En række journalister fra Danmarks Radio, Berlingske Tidende, Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet råber nu vagt i gevær mod forslaget til en ny offentlighedslov, som er fremsat af en enig Offentlighedskommission.
Det er især lovforslagets paragraf 24, som journalist-erne protesterer mod. Som Information tidligere har beskrevet, vil den paragraf med et snuptag gøre alle ministerier, alle styrelser og direktorater til én og samme myndighed i sager om ministerbetjening.
Hvis paragraf 24 bliver vedtaget uændret, vil det betyde, at en lang række historier, som har været pinlige eller besværlige for ministrene at håndtere, ikke længere kan laves, lyder advarslen fra journalisterne.
Frosne hindbær
I foråret 2005 blev over 1.000 borgere syge (fem døde endda) på grund af importerede polske hindbær, der var blevet inficeret med kloakvand. De frosne bær blev som fyld i f.eks. tærter fortæret på plejehjem. Sagen blev lynhurtigt politisk, fordi flere plejehjem - sådan ganske bogstaveligt - flød over med tyndskid.
Claus Blok Thomsen fra Politiken var med til at afsløre sagen: »Skandalen var, at Fødevarestyrelsen ikke havde reageret tilstrækkeligt tidligt på advarsler. Det viste vores dækning, som bl.a. byggede på aktindsigt i dokumenter, der var udvekslet mellem ministeriet og Fødevarestyrelsen,« siger Claus Blok Thomsen.
»Jeg tvivler på, at vi havde fået alle dokumenterne, hvis forslaget til en ny offentlighedslov havde været gennemført. Men vi kunne ikke have lavet den historie uden aktindsigten, og derfor er det stærkt betænkeligt, hvis man svækker vores muligheder for at være en vagthund for lovgiverne. Paragraf 24 er et demokratisk problem,« advarer han.
Politisvigt
Da et hold journalister på Berlingske Tidende sidste år kørte en stor Cavling-belønnet artikelserie om politiets svigt af borgere, der ringede til alarmcentralen, førte det til en officiel undersøgelse af ca. 300 sager på landsplan.
Men journalisterne kunne via aktindsigt vise, at flere af de borgerhenvendelser, som de havde skrevet om, ikke var omfattet af undersøgelsen.
»Havde paragraf 24 været gældende, havde vi aldrig fået den aktindsigt, og den var en af de byggesten, der gjorde sagen så stor,« siger Morten Crone fra Berlingske Tidende.
»Det vil derfor være et kæmpeproblem for kritisk og undersøgende journalistisk, hvis paragraf 24 gennemføres,« mener han.
Morten Crone peger på, at den nugældende mulighed for aktindsigt i dokumenter, der er udvekslet mellem to myndigheder, i mange tilfælde også fungerer som en beskyttelse af kilder i embedsværket:
»Hvis en af the good guys i systemet føler, at ikke alt går rigtigt til, så kan man få et tip om at søge aktindsigt uden dermed at afsløre ens kilder,« siger han.
»Aktindsigt er et værktøj, vi bruger hver dag. Det ligger i penalhuset sammen med kuglepennen, men værdien reduceres til det latterlige med det her forslag,« mener Morten Crone.
Kritik fra ECRI og Metock-dom
For tre år siden skrev Jyllands-Posten en serie artikler om, hvordan tre ministerier havde forberedt sig på en kommende kritik fra ECRI, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance.
»Vi fik aktindsigt i de tre ministerier i forløbet forud for kritikken, og vi kunne vise, hvordan man havde forberedt sig på at lukke luften ud af ECRI’s kritik,« siger redaktionschef John Hansen fra Jyllands-Posten.
»Jeg kan forestille mig, at vi ikke ville få disse dokumenter med en paragraf 24. Og det ville jo ikke være ret godt,« lyder det fra John Hansen.
Han peger på endnu et konkret eksempel, nemlig forspillet til den såkaldte Metock-dom i 2008, der gik mod regeringens gennemførte stramninger af familiesammenføring.
»Vi fik aktindsigt og kunne beskrive et forløb, hvor sagen udviklede sig frem og tilbage mellem Justitsministeriet og Udlændingeservice. Jeg tror også, at den sag ville være undtaget offentlighed, hvis paragraf 24 gennemføres uændret. Der lægges op til en meget bred forståelse af ministerbetjening,« vurderer John Hansen.
