Det bliver umådeligt interessant at følge den britiske Irak-kommission, hvis høringer begyndte i denne uge. Allerede forinden kunne avisen Daily Telegraph ud fra lækkede dokumenter fortælle, at det britiske udenrigsministerium så tidligt som i 2001 havde diskuterede forskellige muligheder for at underminere Saddam Husseins regime.
Det blev på høringens første dag bekræftet af den tidligere leder af Mellemøsten-kontoret, sir William Patey, som erkendte, at der var udarbejdet et internt arbejdspapir, som dog -som han sagde - hurtigt viste, at der ikke var noget lovgrundlag for at gribe ind over for Saddam Hussein.
Det skulle, som vi siden har set, ændre sig. Ganske interessant forklarede sir William også, at det britiske udenrigsministerium allerede inden 11. september 2001 havde hørt »trommehvirvlerne fra Washington«.
Saddam Hussein var en torn i øjet på den nyvalgte præsident George W. Bush allerede fra første dag på posten. Meget tyder på, at der er hold i formodningerne om, at det var en personlig æressag for præsidenten at få Saddam ned med nakken, noget der ikke lykkedes for hans far, præsident George Bush den ældre.
Find noget snavs på Irak
Af de første dages høring fremgik det også, at amerikanerne efter 11. september lod forstå, at det ville være rigtig fint, hvis briterne kunne hjælpe med at finde en forbindelse mellem Saddam og Osama bin Laden.
Ligesom de betragtede det som en given sag, at Saddam besad masseødelæggelsesvåben. De regnede ikke med FN’s våbeninspektører, holdningen var, at de bare blev drevet rundt i manegen af Saddam.
Kommissionens høringer er sat til at vare i ni måneder. Den er nedsat efter vældigt politisk og offentligt pres på regeringen, et pres som ikke mindst er formidlet gennem en aktiv presse. Tidligere premierminister Tony Blair afhøres om sin rolle i januar.
Det er både et politisk- og et mediepres, som har ført til en dommerundersøgelse i Holland, som ikke blot skal se på, på hvilket grundlag Holland gik med i krigen, men også på, om det grundlag overhovedet var lovligt.
Herhjemme er der hverken den ene eller den anden slags pres. Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, sagde onsdag til Politiken, at han går ind for en undersøgelse, men at oppositionen har opgivet at få en undersøgelse i stand så længe denne regering er ved magten.
Som ganske almindelig borger og avislæser, er det ganske enkelt ufatteligt, at vi ikke har krav på en undersøgelse af, hvorfor og på hvilket grundlag nationen gik i krig.
Eller i grunden er det jo endnu værre, og vel derfor også den sandsynlige forklaring på, hvorfor vi ikke får noget at vide: Et flertal er åbenbart fløjtende ligeglade.
At dømme efter medierne, går befolkningen mere op i, hvad der sendes i fjernsynet end i, hvem vi går i krig imod.
Hvem roder i fortiden?
Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, - ja, det er ikke noget, jeg har fundet på, han er udenrigsordfører - sagde i tv-avisen mandag, at der overhovedet ikke er nogen grund til at undersøge grundlaget for, hvorfor landet gik ind i krigen mod Irak.
»Jamen, er det ikke fornuftigt at undersøge, hvad der gik galt, så vi kan lære af det,« spurgte studieværten yderst høfligt. Han blev fuldstændigt affejet af Pind. Det har regeringen svaret på masser af gange, sagen er fuldt belyst, sagde han.
Jeg må virkelig lide af absencer, for jeg har bestemt ingen erindring om, at sagen er fuldt belyst. Men jeg er jo heller ikke medlem af Venstres folketingsgruppe.
Heldigvis blev jeg belært af Søren Pind om, hvordan jeg skal indrette min virkelighedsopfattelse:
Danmarks står faktisk i en meget alvorlig situation, sagde han. Vi skal hellere koncentrere os om statsministerens 10 punkter for fremtidens udfordringer, og kigge frem, end at ligge og rode rundt i fortiden.
Man - eller i hvert fald jeg - er målløs over mandens tæskefrækhed. Og faktisk også over studieværtens passivitet.
Godt nok skal man høre meget, før ørerne falder af, men at høre den slags udsagn fra en repræsentant for den regering, som ikke har bestilt andet - udover at gå i krig - end at ligge og rode rundt i fortidens synder.
Det var mandens - altså Pinds - egen daværende statsminister og partiformand, der nærmest gjorde det til en soning for forhandlingspolitikken under besættelsen at sende unge danskere i krig i Irak og Afghanistan.
