LEDER | En spilfordærver er hun, hende Pia Kjærsgaard. Nu var alle ellers så glade. Barroso fik sin Connie, Løkke fik sin Lykke. Og så forlanger Pia Kjærsgaard i gårsdagens Information: Luk Klimaministeriet! DF-formanden begrunder sit krav således: »Det ville være meningsløst andet. De opgaver, som ligger tilbage, kan sagtens varetages fuldt forsvarligt af andre ministerier, når topmødet er afsluttet.«
Det er jo frygteligt, at Pia Kjærsgaard forlanger sådan noget. Det værste er, at hun har fat i en ende. Nemlig: Hvad skal man med et klimaministerium, hvis ikke det giver et bedre klima?
Erfaringerne fra Connie Hedegaards klima- ministerår er ikke entydige. Hun har været mere til pynt til end til gavn. Når internationale forhandlinger blev diplomatisk komplicerede, rykkede Udenrigsministeriet ind; når de blev storpolitisk betydningsfulde, overtog Statsministeriet. Hertil kommer, at det ikke er Klimaministeriet selv, der skal levere de CO2-begrænsninger, der batter. Det er Transportministeriet med biler og lastbiler; det er Fødevareministeriet med det energifortærende landbrug; det er Miljøministeriet med muligheder for CO2-opsugende foranstaltninger. For slet ikke at tale om Finansministeriets mulighed for at dreje samfundets store anlægsprojekter i rigtig retning. Og Forsvarsministeriet med det tunge flyvende, kørende og skydende grej. Og Kirkeministeriet med rumopvarmning af de gejstlige bygninger. Næppe noget ministerium er uden bidrag til den nødvendige omlægning.
Indpisker, drivende kraft, inspirator 0g koor- dinator kan Klimaministeriet være i den inden- landske omlægning. Plus selvsagt den instans, der internationalt prøver at gøre det samme. Men det forudsætter, at klimaministeren har den fornødne styrke.
Og her bliver det rigtigt pudsigt. For det var den nuværende regering, der med fryd demonterede det eneste danske tilløb til en sådan ministerpost. Nemlig den portefølje, som Svend Auken (S) havde som miljø- og energiminister i Nyrups regeringer fra 1994-2001. Fogh og hans inderkreds talte nærmest hadefuldt om »Aukens miljøimperium«, og VKO-flertallet skyndte sig at splitte ministeriet for alle vinde, fyre løs blandt de ansatte, skrotte store ved-varende energi-projekter og sætte Bjørn Lomborg på lønningslisten.
Dér befinder Lomborg sig stadig - nu polstret med 18 ekstra millioner. I Miljøministeriet fortsætter Troels Lund Poulsen (V) det stalddørsudsalg af miljø, som partifællen Hans Chr. Schmidt indledte ved Foghs magtovertagelse.
En begejstret ‘analyse’ i gårsdagens Jyllands- Posten fastslår, at scoopet ved Lykke Friis er, at hun - nu til Venstres fordel - kan udøve Connie Hede- gaards dragning på ‘pæne borgerlige’, der er utilpas ved Dansk Folkepartis indflydelse.
Det er nok ærligst at få det ministerium lukket.
Kommentarer
Supergod leder!!
Det er skønt at se vores frie danske presse, både tv og aviser, ikke med et ord nævner Climagate,
De dokumenter der er blevet hacket fra CRU (climate research unit), som fortæller det kæmpe fup nummer vi er udsat for…
Længe leve den frie presse…
Læser lige i Metroexpress, at Dansk Naturfredningsforening alene i en enkelt kommune på Fyn har gang i over 200 sager, og at de regner med, at det står lige så galt til i andre kommuner.
Venstre og Co er lige så stille ved at smadre naturen i Danmark, hvad fanden skal man så med et klimaministerium, når man overhovedet ikke tager miljøet og naturen alvorligt? Pia K har squ ret! Personligt har jeg også meget alvorligt ved at tage klimakonferencen alvorligt, eller jo jeg tager den squ alvorligt fordi jeg tror, der er en helt helt anden dagsorden end miljø og klima.
Hvis klimasagen er et flop, vil det være et tilbageslag af dimensioner for de anti-kapitalistiske kræfter, der har kastet deres politiske troværdighed ind på sagen….
