I det østlige Kina i provinsen Jiangsu ligger en kolos af en fabrik, der får penge fra den danske stat og fra store danske firmaer som betaling for, at fabrikken destruerer et affaldsprodukt, som er en stærk drivhusgas. Aftalen er en del af det internationale marked for CO2-kvotehandel, og ideen er, at man reducerer udledningen af drivhusgasser, dér, hvor det er billigst. Så kan danske firmaer og staten betale kineserne for at skære ned i stedet for selv at gøre det.
Problemet er bare, at man betaler kineserne for at fortsætte produktionen af det såkaldte kølemiddel HCFC-22, der både ødelægger ozonlaget og fungerer som en meget stærk drivhusgas.
Og betalingen er god. På de to anlæg i Kina, som den danske stat og firmaer som DONG og Ålborg Portland har købt kreditter fra, vurderes det, at prisen for at fjerne affaldsproduktet har kostet lidt over tre procent af den samlede betaling. Af de resterende 97 procent er omkring en tredjedel gået direkte til de kinesiske fabrikker, mens staten har taget 60 procent til en fond for bæredygtig udvikling.
»Det skriger til himlen, det er at sende pengene direkte ud af landet,« siger Tarjei Haaland, klimamedarbejder hos Greenpeace.
EU vil lukke ordningen
Ud af det samlede CO2-kvotemarked på mere end 350 millioner kvoter kommer mere end halvdelen fra de fabrikker, der laver kølemidlet HCFC-22. Det er mere end 16 milliarder kroner, som foreløbigt er afleveret til kineserne, og ordningerne fortsætter foreløbigt. De fleste aftaler har en udløbstid på syv år, hvorefter de kan fornys, med mindre man ændrer ordningen eller forbyder produktionen af kølemidlet HCFC-22.
Både EU og USA har meldt ud, at de gerne så ordningen ændret, og ved det seneste EU miljørådsmøde den 21. oktober i år vedtog Rådet en resolution, der opfordrer til, at man i København får inkluderet »en reduktionsaftale« for de relevante udledninger.
Men det vil være op til forhandling, og ingen kan sige, hvad der konkret kommer ud af spørgsmålet, bortset fra, at kineserne ikke er specielt interesseret i at afvikle aftalen. Tværtimod har de flere gange presset på for, at den blev udvidet.
Lige nu begrænser aftalen sig til allerede opførte fabrikker i forsøget på at forhindre, at den økonomiske gevinst i kvotepengene får fabrikkerne til at producere endnu mere, end de ellers ville have gjort.
Tre gange drivhusgas
En af de absurde ting ved sagen er, at den samlede mængde drivhusgas, der lukkes ud i atmosfæren er tre gange større end den mængde, der indsamles i første omgang.
Nogle beregninger anslår den til hele fem gange større. Det vil sige, at med de lempelige støtteordninger, hvor fabrikkerne kun bruger en brøkdel til egentlig at fjerne drivhusgassen i affaldsproduktet, støtter man i virkeligheden produktionen af drivhusgasser.
Sådan mener chefkonsulent i Energistyrelsen Jakob Linulf ikke, at det giver mening at opstille regnestykket. For de kinesiske fabrikker havde sandsynligvis fortsat produktionen uanset hvad, forklarer han.
»Vi opererer under de rammer, der gælder, og her er der en klimagevinst,« siger Jakob Linulf, Energistyrelsen.
Problemet er bare, at der findes gode alternativer til næsten alle de kølesystemer, der bruger HCFC-22, og derfor er det svært at se, hvorfor de kinesiske fabrikker skal have direkte støtte.
Slå ordningen ihjel
På Teknologisk Institut oplyser man, at de alternative kølesystemer, der ikke på samme måde skader hverken klimaet eller ozonlaget, prismæssigt ligger på niveau med eller er en anelse dyrere end de traditionelle, der bruger skadelige kølemidler. Til gengæld er markedet langt mindre for de alternative systemer, hvilket sandsynligvis betyder, at de bliver fuldt konkurrencedygtige, i takt med at efterspørgslen vokser.
Den danske stat slipper for at reducere med 680.000 tons CO2 under de nuværende aftaler med kinesiske fabrikker. Det svarer til omtrent 55 millioner kroner på det internationale marked.
Hertil kommer de store danske firmaer, der også er med i ordningen. Det gælder Nordjysk Elhandel, Mærsk Olie og Gas, DONG Energy samt Aalborg Portland, der alle hjælper kineserne med at reducere deres udledninger.
Aftalen var en af de første som den danske stat gik med i, og den løber til udgangen af 2012. Derefter skal staten og de private firmaer beslutte, om man vil fortsætte ordningen, hvis det stadig kan lade sig gøre til den tid.
Den danske ekspert på området seniorforsker Jørgen Fenhann, Risø, mener ikke, at de kinesiske fabrikker skal fortsætte med at få penge gennem kvotesystemet.
»Det bedste ville være i dag, at man slog den ordning ihjel,« siger Jørgen Fenhann, Risø.
Det samme håber kampagnemedarbejder Fionnuala Walravens fra Environmental Investigation Agency i Storbritannien.
»Vi håber, at det er en af de ting, der bliver taget op som et nøglespørgsmål. Det ville være en meget positiv ting, hvis det bliver udfaldet af topmødet i København,« siger Fionnuala Walravens.
Kommentarer