Kvalitetsrapporter, trin-mål, elevplaner og nationale test. Kontrol og kvantificering skal der til, hvis den danske folkeskole skal op i superligaen. Senest har statsminister Lars Løkke Rasmussen introduceret et 360 graders eftersyn af folkeskolen. 34 borgmestre har nu fået nok: De vil have mere luft og plads til kreativitet og nytænkning efter otte år med øget kontrol og flere test i folkeskolen.
Ovre på den anden side af Nordsøen har de i årevis testet og kontrolleret løs i skolerne, og her viser en ny stor forskningsudredning, at skadevirkningerne er langt større end de gavnlige effekter, forklarer professor Robin Alexander fra Cambridge Universitets Fakultet for Uddannelse. De sidste tre år har han ledet et forskningsprojekt med mere end 100 forskere tilknyttet. Forskerteamet har blandt andet undersøgt, hvad den omfattende brug af test og statslig kontrol har betydet for elevernes præstationer og evner.
»En af de alvorligste konsekvenser ved at teste elevernes evner og bruge dem til at rangliste skolerne er, at det har forvrænget indholdet af undervisningen, fordi lærerne fokuserer på det emne eller det fag, der skal testes. Det kan godt være, at vores skoler klarer sig bedre i internationale sammenligninger, men det svarer ikke til de faglige og økonomiske omkostninger, der er ved at kontrollere skolerne,« mener han.
Skiftende britiske regeringer har siden 1980’erne holdt nøje øje med de britiske skoler via test, ranglister, nationalt tilrettelagt pensum, selv lærernes undervisningsmetoder har regeringen haft fingrene i, fortæller Robin Alexander:
»Lærerne har følt sig under hårdt pres, fordi der f.eks. fra 1996-2004 kom 459 forordninger fra staten om læse- og skriveundervisningen. Det er mere en om ugen! Det er fuldstændig overvældende at forholde sig til for lærere, der burde koncentrere sig om, at eleverne får det bedste ud af deres undervisning.«
Den centraliserede kontrol er gået for vidt i England, men desværre er der stort antal andre lande, der har prøvet at imitere det britiske system, mener Robin Alexander.
Mindre innovation
Og Danmark er et af de lande, mener professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetskole, Aarhus Universitet.
»Vi har ikke været udsat for helt så vidtgående tiltag som i England, men udviklingen peger bestemt i den retning. At lave kvalitetsrapporter og individuelle elevplaner flytter ressourcer, der ellers ville være brugt på undervisningen over til kontrol og dokumentation. Og det har nogle mere uhåndgribelige konsekvenser, fordi lærerne føler deres frihed indskrænket, og der mangler tiltro til deres professionelle kompetencer,« siger Per Fibæk Laursen.
De obligatoriske nationale test bliver først rullet ud til foråret, og konsekvenserne af dem er endnu uvisse.
»Spørgsmålet er, om testene betyder, at vi får en mere ensrettet og fantasiløs undervisning i folkeskolen, så den bliver langt mindre innovativ, fordi lærerne skal rette sig efter ganske bestemte og overfladiske mål,« mener Per Fibæk Laursen.
Test styrker de stærke
Dansk Clearing House for Uddannelsesforskning har sammenlignet mere end 61 forskellige undersøgelser af testsystemer verden over. Michael Søgaard Larsen, der er lektor på Dansk Clearing House mener ikke, at der er noget entydigt svar på, om test virker i folkeskolen: »De kan øge motivationen og præstationen blandt de stærke elever. Omvendt har det negative virkninger både på de fagligt og socialt svage elever, så hvis ikke man ruster sig til at tage nogle foranstaltninger i brug for at modvirke de negative bivirkninger, så er introduktion af test problematisk i forhold til de svageste elever.«
Undervisningsminister Bertel Haarder mener, der er taget hensyn til de svage i de nationale test, fordi de er adaptive.
