk med den nye underklasse (indvandregrupperne), men også fejlagtigt med deres (indvandregruppernes) medbragte på visse områder dybt reaktionære kulturelle og herunder religiøse sædvaner, der forsvares.
Holdninger og kulturelle sædvaner det ellers over tid var blevet bekæmpet som dybt reaktionære af venstrefløjen classic.
Omfattes mine venstreorienterede holdninger classic af dit ”højrefløjens nye politiske korrekthed”?
Først så importerer man et etnisk pjalteproletariat, og flytter dem sammen med den post-industrielt groggy danske underklasse, hvorefter man offergør de etniske, kæmper indædt for at få flere til landet og tæppebomber danskerne med daglige racismebeskyldninger.
Lyder ikke lige frem som valgflæsk, men det har S, R og EL jo også måttet sande. Ja, for to af partierne nærmer det sig jo det rene klasseforræderi - men sådan er der jo så meget…
Der bliver hysset med begreber som nazisme og klasseforræderi..
Klasseforræderi, når 80 procent af den danske befolkning støttede politiindsatsen mod Irakerne i Brorsonkirken?
Nazisme, når Dansk Folkeparti er et forbigående fænomen uden politk og organiseret vælgerbase, en parentes i dansk politiks historie?
Dansk folkepartis politiske styrke er ren medie reality, og den overskrift der manglede i dansk borgerlig presse efter kommunalvalget 2009 var:
Dansk Folkepartis fremgang stoppet i København
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har sammen med de Radikale formået at slukke Dansk Folkepartis drømme om en borgmesterpost i København.
Det første skridt mod et rødt flertal er taget…
Nazisme og klasseforræderi …rend mig
Bill Atkins:
“Klasseforræderi, når 80 procent af den danske befolkning støttede politiindsatsen mod Irakerne i Brorsonkirken?”
Hvordan skulle en sådan indsats imod velfærdsflygtninge ophæve klasseforræderiet; udrangeringen af den etnisk danske underklasse til ghettoer, arbejdsløshed, dårlige skoler og overbebyrdede socialforvaltninger?
De forhold du kalder “klasseforræderiet” er en skandaløse udvikling i et rigt land som Danmark, men jeg anser den udvikling, som et resultat af et pluralistisk samfund med en grisk kapitalisme, og villige borgerlige lakajer på Christiansborg der styrer investeringerne i samfundet…
Politik er det muliges kunst…
PS Jeg opfattede i første omgang din udlægning af ”klasseforræderiet” som en kritik af S og SF’s opstramning omkring indvandrerpolitikken…
Til Svend W.Jensen,
Du efterlyser en præcisering af ‘højrefløjens nye politiske korrekthed’. Jo, da:
1) påstanden om at at gik godt i verden indtil nogle socialdemokrater og radikale ‘inivterede’ indvandrere til Danmark ( som om ikke den øgede tilstrømning var affødt af øget global ulighed samt krige og forfølgelser rundt i verden)
2) at der eksisterer en ‘kulturadikal overklasse’ som undertrykker DF og deres tilhængere (You got it? logikken svarer til at man siger, at nazisternes ofre i virkeligheden undertrykte nazisterne ved overhovedet at kritisere dem! sans comparation iøvrigt)
3) at den angivelige ‘kulturradikale overklasse’ er mægtigere end de økonomiske, politiske, militære og medieeliter som rent faktisk er så magtfulde i vores samfund ( begrebet om ‘den kulturelle overklasse’ er selvfølgelig et pjattebegreb, men det er fast inventar i højrefløjens arsenal af konventionel visdom og propaganda)
4) at alle Danmarks ulykker kan afbødes ved at skabe en ren og renset nation fri for indvandrere og venstreorientrede (: ‘Volksgemeinschaft’ -idéen)
5) at Danmark iøvrigt er det bedste land i hele verden, med den mest oplyste befolkning og de mest oplyste og altruistiske politikere. Den nationale selvglæde får ikke for lidt i disse år og i TV avisen hedder det ikke længere ‘befolkningen’, men ‘danskerne’.