Fordi vi endelig ikke måtte lurepasse, men påtage os et internationalt ansvar. Først senere gik det op for os, at vores kollektive internationale ansvar skulle bane vejen for statsministerens individuelle internationale karriere.
Det er den regering og deres håndgangne støtteparti, der blandt meget andet opretter et helt Center for Koldkrigsforskning for at forfølge fortidens og nutidens fjender. Centret oprettes som reaktion på, at Dansk Institut for Internationale Studier i en forskningsrapport slår fast, at fodnotepolitikken kun i ringe omfang skadede Danmarks ry i NATO, og at venstrefløjen ikke i nævneværdig grad producerede landsforrædere. Men det gider de da ikke at høre på i VK-regeringen og DF. De ved bedre, så værs’go’ her er 10 millioner kr. til et center, som skal bevise det modsatte.
For at vi kan lære af fortiden, må vi gå ud fra. Men det er helt klart kun udvalgte dele af fortiden, vi kan lære noget af.
Kommentarer
Tja, - Bush sidder vel ude på ranchen og nyder sit otium. Blair svirrer som en flue i en flaske og finder forhåbentlig ikke flere magtfulde hverv.
“Saddam Hussein var en torn i øjet på den nyvalgte præsident George W. Bush allerede fra første dag på posten. Meget tyder på, at der er hold i formodningerne om, at det var en personlig æressag for præsidenten at få Saddam ned med nakken, noget der ikke lykkedes for hans far, præsident George Bush den ældre.”
Noget er gået fuldstændig galt i DK eftersom AFR nu sidder i toppen af NATO!!
Gå ind på sidenl
http://www.gk2003.dk/retssagensforlobogakter.html
og støt op om sagen.
Venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er ikke for sent, men der skal et rigtigt regimeskift til … Danmark har før arbejdet med love med tilbagevirkende kraft.
Her er en værdig sag !
Tak mariann offersen for linket og påmindelsen om denne eksisterende sag.
Også tak til LONE KÜHLMANN for påmindelsen af regeringens trang til at se frem når det passer regeringen bedst og omvendt tilbage når regeringen selv kan bruge det.
Citat af Per Jongberg :
…”- Danmark har før arbejdet med love med tilbagevirkende kraft.”…
Uha Uha - Don’t mention it - lige pludselig er vi nogen der bliver anklaget for landsforræderi fordi “vi ikke har støttet helhjertet op om regeringens lagte kurs i Afghanistan og Irak via vores udtalelser på disse debatsider”.
(Er der nogen der kan huske sommerens diskussion her på avisen om den danske Forsvarsminister Søren Gade der i foråret var blevet spurt om Danmark teknisk set var i krig. Og det ville han ikke svare på !)
Denne kommentar er anbefalet af:
Danmark gik i krig, fordi Saddam Hussein gang på gang legede kispus med Det Internationale Samfund, så meget at Resolution 1441 fra 2002 efter Danmarks mening måtte bringes i anvendelse, hvilket - modsat de øvrige landes vurdering - automatisk udløste et militært indgreb. Det var således ikke Saddams masseødelæggelsesvåben - selv om vi vidste, at han havde dem - der for Danmarks vedkommende førte til aktionen, men Saddams manglende overholdelse af Resolution 1441. Pludselig opstod der dog en mængde andre grunde: Æresgæld til USA, regime-ændring, fred, frihed og demokrati til Irak, især til kvinderne og børnene, skolebøger og atter skolebøger, rent, rindende vand, smilende børn, taknemmelige irakere osv., osv., osv.
Med tanke på VOK-regeringens lømmelpakke der giver Politiet mulighed for at tilbageholde enhver person de ikke kan lide i 12 timer i et abebur (såvidt jeg har forstået det) - hvad er så den statistiske chance for at disse VOK-folk længe har drømt hede drømme om nogle Landsforræderisager ?
Regeringen vil gerne kikke tilbage, når det gælder Berlin-murens fald, men ikke når det gælder optakten til Irak-krigen.
Regeringen vil gerne kikke tilbage, når det gælder Nyrups selvmål vedrørende efterløns-garanti, men ikke når det gælder Løkkes misbrug af offentlige midler til bl.a. privathospitaler.
Regeringen vil gerne kikke tilbage, når det gælder Gert Petersens frokost med en Sovjet-ambassadesekretær, men ikke når det gælder placering af en Mossad-agent i PET.
Regeringen vil gerne kikke tilbage, når det gælder Bent Jensens KGB-granskning, men ikke når det gælder CIA’s ulovlige aflytnings- og bestikkelsesaktiviteter i Danmark.
