»Den nye PLANTbottle tænker på miljøet.«
Sådan står der på flere af Coca-Colas ‘Hopenhagen’-reklamer, som er en kampagne, der kører i forbindelse med det forestående klimatopmøde. Reklamen fortæller os, at Coca-Cola også tager ansvar for vores klodes fremtid, de har CSR (Corporate Social Responcibility) - et nyt akronym i det kapitalistiske vokabular. Men reklamen fortæller også, at hvis vi køber en Coca-Cola i den nye PLANTbottle, så tænker den på miljøet. Det vil sige, at jo mere af deres læskedrik man køber i denne tænkende og i sig selv ansvarlige emballage, desto mere fritaget bliver man for at bekymre sig om/eller tænke på, hvordan vi reder jordens økosystem. Forbruget, eller i det mindste den del af forbruget, der kommer fra firmaer med en CSR-profil, umyndiggører således borgeren og reducerer ham/hende til alene at være en forbruger, der deponerer sit ansvar hos det gode firma.
De sikrer ikke klimaet
Selv om Coca-Colas CSR-strategi, som den kommer til udtryk i deres kampagne, kan synes overgjort i en sådan grad, at den virker latterlig, er der eksempler på mere subtile former for CSR. I en kronik i Berlingske Tidende 4. november: »Sådan bliver vi bioteknologisk nr. 1,« skriver Novozymes administrerende direktør, Steen Riisgaard, og SF’s Villy Søvndal om de miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster, der potentielt ligger i Novozymes udvikling af andengenerations bioethanol. Kronikken udstiller det sociale ansvar, som Novozymes ønsker at tage ved at udvikle dette produkt, men at den nuværende regering qua deres politik forhindrer dem i at gennemføre deres CSR. Og det er der desværre langt hen ad vejen uden tvivl megen sandhed i, men lige så desværre er kronikkens primære konklusion: »Lad os derfor komme i gang med en målrettet erhvervs- og klimaindsats.«
Altså plæderer Novozymes for (med den mod magtens midte søgende Villy Søvndal som figenblad), at hvis de gives de rette betingelser, der sikrer deres indtjeningsmuligheder, så påtager de sig ansvaret for at sikre vores fremtidige klima.
Oplysning og dannelse
På trods af at Coca-Cola for den klima og miljøbevidste danskers sikkert ofte opfattes som værende et skidt produkt, og andengenerations bioethanol som ofte opfattes som værende et godt produkt, så er deres brug af CSR langt værre i en samfundsmæssig optik. Coca-Cola-reklamen påstår, at den enkelte kan frikøbe sig stillingtagen og ansvar gennem deres produkt, men Novozymes går et skridt videre og eliminerer det politiske. Som det nemlig fremgår af førnævnte citat, reduceres politikernes rolle (også Villy Søvndals) til at sammenkæde erhvervet - underforstået den for samfundet ansvarlige - men private foretagsomhed med klimaet. Og når først det er sket, så vil de gode selskaber med de gode produkter og de rette holdninger lede os alle som bæredygtige forbrugere gennem krisen. Det er løgn!
Klimaet, og alt andet for den sags skyld, redes alene ved, at der skabes et samfund, hvor borgeren emanciperes gennem deltagelse og ikke gennem forbrug. Det vil sige at det, der skal satses på politisk, er en fortsat oplysnings og dannelsesproces. Og det kan ikke ske ved firmaers snævre pekuniære interessers mellemkomst, lige meget hvor CSR-rigtige deres produkter måtte være.
Oplysning og dannelse er noget, der hører til at være menneske og borger i et samfund; ikke forbruger.
Jacob Borup Nørløv er arkitekt
Kommentarer
Det er ikke af respektløshed for klimaet eller for kommentatoren og hans i høj grad vedkommende påpegninger - men for korrekturen:
- Der bliver brug for en meget stor kam, hvis ikke alene børn, men også klimaet skal redes.
Det er da utroligt hvad man efterhånden må vænne sig til at mindstemål i både den ene og anden retning.
Men tak til arkitekten for påtalen.
Coke’s reklameafdelinger af ganske effektive, men komplet fyldt med pladder. De har meget dygtigt formået at opretholde et utroligt salg, på trods af at deres produkt er 4 gange dyrere end tilsvarende konkurrenters.
På samme vis forfører de med at påstå at de er klimavenlige og vil redde klimaet, men deres energi stammer ikke fra vedvarende kilder, Så meget for coca cola’s reklamegas, efter min mening.
Forbruget kan ikke stoppes frivilligt, dertil er folk alt for optaget af egne interresser, så derfor skal det ske gennem en teknologisk udvikling - hvem har ikke forstået det?
Hans Hansen:
”Forbruget kan ikke stoppes frivilligt, dertil er folk alt for optaget af egne interresser, så derfor skal det ske gennem en teknologisk udvikling - hvem har ikke forstået det?”