6) at vi iøvrigt bare skal forlade os på ‘markedsøkonomien’ og teknologiudviklingen, så vil udviklingen’ bringe os frem til nye højder.
7) at fordi Stalin var en despot i 30’ernes Rusland skal hospitaler, busser, jernbaner, renovation, socialforsorg og universiteter o.s.v. ‘privatiseres’ i det 21. århundredes Danmark, eller ihvertfald indrettes som erhvervsvirksomheder
8) at privatforbruget skal vedblive med at stige ud over alle grænser, medens den offentlige sektor omvendt skal ‘slankes’. Det gennem-kommercialiserede samfund er al udviklings endemål. I den forstand er ‘historien slut’.
9) at ‘klima-og miljø problemer’ er et onskabsfuldt påhit af ‘de venstreorienterede’
10) at højrefløjen altid har været demokratisk og aldrig har bekæmpet valgretsudvidelser og parlamentariske og støttet eller udtrykt sympati for autoritære eller fascistiske bevægelse
11) at ‘socialisme’ er = med stalinisme
12) at Danmarks udenrigspolitik udelukkende er dikteret af høje ædle idealer og nødvendigheden af at bekæmpe ‘terrorister’ og ‘islamister’.
Curt Sørensen,
Mener du virkeligt alvorligt, at det er ” ‘højrefløjens nye politiske korrekthed” alt sammen på engang?
Så vidt jeg kan se, er det dine private politiske aversioner som du sammensætter til et fjendebillede, som du derefter påstår er ”‘højrefløjens nye politiske korrekthed”.
Men hvor hører det til i virkeligheden? Enkelt elementerne ja, men som en samlet politisk enhed,? Hvor ? Selv S og SF kan puttes ind i flere af dine punkter, men de er måske også omfattet af ” højrefløjens nye politiske korrekthed” ?
Jeg synes, at din opremsning er letkøbt manipulerende venstrepopulisme og synes, det ville være meget mere interessant, at gå ind i en konkret diskussion af dine punkter, at forsøge at gøre dem til praktisk politik og se, hvor skillelinierne så går, i stedet for at stå og råber fascister til hinanden fra hvert sit hjørne.
Til Svend W. Jensen
Det er den i dag dominerende ideologi, ja. Du kan ikke se skoven for bare træer. Du bliver ved med din snak om ‘venstrefløjen’ der ‘manipulerer’, men ‘venstrefløjeen’ er en af de svageste grupper i samfundet overhovedet. Der er langt, langt stærkere kræfter, der dominerer i dagens Danmark. Og alt imens bliver den samfundsmæssige tænkning og debat mere og mere ensformet, eendimensional. Hvor er det dog let for folk som dig og Lykkeberg bare at flyde med strømmen, og mene det som alle mener.
Curt Sørensen,
Du opstiller nogle letbenede postulater, der sgu´er venstrepopulistiske eksempelvis :
” at fordi Stalin var en despot i 30’ernes Rusland skal hospitaler, busser, jernbaner, renovation, socialforsorg og universiteter o.s.v. ‘privatiseres’ i det 21. århundredes Danmark, eller ihvertfald indrettes som erhvervsvirksomheder”.
Det argument har jeg dog aldrig hørt før, at det skulle være Stalins rolle som despot, der er årsagen til vores hjemlige privatiserings –og udliciterings halløj. Det skulle vel ikke have noget med neoliberalisme og Blairs forfejlede tredje vej at gøre?
Og på samme måde skulle rækken af dine øvrige manipulerede postulater udgøre ”dagens dominerende ideologi”! Det er jo endnu et argumentløst postulat.