…et tilbageslag af konspiratoriske dimensioner?
intresant, at den enkele logik ikke bliver brugt i forbindelse med klima debatten,
jo lomborg skore nemme points ved at sige at vi skal satse på forskning, jeg vil bare gerne se et exembel fra den gode lomborg hvor forskning har flyttet et markdet, nej vel det er markdet der har flyttet forskningen og aldrig omvendt. hvad var der fik mobil telefoner til at gå fra murstens størelse til smart teknologi jo naturligtvist forskning og et markdet der altid efterspurgte de bedste løsninger, en hurtig bredbånds forbindelse var for bare 10 år siden en adsl 256/56 k ja tænk det er kun 10 år siden at vi så det som en hurtig forbindelse her sider jeg nu 10 år senere på min (lille) 15 megabitt forbindelse og sukker efter fiber, 2-5 megabitt ja det er da en mobil telefon forbindelse. nej det er apsurt at det enkle logiske augoment, ikke kan få mere plads i medierne vi har teknologien, det eneste vi mangler det er at udvilke markdet og når markdet efterspørger løsningerne jo så bevæger det hele sig af sig selv, ganske som med mobil telefonerne computerne fladskærmende, sådan bliver det med elbilerne, energi besparelserne, integredede energi systemer der drives af kompinatuioner af VE,
lige en lille joker om få år der stiger energi omkostningerne til det 5 dobble pga peak oil. dvs markdet vil nu efterspørge løsninger der precist kan erstatte olie kul og naturgas hurtigt og effektivt, her mangler vi et klima ministerium til at kordinere denne livsvigtiger overgang til VE. pia kærsgaard du lever i fortiden din verden er en -100 dollar olie verden, om få år der er 300-500 dollar for olien ja billig olie,
Man kan osse’ sige det lige ud: “Sikke dog et forbløffende forslag fra DF, når det drejer sig om at håndtere de udfordringer, som morgendagens danskere står over for. Med uden fornuften bragt i spil!”.
Som om klimaet ikke udgør en bekymring i et land, som står med de brede bøge plantet i vand…
Meeen, nu tager lederen jo også udgangspunkt i en politisk situation, som har sin egen exit-dato.
Med venlig hilsen
Skulle naturligvis have været: Men uden fornuften bragt i spil!. Beklager…
@Mads Kjærgård
Det du brokker dig over hører ind under miljøministeriet - klimaministeriet er primært oprettet til at håndtere det såkaldte topmøde.
Med det som udgangs ved ej heller hvad vi skal spilde penge på et helt ministerium til det for.
Derudover så har vi også trekanten Skatteministeriet, Finansministeriet og Økonomiministeriet - hvor det sidstnævnte vel sådan set kun blev oprettet så det så ud at Bent Betændt havde noget fornuftigt at gøre - han kunne lige så vel være blevet udnævnt til minister for at holde fisk.
Problemet ved at rekruttere “medie-darlings” med en politisk ideologi stik modsat partiets er, at de skal holdes totalt uden for enhver form for indflydelse.
Det må bare ikke blive for tydeligt, da man jo har brug for de mange rare stemmer disse kastererede kransekagefigurer kaster af sig.
Jeg undrede mig ikke spor da jeg hørte, at den tidligere VS-er Connie Hedegård ville forlade DR2 og vende tilbage til politik.
Det overraskende var at hun ville skifte til De Konservative. Overraskelsen var endnu større da det viste sig, at hun også oprindelig - trods sine klare VS-holdninger - havde været medlem af de Konservative.
Hvordan er det nu ?
Den der ikke er VS-er som ung har intet hjerte og den der ikke bliver DF-er som ældre har ingen hjerne.
Det kan således undre, at netop DET parti har en landsbytosse-klausul.
@Henrik: Ja, det er rart at se at den danske journaliststand har så meget kildekritik, at de kan se at der ikke er noget i den sag. Og at de ikke rapporterer om “røret” omkring sagen - idet opmærksomhed jo er præcis det tyveknægtene og deres hælere er ude på.
@Henrik Funch,
Kæmpe fupnummer?
Det ville være klædeligt, om du havde sat dig ind i denne sag, før du brugte så stærke ord.
Faktum er, at INTET i disse emails afmonterer noget som helst i videnskaben om klimaforandringer.
Hvis du eventuelt har lyst til at læse om konteksten og kommentarerne til denne afsløring fra videnskabsmænd, der selv var involveret i nogle af korrespondancerne, kan du læse her:
www.realclimate.org
martin sørensen,
Du har nogle pointer, men staten har altså også en rolle at spille i det her.