Regeringen vil gerne kikke tilbage, når det gælder valgsejren i 2001, men ikke når det gælder afmontering af miljø- og klimapolitikken samme år.
Regeringen vil gerne kikke tilbage, når det gælder drabet på Saddam Hussein, men ikke når det gælder krigens ofre, herunder de døde danske soldater.
Regeringen vil gerne kikke tilbage, når det gælder billedet af Nyrup iført for lille cykelhjelm, men ikke når det gælder billedet af Løkke iført afghanekjortel og kalashnikov-gevær stående sammen med Mujaheddinere i Afghanistan i 1988.
Denne kommentar er anbefalet af:
En ting har vi dog fået ud af Irak-røveriet :
Vold er nu et accepteret politisk virke-middel .
Mon ikke ham der Anders Fogh og hans terror-netværk har nogle ulovlige WMD’s ?
Skal vi ikke se at få afvæbnet dem og så hænge dem, efter afholdelse af en skue-proces ?
I min ordbog hedder det “Ansvarsforflygtigelse”.
Vores medier fungerer efter hånden som probaganda maskiner for regeringen og hver gang de træder uden for normen, kommer Søren Espersen efter dem, det står virkelig skidt til med demokratiet i Danmark..
Og oppositionen, har efter hånden adopteret hele politikken fra V,K,O….Så dem skal vi nok ikke forvente os for meget af..
Som Lone skriver ang. med Søren Pind, jeg så også det interview, og jeg må sige, jeg krummede også tæer…PINLIGT
Ja man da i den grad undrer sig over, at Søren Pind overhovedet har en eneste politisk tillidspost.
@Per Holm Knudsen,
Hvorfor kun over Søren Pind? :P
Glimrende iagttagelser Lone! Der er nogle centrale punkter af forholde sig til i dette spegede spil. Den indignation du udtrykker er central; central i den forstand, at den ytringsfrihed som er så afgørende for et demokratis sundhed i høj grad bør sikres af den fjerde statsmagt, pressen. Men som du selv påpeger, så er selv DR totalt bovlam overfor de skingre venstrepolitikere og de endnu mere krigsgale DF’ere. Foghs ‘der er ikke noget at komme efter’ har virkelig lammet den minimale kritiske røst, som sommetider høres fra enkelte medier! Det store flertal af medierne er jo som bekendt styret og ejet af neoliberalisterne; det betyder at redaktionsekretæerne sikkert eftertrykkeligt banker kritiske journalister- hvis de da findes- på plads. De skingre, magtgale VOK politikere kendetegnes godt af Søren Pind og Søren Espersen! De seneste udfald fra dissse ‘krigere’ kunne høres idag: send flyvevåbnet, jægersoldater, og alt det isenkram vi kan købe for de penge vi ikke har! Det næste bliver vel at vi skal ‘omskole’ de arbejdsløse og sende dem afsted! Ifølge Søren Espersen, skal der slås en hel masse ihjel dernede og så skal man ophøre med at bygge pigeskoler, brønde, broer og veje; idet hele taget fjerne alt u-landsbistand! Det er glimrende at omskole folk, også krigsgale folk; derfor synes det oplagt at starte med at omskole SP og SE så de kan tage til Helmand og gå forrest i kampen; på den måde kan de beskytte de danske soldater. sådan som de så tit råber op om. Jeg vil også gerne støtte vore unge soldater: træk dem hjem, det kan ikke gå hurtigt nok. Begrundelserne for denne livsbekræftende handling vil jeg overlade til S, SF,Radikale, Enhedslisten og journalister, der selv kan tænke og som tør udtrykke deres meninger; det kan ikke gå for hurtig.
@ Marie
Det kan du have ret i, der er mange at undre sig over på begge fløje :-D
Det var den “daværende statsminister og partiformand, der nærmest gjorde det til en soning for forhandlingspolitikken under besættelsen at sende unge danskere i krig og Afghanistan.”
For tydelighedens skyld, soning for især statsministerrens egne daværende tilhængere af Venstres tilsluttede LS og Bondepartiet foruden andre samarbejdsvillige, ikke mindst DNSAP og Dansk Folkeparti.
Ligesom sådanne sindelagsfolk dengang gjorde honnør for Frikorps Danmark, vil det nuværende Venstre i dag “sone” for sin egen samvittighed. Og man forstår Wessels meget danske udtryk “for smed at rette bager”. I overensstemmelse hermed er det i dag afgørende for eftertidens Dansk Folkeparti og Bent Jensen at føre processen til ende over dem, der faktisk gjorde modstand. Historien er lunefuld, næsten ondskabsfuld!
There IS something in the State of Denmark!
TAK til Lone Kühlmann.