Uro-pakken’, der forventes vedtaget i dag, lanceres, som det der skal dæmme op for ‘klimalømler’, som kun kommer til Danmark for at lave ballade. Men står det til regeringen og Dansk Folkeparti, vil pakken senere på året blive fulgt op af en markant øget mulighed for at udvise personer uden dansk statsborgerskab - ligegyldigt hvor længe de har boet i landet. Det fremgår af Udlændingeaftalen, der blev indgået af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne den 6. november.

I aftalen står der at: »Det er helt uacceptabelt, når personer forsøger at destabilisere den danske samfundsorden. Aftaleparterne finder derfor, at den styrkede retshåndhævelse, der følger af uro-pakken, bør følges op af skærpede udvisningsregler«.

Yderligere uddybes det i et nyt svar på et udvalgsspørgsmål fra justitsminister Brian Mikkelsen til SF’s retsordfører Karina Lorentzen: »Det gælder således uanset frihedsstraffens længde og varigheden af opholdet i Danmark«.

Vigtigt signal

Uro-pakken skærper straffen for hærværk og for at lægge hindringer i vejen for politiets eller brandvæsenets arbejde, hvis det foregår ‘mens eller i umiddelbar forlængelse af grov forstyrrelse af ro og orden’. Straffen skal ifølge lovforslaget være ubetinget fængsel allerede i førstegangstilfælde, hvor der i dag oftest idømmes bødestraf. Denne skærpelse gør det muligt at udvise, og det er ifølge Venstres udlændingeordfører Karsten Lauritzen et vigtigt signal at sende til mennesker uden dansk statsborgerskab:

»Når man er gæst i et land, har man en forpligtigelse til at opføre sig ordentligt. Det at lægge politiet hindringer i vejen er meget alvorligt og viser, at man fuldstændig har misforstået de værdier, der er helt grundlæggende i det danske samfund,« siger han.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener, at det en naturlig følge af en politik, der har været ført længe. »Det er et grundlæggende princip, vi har, at når man som ikkedansk statsborger overtræder landets love, så skal man kunne udvises,« siger han.

Specielt forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan ifølge flere jurister føre til problemer i konkrete sager.

»Hvis en person, der er født og opvokset i Danmark, bliver udvist på grund af fyrre dages fængsel, så vil Danmark tabe sagen ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi der ikke er noget forhold mellem kriminalitetens alvor og udlændingens tilknytning til Danmark,« siger jurist i Amnesty International Claus Juul. Chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos Jacob Mchangama er enig i den vurdering.

Konventionen kræver nemlig, at man tager hensyn til blandt andet familiens enhed og personens tilknytning til Danmark: »Jeg har svært ved at se, at en person der har boet her i 10 år, og får en ubetinget frihedsstraf for at sidde i en kæde kan smides ud. Det får man svært ved at få medhold i på grund af konventionen,« siger Jacob Mchangama og påpeger, at han synes, det er helt rimeligt at smide folk ud, der er kommet udelukkende for at lave ballade og forhindre politiets arbejde. Claus Juul vurderer, at flere af de tilfælde, der skærpes med uro-pakken, ikke er alvorlige nok til at begrunde en udvisning.

»Vi skal huske, at den straf, der kan idømmes for at være i vejen for politiet, går fra bødestraf til ubetinget fængsel, hvis det sker samtidig med, at nogle andre smadrer et vindue i 7-eleven i nærheden. Så det er de andres handling, der medfører skærpelsen,« siger han.

Også Enhedslistens retsordfører Line Barfod er stærkt kritisk: »Det er fuldstændig vanvittigt. De prøver at skræmme folk fra at bruge deres grundlovssikrede rettigheder,« siger hun.

Rum til stramninger

Venstres Karsten Lauritzen er godt klar over, at forholdet til konventionen kan gøre det svært at udvise, men kalder det helt legitimt at give domstolene muligheden. Han mener, at der i høj grad stadig er rum til at stramme reglerne.

»I Frankrig har man en meget mere skærpet udvisningspraksis, end vi har i Danmark, selvom vi har strammet op de seneste år. Der er jo forskel på at stjæle en pose slik og så lægge politiet hindringer i vejen,« siger han. Ifølge Line Barfod er det ikke sandsynligt, at det vil blive accepteret at udvise personer med høj tilknytning til Danmark for så små forbrydelser. Men hun vil ikke afvise, at det kan komme til at ske. »Regeringen kan håbe på, at domstolene går med til det alligevel, og at de mennesker, der bliver udvist, ikke har overskud til at køre sagen hele vejen gennem retssystemet,« siger hun.