Det var ikke en objektiv reklamefilm, som Statsministeriet fik vist på DR og TV2 op til valget om ændringen af tronfølgeloven.

Dermed blev forbuddet mod at vise politiske kampagnefilm på tv brudt, vurderer Radio- og tv-nævnet i en ny afgørelse, som Ritzau har fået adgang til. I den satiriske reklamefilm ser man et middagsselskab i 1953, med flere mænd der argumenterer for, at kvinder ikke har evnerne til at regere. Filmen ender med spørgsmålet: »Er du for eller imod ligestilling i retten til at arve tronen?«.

Men filmen bliver dermed, ifølge Radio- og tv-nævnet, en måde at »fremme gennemførelsen af den foreslåede lovændring« og efterlader seeren med opfattelsen af at »et moderne menneske med en fornuftig indstilling kun kan have én rigtig holdning til spørgsmålet om ændringen af tronfølgeloven, nemlig at den er tidssvarende og påkrævet ud fra et ligestillingssynspunkt«.

Sagen var indbragt af Enhedslistens medieordfører Per Clausen, og han vil nu via en række spørgsmål have Lars Løkke Rasmussen til at forholde sig til kritikken.

Undskyld

Også Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen retter skytset mod statsministeren og siger til Ritzau, at han »forventer, at Løkke beklager det dybt«.

Men det er også det maksimale, man kan forvente at få ud af den sag, vurderer professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen:

»Med mindre statsministeren er meget uenig i afgørelsen, så vil ministeriet bare beklage og sige, at det er de kede af,« siger han.

Han vurderer ikke, at der er behov for at ændre reglerne på baggrund af sagen.

»Det er svært at se, hvordan man skal stramme op, fordi det allerede står helt klart, at det skal være neutralt og objektivt. Det er rigtigt, at man kan sige, at det ikke får den store konsekvens, men jeg tror dog, at det er noget, man vil huske for eftertiden«.

Også ved sidste folkeafstemning om ØMU’en i 2000 var der ifølge Peter Munk Christiansen problemer med neutraliteten i de statslige kampagner. Han mener derfor, at politikerne bør overveje en mere enkel løsning på problemet: »Hvis der skal være en rimelighed i, at skatteborgerne skal betale for politiske kampagner, så skal de være neutrale. Derfor kan løsningen være helt at droppe de statslige kampagner og i stedet lade det være op til de politiske partier at lave den slags,« siger han.

Information kunne allerede i juli måned ved hjælp af en aktindsigt, afsløre, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ønskede at bestille en film, der skulle få danskerne til at stemme ja til regeringens forslag.

Nok til et ja

Filmen skulle sikre at tilstrækkeligt mange danskere stemte til valget, og samtidigt »sikre at forslaget får en tilstrækkelig bred opbakning i befolkningen,« lød det i et brev fra statsministeren til Folketinget. Da der ikke var enighed i Folketinget om at lave kampagnen, blev det i stedet Statsministeriet, der stod bag, og i teksten til reklamebureauet blev formålet med filmen ændret til at skulle sikre »den nødvendige påvirkning, og det nødvendige resultat«.

Informations afsløringer fik allerede dengang professor i Statskundskab på Aarhus Universitet Palle Svensson til at karakterisere forløbet som »manipulation af befolkningen«.