Jeg skal ikke tale for Lykkeberg, det er han i særdeles god stand til selv, men jeg har aldeles ingen og har aldrig haft nogle intentioner om, ”at flyde med strømmen, og mene det som alle mener”.
Vi kan delvist enes om, at venstrefløjen ”er en af de svageste grupper i samfundet overhovedet.” , men det skyldes et par gevaldige selvmål og skud i begge fødder på engang – det er aldeles selvforskyldt.
Og før venstrefløjen holder op med at flæbe og udstøde skældsord og i stedet frembringer en brugbar konkret politik, der bl. a. giver svar på dine postulater, bliver det ikke anderledes.
@CBT
Når du skriver at Langballe går ind for dødsstraf, må jeg jo forstå det som, at Langballe går ind for at der anvendes dødsstraf i dansk retspleje.
Det er der logisk set ikke dækning for i citatet.
Det svarer til, at jeg fra samme stump tekst konkludere at CBT, vil tillade gale islamiske terrorister at have frit helle i DK.
Hvorvidt du mener det har jeg ikke nogen mening om.
Og her er vi ved problemet. Takket været den form for kommunikation, kan jeg, og en masse andre, ikke være sikker på, om hvorvidt, at når du og CS taler om kamp mod facisme, om det så kun er hvid facisme eller om det er alle former facisme, herunder den teokratiske, der skal bekæmpes.
Det næste problem er så, at i og med i ikke bliver modsagt effektivt af venstrefløjen, så rammer tvivlen hele venstrefløjen.
Og vupti, takket være bl.a. dit og CS fantastiske arbejde har DF fritvalg på alle hylder.
Til Svend W. Jensen:
Du harcellerer over følgende passus i mit indlæg:
” at fordi Stalin var en despot i 30’ernes Rusland skal hospitaler, busser, jernbaner, renovation, socialforsorg og universiteter o.s.v. ‘privatiseres’ i det 21. århundredes Danmark, eller ihvertfald indrettes som erhvervsvirksomheder”.
Nej det er ikke et eksplicit ‘argument’ som du hører, men det er den stribe af kortslutninger, som højrefløjen gør sig skyldig i og som ligger bag de gentagne og massive krav om og forsøg på privatiseringer og øget kommercialisering. Man skal være blind for ikke at se denne sammenhæng mellem stalinismens diskreditering af socialismen og den nutidige højrefløjs ideologiske hegemoni og stadige pres for privatisering, og omvendt er det den storpolitiske-ideologiske forklaring på socialdemokratiernes svækkelse. Der er også andre faktorer, der spiller ind, men Som Svend Auken en gang resigneret sagde til mig: “Det blev de vestlige socialdemokratier, der kom til at betale den ideologiske pris for den kolde krig. Det er uretfærdigt, men det er en kendsgerning”. Og det havde han ret i.
Denne kommentar er anbefalet af:
… nu er det jo ikke sådan, at konflikten mellem USA og kommunismen først opstod efter Anden Verdenskrig, - allerede i forbindelse med revolutionen prøvede USA at hjælpe czaren med militær assistance ( i størrelsesordenen 200.000 mand, så vidt jeg husker), - at de holdt på den forkerte hest dengang - og tabte - er de åbenbart aldrig kommet over.
DFer jo efterhånden blevet symbolet på den almindelige højredrejning. På den anden side nytter det jo ikke bare, at bekæmpe og dæmonisere DF og så tro, at den hellige grav er vel forvaret.
DF er bare toppen af et meget større isbjerg og jeg tror ikke engang, at de på mange punkter er specielt højreorienterede. Men det er ligesom om mange på venstrefløjen er mere optaget af, at bekæmpe toppen af diverse synlige isbjerge, istedet for at kigge lidt dybere.
Rune Lykkerbergs artikel er noget pseudointellektuelt sludder og er i lighed med så mange af de øvrige tekster han skriver primært produceret med det formål for øje, at teksterne er et slet skjult forsøg på at legitimere Dansk Folkeparti og racismen i den danske befolkning.
