Samme dag som den store folkelige demonstration for en ambitiøs klimaaftale skal samle 40.000 mennesker i København planlægger en lille gruppe autonome at smadre nogle ruder i indre by. Netværket Never Trust A Cop (NTAC) har klistret Nørrebro i København til med plakater, der både viser et brændende rådhus og nogle stenkastende autonome med teksten: »Kapitalismen vakler - lad os sørge for den falder.«
På trods af, at ambitionerne altså ikke fejler noget, så har netværket isoleret sig fra alle andre, og ingen vil udtale sig til pressen. Enten mener folkene bag NTAC, at de alene kan vælte imperiet, eller også har de valgt radiotavshed, fordi det må være åbenlyst for andre, hvordan nogle smadrede ruder og brændende containere skal hjælpe med at stoppe klimaforandringerne.
»Hvis man undlader at føre politik og ikke forsvarer sine metoder, så kommer man ikke langt. Det er bevægelsens blindgyde,« siger René Karpantschof, der er forsker i protestbevægelser på Københavns Universitet, og selv har en fortid som bz’er.
Han har som forsker beskrevet, hvordan voldelige aktionsformer godt kan give politiske resultater under forudsætning af, at der samtidig bliver skabt brede alliancer og opbakning i befolkningen. Men den slags har Never Trust A Cop ikke travlt med. På deres hjemmeside gør de det klart: »Vi nægter at sidestille os med forræderiske NGO’er og alle de selvbestaltede »protestledere«; vi afviser alle regeringer og al ledelse«.
Så skulle den ged være barberet.
Ukendte revolutionære
Hverken i fagbevægelsen eller blandt miljøorganisationer aner man, hvem »Never Trust A Cop« er, og de få som gør, vil ikke sige en lyd.
»Hvis du citerer mig for det mindste, så vil jeg aldrig snakke med dig eller Information igen,« truer en aktivist fra en perifer svensk miljøgruppe, der sympatiserer med det politiske budskab: At kapitalismen er problemet og klimatopmødet bare giver lidt grøn fernis. Aktivisten skal ellers til København for at holde oplæg om den sammenhæng, og selvom Information har fået nogle fine citater, så tør avisen ikke løbe den risiko at miste en så vigtig kilde. Således er det ikke kun NTAC, der marginaliserer sig selv - de får også hjælp af folk, der er sympatiske overfor deres budskab.
Hos Klimabevægelsen i Danmark er forvirringen komplet. Talsmand Thomas Meinert Larsen forklarer til Information:
»Så sent som på vores møde i går diskuterede vi, hvem de er, og der var en, som sagde, at det måske var … hvad er det nu, de hedder, dem som boede i Italien under 2. verdenskrig?«
- Fascister, spørger Informations mand skeptisk.
»Ja, præcis. Men hvis de er det, så adskiller de sig jo meget fra den danske yderste venstrefløj,« siger Thomas Meinert Larsen tvivlende.
12. december
Hos Greenpeace er man ærgerlige over, at NTAC planlægger at lave ballade.
»Vores største bekymring er, at fokus kommer til at handle om brændte huse i stedet for, hvorvidt Obama vil sikre en stærk klimaaftale. Det vil skade klimadebatten og underholde folk med et forkert indtryk,« siger Henrik Pedersen, kampagnechef i Greenpeace.
»Vi får besøg fra eksempelvis flere Stillehavsstater, der er ved at forsvinde i havet, og de risikerer at se det her møde komme til at handle om nogle få rabiate,« uddyber han.
Greenpeace er sammen med mange andre organisationer med til at arrangere den store demonstration den 12. december, og selvom NTAC har meldt, at de vil lave ballade samme dag, så har de lovet at holde sig væk fra demonstrationen.
»Vi får en stor og stærk demonstration. Vi taler om et arrangement, der bliver bakket op fra hele verden,« siger Henrik Pedersen.
Mere end 400 organisationer fra 55 lande står bag demonstrationen.
