Indsatte gener spreder sig langt nemmere til naturen, end hidtil troet

Nye resultater fra Forskningscenter Risø fremlagt torsdag på en konferencen i USA, viser, at gener fra gensplejsede afgrøder har langt lettere ved at sprede sig til deres vilde slægtninge, end man hidtil har antaget.
“Gener, der er indsatte i planter, vil spredes mellem planter, der kan krydses. Det kan tage længere eller kortere tid, men det vil ske.”
Det konkluderer seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra Risø på baggrund af sine seneste forskningsresultater.
Indtil nu har forskerne troet på den såkaldte ‘rygsæk-teori’, der forudsiger, at tilførslen af et nyt gen til en plante vil belaste modtagerplanten i en sådan grad, at den for eksempel vil sætte færre frø.
Dermed skulle risikoen for, at et indsplejset gen i en afgrøde skulle sprede sig til en beslægtet vild plante blive mindre.
Men den teori afliver Rikke Bagger Jørgensens seneste forskning. De planter, hun har arbejdet med, genvandt nemlig deres frugtbarhed i løbet af ganske få generationer.
De foruroligende resultater af arbejdet med overførsel af gener fra raps til dens vilde slægtning agerkål blev torsdag præsenteret på en konference i Baltimore USA af Rikke Bagger Jørgensens amerikanske kollega, Allison Snow.
På Risø har de to forskere krydset en raps, der havde fået indsat et gen for resistens mod sprøjtemidlet Basta med en agerkål, og dyrket videre på afkommet.
Resultatet af de første par generationer af tilbagekrydsning mellem afkommet og normal agerkål gav agerkålslignende planter med Basta-resistens og nedsat frugtbarhed.
Som ventet.
Men i de følgende generationer genvandt en del af planterne deres frugtbarhed - samtidig med at de bevarede deres tolerance over for Basta.
“Vi har vist, at det ikke er belastende for en plante at få nye gener ” siger Rikke Bagger Jørgensen til Information, og uddyber: “Agerkål med genet for Basta-tolerance er fuldt ud så konkurrencedygtige som agerkål uden - og det er før vi overhovedet sprøjter med Basta.”

Sprøjtemidler uden effekt
Konsekvensen af Risøs resultater er, at ukrudtsmidlerne risikerer at miste deres effekt, når generne for resistens spredes til ukrudtsplanter som agerkål.
I tilfældet med raps og agerkål frygtes det, at agerkålen vil optræde hyppigere i rapsmarkerne, hvilket er uønsket, da agerkål indeholder stoffer, der kan være giftige for mennesker og dyr.
Sidste forår udstedte Miljøstyrelsen den første tilladelse til udsætning af gensplejset raps i forskningsøjemed. Risø støttede ligesom de konventionelle landbrugs-foreninger tilladelsen, men udtrykte dog bekymring over for muligheden for, at de gensplejsede rapsplanter skulle sprede deres gener til agerkål.
Der bliver derfor taget en lang række sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af de gensplejsede rapsplanter og deres frø. Men naturen er ikke til at stoppe, når først generne befinder sig derude, mener Rikke Bagger Jørgensen.
I USA har man dyrket gensplejset raps med resistens over for sprøjtemidler siden 1993, og med en samlet rapsproduktion til en værdi på mere halv milliard kroner om året, er det ikke muligt at træffe samme strenge forholdsregler som i Danmark.
“Man kan måske trække processen i langdrag,” siger Rikke Bagger Jørgensen. Men hun tror ikke, at det på lang sigt er muligt at holde generne isoleret.

Seperate evalueringer
De to forskere vil dog ikke male Fanden på væggen:
“Jeg kan ikke lide at kalde det en nødsituation eller en lurende katastrofe. Men jeg mener, det er nødvendigt at forstå, hvad det er vi gør, når vi skaber transgene afgrøder, og at forsinke de mulige negative konsekvenser - hvis ikke forhindre dem i at opstå,” siger Allison Snow.
Rikke Bagger Jørgensen understreger, at ikke alle gener, der spredes, nødvendigvis har en effekt på miljøet: “Vi er nødt til at evaluere de enkelte gener i sammenhæng med hvilken plante, vi sætter dem ind i og hvilket miljø, vi dyrker dem i,” siger hun. “En lang række af de almindelige danske afgrøder har nære vildtvoksende slægtninge. Men der er f.eks. nogen risiko for spredning af gener fra kartoflen, da der i Nordeuropa ikke findes nogle arter, den kan krydses med. Men det kan se anderledes ud i Sydamerika”.