Det kan ikke nytte, at vores første reaktion er: Send mere støtte. Hvis vi er så pishamrende dårlige til at administrere den støtte, vi får nu, vil det være knaldhamrende umoralsk at bede om mere.
- Peter Aalbæk Jensen i Jyllands-Posten

Man kan næsten høre ham sige det. Peter Aalbæk Jensen, eller blot Ålen, grundlægger af filmselskabet Zentropa, var i går ude i Jyllands-Posten med en stor, svovlende bredside mod sig selv i almindelighed og den danske filmbranche i særdeleshed. Det hele er gået i stå og forvitret i selvfedme og et alt for højt omkostningsniveau, selv om filmenes kvalitet ikke længere kan bære det, sagde den flamboyante filmdirektør, for hvem selvfedmen heller ikke er et ukendt begreb.

Nu skal der ske noget, fastslår han. Han træder øjeblikkeligt til side og lader yngre kræfter overtage Zentropa, mens han selv vil drage udenlands og passe virksomhedens udenlandske produktionsselskaber. Han har tidligere raslet med sablen og truet med lignende træk. Som regel for at opnå en eller anden politisk gevinst i forbindelse med forhandlinger om f.eks. støttekroner, og det er derfor også blevet ved truslerne.

Men denne gang lader der til at være alvor bag fra en af de to grundlæggere - den anden er Lars von Trier - af det selskab, der har været motoren i dansk film de seneste 15-20 år. Triers betydning for dansk filmhistorie kan umuligt overvurderes, men selskabet har også gennem Dogme 95 og instruktører som Per Fly, Susanne Bier og mange andre grundlagt den platform, som i mange år gav danske film stor og fortjent hæder både her og i udlandet.

Men Zentropa, Trier, Ålens og dermed dansk films succes er blevet en del af problemet. Efter de mange fede år har branchen nu været gennem et katastrofeår. I 2009 har billetsalget til danske film kun været halvdelen af, hvad det var i 2008. Nu var det ganske vist også et rekordår, men tallene lyver, for rekorden bestod stort set i, at ganske få film - anført af det larmende voldsorgie Flammen & Citronen - blev set af et rekordstort antal danskere. Som sådan var det ikke noget godt år for dansk film, og i år har altså været endnu ringere. Det er der bare ingen, der for alvor har opdaget. Omkostningsniveauet er - ifølge Peter Aalbæk Jensen - eksploderet især bag kameraet, og hans eget selskab har hvis ikke ført an, så i hvert fald været med til at påvirke den udvikling.

Der må tænkes nyt, siger han, og det nye består så blandt andet i at flytte produktionen til udlandet, hvor teknikere, kamerafolk og assistenter er billigere. Der er sikkert ingen tvivl om, at der skal kigges på blandt andet omkostningsniveauet. Og måske er der ikke tvivl om, at det i en globaliseret verden giver mindre og mindre mening at tale om en national filmproduktion, især ikke når der er tale om ‘internationale’ film som Lars von Triers. Men der kan heller ikke være tvivl om, at det vil være en katastrofe for dansk film og filmproduktion, hvis Zentropa helt forsvinder udenlands og reduceres til en administrativ enhed, der kan udfylde blanketter for at opnå filmstøtte.