Lømmelpakken
I dag tredjebehandler Folketinget den såkaldte lømmelpakke og ironisk nok vurderes denne at hjælpe et netværk som Never Trust A Cop, fordi straffene for fredelige protester er skruet voldsomt i vejret. Med pakken skal folk f.eks. 40 dage i fængsel, hvis de sætter sig ned foran politiet, som det f.eks. skete for nylig i protest mod udvisningerne af irakere ved Brorsons Kirke i København.
»Det er klart, at hvis man pludselig kommer i fængsel for at sætte sig ned og tage tæv fra politiet, så vil nogen måske overveje, om de ikke i stedet skulle kaste sten på sikker afstand,« siger René Karpantschof, forsker i protestbevægelser på Københavns Universitet.
Og omvendt. Plakaterne af en brændende by giver også politikerne et belejligt skræmmebillede at henvise til, når de femdobler bødestraffen for gadeuorden og vil smide folk, der udøver civil ulydighed i 40 dages fængsel.
»Regeringen vil bruge de her folk som eksempel, selvom man ville have foretaget stramningerne uanset hvad,« siger René Karpantschof.
I Verdensnaturfonden har man været usikre på, hvorvidt man risikerede sit navn ved at deltage i den store demonstration. Ikke fordi man frygter, at selve demonstrationen bliver andet end fredelig, men fordi man ikke er sikker på, at folk kan skille budskabet ad, hvis der samtidig er nogen, der brænder containere af et andet sted.
»Vi er bange for, at budskabet i den fredelige demonstration bliver ødelagt af optøjer i byen,« siger Eskild Holten, kampagneleder i Verdensnaturfonden.
Men det er ikke her bekymringen ligger hos Friends of the Earth, der også er medarrangører af den store demonstration.
»Problemet er jo, at systemet er voldeligt, hvilket vi ser, når biofuels stjæler jorden fra fattige bønder eller med oliekrigen i Irak,« siger Tord Björk, Friends of the Earth, Sverige.
»Og når de store NGO’er ikke kritiserer systemet, men i højere grad forsøger at brande sig selv, så kommer de til at minde om de unge, der godt nok kritiserer systemet, men laver optøjer på en måde, der handler mere om identitet end om at skabe forandringer,« mener svenskeren.
På sin blog på nettet gør han sig lystig over de danske skærmydsler. Han har været med i Danmark til flere forberedende møder.
»De danske organisationer har været så bange for de civile ulydighedsaktioner, der er planlagt i dagene efter demonstrationen, men de havde slet ikke set …« klukker Tord Björk. » … at de plakater i København, som bruger en voldelig retorik og mobiliserer til den 12. december.«
Men selv er Tord Björk ikke bange for, at budskabet skal drukne i smadrede ruder.
»Hvorfor den tendens til paranoia? Hvis ikke medierne blæser det op, er det her bare nogle smågrupper, som kan blive voldelige i konfrontation med politiet. Men den omfattende vold er i følgerne af de politiske beslutninger, der ikke lader til at bringe os ud af de fossile brændstoffers æra,« siger Tord Björk.
Kommentarer
I vil og kan stadigvæk ikke forstå det, vel I narrehatte og drengerøve på 4-5 år, der synes, det er åh så interessant at slås med politiet (magten) og at smadre ruder for at jeres budskab frem.
Nemlig at INTET, absolut intet får I frem; medierne lever nemlig af konflikt-stof, og dette her er godt komflikt stof. Fokus vil derfor være på brændte biler, smadrede ruder, og på jeres kampe med autoriteten. (statsmagten). Må jeg anbefale jer at gå i terapi, så I kan komme over jeres indre skræk for jeres fædre, eller tage et direkte opgør med jeres fædre i stedet for at flytte det til en autoritet udenfor jer selv og jeres famile; politiet som det ser ud lige nu.
