Det går ikke så godt i Danmark. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen slået fast med sine ti nye målsætninger, der kort sagt går ud på, at Danmark i 2020 skal være blandt de rigeste, bedst uddannede og mest vækstorienterede samfund i verden. Ifølge en stribe økonomer er det et brud med den retorik, der blev brugt under Foghs regeringstid, hvor hver nytårstale slog fast, at det gik ‘rigtigt godt i Danmark’.
»Løkkes ti målsætninger er et brud med den selvfedhed, der har præget den politiske retorik de sidste mange år, både under Nyrup og Fogh, hvor Danmark altid var et ‘foregangsland’, og hvor danskerne altid var ‘klogere og rigere’. Han er den første statsminister i mange år, der har stillet sig op og sagt, at ‘nu skal vi tilbage i superligaen’ - og det betyder, at vi får et reelt billede af dansk økonomi og de udfordringer, vi står over for,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom fra den liberale tænketank CEPOS.
Kent Damsgaard, erhvervsøkonomisk chef hos Dansk Industri, er enig.
»Det er et klart retorisk brud på, hvad regeringen har sagt de sidste mange år. For mig at se er det en helt anden tankegang politisk, hvis de ti målsætninger følges op af konkrete tiltag,« siger han.
Reformer bremset
Martin Madsen, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, betragter også Løkkes ti målsætninger som en fornyelse.
»I forhold til at Fogh og til dels også den nuværende regering ofte tegnede et skønmaleri af Danmark som et internationalt superligaland, så skiller de her ti punkter sig enormt ud ved at sige, at det er vi ikke længere,« forklarer Martin Madsen.
Ifølge Mads Lundby Hansen har det, han betegner som den »lyserøde retorik«, bremset for, at de nødvendige reformer blev gennemført.
»Sangen om Danmark som et foregangsland har betydet, at politikerne kunne undgå reformer - for hvorfor skal man reformere et land, der er velfungerende? Roserne er kun blevet større fra politikere og eksperter i takt med, at vi er rutsjet ned af verdensranglisten på alt fra produktivitet til økonomisk velstand,« uddyber han.
En ny analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser netop, at den danske produktivitet, altså hvor meget en dansker producerer på en time, uge eller måned, ikke er steget nær så meget som i andre OECD-lande, nemlig kun med 0,8 procent om året siden midten af 1990’erne, hvilket kun er halvdelen af, hvad de fem rigeste OECD-lande har oplevet.
Samtidig er Danmark nu kun det 11. rigeste land i gruppen af velstillede OECD-lande, hvor vi tidligere har været nummer 6.
Danmark får ligeledes sammen med Holland den laveste årlige vækst i velstanden frem mod 2014.
Politik forværrer krisen
De dårlige resultater skyldes i høj grad krisen, som har bidt sig hårdere fast i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Ifølge flere af økonomerne skyldes det i høj grad manglende reformer - men også den politik, der blev ført under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
»Krisen er ikke kun udefrakommende. Danmark har simpelthen haft en større fest på grund af regeringens politik med skattelettelser og afdragsfrie lån, og derfor oplever vi nu større tømmermænd,« siger Martin Madsen og fortsætter:
»Og selv om alle økonomiske modeller og eksperter har peget på, at massive offentlige investeringer får et land hurtigere ud af en krise, så har regeringen valgt det mere usikre instrument at stimulere befolkningens privatøkonomi - og det har tydeligvis ikke virket, fordi folk har holdt på pengepungen.«
Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, er enig i kritikken af regeringen.
»Der er ingen tvivl om, at skattestoppet har forstærket problemerne - og det er også medvirkende til, at det bliver sværere for Danmark at komme igennem krisen,« forklarer han.
Vismand fra Det Økonomiske Råd, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener ligeledes, at Danmark er på vej i den forkerte retning.
»Rent økonomisk set bevæger vi os lige nu i den modsatte retning af de ti nye målsætninger, statsministeren har sat op. Derfor ser jeg det som positivt, at regeringen vil se på sagen,« siger han.
Fra tale til handling
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at Løkkes målsætninger er gode, men han påpeger, at der er »flere målsætninger end midler«.