Fangemishandling
Nils Giversen var medtilrettelægger af tv-dokumentaren Den hemmelige krig om den danske krigsindsats i Afghanistan, som blev sendt på DR i efteråret 2006.
»Hvis paragraf 24 havde været gældende, var der vigtige oplysninger, som vi aldrig havde fået,« siger Nils Giversen.
Han nævner som ét konkret eksempel, at daværende forsvarschef Jesper Helsø sagde til tv-dokumentaren, at han aldrig tidligere havde hørt fra folk i forsvaret, at der skulle foregå mishandling af fanger hos amerikanerne i Afghanistan.
»Men fordi vi havde fået aktindsigt i et brev, som forsvarschefen havde sendt til forsvarsminister Søren Gade, kunne vi senere dokumentere, at forsvarschefen faktisk havde været til møde med den danske tolk, som var blevet udlånt til amerikanerne. Af brevet fremgår det, at tolken havde fortalt Helsø om sine oplevelser. Det brev havde vi ikke fået med paragraf 24,« mener Nils Giversen.
Religiøse tørklæder
Morten Skærbæk fra Ritzaus Bureau skrev i maj sidste år om religiøs påklædning i retssale. Via aktindsigt kunne han dokumentere, at regeringens egen undersøgelse viste, at kun få andre lande havde regler om religiøs påklædning.
»Domstolsstyrelsen havde selv tilladt tørklæder hos dommere, men Dansk Folkeparti og andre partier var imod, og det endte jo også med, at det blev forbudt ved lov. Men forinden havde regeringens egen undersøgelse vist, at kun få andre lande forbyder religiøs påklædning. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde fået den aktindsigt, hvis paragraf 24 havde været gældende,« vurderer Morten Skærbæk.
Blekingegadebanden
Da Peter Øvig Knudsen re-searchede til sine Cavling-belønnede Blekingegadebøger, søgte han aktindsigt i Udenrigsministeriet. Han var interesseret i efterspillet til bandens røveri mod en pengetransport i Lyngby i 1983 og især i spørgsmålet om udlevering af to palæstinensere, som var blevet fængslet i Paris med seks millioner ubrugte danske kroner skjult i bagagen. Eftersom Justitsministeriet havde makuleret sine dokumenter om den sag, var det heldigt for Peter Øvig Knudsen, at dokumenterne var udvekslet med Udenrigsministeriet, og her var de ikke makulerede.
»Det var bestemt en sag, som kunne have ministerens interesse, så med det nye forslag til offentlighed ville jeg formentlig ikke kunne have fået dokumenterne,« vurderer han.
»Uden dokumenterne havde jeg ikke været i stand til at beskrive det forløb om den forgæves udleveringssag, som efter min mening er en af hovedhistorierne i Blekingegadebandesagen. Og det er også den, som de fleste spørger til, når jeg holder foredrag,« siger Peter Øvig Knudsen.
Penge til Lomborg
En flittig bruger af offentlighedsloven er Jan Kjær- gaard fra Ekstra Bladet. Han kalder paragraf 24 »en gummiformulering, der totalt vil udvande begrebet ‘interne dokumenter’. Og derfor er det simpelthen helt ødelæggende for mediernes kontrol med magthaverne.«
Jan Kjærgaard frygter, at »tonsvis af artikler« ikke vil blive skrevet, hvis paragraf 24 vedtages uændret.
»Jeg kan nævne som kon-kret eksempel Bjørn Lomborg, dengang han som direktør for Institut for Miljøvurderinger ville have flere penge. Det havde miljøminister Hans Christian Schmidt i første omgang afslået, og det afslag kunne vi dokumentere gennem aktindsigt i ministeriet. Så med mindre ministeriet ville give meroffentlighed i et sådant brev, ville man kunne holde det internt, hvis paragraf 24 havde været gældende. Lomborg endte i øvrigt med at få pengene, fordi Anders Fogh Rasmussen hjalp til,« mener Jan Kjærgaard.
»Det bliver umuligt at opdage uenigheder blandt magthaverne, og det er dødsensfarligt for demokratiet. Det bliver også meget sværere at følge med i lobbyvirksomhed,« siger Ekstra Blads-journalisten og tilføjer, at »den egentlige skandale« er, at der ikke er afgivet dissens fra mindretallet i Offentlighedskommissonen.