Internettet blev udviklet af amerikanske og europæiske statsmidler inden for militær- og universitetsforskning. Det var først efter grundstrukturen var færdigudviklet, at erhvervslivet hoppede med på vognen.
Desuden regulerede Clinton-administrationen dial-up forbindelser så de store spillere på markedet skulle stille båndbrede til rådighed, så andre firmaer kunne komme ind på markedet og konkurrere.
Bush-administrationen har ikke magtet at gøre det samme for bredbånd. Derfor er USA kommet bagud, fordi bredbåndsmarkedet ligner det der eksisterede i 1800 tallet for bønder, der gerne ville have deres korn med godstog. Fordi der ingen konkurrence var, kunne den virksomhed der ejede togstrækningerne sige til bønderne, at enten betaler i, ellers får i ikke kørt jeres korn til marked. Hvis de amerikanske kunder vil have bredbånd så er det bare at betale ved kasse 1. Derfor er der ingen fortjeneste for udbyderne i at udvikle deres produkt.
Hvis vi skal have vedvarende energi i dette land, så bliver staten nød til at spytte penge i det og regulere det efterfølgende marked.
Men det kunne Miljøministeriet nok tage sig af. Jeg ser heller ikke nogen gavn i at bevare Klimaministeriet, men nu må vi se.
Climagate? Ja, det kan man måske godt kalde det, men efter min vurdering skal det tolkes på en helt anden måde, end at hele klimadebatten er et stort fupnummer – fordi nogle af de mange videnskabsfolk, der har været involveret, ikke har været ærlige og har manipuleret data. Det er beklageligt, og deres data må selvfølgelig tjekkes og rettes, men jeg tvivler på, at det rykker ret meget ved de afgørende data om klimasituationen. Det rykker i hvert ikke ved de afgørende data om bæredygtigheden.
Men jeg vurderer, at vi ikke skal forstå Climagate som et kæmpe fupnummer iværksat af et ’venstreorienteret slæng af miljøfanatikere, der er ude på at etablere en kommunistisk verdensregering’, som det plejer at hedde hos folk med rigelig fantasi.
Climagate er efter min vurdering såmænd reel nok, men i den forstand, at det ikke ærligt fremstilles, hvad situationen er. Fokuseringen på klima (uanset relevansen i øvrigt) indebærer en betydelig risiko for, at der bliver tale om en teknisk diskussion om grundlaget (data) og løsninger på (og kun på) klimaproblemet. Og det løsriver klimaet fra den samlede bæredygtighedssituation. I virkeligheden står vi ikke med et problem, men et dilemma. Et problem tackler vi på den måde, at vi finder en eller flere gode løsninger, og bagefter er vi enten bedre stillet eller i hvert fald ikke ringere stillet. Men sådan er det ikke med klimaet – og slet ikke med bæredygtigheden som sådan. Dets karakter af et dilemma betyder, at vi ikke kan håndtere det som et problem. Der er ingen gode (jeg vil sige: sædvanlige) løsninger tilbage. Uanset hvad vi foretager os, vil vi være ringere (jeg vil sige: anderledes) stillet bagefter.
Climagate hænger sammen med, at den ledende politiske-økonomiske-ideologiske elite er hunderæd for den sandhed, som tårner sig op med overvældende styrke, og som de ikke aner, hvorledes de skal håndtere. Den sandhed består fundamentalt i, at menneskeheden har indrettet sig på en måde, som ikke er bæredygtig. Det har mange aspekter, bl.a. klimaændringer, et samlet forbrug af naturressourcer på 1,3 jordklode (hvilket vi som bekendt ikke har), ødelæggelse af biotoper og udplyndring af både fornyelige og ikke-fornyelige naturressourcer, men også en helt enorm ulighed i, hvem der forbruger de tilgængelige naturressourcer. Der er tale om sande dilemmaer, og der er ikke forhåndenværende modeller for problemløsning i værkstøjskassen, der kan sikre, at alting fortsætter som hidtil.
Løsninger vil ikke kunne bygge på princippet om BAU (business as usual).
