Det er ikke ligefrem digtsamlinger, der slår ud på forlagenes kasseapparater i disse år. Langt de fleste lyrikere sælger kun i nogle få hundrede eksemplarer, mens bestsellerforfatternes indbringende bøger løber med både markedsføringskronerne og medieopmærksomheden.
Men hvis man tror, at lyrikken er på retur, kan man godt tro om.
»Man gør en stor fejl, hvis man udelukkende sætter lighedstegn mellem lyrikkens betydning og forlagenes salgstabeller,« siger lektor og ph.d. Peter Stein Larsen fra Aalborg Universitet, der i morgen forsvarer sin doktorafhandling om moderne dansk lyrik med titlen Drømme og dialoger.
Her argumenterer han for, at den lyriske genre trods sine pauvre salgstal hverken er død eller døende, men at der tværtimod er mere lyrik i omløb, end der nogensinde har været. Han henviser blandt andet til tal fra Biblioteksstyrelsen, som viser, at antallet af lyrikudgivelser de sidste mange år har været nogenlunde konstant - endda med en lille stigning. I perioden 2000-2007 er der således udkommet i gennemsnit 220 digtsamlinger årligt mod 218 i de foregående ti år. Billedet er det samme, når det gælder antallet af monografier, artikler og essays om danske poeter - og dertil kommer alle de digte, folk selv skriver:
»På hjemmesiden digte.dk har almindelige danskere postet ikke færre end 220.000 digte over de seneste år, hvilket svarer til godt 5.000 digtsamlinger. Og da Kristeligt Dagblad sidste sommer lancerede en læserkonkurrence, der gik ud på at skrive det bedste kærlighedsdigt, modtog de over 500 bidrag. Det er for mig eksempler på, at lyrikken stadig spiller en vigtig rolle for mange mennesker - også selv om den måske ikke lige slår ud på forlagenes kasseapparater,« siger han.
Når lyrikken alligevel ofte beskrives som en døende genre, hænger det ifølge Peter Stein Larsen sammen med en udbredt konservativ opfattelse af, at lyrik nødvendigvis skal udleves i digtsamlinger og se ud på en bestemt måde.
»Gentagne gange op gennem århundredet er lyrikken blevet erklæret død - et af de berømte citater er fra 1951, hvor filosoffen Adorno skrev: ‘At skrive et digt efter Auschwitz er barbarisk’. Alligevel bliver lyrikken ved med at ekspandere og udvikle sig, og i dag er der for eksempel et voksende marked for både internetbaseret lyrik, audiopoesi, poetry slam og spoken word,« siger Stein Larsen, som mener, man heller ikke bør se bort fra, at også sangtekster kan være lyrik. »C.V. Jørgensen, Lars H.U.G., Jokeren, L.O.C. og Steffen Brandt er jo alle fremragende sprogkunstnere, der har været med til at forny vores måde at tænke og tale på,« siger han.
Undergrundsforlag
Tidligere i år kunne Information fortælle, hvordan en lang række små lyrikforlag med navne som Hurricane, Afterhand, Forlaget 28/6, Arena, Basilisk, Anblik, Bebop og Forlaget Hjørring de senere år er piblet frem fra den litterære undergrund.
Mange af dem er rent idealistiske foretagender med små midler, men med en stor vilje til at tage chancer og tænke nyt. De mange nye undergrundsforlag er ifølge Peter Stein Larsen endnu et eksempel på lyrikkens overlevelseskraft og evne til at udvikle nye platforme.
»Flere af de større forlag har skåret ned på antallet af lyrikudgivelser de senere år, men der er stadig mange kræfter i samfundet, som interesserer sig for genren, markedsfører den, forsker i den, skriver om den og læser den ud fra ikke-kommercielle interesser,« siger Peter Stein Larsen, som derfor ikke frygter, at bestsellerismen ville gøre en ende på lyrikken og henvise digterne til et inferiørt reservat i samtidslitteraturen.
