Klimasagens frihedskæmpere er draget i krig

De opfatter sig som frihedskæmpere. Deres sprogbrug er krigerisk. Deres metoder skånselsløse. Målet helliger midlet.

Senest har de indledt en heksejagt på dr. Gavin Schmidt, klimaforsker ved NASA Goddard Institute for Space Studies, medlem af FN’s klimapanel IPCC, forfatter til mere end 60 videnskabelige artikler og i 2004 hædret af Scientific American som en af 50 ledende forskere. Gavin Schmidt er også medstifter af hjemmesiden RealClimate.org, hvor et hold af klimaforskere siden 2004 har brugt mange kræfter i fritiden på at forklare, udrede og diskutere den klimavidenskabelige substans, så bl.a. journalister og interesserede lægfolk kan finde hoved og hale i de komplekse sammenhænge.

Det er for dette arbejde, de nu vil slagte Gavin Schmidt. Via en retssag vil de have udleveret interne NASA-dokumenter om Gavin Schmidts virke i håb om at kunne fange ham i f.eks. at have bremset klimaskeptikere i at komme til orde i debatten. Schmidts påståede »politiske aktivisme« er udtryk for »upassende adfærd for en skatteyderbetalt medarbejder, specielt i skatteyderbetalt tid,« skriver de. Og ‘de’ er netop klimaskeptikerne, i det konkrete tilfælde det stærkt konservative Competitive Enterprise Institute, der i årevis har afvist udsagn om den menneskeskabte globale opvarmning som udtryk for dårlig videnskab eller regulær svindel.

Det brogede internationale netværk af aktive klimaskeptikere er netop nu i fuldtonet medieoffensiv i håbet om at kunne spænde ben for klimatopmødet i København. Som en af de stærkt ideologisk formulerede i netværket, britiske Lord Christopher Monckton, for nylig sagde om topmødet ved et i Minnesota Free Market Institute:

»De er klar til at påtvinge verden en kommunistisk verdensregering,« der for altid vil tage friheden fra den frie verden.

Se foredraget med Lord Monckton nedenfor

Lord Monckton - tidligere rådgiver for Margaret Thatcher og på vej til København for at tale ved et mod-arrangement på tirsdag - ved det, for han har, siger han, læst aftalen, der vil blive vedtaget i København.

Offensiven - herunder angrebet på Gavin Schmidt - er stærkt inspireret af, hvad skeptikerne nu benævner ‘ClimateGate’: den tidsmæssigt belejlige offentliggørelse af mere end tusind e-mails med intern forskerkorrespondance siden 1996, stjålet via hacker-indbrud i en server hos Climate Research Unit (CRU) ved det britiske University of East Anglia. Mens politiet undersøger, hvem der står bag forbrydelsen, vejrer skeptikerne morgenluft.

Frisprog og jargon

Læser man med, vil man over 13 års korrespondance kunne møde mange eksempler på det frisprog, der benyttes, når nære kolleger kommunikerer i interne fora. Som når Phil Jones, leder af CRU, i 2004 kommenterer den australske klimaskeptiker, elektroingeniør John L. Dalys død med e-mail-ordene: »På en mærkelig måde er det en god (cheering) nyhed.«

Eller man kan møde sarkastiske bemærkninger, som når amerikaneren Scott Rutherford i mail til Jones og andre kolleger skriver, at den eneste måde at håndtere insisterende klimaskeptikere på er »ved at fortsætte med at publicere kvalitetsstudier i kvalitetstidsskrifter (eller bestille en mafia-hitman).«

Man kan også støde på faglig jargon, som når Jones tilbage i 1999 skriver, at han har foretaget »Mikes trick fra Nature med at tilføje de reelle temperaturer« til de rekonstruerede tidsserier for »at skjule faldet« i temperatur. I forskerjargon er et ‘trick’ ikke en hemmelig manipulation, men en god måde at håndtere en faglig problemstilling. Og at ‘skjule faldet’ handlede konkret om, at der i en serie af rekonstruerede temperaturmålinger via aflæsning af træers årringe var uoverensstemmelse for årene efter 1960 mellem de faktisk målte temperaturstigninger og de indirekte årrings-estimater, som af en eller anden grund udviste et fald.

En længere korrespondance i 2003 belyser forskernes diskussioner og frustrationer over klimaskeptikeres ‘kidnapning’ af tidsskriftet Climate Research via besættelsen af en af redaktørposterne og den efterfølgende publikation af en artikel af to kendte skeptikere, der dementerede, at en global opvarmning finder sted. Artiklen vakte opsigt og blev bl.a. flittigt brugt af USA’s præsident Bush. Til gengæld undsagde 13 af de i artiklen citerede forskere dens konklusioner, og halvdelen af tidsskriftets redaktørpanel sagde op i protest mod kollegaens publikation af artiklen.

