Det går ikke så godt i Danmark. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen slået fast med sine ti nye målsætninger, der kort sagt går ud på, at Danmark i 2020 skal være blandt de rigeste, bedst uddannede og mest vækstorienterede samfund i verden. Ifølge en stribe økonomer er det et brud med den retorik, der blev brugt under Foghs regeringstid, hvor hver nytårstale slog fast, at det gik ‘rigtigt godt i Danmark’.

»Løkkes ti målsætninger er et brud med den selvfedhed, der har præget den politiske retorik de sidste mange år, både under Nyrup og Fogh, hvor Danmark altid var et ‘foregangsland’, og hvor danskerne altid var ‘klogere og rigere’. Han er den første statsminister i mange år, der har stillet sig op og sagt, at ‘nu skal vi tilbage i superligaen’ - og det betyder, at vi får et reelt billede af dansk økonomi og de udfordringer, vi står over for,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom fra den liberale tænketank CEPOS.

Kent Damsgaard, erhvervsøkonomisk chef hos Dansk Industri, er enig.

»Det er et klart retorisk brud på, hvad regeringen har sagt de sidste mange år. For mig at se er det en helt anden tankegang politisk, hvis de ti målsætninger følges op af konkrete tiltag,« siger han.

Reformer bremset

Martin Madsen, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, betragter også Løkkes ti målsætninger som en fornyelse.

»I forhold til at Fogh og til dels også den nuværende regering ofte tegnede et skønmaleri af Danmark som et internationalt superligaland, så skiller de her ti punkter sig enormt ud ved at sige, at det er vi ikke længere,« forklarer Martin Madsen.

Ifølge Mads Lundby Hansen har det, han betegner som den »lyserøde retorik«, bremset for, at de nødvendige reformer blev gennemført.

»Sangen om Danmark som et foregangsland har betydet, at politikerne kunne undgå reformer - for hvorfor skal man reformere et land, der er velfungerende? Roserne er kun blevet større fra politikere og eksperter i takt med, at vi er rutsjet ned af verdensranglisten på alt fra produktivitet til økonomisk velstand,« uddyber han.

En ny analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser netop, at den danske produktivitet, altså hvor meget en dansker producerer på en time, uge eller måned, ikke er steget nær så meget som i andre OECD-lande, nemlig kun med 0,8 procent om året siden midten af 1990’erne, hvilket kun er halvdelen af, hvad de fem rigeste OECD-lande har oplevet.

Samtidig er Danmark nu kun det 11. rigeste land i gruppen af velstillede OECD-lande, hvor vi tidligere har været nummer 6.

Danmark får ligeledes sammen med Holland den laveste årlige vækst i velstanden frem mod 2014.

Politik forværrer krisen

De dårlige resultater skyldes i høj grad krisen, som har bidt sig hårdere fast i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Ifølge flere af økonomerne skyldes det i høj grad manglende reformer - men også den politik, der blev ført under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

»Krisen er ikke kun udefrakommende. Danmark har simpelthen haft en større fest på grund af regeringens politik med skattelettelser og afdragsfrie lån, og derfor oplever vi nu større tømmermænd,« siger Martin Madsen og fortsætter:

»Og selv om alle økonomiske modeller og eksperter har peget på, at massive offentlige investeringer får et land hurtigere ud af en krise, så har regeringen valgt det mere usikre instrument at stimulere befolkningens privatøkonomi - og det har tydeligvis ikke virket, fordi folk har holdt på pengepungen.«

Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, er enig i kritikken af regeringen.

»Der er ingen tvivl om, at skattestoppet har forstærket problemerne - og det er også medvirkende til, at det bliver sværere for Danmark at komme igennem krisen,« forklarer han.

Vismand fra Det Økonomiske Råd, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener ligeledes, at Danmark er på vej i den forkerte retning.

»Rent økonomisk set bevæger vi os lige nu i den modsatte retning af de ti nye målsætninger, statsministeren har sat op. Derfor ser jeg det som positivt, at regeringen vil se på sagen,« siger han.

Fra tale til handling

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at Løkkes målsætninger er gode, men han påpeger, at der er »flere målsætninger end midler«.

»Hvis vi skal sikre de ti mål, så er det nødvendigt med langsigtede strukturreformer - som blandt andet en senere tilbagetrækningsalder via en udfasning af efterlønnen. Derfor ser jeg det som enormt positivt, hvis regeringen nu vil sætte gang i de reformer, der skal til for at indfri målsætningerne,« forklarer han.

Kent Damsgaard fra Dansk Industri bakker op.

»Endelig kommer der noget, der ligner en vision for, at Danmark skal være et vækstland og ikke blot et balanceland, hvor plus og minus giver nul. Men der er langt fra tale til handling, og der kommer ikke vækst ved blot at snakke om den. Der er brug for omfattende reformer på arbejdsmarkedet, og selskabsskatten skal lægges om, så vi kan tiltrække nye virksomheder,« siger han og uddyber:

»Det vigtigste er, at der kommer bred politisk opbakning om det her, så der sker noget nu.«