»Det er helt galt og fuldstændigt uforståeligt, at der ikke blandt kommissionens medlemmer er en eneste protest mod paragraf 24,« siger Jan Kjærgaard.
Beskænkning
Michael Bech fra DR 21 Søndag var med til at afsløre i oktober 2009, at Klimaministeriets chefforhandler Thomas Becker havde fået advarsler mod for store repræsentationsudgifter.
»Vi går stadigvæk og venter på svar fra Personalestyrelsen på aktindsigt i dokumenter, der er udvekslet med Klimaministeriet. Dokumenterne har vi ret til med den gældende lov, men jeg må gå ud fra, at sådanne papirer ikke længere ville være offentlige, hvis paragraf 24 vedtages,« siger Michael Bech og tilføjer:
»Jeg køber ikke argumentet om, at mindre offentlighed giver bedre rådgivning. Det er at vende al ting på hovedet, hvis man mener, at mindre åbenhed giver et bedre system.«
Privathospitaler
Anders Legarth Schmidt fra Politiken kunne i sommer afsløre, at Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister undlod at følge et råd fra et enigt embedsmandsudvalg om at lade privathospitalerne konkurrere om prisen.
»Via aktindsigt kunne vi dokumentere, at rådet ikke kom med i den endelige rapport fra ministeriet,« siger Anders Legarth Schmidt.
Hans kollega Matias Seidelin har ligeledes et konkret eksempel på en aktindsigt, der blev til en pinlig historie for en minister, i dette tilfælde forsvarsministeren. Det drejer sig om, at daværende forsvarsminister Jensby i foråret 2001 faktisk blev advaret om, at det efter forsvarets auditørers vurdering ikke var problemfrit at overlevere krigsfanger til amerikanerne.
»Den historie havde vi ikke kunne skrive i fremtiden, fordi der klart er tale om ministerbetjening. Det er stærkt problematisk, selv om jeg da synes, at journalister skal have kamp til stregen. Men konsekvensen af paragraf 24 vil være, at den danske befolkning aldrig havde fået at vide, at vi udleverede fanger til amerikanerne, selvom forsvarets egne eksperter var skeptiske.«
»Det blev hurtigt en meget pinlig sag for regeringen,« vurderer Matias Seidelin og henviser til, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin tid formede et nul med fingrene og sagde: Der er nul at komme efter …
»Den påstand vil vi ikke i fremtiden kunne efterprøve, hvis forslaget til offentlighedslov vedtages,« >advarer han.
Irakkrig
Den cavling-belønnede Ekstra Blads-journalist Bo Elkjær, der i næsten fire år forsøgte at få et interview med Anders Fogh Rasmussen om grundlaget for dansk deltagelse i Irakkrigen, har ofte brugt aktindsigt som et værktøj til at skaffe oplysninger.
»Beslutningsgrundlaget for Irakkrigen cirkulerede mellem Stats-, Udenrigs- og Forsvarsministeriet, og netop derfor kunne jeg søge aktindsigt,« siger Bo Elkjær. Han føler sig sikker på, at hvis ministerierne havde haft mulighed for at undgå at give ham aktindsigt, så havde de gjort det.
»Så hvis man vil hemmeligholde grundlaget for beslutninger, der er afgørende for landet og borgerne, så er det den helt rigtige vej at gå at vedtage paragraf 24,« mener Bo Elkjær.
Operahus
Før skibsreder Mærsk Møller opførte et nyt operahus, var der en langstrakt debat om, hvad der skulle ske med Det Kongelige Teater. På et tidspunkt meldte den konservative kulturordfører Brian Mikkelsen efter en politisk forhandling ud, at efter et nyt skuespilhus ville der også komme et operahus, og det udlagde Brian Mikkelsen som en sejr for de konservative. Men via aktindsigt kunne Hans Drachmann dokumentere, hvordan daværende finansminister Mogens Lykketoft i et brev til kulturministeren Elsebeth Gerner Nielsen havde afvist at give en eneste krone til operahuset.
»Det er en kæmpe generel undtagelse, man vil indføre med paragraf 24,« advarer Hans Drachmann.
Jagtudflugt
Kasper Krogh fra Berlingske Tidende afslørede i foråret 2007, at daværende forsvarschef Jesper Helsø året før havde været på jagtudflugt sammen med våbensælgere i Estland. Via aktindsigt i Forsvarsministeriet kunne Kasper Krogh dokumentere, at forsvarschefen ikke havde orienteret ministeriet sandfærdigt om jagtudflugtens formål. I et brev til ministeriet havde Helsø således betegnet udflugten som et officielt møde med nordiske forsvarskolleger, hvor der i realiteten var tale om en vildsvinejagt betalt af våbenindustrien.
