To klare signaler om det iranske regimes aktuelle selvtillid dominerede i går nyhedsstrømmen fra Teheran: Fem britiske lystsejlere, hvis båd i sidste uge drev ind på iransk territorium i Den Persiske Golf, blev løsladt. Og Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, meddelte, at »Irans atomspørgsmål er løst, og at der ‘ikke er behov for fortsatte forhandlinger« - med Vesten forstås.
Det sidste er det vigtigste, men det første, løsladelsen af sejlerne, er måske det mest symbolske for den aktuelle geopolitiske situation: Den iranske ledelse er afslappet og havde råd til en gestus, der viste, at de handler professionelt og ordentligt.
I det politiske miljø her i Mellemøsten såvel som i Washington og EU-hovedstæderne er det tilbagevendende debatemne risikoen for en militær konfrontation mellem Iran på den ene side og Vesten (læs: Israel-USA) på den anden side.
Israel og Vesten frygter, at Irans atomprogram sigter mod fremstilling af kernevåben, der ifølge israelerne er en»eksistentiel trussel« mod den jødiske stat. Iran fastholder, at landets atomambition er fredelig, og at atomkraften udelukkende skal producere elektricitet.
Krigstrommer
De dystre krigsforudsigelser fik igen overskrifter på forsiderne, da FN’s atomagenturs (IAEA) 35 medlemslande fredag vedtog en resolution med 25 stemmer for (tre imod, seks blanke og en fraværende), der påkalder nye sanktioner mod Iran efter at IAEA-chefen, Mohamed el-Baradeis beretning havde stemplet forhandlingerne med Iran som »en blindgyde«.
Baggrunden for den knubbede formulering, der er ukarakteristisk for den egyptiske diplomat, er Irans afvisning af det såkaldte ‘Wien-kompromis’, som den nu afgående IAEA-vagthund strikkede sammen i oktober på vegne af Vestens forhandlere fra USA, Storbritannien, Frakrig, Rusland, Kina og Tyskland - de såkaldte ‘5+1’. Kompromiset gik ud på at sende Irans lager af lavberiget uran til opgradering i Rusland og videre til forarbejdning i Frankrig - Irans ‘tab’ ville blive erstattet af uran fra Vesten.
Det blev fremlagt i tillid til, at Iran ville sige ja, eftersom iranerne på et tidligere møde i Genève ikke havde afvist ideen. En aftale syntes at være grydeklar.
Parterne har to dage til at svare, kundgjorde el-Baradei, da Wien-mødet sluttede fredag den 23. oktober og 5+1-gruppen behøvede kun to minutter for at tilslutte sig arrangementet. Irans forhandlere meddelte, at de ville vurdere aftaleteksten til midten af den uge, der fulgte.
Intet skete. Hvorfor ikke?
Iran lugtede en fælde
»Fordi iranerne mente at lugte en fælde,« svarer Iran-analytikeren Eli Chaloub fra den libanesiske avis, al-Akhbar.
»Ideen med at løfte uranen ud af Iran var at vinde et års respit, hvor parterne under USA’s ledelse kunne forhandle en bredere sikkerhedsaftale igennem for hele regionen - vel at mærke med en enig front over for Iran, idet russerne var blevet ‘købt’ med Obamas sløjfning af missilskjoldet i Østeuropa. Efter års tøven skubber Vladimir Putin nu på for at banke Iran på plads, og det har de selvfølgelig aflæst i Teheran.«
Og mindre end to ugere efter mødet Wien blev det iranske svar klart, om end det ikke blev sendt til IAEA, men kom i en tale af den øverste åndelige leder, Ali Khamenei, der erklærede, at Iran ville ikke indgå aftaler med USA, der kun »er ude på at manipulere os«. Efter Khameneis tale optrappede iranerne såvel retorik som aktivitet. Den 18. november afviste den iranske udenrigsminister, Manouchecr Motakki, hvad der nu blev kaldt for ‘tilbuddet’ fra IAEA-kredsen.
To dage senere sagde el-Baradei i en tale i Berlin, at Irans mulighed for at finde en ordning var »kortfristet«.
USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton trådte tre dage efter vande på et 5+1-møde i Bruxelles ved at sige, at hun ikke betragtede Motakkis afvisning som det sidste ord. El Baradei supplerede med at sige, at 5+1-magternes møde foregik »i en atmosfære af desperation«. Det reelle budskab er: Vesten har ikke en militær sanktionsmulighed, der er realistisk. Men har Iran?