»Det betyder, at der opgaver for alle elever, som de kan klare, så de svage elever vil ikke få flere nederlag end de stærke. Det børnene oplever er det samme som i computerspil, hvor de jagter rundt og bliver skudt. Det er de vant til, og der er ingen, der føler sig dummere, for hvis de ikke kan klare de første udfordringer, så kommer de videre til noget lettere,« siger Bertel Haarder og tilføjer, at det netop er årsagen til, at de har taget lang tid at få lavet.
De danske nationale test er ikke tænkt som såkaldte high stake test, der kan få konsekvenser for skolerne i form af færre penge. Men de kan sagtens risikere at få samme virkning, forklarer Michael Søgaard Larsen:
»Selvom det ikke er intentionen, så kan elever, forældre og lærere godt komme til at opfatte det, som om at testen får konsekvenser.«
At flere lande vil have dokumentation for, hvordan skolerne bruger skatteborgernes penge, er der ikke tvivl om, men spørgsmålet er, om de penge er givet godt ud.
»Vores analyser peger på, at der ikke er noget testsystem, der fungerer upåklageligt. Det, der fungerer bedst er evaluering af undervisning, som vi allerede har det i dag, så spørgsmålet er om, den tid og de penge, der bliver brugt måske kunne bruges på noget bedre i forhold til eleverne,« siger Søgaard Larsen.
Bertel Harder mener ikke der er nogen vej uden om test: »Det bedste var, hvis test var helt overflødige, men når 15-20 procent forlader skolen uden at kunne læse godt nok til at tage en uddannelse, så er vi nødt til at spænde et sikkerhedsnet ud,« siger han.
Test og ranglister
Leder af Tænketanken Sophia, Per Kjeldsen mener, at Danmark på flere punkter bevæger sig i retning af den britiske stats tendens til central kontrol. Elevplaner, trin-mål for undervisningen, nationale test og kanonsystemer er bare nogle af eksemplerne.
»Regeringens tiltag minder meget om de engelske statsindgreb i folkeskolen. Med de nationale test, kan man jo kontrollere, hvor godt eller dårligt det går med bestemte skoler og kommuner, fordi det bliver muligt at sammenligne skolerne internt i kommunen,« siger Per Kjeldsen.
Undervisningsministeriet skal udregne en gennemsnitscore for hele landet, når de første nationale test er afviklet. Her kan skoler over hele landet så sammenligne sig med hinanden. Men selv om resultaterne af de nationale test ikke må offentliggøres, er det problematisk at blande testen som pædagogisk redskab sammen med rangordning, advarer Robin Alexander:
»Den britiske regering har brugt testsystemet til at vurdere, hvor godt skolerne fungerer. Det har været et af de vigtigste formål, men det er nødvendigt at adskille vurderingen af en skole fra vurderingen af elevernes resultater, hvis ikke det skal gå ud over undervisningens faglige indhold.«
Alexander mener i stedet, at skolerne må vurderes ud fra evalueringer og kontrolbesøg.
Mellemvare
Finland skiftede i 1994 kurs i forhold til kontrol med folkeskolen. Før den tid blev det bestemt fra centralt hold, hvilket pensum skolerne skulle igennem, fortæller Jari Koivisto, der er uddannelsesråd i den finske undervisningsstyrelse.
»Skolerne er blevet mere engagerede, fordi lærerne i langt højere grad føler sig inddraget. I mange lande er lærerens arbejde meget stramt kontrolleret, men stærk kontrol har det med at producere mediumpræstationer. Med kontrolsystemer bliver det mest vigtige at undgå at lave fejl,« siger Jari Koivisto.
Jari Koivisto mener, den manglende kontrol af den finske folkeskolen har givet grobund for mere innovation, fordi lærerne ikke behøver at være bange for at lave fejl eller ikke leve op til standarderne.
Bertel Haarder ville også vælge kontrol og test fra, hvis han var den finske undervisningsminister.
»Men der har været en afgrund til forskel på Finland og Danmark, når det gælder basale færdigheder, hvor Finland er helt i top og Danmark har ligget ret dårligt i de internationale sammenligninger. Det er muligt, at kontrol og test i visse tilfælde kan føre til middelmådige uddannelser, men jeg kan ikke se, at en 45 minutters test en gang om året per elev skulle have den betydning,« siger Bertel Haarder.
Kommentarer