»Helsøs brev til Forsvarsministeriet havde ikke været tilgængeligt med den nye offentlighedslov, så vidt jeg forstår paragraf 24,« siger Kasper Krogh.
I lørdagens Refleks bragte vi ‘Nu bliver det sværere at kigge ministrene efter i kortene’. Heri gennemgåes flere historier, som Information ikke kunne lave, hvis paragraf 24 bliver virkelig. Artiklen kan læses her: www.information.dk/216079
Kommentarer
Ulrik Dahlin, du gør selv opmærksom på i artiklen “Nu bliver det sværere at kigge ministrene efter i kortene” at “21 medlemmer af Kommissionen uden mindste spor af uenighed valgt side til fordel for den bedre rådgivning” og det er så mærkeligt? Hvis valget står mellem bedre rådgivning til vores ministre og embedsmænd, kontra nogle få individuelle journalisters egoistiske higen efter Cavlingprisen, så foretrækker jeg bedre rådgivning og det samme gøre Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, Danmarks Journalisthøjskole, TV 2, DR, oplysningsforbundet AOF og Institut for Menneskerettigheder.
Da de hentede MIG var der ingen til at protestere. 8 års medløberi over for regeringen rammer nu pressen selv. Hvad bliver det næste?
Er det en Guddommelig tragedie eller komedie at paragraf 24 kan ses som et forsøg på at forvandle seriøse Journalister til lutter konspirations-teoretikere med typens tilskrevne lave troværdighed - altid gættende på sagers rette sammenhæng ? !
Paragraf 24 - seneste eksempel på New World Order lovgivning i Danmark.
Man kan da håbe at der nu er nogen seriøse journalister der fremover fører nøje regnskab med ethvert skummelt forsøg på at indføre New World Order lovgivning i Danmark.
Politikerne vil træffe bedre og mere kvalificerede beslutninger, fordi deres rådgivning vil blive bedre og mere kvalificeret, hvis den unddrages offentligheden.
Teknokratiet stabiliserer sig, statens opgaver udliciteres. Demokratiet antager nye former … kæmp eller gå til grunde.
Regeringer i et antal lande forsøger i dag at begrænse journalisternes rettigheder. I Finland forsøgte, eller forsøger politiet, justitsministeriet, praktiskt fjerne kildebeskyttelsen, hvilket der har haft en stor betydning da selv “offentlige dokumenter” kunne hemmeligholdes ved at sige at de ikke eksisterer. I øvrig er en sag om politiets ret til at anholde journalister (og fotografer) i retten som en klagesag.
Men hvad betyder “den bedre rådgivning?” I praktik har både ministre og embedsmænd mulighed at snakke og rådgive so meget De ønsker og derefter registrere den “offentlige version,” som altså skulle tåle offentlighed. Dokumenter som journalister kan se i dag her bekræfter tit det faktum at nogen uenighed har eksisteret og de ansvarlige har ønsket at ha den formelt registreret - til senere offentlige historier. Ønsker man finde mere præcise meninger, skal de søges når sager er aktuelle, deltagere levende.
Hvem er ellers i dag “den ansvarlige” i Institut for “Menneskerettigheder?” Det skulle også ha kvalifiseringen “Dansk” i navnet. Ikke sant?
Tjah, førhen gik jagten på undtagelsen, som bekræftede reglen. Altså, havde man rent mel i posen, var der jo ingen problemer med aktindsigten. Et ofte anvendt argument (med rent mel) for indførelsen af en hårdere kurs omkring f.eks. overvågning, men også for så vidt angår hårdere strafferammer m.v. fra VKO-blokken.
Nu kommer det til at handle om undtagelsen, der bekræfter reglen. Den omvendte logik. Altså at gøre offentligheds-princippet til et myndigheds-princip. Og det skader naturligvis offentligheden. Det kan der ikke herske tvivl om. Men i denne omgang drejer det sig udelukkende om, at samfundstoppen ikke tåler at blive modsagt. Eller luftet ud efter natlig udskejelse.