Og vel er kapitalismen problemet; rent konkret kan man (vi) bare ikke gøre noget ved det. Lige nu handler det om at sikre en aftale, alle kan enes om. Ikke om at lave ballade og uro og tage fokus væk fra dette vigtige (og vægtige) stykke politisk hånd-værk. Kiribas (og andre koraløer) i stillehavet er faktisk ved at forsvinde i havet. Dette er et problem og en udfordring; at nogle mener det er vigtigere at brænde biler og containere (som faktisk udleder CO2 via ilden og røgen) kommer altså til at skygge for denne udfordring, dette problem.
Og det er muligt, at systemet er voldeligt. Men hvad skal de (vi) almindelige menensker bruge det til. Ingenting kan vi bruge det til. Løsninger her og nu handler det om. Imens kan de ‘hellige’ så sidde oppe i deres træer og råbe ‘systemet er voldeligt’. Det hjælper altså ikke stort, når vandet først er nået til træets top, vel?
Og det er ikke civil ulydighed at brænde biler eller containere af, eller smadre ruder. Civil ulydighed er f.eks. det som foregik ved Brorsons Kirke, hvor nogle mennesker måtte følge deres samvittighed. Konsekvensen af dette var at de satte sig ned for at forhindre irakerne i at blive udvist. Og er og var parate til at tage straffen for denne civile ulydighed.
Min indre spidersense (intuition) tilsiger man at denne organisation, NTAC, måske ligefrem er lavet af politiet selv? Men det er som sagt kun et gæt.
Og motivet skulle være at udstille dele af Klima-bevægelsen eller hele Klima-bevægelsen som udelukkende interesseret i vold og konfrontation.
600 anholdte (formodede) skal jo have en begrundelse.
Moderne anarkisme minder lidt om synergi-effekten mellem neo-konservative amerikanske høge og de fundamentalistiske Islamiske marginaliserede bevægelser der opererede i bla Egypten og Afghanistan i 90erne. På en måde er det fint portrætteret i “V for Vendetta” - det symbolske demokrati får sit symbolske (men nærmest ikke-eksisterende) fjende billede som kan bruge til stille og roligt at inddrage den ene fundamentale borgerrettighed efter den anden.
Når CIA skabte militær diktaturer i Sydamerika før i tiden skete det altid ved civile optøjer etc - så er det lettere for “ordensmagten” at gribe ind. Det er ligesom med hvordan kapitalismen i ender med at fungere - fremstilling af sygdom og kur, virus og virus fjerner. Alle berøres, om de vil eller ikke vil.
@Viv
Jeg vil gerne gøre opmærksom på at der skam også findes kollektivistiske anarkistiske traditioner som historisk set har været langt mere udbredte end denne form for elitær individualisme. Det er i det hele taget langt ude at de individer der praktiserer denne demokratiforagtende hærg og smadder kalder sig for anarkister, da de netop har misforstået selve indbegrebet af ideologien der i bund og grund handler om at have det fladest mulige demokrati i samfundet, og dette kan man ikke hvis man samtidig ignorerer befolkningens standpunkt. Anarkisme må nødvendigvis følges ad sammen med folket (arbejderklassen, flertallet) for at være rigtig anarkisme. Ikke det her selviscenesættelseslivsstilspjat.
Det største problem i sagen med NTAC er, at de ikke-voldelige demonstranter opfører sig som om at det er ok at NTAC farer frem med bål, brand og stenkast.
Der må nødvendigvis findes mennesker med kendskab til denne gruppe, som står udenfor gruppen, og forstår det forkerte i gruppens handlinger, - hvis de ikke angiver NTAC til politiet - om ikke andet, så anonymt - så er de for dumme … at dække over kriminelle er ikke loyalitet, men derimod medskyldighed.
Og så er der iøvrigt ikke nogen grund til at diskutere om de er den ene eller anden slags anarkister, fascister eller whatever: asocial og udenomsparlamentarisk adfærd af deres slags, kan kun karakteriseres med ét ord: kriminalitet!