Et svar på det vestlige pres kom et par dage efter Bruxelles-mødet i form af en storstilet militærøvelse over fem dage, hvor iranernes arsenal af russisk fremstillede S-200 jord til luft-missiler blev testet, som Revolutionsgardens pressetjeneste skrev, »for at afprøve forsvaret af Irans atomanlæg«. Revolutionsgardens chef fik også sagt, at dersom Israel indleder angreb på Iran, »vil røgskyerne fra eksplosionerne ikke være lettet, før vi allerede har ramt Tel Aviv«. Israel, der er Mellemøstens eneste kernevåbenmagt, har hele tiden holdt muligheden åben for et militært angreb på Irans atomanlæg, ligesom USA ikke klart har afvist at bombe landet.
»Men det tager de helt roligt i Teheran,« siger Elie Chalhoub og fortsætter:
»Med militærøvelserne har iranerne villet vise, hvad de kan - de har rent afskrækkende formål. Men det er røgsignaler - iranerne tror ikke på, at Israel vil angribe uden grønt lys og aktiv bistand fra USA, og den tror de ikke på vil komme, slet ikke under præsident Obama, der har hænderne fulde i Afghanistan, Pakistan og Irak. Iranerne ved nøje, hvad Israel kan, og især hvad Israel ikke kan - at bombe 10 eller 12 atomanlæg i Iran vil kræve hele det israelske luftvåbens indsats - og Israels luftrum vil blive efterladt forsvarsløst. Iran har overtaget, og derfor ser du Ahmedinejad fremture.«
Og det gjorde han så - i et tv-interview tirsdag gentog han beslutningen om at etablere 500.000 centrifuger til berigelse af uran inden for de kommende år. Og i går meddelte han, at Iran selv vil opgradere lavberiget uran fra 3,5 pct. til de 20 pct., altså den proces, det var IEAE’s plan akulle finde sted i Rusland.
Kommentarer
Iranerne har ret til at berige uran til deres civil kraftværker, som det klart står i NPT traktaten.
Desuden er det værd at ligge mærke til hvem der truer hvem. Ikke én gang har Iran truet med at angribe nogen land. Men dag ud og dag ind skal iranerne leve i frygt for at Israel eller USA bomber dem. Dag ud og dag ind hører vi top politikkere true med militært angreb på Iran. Man må spørge sig selv hvem er det egentlig der provokerer til krig? Nemlig os.
- Arash
Ifølge de medier jeg har adgang til, så har Iran flere gange overtrådt FNs ikke-spredningsaftale om atomvåben (NPT) ved at skjule dele af programmet for atomenergiinspektørerne, indskrænke deres arbejdsmuligheder og afvist at leve op til centrale dele af NPTs Safeguard-aftale. Det er i sig selv vel en form for trussel.
Derudover har jeg ingen grund til at tro, at deres ledere skulle være mere troværdige end andres, og svært at få øje på andre udgange end, at de hurtigt får udviklet deres ønskede atom våben med en efterfølgende ’balance’ knap så god som forholdet mellem Pakistan/Indien, alternativt at man bomber udvalgte steder eller endog meget grundigt for at afværge angreb mod Israel, hvilket der i givet fald jævnligt trues med, alternativt invaderer eller måske i første omgang mere sandsynligt, at man strammer sanktionerne. Intet her virker som synderligt gode udsigter for regionen, koden eller arten som helhed. Man forstår simpelthen ikke at løse problemerne, der kun bliver mere komplicerede med tiden.
Nogle forskere opstillede for snart 2 år siden scenarier omkring centrifugers effektivitet. Ved en høj effektivitet ville Iran have haft høj-beriget uran for ca. et år siden – ved en lav effektivitet på 25 procent, ville de have tilstrækkelige uran i udgangen af 2010.
Iran har i over 30 år produceret ca. 500 g plutonium om året som affald fra deres universitetsforskningsreaktore.
Plutonium er det ultimativ bedste stof til produktion af atombomber.
Hvad har Iran alle år gjort med dette ultimative atomvåbengrundstof? De har pakket det fint og sirligt ind i bly- og andre kapsler og overdraget det til IAEA.
Jeg kan kun forholde mig til, hvad jeg har kunnet erfare i pressen selvfølgelig med forbehold for politiske medier, de implicerede landes propaganda og efterretningstjenester samt garantien for spin og løgn:
Ifølge Berlingske i 2005 eksperimenterede Iran med plutonium i fem år længere end de tidligere havde fortalt FN, og ophørte dermed ikke som man før havde oplyst i 1993, men iflg. IAEA først i 1998. Siden erklærede Iran, at de ville besvare alle spørgsmål og følge alle regler, men jævnligt er der kommet nye oplysninger frem og i 2006 sagde det internationale atomenergiagentur, at Iran havde optrappet sit program til berigelse af uran, og muligvis skaffet sig plutonium fra udlandet.