»Hvis vi skal sikre de ti mål, så er det nødvendigt med langsigtede strukturreformer - som blandt andet en senere tilbagetrækningsalder via en udfasning af efterlønnen. Derfor ser jeg det som enormt positivt, hvis regeringen nu vil sætte gang i de reformer, der skal til for at indfri målsætningerne,« forklarer han.
Kent Damsgaard fra Dansk Industri bakker op.
»Endelig kommer der noget, der ligner en vision for, at Danmark skal være et vækstland og ikke blot et balanceland, hvor plus og minus giver nul. Men der er langt fra tale til handling, og der kommer ikke vækst ved blot at snakke om den. Der er brug for omfattende reformer på arbejdsmarkedet, og selskabsskatten skal lægges om, så vi kan tiltrække nye virksomheder,« siger han og uddyber:
»Det vigtigste er, at der kommer bred politisk opbakning om det her, så der sker noget nu.«
Kommentarer
Hvorfor en ligestilling med Nyrup Rasmussens ”Foregangsland” og Fogh Rasmussens ” Vi skal være verdensmester i dit og dat” I mine øjne er der stor forskel, da Nyrup Rasmussen Jelved og Lykketoft satte handling bag ved ordene, hvor de kun var skønmaleri for Fogh Rasmussen, hvilket kan ses ved at Danmark er røget længere og længere ned af rangstierne under Fogh Rasmussen.
Et eksempel på Nyrup Rasmussens ansvarlige politik, så lavede han ”Pinsepakken” med bl.a. SP-ordningen sidst i 1990åerne for at hindre en overophedning. Fogh Rasmussen nægtede at se den økonomiske kriser og hånede bl.a. Thorning, der i Åbningsdebatten i 2008 forslog i gangsætningen af nogle af de udskudte offentlige renoveringer af bygninger og anlæg. Men det havde Fogh Rasmussen kun hån til overs for, da det i hans optik var overophedningen, der var det største problem. Først i januar måned havde Fogh Rasmussen opdaget den kommende økonomiske krise.
Nu da julen nærmer sig, vil jeg citere fra “Et juleeventyr,” af Charles Dickens.
“Humbug.”
Man kunne sidde i timevis og begrunde, og ende op med en afhandling. Vel vidende at man bliver mødt af bondearrogance, er det tidsspilde. Det eneste rigtige er at sende dem hjem til brugsforeningen, hvor de kan tage overpris for en liter mælk.
PS
Den usynlige økonomi.
Jeg kender kun Venstre for fede ord, og handlinger i modsat retning…..
- Det faktuelle er, at Venstre bremsede alle Nyrups tiltag mod et vækstorienteret Danmark.
- Venstre sparede Danmarks fremtid væk - ren kassetænkning..
- Kassetænkning er borgerlig politik
- Fornyelse og udvikling er Socialdemokratisk tænkning.
- Naturlovene gælder også i politik.
- Venstre brugte de kriseværktøjer, man skal bruge i krisetider til at booste økonomien yderligere i en opgangsperiode, så kollapset blev endnu større. Det var endda forudseeligt.
- nu mangler vi værktøjerne. De er anvendte… -til noget andet.
- havde de nye ”10 bud” været fremsat af en socialdemokratisk regering havde jeg klappet i hænderne, det er jo socialdemokratisk politik
- Jeg tror ikke på en dyt af Venstres nytænkninger.
- jeg ser derimod sådanne fede ord som et tiltag for det kommende folketingsvalg -for at beholde magten.
…men hvorfor er der ingen der stiller spørgsmålet til Løkke: “Og hvad med vores forhold til verden, vores krige, vores eksportmarkeder, vores ansvar overfor udviklingslandene, etc ..? bortset fra at de 10 bud måler os imod resten af verden, er det hele så ikke lidt indadvendt?”
Danmark er et taberland. Når som helst nogen fik success med et eller andet, rejste de til USA og blev der.
Det er lige som den gamle historie om de dumme landboer. Søren fik 3 sønner: Niels, Ole og dumme-peter. Niels og Ole duede til noget og rejste ud i verden. Dumme-peter blev tilbage og førte gården videre.