Men nogen gange kan noget ondt åbenbart føre til noget godt, hvilket vi kan se i denne tråd, hvor Lykkebergs håbløse artikel har ført til en række skarpe og inspirerende kommentarer og analyser af meget høj kvalitet af skribenter som Curt Sørensen og Christian Braad Thomsen.
Rune Lykkeberg har således på en underlig bagvendt måde medvirket til at højne debatniveauet i dette forum ganske betydeligt, og det bur de man vel egentlig takke ham for…
Denne kommentar er anbefalet af:
Rune Lykkeberg-typen er tidstypisk, men ikke kun for vår egen tid - og det er det avslørende. Tiden vi lever i er 100 pst. falsk og opportunistisk, feig og full av løgn og totalitær doublespeak.
Typen er utfyllende beskrevet i romaner om Klaus Manns “Mephisto” om suksesskuespilleren Gustaf Gründgens som ender opp som staffasje for naziregimet og Hermann Brochs “De Skyldløse” fra samme tidsepoke, hvis tittel presist karakteriserer det vi snakker om her.
Særlig kapittelet om “Lektor Zacharias’ fire taler - sosialdemokraten som avslører seg som nazist i kulturell forstand.
Visse debattører mener åbenbart at indvandrerne i Danmark er på vej til gaskamrene, og at de selv er det sidste “anstændige” bolværk imod dette. Der kan man virkelig tale om vrangforestillinger.
Dette politiske segment har efterhånden marginaliseret sig selv i en sådan grad, at det må ty til sådanne afsindige påstande for at få opmærksomhed. Sørgeligt.
Den underliggende insinuation i denne afsindige retorik må jo være, at danskerne er ved at lade op til et folkemord. Ellers kan jeg ikke rigtigt se formålet med retorikken og sammenligningerne.
Det kunne forøvrigt være interessant at få udpeget DFs styrker (embedded blandt kakkelbords-pensionisterne?), væbnede kapacitet (Pia Ks peberspray?) og fremtidige udryddelseslejre (traditionelle danske restauranter med dårlig køkkenhygiejne?).
Mig bekendt er det kun den eksteme venstrefløj der råder over effektive stormtropper (itching to be deployed).
Der er tale om et hysterisk debatniveau uden sidestykke, og uden hold i virkeligheden. Et niveau som man plejer at kunne observere hos mennesker der er ét kværulantforrykt skridt fra afgrunden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Curt Sørensen:
.”3) at den angivelige ‘kulturradikale overklasse’ er mægtigere end de økonomiske, politiske, militære og medieeliter som rent faktisk er så magtfulde i vores samfund ( begrebet om ‘den kulturelle overklasse’ er selvfølgelig et pjattebegreb, men det er fast inventar i højrefløjens arsenal af konventionel visdom og propaganda)”
Begrebet ”den kulturelle overklasse” er tydeligvis opstået ved at gøre vold på den franske sociolog Pierre Bourdieus begrebsapparat. Det er meget gennemskueligt, og jeg undrer mig lidt over, at det indtil videre kun er Curt Sørensen, og få andre, der har gjort opmærksom på at den kulturelle overklasse er et ”pjattebegreb” som det så rigtigt formuleres af Sørensen.
Faste læsere vil vide at dette pseudobegreb er omdrejningspunktet i de fleste af Lykkebergs analyser, og at disse ville falde fuldstændig fra hinanden hvis Lykkeberg ikke havde denne belejlige knag at hænge sine argumenter op på.
Den ‘kulturradikale overklasse’ er absolut ikke et ‘pjattebegreb’. Det er en nødvendig karakteristik af en gruppe intellektuelle, der føler sig hævet over daglige politiske trakasserier, men som fra tid til anden føler sig kaldet til - helt fri for realpolitisk ansvar - at belære om hint eller dette i den politiske andedam.