Iflg. Risø fandt IAEA i 2004 spor af højtberiget uran, trods Iran hævdede, at ingen berigning endnu havde fundet sted, og forklarede det med import på nogle centrifugedele, selvom dette ikke kunne forklare forekomster flere andre steder og iflg. IAEA var der tale om usammenhængende forklaringer. Dertil bekymring vedr. særlig tungtvandsreaktor velegnet til produktion af plutonium til kernevåben samt begyndelsen på produktion af plutonium i mindre mængder (gram) uden at orientere IAEA.
Iflg. Politiken var der for få uger siden et tillæg til en IAEA rapport med oplysninger om Irans arbejde vedr. sprænghoveder, detonatorer og uranberigelse, vistnok baseret på nogle efterretningstjenesters arbejder. Der blev det konkluderet, at Iran havde viden nok til at producere atomvåben. Siden er kommet resolutioner med opbakning fra Kina og Rusland, hvilket skulle være ret bemærkelsesværdigt i den sammenhæng.
Med blot en smule overfladisk kendskab til alverdens magtsyge ledere er det efterhånden svært at tro, at Iran ikke har endog meget stor interesse i at besidde atomvåben.
Iran er vist ikke helt vel forvaret.
Også Saudi Arabien har det dårligt med et muligt iransk atomvåben, og mon ikke Rusland i sidste ende vil være imod en ny ( skrup skør) atombevæbnet magt så tæt på russiske grænser.
Skrupskør?
Man kan undre sig lidt over, at Pakistan og Indien umiddelbart og uden modstand fik lov at få atomvåben, men at vesten er sådan efter Iran nu.
Det kan jeg på ingen måde se kan retfærdiggøres.
Rune Hjelm:
“Man kan undre sig lidt over, at Pakistan og Indien umiddelbart og uden modstand fik lov at få atomvåben”
Og Israel…
Israel og Pakistan er højpotente krudttønder, der skal omgås med stor varsomhed. Endnu én atommagt ville skabe endnu flere problemer…
Mellem Israel og Pakistan? Jeg ville sgu også gerne have atomvåben, hvis jeg var en i øvrigt nok så demokratisk iransk politiker. Og jeg ville også have det lidt skidt med at stå skoleret over for atommagter, som bruger deres egne traktat-forpligtelser i den sammenhæng som lokumspapir.
”Iran tror ikke på, Vesten angriber”
Og forhåbentlig tror Vesten ikke på at Iran har kapacitet til det de truer med, eller at nogen vil sælge dem det/de nødvendige grej og ingredienser (også en opfattelse iflg. eksperter i medierne/Deadline).
Forhåbentlig mener man heller ikke, at det vil være nødvendigt med ”forebyggende” tiltag. Skulle nogen få den vanvittige tanke at ”lære” nogen noget, så kan man vist lige så godt begynde at bede til diverse guder.
Bevar mig vel!
Stor-politik er den rene junglelov. Alt det FN-pis de prøver at retfærdiggøre deres handlinger med, har svært ved at skjule hvor tilfældigt og ofte uretfærdigt det foregår på det stor-politiske niveau.
Som Troels siger, så kan jeg satme også godt forstå at de vil have atomvåben. Hvem ønsker at blive sparket rundt af USA og dens lille syge køter Israel? Eller af alle de omliggende atommagter? Iran er jo nærmest omringet af atommagter - Israel mod vest, Pakistan og Indien mod øst og Rusland mod nord. Så snart en af disse lande kommer på kant med Iran, så vil de have en fordel i atom-truslen. Det er ikke en særlig behagelig situation for en stor nation som Iran.
Denne kommentar er anbefalet af:
Indtil videre er det vist kun kapacitetsproblemer, der forhindrer et angreb.
Irans sikkerhedspolitiske muligheder er ved at forsvinde. De ligger placeret inde i fællesmængdeboblen af to supermagters interessesfærer. De hader USA, men Rusland er for svagt til at garantere deres sikkerhed.
Atomvåben er derfor den eneste mulighed, de har for at forblive udenfor vestlig dominans og russerne forsyner dem gladeligt med misil og atomteknologi for at bremse den amerikanske fremmarch.
Det er et farligt spil poker, de spiller, men måske når de det inden vores kapacitetsproblemer forsvinder.
Jeg tror det er lidt mere kompliceret end som så, Kim. På grund af kampen mod terror er vesten nervøse over at gå i krig mod endnu et muslimsk land. Det ville unægteligt begynde at ligne et regulært korstog.
Personligt tror jeg ikke på at de tør angribe Iran heller. Ingen ønsker vel hellere et Iran som er motiveret til at forsyne terrorister med dirty bombs.