I e-mailkorrespondancen fra CRU-serveren lufter forskerne i 2003 deres frustration over denne afsporing af debatten og diskuterer, hvordan offentliggørelse af den slags underlødig videnskab kan bremses og redaktøren fjernes.

I en anden mail fra 2004 taler Phil Jones for at holde visse, efter hans vurdering fagligt underlødige bidrag fra klimaskeptikere ude af den forestående IPCC-rapport, »om vi så skal omdefinere, hvad ‘peer-review (ekspertkontrolleret) literature’ er.«

Det er formentlig nogle af disse e-mails, der forleden fik den britiske miljø-skribent George Monbiot til i The Guardian at skrive, at den samlede korrespondances indhold »ikke på mindste måde« skaber tvivl om den globale opvarmning, men nok »skader troværdigheden hos tre-fire forskere«. Faktisk opfordrer Monbiot CRU-lederen Phil Jones til at træde tilbage - til udelt fryd for klimaskeptiker-samfundet på diverse hjemmesider. Hvilket sikkert er grunden til, at Monbiot også siger: »Sammenlignet med sine modstandere er Phil Jones ren som sne. (Forfatterne) Hoggan og Littlemore har (i den aktuelle bog Climate Cover-up) dokumenteret, hvordan fossile energi-industrier har hyret ‘eksperter’ til at lyve, snyde og manipulere på deres vegne.«

Monbiot er ikke alene. Judith Curry, fremtrædende forsker ved Georgia Institute of Technology, skriver i en kommentar, at »CRU-mail’ene synes at krænke« den videnskabelige metodes krav om uafhængighed, etik, åbenhed og kritisk tænkning. Også andre forskerkolleger har kritiseret Jones og hans samarbejdspartnere - ikke for deres forskning, men for deres forsøg på at påvirke, hvad der offentliggøres hvor.

‘Totalt ubegrundet’

Både University of East Anglia, CRU og Jones selv har kommenteret hacker-angrebet.

Universitetet siger, at intet i det stjålne materiale peger på, at forskningen ved CRU »ikke er af højeste videnskabelige kvalitet.«

Beskyldninger om, at Phil Jones og hans kolleger skulle have slettet eller hemmeligholdt ubekvemme temperaturmålinger afviser universitetet kategorisk.

»Over 95 pct. af CRU’s klima-datasamlinger om landtemperaturerne har været tilgængelige for klimaforskere, skeptikere og offentligheden i adskillige år,« siger vicerektor Trevor Davies. Resten er mere usikre data fra lokaliteter med dårligere målestationer eller ejet af andre landes myndigheder. Men alt vil nu blive samlet og - med de pågældende myndigheders tilladelse - lagt frem, oplyser Davies.

CRU skriver, at e-mailene er taget ud af sammenhæng, og at anklagerne om manipulation af videnskabelige data »er totalt ubegrundet.«

Og Phil Jones anfører selv, at forskerholdet altid har været samvittighedsfulde, når det gælder holdbarhed og ærlighed i deres videnskabelige publikationer.

»Jeg og mine kolleger anerkender, at nogle af de offentliggjorte mails ikke tager sig godt ud ved læsning. Jeg beklager det røre og den forvirring, det kan have skabt. Nogle blev tydeligvis skrevet i et øjebliks ophidselse, andre bruger almindelig faglig jargon blandt kolleger,« påpeger Jones.

I et interview siger han, at »jeg fortryder, at jeg sendte visse af dem. Vi har ikke slettet nogen e-mails eller data her på CRU. Jeg ville aldrig manipulere det mindste med data. Det afviser jeg kategorisk.«

På universitetets hjemmeside tilføjer en frustreret Jones:

»Under de seneste dages ophidselse bliver det mest vitale emne overskygget: At vi står over for enorme udfordringer, hvis vi fortsat skal kunne leve på denne planet.«

Sammensværgelsen

Kommentarerne har ikke formildet klimaskeptikerne. Så langt fra. De øjner nu en chance for det endelige gennembrud og oversvømmer blogosfæren og venligtsindede nyhedsmedier med ophidsede udfald.

De stjålne e-mails »er bevis på en sammensværgelse, der er en af de største, mest ekstraordinære og mest van-ærende i moderne videnskab,« skriver f.eks. Andrew Bolt, indflydelsesrig konservativ kommentator ved avisen Australia Herald-Sun.