…dengang det var mere politisk korrekt at have et om end platonisk tilhørsforhold til partipolitik, benævnte de sig ofte som trotskister.
Også dengang var deres politiske (b)analyser præget af martyrium og (kontra)revolutionær pladderromantik.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu er jeg jo selv travlt optaget af min udvandring, saa jeg har opgivet Danmark.
Men hvis jeg skulle opstille et optimistisk gaet paa mit snart tidligere hjemlands fremtid - saa ville det bestaa af en rykvis tilpasning til virkeligheden. Som er multietnisk og multikulturel.
De-eF-tismen er en doedssejler i det lange loeb.
Per Thomsen,
Jeg skal ikke prøve på, at give indtryk af et større kendskab til Pierre Bourdieus. Det har jeg ikke, men jeg kender dog én af hans hovedteser nemlig, at der til stadighed foregår en kamp om retten til at beskrive virkeligheden.
Rune Lykkebergs påstand er, at der ved valget i 2001 fremkom en alliance mellem den økonomiske overklasse og den kulturelle underklasse, der efterlod den kulturelle overklasse uden indflydelse. Den kulturelle overklasse - der udviste magtens arrogance, som det hyppigt sker, når man har siddet tilstrækkeligt længe på magten – der mente, at de havde førstefødselsretten til at have ”den rigtige mening.
Jeg synes både, at analysen er rigtig, meningsfuld og præcis (i min udgave måske ikke helt retvisende, men RK kan jo korrigere efter lyst).
Foghs ”smagsdommer” nytårstale var netop et opgør med den (eksisterende) kulturelle overklasse. Det mange glemte i den forbindelse var, at Fogh ikke ønskede en afskaffelse af smagsdommere, men blot en erstatning med hans egne, så han fik retten til at beskrive virkeligheden.
Det blev helt åbent udtalt og på en yderst praktisk måde gennemført i Finansministeriet, hvor ”prognosemaskinen” Adam fik fjernet de socialdemokratiske forudsætninger, der blev erstattet af liberale forudsætninger, således at de samme tal, den blev fordret med, udkom med et andet resultat. Man havde sat sig på retten til at beskrive den økonomiske verden.
Den ortodokse dogmatiske venstrefløj reagerede forskelligt og gik i to retninger, dog var de i forvejen enedes om ”klasseforræderiet”, som bramfrit og uden krummelurer er beskrevet af Jørgen Nielsen ovenfor også i hans præciserende ordveksling med Bill Atkins.
Den høj intellektuelle fraktion (kulturelle overklasse) ville end ikke nedværdige sig til en politisk diskussion – de havde jo den rigtige mening – med DF. Deres kasserede tidligere målgruppe – SiD´erne og ”overførselsindkomsterne” – blev holdt ud i strakt arm og infameret som nazister og så var det problem løst. Gruppen er meget præcist og ironisk beskrevet af Jørgen Nielsen i indlægget over dit og jeg kan helt tilslutte mig.
Den anden gruppe af rettroende har måtte over en umådelig relativering via begrebsforvirring om multikulturisme for at nå frem til en etnisk neokonservatisme – den højreorienterede venstrefløj.
Hvis der sættes spørgsmålstegn ved indvandres kultur eller religion er spørgsmålsstilleren per automatik islamofob, xenofob, racist, fascist, prænazist eller nazist.
Begge grupper har marginaliseret sig selv til ubrugelighed.
Det venstreorienterede projekt er naturligvis at genvinde retten til at beskrive verden, i første omgang den økonomiske verden hos Adam i Finansministeriet.
Spørgsmålet er, har vi en venstrefløj, der kan det, når det står klart, at den ikke kan nøjes med mere af det samme?
Information er den mindst ringe, det er desværre ikke godt nok.