Det tror jeg ikke helt jeg har forstået. Teknologiens interesser og øregas er jo ikke anderledes end Coca-Colas.
Men jeg er enig i, at begrænsning af forbruget ikke sker frivilligt. – Det sker nok mere via naturlove en ”skønne” dag.
Inger
Det er ganske simpelt - teoretisk. Problemet består i at udvikle teknologier til at opbevare energi bedre end i dag. Der forskes også i de forskellig metoder til at forstærke effekten af allerede eksisterende vedvarende energikilder
Jeg tror gudhjælpemig at du er romantiker, Hans Hansen. Det rene og ubesmittede teknologiske fix, at ligne med den rene og ubesmittede kærlighed ”til døden os skiller”.
Jeg skal sguda da ikke være den der tager dine illusioner fra dig. Håbet siges jo at være lysegrønt.
Jeg benægter ikke en hvis romantisk tilgang. men jeg vil alligevel påstå at jeg er også pragmatiker.
Naturligvis kommer der teknologiske løsninger før eller siden - som der altid gør. Spørgsmålet er bare om de kommer i tide.
Ja, det store spørgsmål er, om de kommer i tide.
Efterhånden føler jeg et vist slægtskab med Knagsted. Mon jeg er efterkommer af Gustav Wied?
Wied’s Knagsted var en fed fyr ;-) Ham har jeg ofte hygget mig over
Knagsted/Wied havde ikke den store tiltro til menneskets noble sider. Hans menneskesyn var helt i tråd med realiteterne: - Romantik drejer sig om pragmatisme, for ikke at sige opportunisme og magt, og i den grad om sex. Det er vist noget med, at ”enhver er sin egen lykkes smed”, med døden som smedesvend.
Ikke et øjeblik forfaldt han til forestillinger om ”det gode i mennesket”. Han forholdt sig kun til hvad det enkelte menneske kunne opnå i den situation det nu en gang befandt sig i, og han forholdt sig ikke til verdenssituationen – selv om hans opfattelse i realiteten direkte ville kunne overføres til Verden i dag.
Jeg kan huske at jeg engang skrev en hurtig stil, hvor jeg påstod at Gustav Wied også sine steder var ”poetisk”. Jeg syntes at det lød godt, og regnede med at underviseren faldt for dén. Det gjorde han ikke. Og jeg kom i bekneb for et svar, da underviseren (AB) skrev tilbage: - ”Hvor?”
Det siger jo noget om mig på det tidspunkt, men også noget om hvordan verden kan risikere at bevæge sig hen, hvis der ikke er nogen til at stille begavede spørgsmål og stiller en til regnskab.
Hvis man i dag som et voksent og ansvarligt menneske kan ”hygge” sig over Knagsted/Wied, så er der måske et par mellemregninger man ikke har fået med:
Refleksion, refleksion og refleksion!
Det kan godt forurolige mig lidt, hvor tit det ”lykkes” mig at “lukke” en debat, og hvor få timer der går, før kommentaren er ude af ”lisen”.
Det sidste er der jo en forklaring på, med alle de telegrammer der kommenteres. Må jeg i al stilfærdighed opfordre til protest/boykot?
Hvad angår mine indlæg her og der, så kan det da undre, at der ikke er nogen der finder det værd at kommentere dem.
Men jeg skal gerne forsøge at skære det ud i pap i forhold til denne tråd:
Det jeg mener er, at hvis man kan hygge sig eller more sig over Knagsted, så griner man måske lidt af sig selv og skammer sig måske en smule, men erkender, at man er helt på ”herrens mark” og på opportunistisk vis må hytte sit eget skind og tænke: ”Hvad Fanden!”
Eller også tænkte man: - Jeg erkender, at jeg er blevet helt forhærdet, og derfor skider jeg højt og flot på både denne og den kommende tids problemer med forbrug og klimaproblemer – til den tid er jeg sikkert død.
Og så skrotter man måske at tænke på hele dilemmaet med forbrug, men trøster sig med at forbrug og teknologi nok leder os og alle de andre ud af klimakrise, finanskrise etc.
Forskellen er den samme.
Så kan man nøjes med at tænke på, hvor man skal få det næste fix/sex fra. Snup en Coca-Cola!
Der findes allerede en lavteknologisk løsning:
Snorkel og Dykkerbriller!
Knagsted skulle efter sigende være Wied selv personificeret i sin figur. Han var en mavesur fyr, men han var dybt facineret af den sidste glade kvinde i verden.
Hans ven overlærer Klausen var derimod et fjols som Knagsted nød at genere, og klausen åd det råt, sikkert fordi han fornemmede den virkelighed knagsted oplevede som mere realistisk end sin egen.
Men nok om ham og coca cola..
Jamen så svøm da for pokker.