Iran er på listen. Det er den sidste brik, der mangler i mellemøsten. Det er der ikke noget kompliceret i. Langt det meste af den arabiske verden ser helst Iran fjernet.
Vi tager dem, når vi får tid, hvis de ikke når at få atombomben først.
Det handler om at sidde på Iran. Deres atomprogram er bare et påskud. Vi skal kontrollere landet.
Kampen mod terror? Det er noget efteretningstjenester tager sig af. Krig handler om langt større sikkerhedspolitiske interesser.
@ Henrik Wagner
Nu er det godt at du kun forholder dig til politikken, for du er gået ret meget galt i byen. At der fandtes uenigheder mht. Irans atom energi er der ingen der modsiger. Men har de ting du nævner og den viden de mange rapporter de sidste 10 år er udkommet med, noget til fælles? Nej… Og mener du at du kan retfærdiggør en “tvivl” som du så bruger under påskud for en trussel? Det er på grænsen til paranoia. Man kan vel heller ikke tage beslutninger i dag på denne paranoia, hvis man er kommet frem til det ved at bruge 10 til 20 år gammel information. Dette var for at pointere den manglende rationalisme man så ofte møder host vestlige politikere.
Men for at svare til de episoder du har taget frem, vil jeg nævne at Iran har hele tre gange før betalt de vestlige lande for at få dem bygget et kraftværk, hvad skete der? Jo de fik ingenting for pengene, og ikke nok med det, stjal man også de penge Iran havde overført. Skal man snakke om tillid, så står vesten ikke godt. At du kun husker tilbage til 90’erne er for mig ikke acceptabelt.
Noget andet er at de ting du nævner hverken beviser eller på nogen måde afviger den måde alle lande som har erhvervet sig atomkraft. Altså ser vi på Japan og måden de fik atomkræftværker var det på samme måde. Syd Afrika same, Brasilien same.
Det sidste har jeg til dato ikke læst eller set en advokat der kendte til internationale ret, skulle have sagt at de resolutioner IAEA har vedtaget imod Iran, og som vesten så mener Iran har overtrådt, noget legitimitet har. Der er altså noget om at vi i DK ikke hører den objektive side af sagen. At vi ikke har de rigtige mennesker med de rigtige kompetance til at analysere situationen. Dette kan ses som en kritik af både Lasse Ellegaard og de nyheds medier vi har herhjemme.
Her har jeg et interview der virkelig går til kernen af sagen. Her har vi en person der har sat sig ind i sagen, ikke en der har læst 3-4 CNN artikler og koger den ned til en og derefter oversætter det til dansk.
Part 1:
http://www.youtube.com/watch?v=ij3Ryd_gs9s
Resten af interviewet kan man finde på siden, det tager mindre end 30 min vil jeg tro.
Og part 3, har de sjovt nok ikke på youtube, så her vil jeg linke til det, idet den nok er det mest interessante for denne kommentar:
http://therealnews.com/t/index.php?option=com_cont…
- Arash
Arash Sharriar
Jeg troede ikke der kom flere indlæg, men det overraskede mig at se, du læste så meget mere ind end hvad jeg forsøgte at skrive. Jeg har ingen personlige aktier, forestiller mig ikke at man kan komme i nærheden af en objektiv sandhed gennem tågen af af massermedier, interesser, spin og løgn . Identificerer mig mindst muligt med noget land, flag, politik, kultur, ting, religion, har heller ingen særlig tillid til vesten og ej heller paranoia, selvom det da kan virke uhyggeligt at tænke over, hvor dårligt det står til for artens fremfærd og overlevelse på sigt. Det interesserede mig blot, hvordan udviklingen fremover vil blive opfattet og brugt af magthavere i forskellige sammenhænge.
Mønstre i medier, begivenheder, organisationer, aktiviteter, rapporter mv er selvfølgelig ikke tilfældige men kan have mange samtidige årsager, og det var vel også din spøg, da du spurgte og efterfølgende konkluderede benægtende nærmest på mine vegne.
Som almindelig borger har man noget nær det absolutte nulpunkts chance af sandsynlighed for indflydelse på ’rigtige’ beslutninger, hvis man skulle mene at kende sådan. Der er mange konflikter eller potentielle trusler imod artens overlevelse så som overbefolkning, miljø, astronomiske begivenheder, klima, teknologi, medicin, sult, sygdom, krig, politik, menneskets stadie og eksperimenter.
Med hensyn til videoen har der med mit rustne engelske historisk set været rigeligt med ledere, der vil brede sig med mere magt, økonomi, teknologi, propaganda, prestige, kultur, militær, religion etc. og er rede til at løbe en vis risiko. mvh
@ Henrik Wagner
:) ikke spøg, men fejl fra min side. Point taken.
- Arash