Opslag til denne artikel

Emneord:antisemitisme, religion
Personer:Martin Luther, Søren Krarup
Organisationer:RUC
Steder:Danmark

Blev baggrunden for holocaust etableret i Bibelens evangelier? Det spørgsmål rejser lektor i religion, filosofi og historie på RUC Aksel Haaning i sin bog Antikrist. Ud fra de evangeliske beretninger om korsfæstelsen af Jesus er der opstået et fjendebillede af jøder, som gennem århundreder på forskellig vis har vist sit ansigt i europæisk kultur ved korstog, fordrivelse af jøder og ikke mindst hos Martin Luther. Hitler omsatte derfor under Anden Verdenskrig så at sige blot de allerede eksisterende fjendebilleder til praksis, lyder Aksel Haanings analyse.

Aksel Haaning møder dog stærk kritik fra både domprovst Anders Gadegaard og folketingspolitiker, præst og redaktør af tidsskriftet Tidehverv, Søren Krarup.

»At antisemitisme skulle stamme direkte fra evangelierne er en fortolkning, som er blevet brugt af kristendomshadere igennem tiden. Prøver man i stedet at forstå kristendommens hovedbudskab, ville man vide, at Det Nye Testamentes pointe ikke er, at det er jøderne, der slog Jesus ihjel, men at vi alle er skyldige i hans død,« siger Søren Krarup.

Den halve sandhed

Søren Krarup ser det som en fejltolkning at føre Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser tilbage til evangelisterne.

»Hitler hadede jøder ud fra en racemæssig tanke. Ikke en kristen - og der er ikke noget, der er så fjernt fra hinanden som kristendommens budskab og nazismens gerninger. Hitler hadede jo også kristendommen, men misbrugte selvfølgelig Luther.«

Også domprovst Anders Gadegaard er kritisk over for Haanings forehavende.

»Det er en mørk side af den kristne udviklingshistorie, som er sund at fokusere på; især i en luthersk kirke Men samtidig er det også kun den halve sandhed. Haaning beskriver ikke den anden side af historien, som består i, at der også har været et broderligt forhold mellem kristne og jøder. Jesus lægger selv vægt på, at han var jøde,« siger Anders Gadegaard, der blandt andet peger på det projødiske engagement, der er hos mange kristne.

»Jeg mener, Aksel Haaning begår en fejl ved at bære ved til det bål om, at Det Nye Testamente indeholder et kraftigt fjendebillede af jøderne, når det tværtimod i høj grad betragter det jødiske folk både som forudsætning og målgruppe.«

Professor i teologi Martin Schwarz Lausten og forfatter bag et seks-bindsværk om forholdet mellem den danske kirke og jøder giver i højere grad Aksel Haaning medhold i hans udlægning af jødehadets oprindelse. Men som Anders Gadegaard understreger han, at det er en analyse, der kræver en række modifikationer.

»Det er rigtigt, at der i Lukas- og Johannesevangeliet fremsættes et fjendebillede af jøder. Men det er vigtigt at bemærke, at det er et religiøst polemisk fjendebillede,« forklarer Martin Schwarz Lausten.

Nye fjender

Haaning beskriver blandt andet i Antikrist, hvordan nazisterne direkte benyttede Luthers bog Jøderne og deres løgne i deres propaganda. En bog, som Søren Krarup har stået bag en udgivelse af på dansk i 1999.

»Vi udgav bogen, fordi vi syntes, det var et vigtigt teologisk skrift. Bogen gør opmærksom på, hvor modsætningerne er mellem religionerne som et argument mod ideen om, at vi alle tror på den samme Gud. Det ser jeg ikke som det samme som at skabe fjendebilleder, men som at fastholde kristendommens dogmer,« siger Søren Krarup. Han mener ikke, det er et problem for den lutherske, kirkelige tradition, at Luther rasede mod jøderne, da den hårde tone var kendetegnende for samtidens retorik.

At der i Luthers skrifter om jøder kunne ligge en del af kimen til nazisternes jødehad vækker derimod genklang hos Martin Schwarz Lausten

»Luther overskrider i modsætning til evangelierne de teologiske bevæggrunde for sit jødehad, og det er stadig en gåde for teologer, hvorfor det skete. Luthers vrede mod jøder begynder ved et teologisk spørgsmål, men det skæbnesvangre ligger i det øjeblik, han går ud over det felt. Det er derfor udtalelser, som man ikke kan undskylde med datidens hårde retorik, for også samtidens teologer tog afstand fra Luther i denne sag,« forklarer Martin Schwartz Lausten.

Han påpeger dog, at Luthers andel i et jødisk fjendebillede hos nazisterne skal ses sammen med andre faktorer som den tyske nationalisme og racetænkningen.

»Kogt sammen er der ingen tvivl om, at Luthers skrifter om jøder også blev udnyttet til at frembringe jødehadet under nazismen,« fastslår Martin Schwarz Lausten.

»Det er forskernes rolle at udrede, hvad der har været religiøst betinget i forhold til kristnes vrede mod jøder, for selvfølgelig er der en diskussion jøder og kristne imellem, om for eksempel hvem Jesus var, men det behøver ikke lede til forfølgelse. Men man må desværre sige, at det religiøse har leveret meget materiale, som politikere og statsledere har kunnet bruge til at skabe fjendebilleder. Det dukker også op i dagens Danmark i forbindelse med holdningen til muslimer.«

Fjendebillede udvikles

At fjendebilleder netop er i forandring understreges af journalist og ph.d i Jødiske Studier Heidi Laura.

»Det er besnærende at forestille sig jødehad som et frø, der plantes og derefter bare vokser og forgrener sig. Men i praksis er alle kulturer og også deres fjendebilleder i konstant rivende udvikling, så når man trækker på gammelt stof sker det typisk snarere for at legitimere tidens nye holdninger,« forklarer Heidi Laura med en henvisning til nutidens muslimske fjendebillede eller tidligere tiders af osmannerne.

»Det er snarere stereotyperne, vi skal se nærmere på, for det er dem, vi konstruerer fjendebilleder med. Sjovt nok er det omtrent de samme stereotyper, vi bruger om og om igen til at skildre det fremmedartede og skræmmende,« siger Heidi Laura og uddyber.

»Jeg kan derfor ikke se, at jøder skulle have haft en særstatus her. Andre fremmede eller marginale typer skildres også som hykleriske, bedrageriske og så videre. I stedet opnår man ved at operere med en sådan essentialisme ved forestillingen om, at kristendommen skulle rumme et essentielt had til jøder, at man på uheldig vis reducerer jøderne til en helt passiv offerrolle. Men ser man tilbage på forholdet mellem jøder og kristne, har det været præget af gensidig polemik og gensidig stædig afvisning. Det er måske nok et søskendeforhold, men et meget kompiceret ét.«

Aksel Haaning blev interviewet i torsdagens bogtillæg.