Det kunne derfor med sikkerhed gavne, såfremt oppositionen allerede nu meddelte intentionen om en klar tilbagerulning i forbindelse med et lovforslag. Ellers gør skredet i retsstillingen sig i denne sammenhæng gældende på vilkår, som fjerner offentlig kontrol uden på nogen måde at sætte noget andet, evt. bedre, i stedet. Og det lover ikke godt for udviklingen af demokratiske værdier her til lands…
Med venlig hilsen
Det er journalisternes forbandede pligt at oplyse befolkningen.
Det burde ikke gøre det vanskeligere at loven laver forhindringer.
Fuck loven og oplys befolkningen.
Denne lovgivning er i alle politikeres interesse, rød som blå, så tro ikke at det er noget der bliver lavet om efter et evt. magtskifte.
For husk - politikere sidder ikke hvor de sidder for at varetage dine interesser. Kun deres egne!
Paragraf 24
Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, Danmarks Journalisthøjskole, TV2, DR,
AOF, Institut for Menneskerettigheder!!, Folketingets Ombudesmand, Højesteretsdommer Poul Dahl Jensen, Professor, dr. jur. Steen Rønsholdt Kbh.
Universitet, Kommunernes Landsforening, Folketinget? m.fl. anbefaler Juleudsalg hele året.
( Enhedslisten fejrer forhåbentligt ikke julen på den
facon.)
Glædelig Jul
Sætning fra operaens tilblivelse :
Henning Larsen beskriver kulturen omkring skibsrederen som slesk opad, uforskammet nedad.
Bliver til :
Befolkningen beskriver kulturen omkring demokratiet som slesk opad, uforskammet nedad.
Det bliver mere og mere uhyggeligt. Hvorfor må befolkningen ikke vide på hvilken baggrund de forskellige love bliver vedtaget på. Hvorfor må vælgerne kun få halve sandheder.
Fx afslørede P1s Orientering at Hjort Frederiksen manipulerede med en SFI- rapport og brugte den til at vise at kommunerne var bedre til at få ledige i arbejde end de statslige arbejdsformidlinger med denne udlægning kunne Hjort Frederiksen få sit kommunale Jobcentre. Forskerne bag SFI- rapporten sagde til Orientering, at rapporten ikke kunne udlægges på den måde, Hvis Orientering ikke havde fået aktindsigt så kunne Hjort Frederiksens manipulation aldrig ha´været fortalt. Er det ikke bare det regeringen vil forhindre i fremtiden med den ny lovændring.
I DRs TV- avis i går fortalte Politikens Lunde, at Bankforligspartierne havde aftalt at alle forhandlinger og udredninger af Bankpakken skulle ske i hemmelighed, så her får befolkningen allerede intet at vide.
I går vedtog regeringen og DF Lømmelpakken, der gør demonstranter og faglige blokadevagter kriminelle. Bare for at nævne en lov til der nedsætter befolkningens frihed.
Hvad er Danmark ved at blive for et land?
…”Hvad er Danmark ved at blive for et land?”…
Mon det er ordet diktatur - du leder efter ?
Hvilken type ønsker at skjule ?
Den der frygter
Den der lyver
Den der bedrager
Den der skjuler
Den der ønsker at fordreje
Den der ønsker at manipulere
De ønsker som argument at beskytte spørgsmål sendt på tværs.
Som jeg beskrev i den anden tråd, om dette emne, er et spørgsmål et retningsbestemt svar.
Eksempel
Susan spørger
Hvad er 2 + 2
Karin svarer
Det kunne være, men chancen er at det ikke er, 4
Har ikke brugt tid på at få overblik over hvorvidt der rent faktisk sker en begrænsning i praksis, men det lyder ikke særligt demokratisk. Ej heller hensigtsmæssigt if.t. pressens rolle som den 4. statsmagt, at begrænse aktindsigten….
Man skulle tro at det var for at matche (sic!) globale problemstillinger, såsom klimaet, som kun bliver værre….
Og er det mon en del af de fantastiske herligheder man fremover vil inkludere som “endnu et fremskridt” i den danske samfundsmodel som andre lande meget gerne må se op til…..??
Det eneste modtræk til dette angreb på demokratiet er at man opretter et “Deep Throat Fundation”, hvor journalister kan bruge penge på at tage deres mission som den 4 statsmagt alvorligt istedet for at fedte den af på Christiansborg.
Jeg vil gladeligt betale en tusse til en sådan fond.