Dumme-peter fik 3 sønner: Anders, Torben og dumme-Lars. Anders og Torben rejste ud og gjorde karriere, mens dumme-Lars blev tilbage og førte gården videre.
Dumme-Lars fik 3 sønner (fortsæt selv). Danmark er gården der føres videre.
Hvorfor kommer de “vækstkritikere”, der jo ellers ikke har holdt sig tilbage, ikke ind i denne debat?
Ud fra den premis eller dogme at økonomisk væskt er det væsentligste succeskriterium har de sidstre regeringer måske fejlet. Hvis ikke den forudsætning accepteres er lige den økonomiske udvikling måske ikke så værst endda? (det spørgsmål virker faktisk ret logisk)
Er der ikke lidt “Nordkorea”, over fotoet fra Venstres landskongres?
Arhhh, - nu skal du ikke være så hård ved dig selv og din stamtavle, kære Gorm Petersen, - så dum lyder du da heller ikke! ;-)
Det ER skam meget værre end det tager sig ud, kære sven. Men giv slip og kom ned på bunden hos mig, der er en frihed - godt nok i fattigdom - og elskværdighed, hvis lige man ikke finder.
Fra dette lille hjørne, har selv en svag syg mediceret kvinde fået et rygstød fremad. For her er intet bureaukrati eller love mod en hjælpende hånd. Man modtages med tillid, og får først skældud bagefter, hvis tilliden er misbrugt.
Kære Gert Frisch,
jeg finder såmænd venlighed, hjælpsomhed og samfundssind hos både høj og lav i vores samfund, - men jeg indrømmer ærligt at det er en sjælden vare.
Læs blot det citat som Information fandt i en leder på 180grader.dk. Lederen er naturligvis ynkelig nok til at være skrevet anonymt ( http://180grader.dk/Leder/flere-vil-have-gratis-ju… ):
” I takt med at krævementaliteten og offerkulten har fået stadig mere tag i danskerne, bør ingen undre sig over, at flere stiller sig op med huen i hånden, når de ved, at den vil blive fyldt op med gratis julegodter.”
… og det er nok en bundskraber, men prøv så at læse kommentarerne til lederen, og min påstand om at “intet er så galt, at det ikke kan blive værre”, bliver bekræftet til fulde.
Når værre skal beskrives er værre nægtelse af lovmæssige rettigheder der bliver nægtet. Juridisk bistand er ganske selvfølgeligt umulig, selvom vi er derude hvor det er individet mod staten. Kampen er tabt, er en beskrivelse der dækker over økonomisk udelukkelse, hvilket foregår igen, og igen.
Med økonomisk udelukkelse, er det en skattepligtig indkomst, op til 3 år på 0 KR.
Det foregår, og hvordan det lykkes at skjule den virkelighed jeg beskriver her, er endnu for mig et eksempel på den mistillid de individer der får den behandling, må få oven i hatten, på en horribel situation.
Tillid er den bastion, der aldrig må falde.
uden et opgør med skattestoppet så er det hele et stort blændværk. skattestoppet er den største forhindring for at få precist de reformer der er nødventige for at nå de 10 mål, eftertiden vil dømme fogh meget meget hårdt som den statsminister der bragte danmark ud af kurs,
først når vi høre venstre opgive skattestoppet så kan vi tage deres mål seriøst. indtil da ja så er det hele en akedemisk nærmest ligegyldig debat.
flotte mål kære statsminister men hvordan vil du nå dem uden reformer af det danske samfundet
Jeg syntes Stig Kirk Ørskov rammer det meget godt her: http://politiken.dk/debat/signatur/article842518.ece
Det er med Danmark som flere biler på en motorvej, hvor alle skal nå et bestemt mål:
I den danske bil ser man, at der ingen er foran, og man kan heller ingen se i bakspejlet. Altså tænker man, at man sagtens kan køre ind på en rasteplads og få en lur.
Mens DK-folkene sover, overhaler de andre biler.
Da man kommer ud på vejen igen, er alle andre så langt foran, at man ikke kan se dem. Man kan heller ikke se dem i bakspejlet, så man tænker: Vi er stadig langt foran de andre….