»Der skrives fortsat mange digte - og vel at mærke digte af høj kvalitet. Så det er i mine øjne en genre, der absolut har fremtiden for sig,« siger han.
Kommentarer
“I perioden 2000-2007 er der således udkommet i gennemsnit 220 digtsamlinger årligt mod 218 i de foregående ti år.”
Errata: Slet ”årligt”.
Enhver med kendskab til det danske bogmarked ved at der ikke i mands minde (eller nogensinde) er udkommet 220 eller bare 100 digtsamlinger på et år. Hvis man fjerner “årligt” får man sætningen:
“I perioden 2000-2007 er der således udkommet i gennemsnit 220 digtsamlinger mod 218 i de foregående ti år.”
Men der er stadig noget der ikke stemmer. Nu er det ordet “gennemsnit” der skaber forvirring.
At der på 8 år udkommer i gennemsnit 220 digtsamlinger giver ingen mening.
Nej, journalisten har alligevel ment noget med det dér “årligt”. Men der er gået sludder i konstruktionen.
At der i de foregående ti år (1990-1999) er udkommet 218 digtsamlinger, kan jeg gå med til (selvom det virker højt sat).
Men hvad så med den famøse periode 2000-2007? Er der udkommet 220 digtsamlinger ialt? eller i gennemsnit?? eller årligt???
Vil journalisten og Peter Stein Larsen virkelig hypnotisere os til at tro at digtudgivelserne et givet år i det nye årtusinde kan tælles i hundredvis?
Opklaring følger forhåbentligt.
Arj, Højer, hvad er det for noget. Selvfølgelig gør der det. Download et enkelt tilfældigt eksemplar af ugeavisen fra Dansk Bogfortegnelse. Jeg downloadede den for en uge i maj 2004 og alene i den uge udkom der 8. Jeg tror faktisk, at tallet i artiklen er for lavt sat.
Noget, der til gengæld undrer mig, er, at begrebet lyrik bruges på to måder. Dels som et kvalitetsstempel, når der tales om musik, dels som en simpel genrebetegnelse, når der tales om digte på skrift. Der findes krimier - gode og dårlige. Der findes lyrik - god og dårlig. Men hvorfor ændrer begrebet lyrik sin karakter, når den kunstart som fænomenet forekommer i, skifter? Hvorfor bliver “lyrik” pludselig til en kvalitetsbetegnelse, der skiller den gode sangtekst fra den dårlige? Den gode digtsamling skelnes jo ikke fra den dårlige, idet den gode kaldes “lyrik” og den dårlige kaldes….hvad?
@Vibeke Nielsen
Jamen disse mange hundrede digtsamlinger udkommer måske i et parallel-univers?
Nej, spøg til side. OK, tallene stammer fra Biblioteksstyrelsen og du nævner Dansk Bogfortegnelse. Og jo, hvis man totalt ukritisk og objektivt kigger i en maskinindlæst oversigt over alle “udgivelser” hvor termen “digte” indgår i den overordnede beskrivelse, kan man faktisk opnå tal som nærmer sig de i artiklen oplyste.
Men så er der også bla. tale om udgivelser af privatpersoner som tilfældigvis fik lyst til at udgive hvad de havde i skrivebordsskuffen på eget “forlag” og efter books on demand princippet. Computerteknologien har gjort det muligt for “forfatteren” at gå uden om forlaget. Set i det lys skal det nok passe at der “udkom” mere digteri i perioden 2000-2007 end i 90’erne. Men jeg mener man bør skelne mellem kvalificerede (redigerede/kritiserede)- og ukvalificerede (“ukritiserede/uredigerede) udgivelser.
Du spørger ” Hvorfor bliver “lyrik” pludselig til en kvalitetsbetegnelse?” og det er et rigtig godt spørgsmål. Peter Stein Larsen føler sig helt åbenlyst som lyrikgenrens frelsende engel. Og det kan være nok så sympatisk. Men han gør lyrikken som kunstform en bjørnetjeneste ved at sidestille den uredigerede virtuelle poesibog digte.dk med digtsamlinger, som har været udsat for en redaktørs behjertede og kritiske blik.