Poul Schmidt bemærkede i sin tid, i anledning af Lykkebergs bog, at Lykkeberg ikke var helt let at blive klog på - sådan ‘politisk’. Og sammenligningen med Erik Meier Carlsen er ikke helt ved siden af. DFs succes har jo tydeligvis medført en vis lammelse på venstrefløjen. Og han har vel ret i, at dæmonisere de ca. 15% (?) af befolkningen, der stemmer på dette parti, ikke har udløst den helt store vælgervandring tilbage til S. Til gengæld har han jo desværre heller ikke selv bare skyggen af idé, om hvad ‘vi’ gør ved det.
Lykkeberg læser vanskelige bøger, og sidder som resten af Informations journalister ved deres telefon inde i St. Kongensgade. Det er åndelig talt millioner af kilometre fra DFs vælgere. Hvad med at starte med at bosætte en mand i det fjerne, vestlige Jylland og prøve at blande sig lidt med ‘befolkningen’ derovre? Et antropologisk projekt?
Dorte Sørensen, Svend W. Jensen. Jeg sidder med en fornemmelse af, at Lykkeberg synes det er lidt ”sjovt”, at det kan lade sig gøre det DF gør, og at de slipper afsted med det. Altså som sådan en slags analytisk intellektuel leg.
”Problemet” med den ”indstilling” er, at han kigger lidt på det udefra og glemmer at få leveret den modstand, som er affødt af en naturlig spontan reaktion.
Med mindre han selvfølgelig sympatiserer med DF’s fremgangsmåder og hærgen. Det kan være lidt svært helt at få hold på som læser.
Bortset fra det så synes jeg, at det kunne være hyggeligt og relevant hvis blogindehaveren ville reagere på de reaktioner og tanker debattørerne leverer på hans blog. For dialogens og afklaringens skyld. Det er der rigelig behov i disse dage. Såmænd.
Håber da ikke, at han bare analyserer os. Kigger lidt på os udefra.
@Thorsten Lind siger:
“Dansk Folkeparti skal ikke forståes.
De skal bekæmpes!”
Sun Tzu siger:
“Kend din fjende og kend dig selv, så vinder du 100 kampe eller mere”.
Jeg stoler nu mere på gode gamle Sun Tzu.
Sun Tzu sagde også, at den stærkeste leder er den, hvis modstandere på forhånd erkender, at forsøg på at kæmpe imod, vil føre til nederlag. Den stærkeste er den, der aldrig behøver at slås.
Det er sørgeligt at konstatere, at DF lever i overensstemmelse med Sun Tzu ultimative udsagn om lederskab og magt. Så længe man ikke forstår DF, og deres strategi, er man døbt til nederlag. Gang på gang, som de seneste 10 år demonstrerer med al tydelighed.
Uddybning:
“Den stærkeste er den, der aldrig behøver at slås.”
skulle nok have været uddybet:
“Den stærkeste er den, der aldrig behøver at slås, fordi modstanderne ved, at ethvert træk de måtte foretage, vil blive imødegået effektivt af modparten (den dygtige strateg), og bliver anvendt til at påføre en et nederlag (eventuelt på anden vis).”
S, V, K’s folketingsgruppe og SF for forlængst erkendt, at deres strategiske evner ikke rækker til at forstå, endsige imødegå, DF. EL og RV er dybt naive og ahistoriske, og tror fejlagtigt, at det gode altid besejrer de(t) onde.
Tydeligvis har hele det politiske spektrum fejlet. Ethvert politisk slag nogen påstår at have vundet de seneste 10 år, er alene opnået, fordi DF har tilladt det, da det har tjent deres interesser.
Hvor er Christian Braad Thomsen dog ubehagelig. Så
fordi Rune Lykkeberg ikke mener den demagogiske og unuanceret tilgang Braad Thomsen har politik er specielt konstruktiv så skal Rune straks gøres til nærmest en DF-diciple.
Det er jo uværdigt men vel i grunden i passende forlængelse af den retorik som Chr. Braad thomsen praktiserer