Bestik de korrupte er det nyttige slogan.
Falder godt i hak med indskrænkningen af demonstrationsmulighederne og den forrige “kalender-ordning”. “Populistisk politistat” er vist den nye verdensorden.
Kommer vi mon til at se en dansk version af Fox news, som vil kæmpe mod statsmagten med alle midler ?
Næppe. Der komme højest kommer der en underskriftindsamling…
Lovgivningen betyder blot at alle politikere må betragtes som utroværdige indtil det modsatte er bevist, og at der bør oprettes et fag på Journalisthøjskolen der uddanner den 4 statsmagt til at afdække og udstille korruption.
Faktisk kan dette blive langt mere realistisk end den nuværende indforståede enighed.
Mottoet er: “Alle politiske beslutninger er korrupte indtil det modsatte er bevist.”
Demokrati betyder at borgerne er informerede. Uden information er demokratiet reduceret til focusgrupper, meningsmålinger og spin.
Dette er åbenbart hvad vores folkevalgte vil pervertere vores demokrati til, hvorfor “Deep Throat” mekanismen bliver mere aktuel end nogensinde.
“Alle politikere er korrupte indtil det modsatte er bevist, og dette kan aldrig bevises. Hvorfor man må antage at alle politikere er korrupte.”
For det første er det en god artikel!
For det andet, den her paragraf 24 er virkelig åndsvag. Selvfølgelig skal man have mulighed for at vide, hvad de politikere man har stemt på går og laver. Danmark er trods alt et demokrati.. Men det duer jo heller ikke, hvis der bliver lavet “en Birthe Rønn Hornbech”, og man får et dokument, hvor kun et “God jul” er blevet sparet fra den sorte overstregningstusch. Egentlig synes jeg godt, man kunne lave (næsten) total aktindsigt. For, som sagt, skal man vide hvad de går og laver på Christiansborg. På den anden side skal de ikke tvinges til at dele halvprivate breve..
Konklusion: Paragraf 24 - Dårlig idé!
Grundlæggende er der vel kun en god grund til ikke at holde demokratiet så transparent som muligt, statens sikkerhed, men det er der vist ikke tale om her. Måske politikerne forveksler statens sikkerhed med deres egen jobsikkerhed?
Kære Dorte Sørensen, mfl.
Allerførst tak for din kommentar d. 27., som jeg er helt enig i. Det undre mig meget, at der efterhånden ikke manifisetre sig en reel modstand mod denne devaluering af demokratiet, som vi har oplever igen og igen.
Der skal mere til end de kommentarer vi kan skrive til hinanden. Vi må samle os og gå til modstand.
Jeg vil også gerne sige tak til Dorte Sørensen, for den vedholdende påpegning af fakta og politiske rævekager.
Til Kaj Julin vil jeg sige, at der er ingen grund til undren. Vi har det jo meget godt. Fra de vellønnede borgerlige journalister, som synes at det er vigtigt at skatteprocenten ikke stiger, selv om de ikke overhovedet ville mærke et par procents stigning i deres privatøkonomi, til kasse-m/k’en som er bildt ind at alt er såre godt, og at det er i deres interesse at skatteprocenten ikke stiger og at vi må passe på ”de fremmede”, så de ikke kommer og snupper ”kassetjansen”.
At opildne til revolte og alle mulige forandringer er en død sild, lige indtil den dag hvor nedskæringer og arbejdsløshed rammer dem selv. Det gælder altså om at vente. Fornuftige debattører på denne netavis har ingen magt eller gennemslagskraft.
Hvis man forstår at vente, så kan man blive konge af Sverige, og hvis man ikke vil samle kronen op af rendestenen, tager det lidt længere tid. Mange ville sikkert gerne vente på den post, men spørgsmålet er, om undersåtterne eller for den sags skyld kongen er tjent med den udgang på miseren. Der kommer jo ”lig” i lasten - uanset hvad. Her i landet sætter vi et kryds på en stemmeseddel.
”Samle os og gå til modstand”? Gå hjem og vug.
Sagen er jo, at ikke engang på denne netavis kan én eneste debattør overbevise en anden om det skrækkelige i, at det det ”samarbejdende folkestyre” - selveste ”demokratiet” i dette land er dødt og at DF sidder på magten og dikterer de dikkende lammehaler i regeringen hvad de skal mene. Det er saftsusesmig uhyggeligt!