Det er ikke særlig frugtbart at opstille et scenarie, hvor de litterære genrer bekriger hinanden (jvf. forrige torsdags artikel “De kendte har kapret bogen”). Feks. ved at annoncere kampen:
Lille Lyrik David vs. Store Stygge Krimi Goliat.
Jeg tillader mig at nævne at digteren Pia Juul har skrevet en (god) krimi og at krimiforfatteren Pia Juul har skrevet (gode) digtsamlinger.
Peter Stein har da ret, når han siger at der fortsat skrives mange digte af høj kvalitet. Og naturligvis overlever lyrikken som litterær genre. Men hvorfor dog blande den folkelige poesibog ind i det?
Til sidst lige en faktuel korrektion:
De fine forlag Anblik og Basilisk er ikke lyrikforlag.
Det er kvalificerede forlag, som udgiver bøger af høj kvalitet (prosa/digte/whatever) uden at skele til genrer. Og 28/6 er gået i sin mor igen (desværre).
Højer
Hm. Det, du giver mig ret i, er ikke det jeg skriver. Jeg synes omvendt dig, at Stein Larsen har et spændende greb på poesien, idet han anskuer den som en praksis, fremfor som en lille bunke udsøgte ædelstene anderkendt af en endnu mindre, men ekslusiv skare.
Det, jeg påpeger er blot, at der opstår forvirring, når man kategorisere al skriftlig poesi som “lyrik” - altså anvender begrebet som en genrebetegnelse, men omvendt anvender begrebet som en kvalitetsbetegnelse, når der er tale om, hvad der på skrift fremstår i præcis samme form, men som fremføres til musikledsagelse. Det må give nogle problemer med optællingen af lyrikudgivelser….og noget rod i statistikken.
Jeg glæder mig til at læse hans bog, dog.
Vedrørende udgivelser af lyrik
Jeg har rådført mig med artiklens forfatter, og kan oplyse at kilden til de oplyste udgivelsestal for danske digtsamlinger er databasen www.bibliotek.dk som er citeret i den i artiklen omtalte doktorafhandling [Larsen, s. 522]. Der er altså i begge perioder tale om et udregnet gennemsnit for hvert enkelt år.
Debatvært
Espen Fyhrie
Jeg gik vist lidt vel hårdt til makronerne i min anfægtelse af oplysningerne i artiklen. Jeg medgiver gerne at der udkommer flere digtsamlinger i DK, end jeg lige gik og regnede med. Måske skulle man bare være glad for at den traditionelt meget hårdt optrukne grænse mellem lyrik og løræk blødes lidt op.
Tak til Rasmus Bo Sørensen for hans artikler om litteraturscenen.
Fra pålidelig kilde (Kornkammer) er det kommet mig for øre, at DBC arbejder på at tilføje flere forskellige digtkategorier ved emne/genre-søgning i bibliotek.dk. Hvilket er yderst påkrævet, hvis man (som mig) er interesseret i at danne sig et detaljeret billede over digtudgivelserne.
Mange digtsamlinger som udkommer på eget forlag og i form af print on demand, forefindes i meget få fysiske eksemplarer. Mindstemålet biblioteksmæssigt er 1 eller 2 pligtafleveringseksemplarer til Det Kongelige Bibliotek. Yderligere eksemplarer går til digterens nærmeste omgangskreds må man formode.
Det er nok netop pga. at det pt. er umuligt at foretage en præcis søgning efter digtudgivelser i bibliotek.dk, at man har måtte nøjes med et anslået gennemsnit. Der er ingen tvivl om at udgivelsesbilledet er ved at ændre sig fundamentalt. Man kan ikke længere danne sig et billede af hvad der udkommer, ved at gå i selv den mest velassorterede boghandel. Man må gå den labyrintiske vej via nettet.