»Forbrydelserne afsløret i disse e-mails vil vise sig at være århundredets globale opvarmnings-skandale,« skriver den amerikanske Fox News-kommentator og blogger Michelle Malkin.

Den pensionerede canadiske klimageograf og -skeptiker Tim Ball - »Global opvarmning? Lad os håbe det,« skrev han i 2006 - fastslår i internet-avisen Canada Free Press, at »klimavidenskaben er blevet kidnappet og korrumperet af denne lille gruppe forskere.«

Med indsigt i CRU’s e-mails kan det ifølge Ball fastslås, at »teorien om global opvarmning er et bevidst svindelnummer (…) CO2 har aldrig været et problem, og alle rænkespillene og bedraget afsløret via disse mails viser, at dette er det største fupnummer i historien.«

Den californiske radiovært og tidligere republikanske politiker Roger Hedgecock supplerer: »CRU’s e-mails afslører et præsteskab i inkvisitions-stemning, forklædte som videnskabsmænd og beskyttende deres forudfattede konklusioner mod enhver modstridende information eller spørgsmål fra skeptiske forskere.«

»Klimaforandrings-profeterne truer millioner med fattigdom, hvis deres planer gøres til lov,« advarer Hedgecock.

»Hvis du ejer aktier i vedvarende energivirksomheder, vil jeg råde dig til at skille dig af med dem NU,« skriver James Delingpole, ‘konservativ frihedsforkæmper’ og fast blogger ved den britiske avis Telegraph. For Delingpole handler den såkaldte menneskeskabte globale opvarmning »om at hæve skatterne og øge statens kontrol, om nogle få snedige kræmmere, der er sprunget på kampagnetoget, som flår os til skindet med deres skatte-yderbetalte vindmøller og deres CO2-kvotehandel, om de sure antikapitalistiske impulser hos sandalbærende veganere og overvintrede kommunister, der afskyr ideen om frihed og en velfungerende markedsøkonomi.«

Sådan fortsætter det i disse dage overalt i det internetdominerede parallelunivers, klimaskeptikerne befolker. Næppe en af de 192 regeringer, der er repræsenteret på næste uges klimatopmøde, anfægter, at verden står over for truende, menneskeskabte klimaforandringer. Og næppe nogen statsleder - med Tjekkiets Vaclav Klaus som mulig undtagelse - tager notits af påstandene om en videnskabelig sammensværgelse og forestående kommunistisk verdensovertagelse. Alligevel har skeptikerne deres forbindelsestråde ind i realpolitikkens univers. Via medier, der øjner den gode konflikthistorie, videnskabelig substans eller ej. Og via folk som James Inhofe.

Inhofe er senatoren, der leder det republikanske mindretal i det amerikanske Senats miljøudvalg. Berygtet for at have kaldt klimatruslen »det største bedrag, det amerikanske folk nogensinde er blevet udsat for« og nu rede til at forlange en politisk granskning af ‘ClimateGate’.

»Tænk på de bogstavelig talt millioner af dollar, der er blevet spildt på noget af det, de har lagt frem,« siger Inhofe til konservative Washington Times.

Undersøgelsen skal i givet fald omfatte »IPCC og FN og måden, de manipulerede tingene for at skabe indtryk af, at videnskaben var afklaret, selv om vi hele tiden har vidst, at det er den ikke.«

For Inhofe betyder hacker-indbruddet, at sandheden nu sejrer.

»Jeg erklærer med stolthed 2009 for ‘Skeptikernes år’, året hvor forskerne, der har anfægtet den såkaldte konsensus om global opvarmning, bliver hørt,« sagde han forleden i Senatet.

»Jeg har fået æresoprejsning,« erklærede Inhofe, nu på vej til København for at påvirke klimatopmødet.

»Når (de demokratiske senatorer) Barbara Boxer, John Kerry og alle de andre venstreorienterede rejser sig op derovre og siger ‘Ja, vi vil vedtage en klimalov’, så vil jeg kunne rejse mig og sige ‘Nej, det er ovre. Get a life. I tabte. Jeg vandt.«

Imens kan forskerne konstatere, at de første danske forårsblomster er begyndt at spirre i november, et britisk regnvejr af en styrke som kun forventes én gang pr. 1.000 år, et begyndende tab af is fra ikke bare det vestlige, men også det østlige Antarktis samt en NASA-advarsel om, at 2010 kan blive det varmeste år nogensinde registreret, hvis det seneste halve års temperaturudvikling fortsætter.