Samme dag som den store folkelige demonstration for en ambitiøs klimaaftale skal samle 40.000 mennesker i København planlægger en lille gruppe autonome at smadre nogle ruder i indre by. Netværket Never Trust A Cop (NTAC) har klistret Nørrebro i København til med plakater, der både viser et brændende rådhus og nogle stenkastende autonome med teksten: »Kapitalismen vakler - lad os sørge for den falder.«

På trods af, at ambitionerne altså ikke fejler noget, så har netværket isoleret sig fra alle andre, og ingen vil udtale sig til pressen. Enten mener folkene bag NTAC, at de alene kan vælte imperiet, eller også har de valgt radiotavshed, fordi det må være åbenlyst for andre, hvordan nogle smadrede ruder og brændende containere skal hjælpe med at stoppe klimaforandringerne.

»Hvis man undlader at føre politik og ikke forsvarer sine metoder, så kommer man ikke langt. Det er bevægelsens blindgyde,« siger René Karpantschof, der er forsker i protestbevægelser på Københavns Universitet, og selv har en fortid som bz’er.

Han har som forsker beskrevet, hvordan voldelige aktionsformer godt kan give politiske resultater under forudsætning af, at der samtidig bliver skabt brede alliancer og opbakning i befolkningen. Men den slags har Never Trust A Cop ikke travlt med. På deres hjemmeside gør de det klart: »Vi nægter at sidestille os med forræderiske NGO’er og alle de selvbestaltede »protestledere«; vi afviser alle regeringer og al ledelse«.

Så skulle den ged være barberet.

Ukendte revolutionære

Hverken i fagbevægelsen eller blandt miljøorganisationer aner man, hvem »Never Trust A Cop« er, og de få som gør, vil ikke sige en lyd.

»Hvis du citerer mig for det mindste, så vil jeg aldrig snakke med dig eller Information igen,« truer en aktivist fra en perifer svensk miljøgruppe, der sympatiserer med det politiske budskab: At kapitalismen er problemet og klimatopmødet bare giver lidt grøn fernis. Aktivisten skal ellers til København for at holde oplæg om den sammenhæng, og selvom Information har fået nogle fine citater, så tør avisen ikke løbe den risiko at miste en så vigtig kilde. Således er det ikke kun NTAC, der marginaliserer sig selv - de får også hjælp af folk, der er sympatiske overfor deres budskab.

Hos Klimabevægelsen i Danmark er forvirringen komplet. Talsmand Thomas Meinert Larsen forklarer til Information:

»Så sent som på vores møde i går diskuterede vi, hvem de er, og der var en, som sagde, at det måske var … hvad er det nu, de hedder, dem som boede i Italien under 2. verdenskrig?«

- Fascister, spørger Informations mand skeptisk.

»Ja, præcis. Men hvis de er det, så adskiller de sig jo meget fra den danske yderste venstrefløj,« siger Thomas Meinert Larsen tvivlende.

12. december

Hos Greenpeace er man ærgerlige over, at NTAC planlægger at lave ballade.

»Vores største bekymring er, at fokus kommer til at handle om brændte huse i stedet for, hvorvidt Obama vil sikre en stærk klimaaftale. Det vil skade klimadebatten og underholde folk med et forkert indtryk,« siger Henrik Pedersen, kampagnechef i Greenpeace.

»Vi får besøg fra eksempelvis flere Stillehavsstater, der er ved at forsvinde i havet, og de risikerer at se det her møde komme til at handle om nogle få rabiate,« uddyber han.

Greenpeace er sammen med mange andre organisationer med til at arrangere den store demonstration den 12. december, og selvom NTAC har meldt, at de vil lave ballade samme dag, så har de lovet at holde sig væk fra demonstrationen.

»Vi får en stor og stærk demonstration. Vi taler om et arrangement, der bliver bakket op fra hele verden,« siger Henrik Pedersen.

Mere end 400 organisationer fra 55 lande står bag demonstrationen.

Lømmelpakken

I dag tredjebehandler Folketinget den såkaldte lømmelpakke og ironisk nok vurderes denne at hjælpe et netværk som Never Trust A Cop, fordi straffene for fredelige protester er skruet voldsomt i vejret. Med pakken skal folk f.eks. 40 dage i fængsel, hvis de sætter sig ned foran politiet, som det f.eks. skete for nylig i protest mod udvisningerne af irakere ved Brorsons Kirke i København.

»Det er klart, at hvis man pludselig kommer i fængsel for at sætte sig ned og tage tæv fra politiet, så vil nogen måske overveje, om de ikke i stedet skulle kaste sten på sikker afstand,« siger René Karpantschof, forsker i protestbevægelser på Københavns Universitet.

Og omvendt. Plakaterne af en brændende by giver også politikerne et belejligt skræmmebillede at henvise til, når de femdobler bødestraffen for gadeuorden og vil smide folk, der udøver civil ulydighed i 40 dages fængsel.

»Regeringen vil bruge de her folk som eksempel, selvom man ville have foretaget stramningerne uanset hvad,« siger René Karpantschof.

I Verdensnaturfonden har man været usikre på, hvorvidt man risikerede sit navn ved at deltage i den store demonstration. Ikke fordi man frygter, at selve demonstrationen bliver andet end fredelig, men fordi man ikke er sikker på, at folk kan skille budskabet ad, hvis der samtidig er nogen, der brænder containere af et andet sted.

»Vi er bange for, at budskabet i den fredelige demonstration bliver ødelagt af optøjer i byen,« siger Eskild Holten, kampagneleder i Verdensnaturfonden.

Men det er ikke her bekymringen ligger hos Friends of the Earth, der også er medarrangører af den store demonstration.

»Problemet er jo, at systemet er voldeligt, hvilket vi ser, når biofuels stjæler jorden fra fattige bønder eller med oliekrigen i Irak,« siger Tord Björk, Friends of the Earth, Sverige.

»Og når de store NGO’er ikke kritiserer systemet, men i højere grad forsøger at brande sig selv, så kommer de til at minde om de unge, der godt nok kritiserer systemet, men laver optøjer på en måde, der handler mere om identitet end om at skabe forandringer,« mener svenskeren.

På sin blog på nettet gør han sig lystig over de danske skærmydsler. Han har været med i Danmark til flere forberedende møder.

»De danske organisationer har været så bange for de civile ulydighedsaktioner, der er planlagt i dagene efter demonstrationen, men de havde slet ikke set …« klukker Tord Björk. » … at de plakater i København, som bruger en voldelig retorik og mobiliserer til den 12. december.«

Men selv er Tord Björk ikke bange for, at budskabet skal drukne i smadrede ruder.

»Hvorfor den tendens til paranoia? Hvis ikke medierne blæser det op, er det her bare nogle smågrupper, som kan blive voldelige i konfrontation med politiet. Men den omfattende vold er i følgerne af de politiske beslutninger, der ikke lader til at bringe os ud af de fossile brændstoffers æra,« siger Tord Björk.