Man skal være opmærksom på, at handlingslammelsen hos Climagate-aktørerne (den ledende politisk-økomiske-ideologiske elite) er meget konkret. Alle ved eksempelvis, at Danmarks selvforsyning med olie vil være forsvundet om ganske få år – uanset optimismen vedrørende de teknologiske landvindinger og uopdagede reserver i de officielle redegørelser. Samtidig vil de globale problemer på olieforsyningsområdet vokse og olien vil blive en sjælden, dyr og vanskelig tilgængelig ressource. En ægte katastrofe for den civilisation, hvis hele fundament hviler på let adgang til billige og potente fossile energiressourcer. Men ingen af disse kendsgerninger kan hos Climagate-aktørerne få gang i en bedre og mere factsbaseret information om bæredygtighedens tilstand eller i nogle af de handlinger, der er helt nødvendige, hvis et samfund som det danske med en vis rimelig chance skal klare sig gennem den omstilling, der kræves. Og de tør slet ikke tale om det. På den vis er der tale om et ægte cover-up - nogen dækker over sandheden – et rigtigt Miljøgate.
Det ville eksempelvis være enkelt at sikre fuld demokratisk kontrol med de tilbageværende danske oliereserver, rationere forbruget og bruge denne fossile energiressource til at foretage den nødvendige omstilling af samfundet til energiformer, der er vedvarende og bæredygtige – hvor begge krav skal være opfyldt. Men det sker ikke, ligesom der ikke foretages mange andre handlinger med det formål at sikre den samlede bæredygtighed. Et mulighedsvindue lukkes langsomt, og den olie, der hovedløst brændes af, kan ikke genbruges til opbygning af vedvarende og bæredygtige energikilder, hvilket, så vidt jeg er orienteret, vil være en ret energikrævende proces.
Handlingslammelsen er total og det beror bl.a. på angsten for at måtte meddele befolkningen, at BAU ikke mere er en option. Og da man ikke kan læne sig op af de sædvanlige mantraer (heriblandt især vækstmantraet som løsning på alle problemer) har man ikke rigtigt noget, man kan læne sig op ad, bortset fra at ansætte pauseklovne med gode bevillinger til at fortælle, at vi blot – uden de større overvejelser i øvrigt - skal se at få gang i de teknologiske fiksfakserier i en fart. Så skal det nok gå. Så vil alle problemløsningers moder – væksten – (gen-)indfinde sig og alt er vel. At angsten alene skulle være en afgørende drivkraft i Climagate-konspirationen er måske at drive den lidt vidt. Men visdom er i hvert fald ikke en afgørende faktor.
Climagate – ja bestemt, men mere rigtigt et Bæredygtigheds-gate med et cover-up, der kan blive skæbnesvangert for kommende generationer. At den såkaldt frie (mainstream)presse skulle tage sit ansvar på sig i denne sag kan man med rette betvivle.
Foran bålet i stuen, brændeovnen, affærdiger de troen på på en udvikling, sidende som en melankolsk og vitsende abe omkrink et bål af formålsløshed- et bål som giver røg og ingen varme.Tillykke børn af udødelig lyksaglighed. 800millioner ud i luften.Spilt på jordens skråning ( klima) fra ækvator til polerne. Hvor er beviset for at skråningen har undergået en forvandling, forandring.
… der er fundet en rygende skorsten
Hvis 99 ud af 100 flymekanikere fortalte dig, at det fly, du netop skulle til at flyve i, ville falde ned, men der var 1 mekaniker, der sagde, at det ikke ville ske, og de andre mekanikere løj, ville du så sætte dig op i flyet?
Denne ædre herre på 88 viser, at det ikke altid er alderen, der er afgørende for, om man kan bevare sin sunde sans og sit kritiske udsyn, men med alderens visdom udtrykker han sig omhyggeligt og (efter min mening: lidt for) forsigtigt (se kilde her: http://europe.theoildrum.com/node/5974 ):
The future of less will arrive for citizens of industrial and developing countries by small increments of change, but which, in retrospect will combine to be seen as a century of profound changes to a degree of rapidity and consequence as never before. We now live moment by moment, only moderately aware of these incremental changes. It is unlikely, although not impossible, that there will be catastrophic changes in lifestyles and economies. But slowly and inevitably the related problems of resource depletion and population growth will become increasingly apparent. We have the opportunity in various ways to modify the impact of these events, but so far there is little evidence this is being done. The industrial world and its political framework seems committed to the road of increased consumption and more people to consume, for that is what keeps the game going – for the moment, but is unsustainable very far into the future.
Walter Youngquist, November 2009 forfatter til bogen GeoDestinies.